Skriftlig fremsættelse (22. april 2009) - L 204 og L 205
Statutory Text (3 Articles)
Skriftlig fremsættelse (22. april 2009)
Skatteministeren (Kristian Jensen)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om om ændring af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love (Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.m)
(Lovforslag nr. L 204).
Forslag til lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Grøn omlægning af bilbeskatningen)
(Lovforslag nr. L 205).
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om Forårspakke 2.0.
Forslagene er en del af Forårspakken 2.0.
og vedrørende aftaledelen ”Et grønnere skatte- og afgiftssystem”.
Endvidere er forslaget vedr. grøn omlægning af bilbeskatningen revideret ud fra tillægsaftalen af 17. marts 2009 indgået mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Lovforslagene udmønter følgende aftalepunkter
Hertil foretages der nogle tekniske justeringer i spildevandsafgiftsloven og i lov om afgift af ledningsført vand.
Provenu
Forhøjelserne af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser mv. giver varige merprovenuer på hhv. 80 og 25 mio. kr. efter tilbageløb og adfærdsændringer.
Nedsættelsen af afgiften af emballager til vin og spiritus giver et merprovenu på 45 mio. kr. efter tilbageløb og adfærdsændringer.
Efter adfærd giver lovforslaget vedr. miljøafgifterne dermed et samlet merprovenu på ca. 150 mio. kr.
Forslaget vedr. grøn omlægning af bilbeskatningen forventes at indbringe et merprovenu på 940 mio. kr. opgjort som tilbageløbskorrigeret årlig varig virkning (finansieringsbidraget til nedsættelse af personskatter mv.).
Korrigeret for både tilbageløb og adfærd udgør det forventede merprovenu 1.010 mio. kr. opgjort som årlig varig virkning.
Miljøeffekter
En forhøjelse af spildevandsafgiften vil medføre et bedre miljø via en reduktion af udledningen af de forurenende stoffer kvælstof, fosfor og organisk materiale til vandmiljøet.
Reduktionerne i forhold til de samlede udledte mængder af hhv. kvælstof, fosfor og organisk materiale skønnes at udgøre ca. 4, 10 og 2,5 pct. af de samlede udledninger.
Afgiftsforhøjelsen for industrielle drivhusgasser øger incitamenterne til at reducere i udledningen af disse.
Reduktionen skønnes at udgøre ca. 23.000 tons CO 2 -ækvivalenter.
Forslaget om at halvere emballageafgiften på vin og spiritus vil kunne medføre en stigning i emballageaffaldsmængderne, fordi engangsemballage vil vinde markedsandele.
Det vurderes dog, at affaldet fortsat vil blive genanvendt, bare vil mere genanvendelse ske ved omsmeltning.
Ud fra denne betragtning vil en langt større del af de indsamlede vin- og spiritusflasker således blive genanvendt ved omsmeltning i stedet for genpåfyldning.
Den foreslåede halvering af emballageafgiften vurderes ikke i noget videre omfang at påvirke mængden af affald, der smides på gader eller i naturen.
Herudover undgås miljøbelastende transport af flasker med denne model.
For så vidt angår forslaget vedr. grøn omlægning af bilbeskatningen er det hensigten med lovforslaget at skabe en mere miljøorienteret bilbeskatning.
Personer og erhverv, der anvender køretøjer med et relativt højt brændstofforbrug, skal betale mere, mens de, der vælger at anskaffe mindre forurenende køretøjer, skal belønnes.
Den sene fremsættelse skyldes, at lovforslagene, efter at aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat blev indgået den 1. marts, har været sendt i høring og herefter er blevet justeret og færdiggjort.
Regeringen har i den forbindelse fundet det vigtigt, at skattereformens første skattelettelser kan nå at få virkning allerede fra 2010, hvilket forudsætter, at lovforslagene vedtages inden Folketingets sommerferie.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslagene, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
–
Spildevandsafgiftens satser for udledning af blandt andet kvælstof, fosfor og organisk materiale forhøjes med 50 pct. fra 1. januar 2011.
Det vil tilskynde til bedre rensning af spildevandet og dermed reduktion i udledningerne til gavn for vandmiljøet.
–
Afgiften af CFC og andre industrielle drivhusgasser sættes op, således at afgifterne på disse drivhusgasser svarer til CO 2 -afgiften på 150 kr. pr. ton CO 2 målt i CO 2 -ækvivalenter, med virkning fra 1. januar 2011.
–
Den volumenbaserede afgift på emballage til vin og spiritus sættes ned med 50 pct.
Det vil reducere mængden af flasker, der skylles, og dermed den indirekte statsstøtte til flaskeskyllerierne.
Initiativet træder i kraft 1. november 2010.
–
Der indføres et afgiftstillæg på alle dieseldrevne personbiler, samt på nye varebiler fra d. 18. marts 2009 eller senere, som ikke har monteret et partikelfilter.
Tilskyndelsen til at anskaffe dieselbiler uden partikelfilter reduceres hermed.
Tillægget er på 1000 kr. årligt.
Tillægget opkræves fra 2010.
–
Nye varebiler beskattes fra 2010 af bilernes brændstofforbrug frem for efter bilens vægt efter de satser, der gælder for personbiler.
–
Registreringsafgiften for hyrevogne forhøjes fra 20 pct. til 70 pct., men samtidig forhøjes bundgrænsen for registreringsafgiften fra 12.100 kr. til 230.000 kr.
Ændringen vil tilskynde hyrevognsbranchen til at anskaffe mindre miljøbelastende vogne.
Forslaget træder i kraft d. 1. januar 2010.