Skriftlig fremsættelse (22. april 2009) - L 195, L 196, L 197, L 198, L 199 og L 200

Skriftlig fremsættelse (22. april 2009)

Skatteministeren (Kristian Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat)

(Lovforslag nr. L 195).

Forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag (Arbejdsmarkedsbidragsloven)

(Lovforslag nr. L 196).

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.)

(Lovforslag nr. L 197).

Forslag til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter

(Lovforslag nr. L 198).

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.)

(Lovforslag nr. L 199).

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.)

(Lovforslag nr. L 200).

Lovforslagene udgør sammen med yderligere 7 lovforslag udmøntningen på Skatteministeriets område af Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat.

Hovedelementerne i Forårspakke 2.0 er markante nedsættelser af skatten på arbejde.

Forslagene medfører, at den højeste marginalskat på arbejdsindkomst reduceres fra ca. 63 til ca. 56 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag.

For personer, der fortsat skal betale topskat, indebærer det, at de har ca. 18 pct. mere tilbage af en ekstra tjent krone efter reformen, end de har i det gældende skattesystem.

For den meget store gruppe af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der slipper for mellemskat og for topskat, som følge af forhøjelsen af topskattegrænsen, sænkes marginalskatten med næs­ten 21 procentenheder.

For denne gruppe vil der være omkring 55 pct. mere tilbage efter skat af en indkomstfremgang.

Følgende ændringer af personbeskatningsreglerne indgår i forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love

Følgende fire elementer sikrer, at personer med store renteudgifter m.v. ikke får et lavere rådighedsbeløb som følge af reduktionen af værdien af rentefradraget

Forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag (Arbejdsmarkedsbidragsloven) indebærer, at den eksisterende lov om arbejdsmarkedsbidrag erstattes af en ny og enklere lov.

Med den nye lov bliver der større overensstemmelse mellem betaling af arbejdsmarkedsbidrag og betaling af de øvrige skatter af arbejdsindkomst og indkomst ved selvstændig virksomhed.

Det sker ved at afskaffe forskellige fritagelser, som, da loven blev indført, kunne begrundes med, at arbejdsmarkedsbidraget var et socialt bidrag, men som det er vanskeligere at begrunde nu, hvor arbejdsmarkedsbidraget er en skat.

Det drejer sig om

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) indeholder følgende elementer

Med forslag til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v., foreslås, at der indføres en skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v.

Kompensationer målrettes personer med lav- og mellemindkomster, der ikke omfattes af ophævelsen af mellemskatten og den forhøjede indkomstgrænse for topskatten.

Kompensationen udgør et fast årligt nominelt beløb på

Kompensationen aftrappes med 7,5 pct. af indkomsten, der overstiger et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau).

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) indeholder følgende elementer

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) indeholder følgende elementer

Den overvejende del af de fremsatte forslag skal have virkning fra indkomståret 2010.

Dog gennemføres bl.a. reduktionen af rentefradraget m.v. gradvist fra 2012 til 2019.

Forårspakke 2.0 skønnes at medføre en umiddelbar nedsættelse af personskatterne m.v. med godt 29 mia. kr.

Det svarer til ca. 1,7 pct. af BNP.

Samlet set er reformen fuldt finansieret målt på de varige virkninger.

I alt vurderes Forårspakke 2.0 at øge arbejdsudbuddet svarende til omkring 19.300 fuldtidspersoner på længere sigt.

Den sene fremsættelse skyldes, at lovforslagene, efter at Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat blev indgået den 1. marts, har været sendt i høring og herefter er blevet justeret og færdiggjort.

Regeringen har i den forbindelse fundet det vigtigt, at skattereformens første skattelettelser kan nå at få virkning allerede fra 2010.

Af hensyn til implementeringen af ændringerne i forskudsopgørelsen for 2010 forudsætter det, at lovforslagene vedtages inden Folketingets sommerferie.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslagene, skal jeg anbefale lovforslagene til Folketingets velvillige behandling.

–

Bundskatten sættes ned med 1,5 procentenheder.

–

Mellemskatten på 6 pct. afskaffes.

–

Indkomstgrænsen for topskat forhøjes med 54.400 kr.

–

Der indføres et bundfradrag på 40.000 kr. for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget (80.000 kr. for ægtepar).

–

Sundhedsbidraget sammenlægges med bundskatten.

Skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) over 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar) og ligningsmæssige fradrag reduceres gradvist med i alt 8 procentenheder.

–

Skattesatserne for aktieindkomstskatten nedsættes fra 28, 43 og 45 pct. til 27 og 42 pct.

–

Skatteloftet sænkes parallelt med nedsættelsen af skattesatserne fra 59 pct. til 51,5 pct.

–

Beløbsgrænserne, der reguleres årligt efter personskattelovens § 20, reguleres ikke for indkomståret 2010.

Grundbeløbene for alle beløbsgrænser fastlægges i 2010-niveau.

–

Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra gradvist fra 4,25 pct. til 5,6 pct., maks. 17.900 kr.

Herved fastholdes skatteværdien af fradraget, selv om sundhedsbidraget reduceres.

–

Skattestoppet videreføres, og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten fortsætter.

–

Renteudgifter på op til 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar) berøres ikke af nedsættelsen af skatteværdien af rentefradraget.

–

Nedsættelsen af skatteværdien af rentefradraget m.v. indfases gradvist fra 2012 til 2019 med 1 procentenhed om året.

–

Der indføres en kompensationsordning, så ingen personer mister mere som følge af begrænsningerne af værdien af rentefradraget m.v., end de får i indkomstskattelettelser.

–

Fritagelse for personer, som bl.a. efter EU-reglerne er socialt sikret i udlandet.

–

Indkomst, som Færøerne eller Grønland efter de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler kan beskatte, og som Danmark også kan beskatte.

–

Indkomst fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder i udlandet og fast ejendom i udlandet.

–

Honorarindkomster m.v., som hverken kan henføres til personligt arbejde eller selvstændig virksomhed.

–

Overflytning af bestemmelserne om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag fra den gældende arbejdsmarkedsbidragslov til kildeskatteloven samt integrering af arbejdsmarkedsbidraget i det almindelige personskatteopkrævningssystem.

–

Konsekvensændringer af en række bestemmelser i lovgivningen som følge af forslaget til lov om arbejdsmarkedsbidrag, forslaget til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love og forslaget til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Desuden indeholder forslaget enkelte justeringer af skattelovgivningen i øvrigt.

–

Forslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter genoptagelse af indbetalinger til SP-ordningen vil kræve lovgivning.

–

Forslag om, at udgifterne til hjemmeserviceordningen kan fastholdes nominelt i 6 år på det niveau, der fremgår af finansloven for 2009.

–

1.300 kr. til personer, der er fyldt 18 år.

–

300 kr. pr. barn for op til 2 børn.

–

Skattefordelen ved medarbejderobligationer og individuelle medarbejderaktieordninger (15 pct. reglen) fjernes.

–

Bundfradraget for gaver til velgørende foreninger fjernes, således at hele donationen op til 14.500 kr. kan fradrages.

–

Der indføres et loft på 50.000 kr. pr. år for fradrag for rejse- og opholdsudgifter.

(Loftet berører ikke rejsegodtgørelser (diæter)).

–

Forøgelse af tillægget til befordringsfradrag for visse lavtlønnede fra 25 pct. til 64 pct.

Det maksimale tillæg, der kan opnås, forhøjes samtidig fra 6.000 til 15.400 kr.

–

Forhøjelse af kilometergrænsen for den daglige befordring, således at den lave sats for befordringsfradraget først sætter ind efter 120 km (i dag 100 km).

–

Forlængelse af den midlertidige ordning med forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner fra 2013 til 2018.

–

Forhøjelse af dagplejeres standardfradrag på 46 pct. af nettolønnen til 60 pct.

–

Indførelse af grønt miljøtillæg for firmabiler.

–

Indførelse af en ny og ensartet multimediebeskatning, hvorefter personer, der får stillet computer, telefon eller internet til rådighed for privat benyttelse, skal medregne 3.000 kr. årligt til indkomsten.

–

Indførelse af et loft over fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter på 100.000 kr. årligt.

Loftet omfatter ikke indbetalinger til en pensionsopsparing i form af livsvarige livrenter.

Det foreslås desuden, at fradragsfordelings- og efterbeskatningsreglerne afskaffes for de ordninger, som loftet gælder for.

–

Ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger.

–

Forhøjelse af aldersgrænsen for hævning af kapitalpensioner med 5 år.

Det betyder, at aldersgrænsen for udbetalinger fra kapitalpensionsordninger bliver senest 15 år efter, at pensionsopspareren når efterlønsalderen mod 10 år i dag.