Legislator Case Law & Legislation
20081XX00624 DK

Skriftlig fremsættelse (2. april 2009) - L 191

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 191 Valid

Skriftlig fremsættelse (2. april 2009)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 191 Valid

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

(Lovforslag nr. L 191).

Lovforslaget omfatter 1356 personer.

Endvidere indebærer forslaget, at ca. 471 børn får indfødsret sammen med deres forældre, jf. § 6, stk. 2, i lov om dansk indfødsret.

Lovforslaget er det sidste af i alt to lovforslag om indfødsrets meddelelse, der fremsættes i denne samling.

Lovforslaget er for 22 personers vedkommende udarbejdet efter de gamle retningslinjer for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinier for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse.

For 1120 er lovforslaget udarbejdet efter de tidligere gældende retningslinjer, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om naturalisation.

For de resterende 214 personer er lovforslaget udarbejdet efter de gældende retningslinjer for integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation.

Med disse ord anbefaler jeg lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →