Legislator Case Law & Legislation
20081XX00520 DK

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2009) - L 150 og 151

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 150 og 151 Valid

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2009)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 150 og 151 Valid

Miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

(Lovforslag nr. L 150).

Jeg tillader mig samtidig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love (Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold)

(Lovforslag nr. L 151).

Lovforslagene udmønter som opfølgning på regeringsgrundlaget fra 2005 en bred politisk aftale om at modernisere reguleringen og organiseringen af den danske vandsektor med henblik på, at vand-sektoren effektivt og økonomisk sikrer forsyning af rent og sundt drikkevand og en effektiv afledning af spildevand.

Den politiske aftale for den fremtidige regulering og organisering af vandsektoren bygger på følgende elementer

Lovforslagene indeholder derfor regler om vandsektorens organisering, regler om sektorens økonomiske regulering, herunder om etablering af et statsligt forsyningssekretariat, regler om sektorens registrering og indberetning af oplysninger med henblik på opgørelse af forsyningernes kvalitet og effektivitet, regler om rapportering af regnskabsmæssige forhold og regler om åbenhed.

Endvidere foreslås oprettet en teknologiudviklingsfond for vandsektoren.

Lovforslagene retter sig mod de større forsyninger.

De væsentligste dele af lovforslaget omfatter således alle vandforsyninger og spildevandsforsyninger, der ved lovforslagenes fremsættelse er ejet af en kommune eller vand- og spildevandsforsyninger, der leverer, behandler eller transporterer over 200.000 m 3 vand årligt.

De kommunale forsyninger skal udskilles i selvstændige selskaber.

Den økonomiske regulering af vandsektoren vil fremover være baseret på prisloftreguleringen i kombination med det eksisterende prisfastsættelsesprincip i lov om vandforsyning henholdsvis lov om betalings-regler for spildevandsanlæg.

Prisloftreguleringen medfører et prisloft, der bestemmer den maksimale pris, som en forsyning kan opkræve pr.

m 3 vand eller spildevand til at dække sine omkostninger til etablering, drift, vedligeholdelse, administration og forrentning af lån.

Pengene skal fortsat forblive i sektoren, målet er at de tilsigtede effektivitetsgevinster geninvesteres i sektoren eller alt andet lige fører til lavere priser for forbrugerne.

Lovforslagene indeholder regler, der vedrører vandsektorens effektivitet og gennemsigtighed.

Regulering af vandsektorens natur- og miljømæssige påvirkninger samt regulering af sundhedsmæssige forhold skal fortsat ske i medfør af miljømålsloven, vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven.

Endelig indeholder lovforslagene en række bemyndigelser, bl.a. om benchmarking, offentliggørelse af resultaterne heraf, Forsyningssekretariatets virksomhed og vedtægter for Teknologiudviklingsfonden.

Jeg har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a.

KL, DI og repræsentanter for vandsektoren, som skal deltage i arbejdet med udmøntning af disse bemyndigelser.

Målet er, at lovene træder i kraft 1. juli 2009, enkelte elementer i lovene vil dog først skulle træde i kraft 1. januar 2010.

Idet jeg i øvrigt kan henvise til lovforslagene med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslagene til Folketingets velvillige behandling.

SF.L#LOKDOK28 2008 L 150 og 151 Valid

– at kravene til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed skal fastholdes,

– at vandsektorens effektiviseringspotentiale skal udnyttes til gavn for forbrugerne og miljøet,

– at den økonomiske regulering skal understøtte effektiviseringen af sektoren,

– at der ikke tilsigtes en ændring af ejerforholdene i vandsektoren,

– at der er behov for økonomiske midler til at imødegå investerings- og fornyelsesbehov, bl.a. også til teknologiudvikling,

– at der skal ske en klar adskillelse af drifts- og myndighedsansvar,

– at gennemskueligheden i vandsektorens forhold skal øges, herunder også i grundlaget for, hvordan de vandpriser, som forbrugerne betaler, fastsættes,

– at den eksisterende regnskabsmæssige adskillelse mellem vand- og kloakforsyning skal fastholdes, og

– at overskuddet skal fastholdes i vandsektoren.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →