Legislator Case Law & Legislation
20081XX00518 DK

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2009) - L 153

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 153 Valid

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2009)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 153 Valid

Miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Beskyttelse af visse dyrearter m.v.)

(Lovforslag nr. L 153).

Lovforslaget har som hovedformål at supplere gennemførelsen af habitatdirektivets artikel 12 og 16 om at beskytte visse dyrearter, som er opført på direktivets bilag IV.

Forslaget supplerer endvidere gennemførelsen af fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, der beskytter vilde fugle i EU.

Lovforslaget er endnu et trin i regeringens gennemførelse af EU’s naturdirektiver.

Senest i juni 2008 vedtog Folketinget en lov, hvis formål var at følge op på to åbningsskrivelser, som Danmark modtog fra Europa-Kommissionen i juli 2006 om gennemførelsen af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

Loven er af overvejende formel karakter og præciserer især miljøministerens pligt til at overholde og gennemføre fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

Regeringen lovede i forbindelse med fremsættelsen af det tidligere lovforslag at følge op med et lovforslag om vores pligt til at beskytte en visse dyrearter.

Regeringen opfylder hermed sit løfte.

Dette lovforslag foreslår et generelt forbud mod forsætligt at forstyrre fugle og visse andre arter og et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for visse dyrearter, f.eks. hasselmus og flagermus.

Lovforslaget bygger bl.a. på Europa-Kommissionens vejledning om fortolkning af habitatdirektivets artsbeskyttelse.

Efter lovforslaget vil der fremover kunne gives tilskud til lodsejere til at forbedre arternes levesteder.

Desuden udarbejdes vejledningsmateriale, forvaltningsplaner for særligt truede arter, og der etableres en rådgivningsfunktion

Forslaget indeholder desuden en lempelse af bopælskravet i jagt- og vildtforvaltningsloven i forbindelse med ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet og – som endnu en opfølgning på åbningsskrivelsen fra 2006 - en hjemmel til forsvarsministeren til at gennemføre naturdirektiverne på Forsvarsministeriets område.

Lovændringerne følger af EU-retten.

Idet jeg i øvrigt kan henvise til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →