Legislator Case Law & Legislation
20081XX00456 DK

Skriftlig fremsættelse (5. februar 2009) - L 131

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 131 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. februar 2009)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 131 Valid

Finansministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder.

(Lovforslag nr. L 131).

Formålet med lovforslaget er at regulere visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder efter lov om Grønlands Selvstyre.

Lovforslaget indebærer, at selvstyret overtager de overenskomstansatte og andre ikketjenestemandsansatte, der på tidspunktet for selvstyrets overtagelse af et sagsområde gør tjeneste inden for det pågældende sagsområde ved en dansk myndighed i Grønland.

Selvstyret sikrer, at de rettigheder og pligter, der følger af virksomhedsoverdragelsesloven finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med overtagelsen.

Vedkommende minister kan efter forhandling med selvstyret bestemme, at ansatte i nærmere angive stillinger ikke skal have pligt til at fortsætte tjenesten under selvstyret.

For tjenestemænd finder de allerede gældende regler i lov om statens tjenestemænd i Grønland anvendelse.

Det foreslås dog, at vedkommende minister efter forhandling med selvstyret kan bestemme, at ansatte i nærmere angive stillinger ikke skal have pligt til at fortsætte tjenesten under selvstyret.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger og til statsministerens forslag til lov om Grønlands Selvstyre, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →