Legislator Case Law & Legislation
20081XX00154 DK

Skriftlig fremsættelse (19. november 2008) - L 76

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 76 Valid

Skriftlig fremsættelse (19. november 2008)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 76 Valid

Velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) (Kommunal kvalitetskontrakt, borgerrådgiver m.v.)

(Lovforslag nr. L 76).

Efter lovforslaget skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kvalitetskontrakt for udvikling af kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse.

I kvalitetskontrakten skal kommunalbestyrelsen opstille kvantificerbare mål for hvert serviceområde i kommunen.

Lovforslaget forpligter samtidig kommunalbestyrelsen til hvert år senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag at redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen følger op på de opstillede mål.

Kvalitetskontrakten og redegørelsen om opfølgningen herpå skal offentliggøres.

Denne del af lovforslaget er en del af udmøntningen af regeringens kvalitetsstrategi.

Efter lovforslaget skal kommunalbestyrelsen og regionsrådet endvidere inden udgangen af funktionsperiodens første år udarbejde en udbudsstrategi.

Udbudsstrategien skal indeholde en vurdering af, på hvilke områder kommunalbestyrelsen og regionsrådet påtænker at anvende udbud, og hvordan anvendelsen af udbud kan øges.

Samtidig forpligter lovforslaget kommunalbestyrelsen og regionsrådet til inden udgangen af det år, hvori der finder valg sted til kommunalbestyrelse og regionsråd, at følge op på udbudsstrategien.

Udbudsstrategien og opfølgningsredegørelsen skal offentliggøres.

Bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet som led i en udbudsstrategi skal vurdere, hvilke områder der planlægges udbud på, er en videreførelse af et nugældende lovkrav til indholdet af de kommunale servicestrategier.

Med lovforslaget ophæves de øvrige bestemmelser om servicestrategier.

Lovforslaget indeholder endvidere en lovfæstelse af kommunernes adgang til at etablere en borgerrådgiverfunktion, der administreres af kommunalbestyrelsen.

Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.

Velfærdsministeriet har hidtil ved dispensation kunnet give kommunerne mulighed for at oprette en sådan borgerrådgiverfunktion.

Lovforslaget giver mulighed for, at kommunerne kan gøre det uden dispensation.

Også denne del af lovforslaget er en del af udmøntningen af regeringens kvalitetsstrategi.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings hurtige og velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →