Legislator Case Law & Legislation
20081XX00150 DK

Skriftlig fremsættelse (19. november 2008) - L 73

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 73 Valid

Skriftlig fremsættelse (19. november 2008)

SF.L#LOKDOK28 2008 L 73 Valid

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Udvidelse af medlemskredsen, indførelse af E- og F-bidrag og automatisk pensionsudbetaling)

(Lovforslag nr. L 73).

Formålet med lovforslaget er at udvide medlemskredsen af Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at også lønmodtagere, der er fyldt 67 år kan indbetale til ATP.

Herved efterkommes en anmodning fra ATP’s bestyrelse.

Forslaget om udvidelse af medlemskredsen i ATP understøtter regeringens seniorpolitik, og kan bidrage til at øge incitamentet til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Forslaget om etablering af E- og F-bidragssatser er en følge af overenskomstindgåelsen på det offentlige arbejdsmarked i foråret 2008, hvor parterne på det offentlige område indgik aftale om etablering af nye bidragssatser med henblik på en gradvis overgang til A-bidraget, der er den gældende bidragssats på det private område.

Aftalerne er første skridt i retning af et ensartet ATP-bidrag for alle lønmodtagere, og gør således op med den deling af medlemskredsen, der fulgte efter overenskomstforhandlingerne tilbage i 1987.

Endelig medfører lovforslaget, at ATP-pension for fremtiden udbetales automatisk ved nået folkepensionsalder frem for efter anmodning, som det er tilfældet i dag.

Lovforslaget er på dette punkt en administrativ lettelse for både borgerne og for ATP, idet der indføres en proces, der tilgodeser ca. 90 % af de kommende pensionister, ud fra det valgmønster der er i dag for påbegyndelse af udbetaling af ATP-pension.

Derudover indeholder forslaget en række tekniske og administrative forenklinger.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →