Legislator Case Law & Legislation
20081EB01046 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod investeringer i produktion af og handel med klyngevåben

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2008 173 Valid

Beretning afgivet af Forsvarsudvalget den 2. oktober 2009

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod investeringer i produktion af og handel med klyngevåben

[af Pernille Frahm (SF) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2008 173 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. april 2009 og var til 1. behandling den 15. maj 2009.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

BRB B#LOKDOK39 2008 173 Valid

2.

Politiske bemærkninger

Udvalget deler målet om at gøre Danmark til verdens førende nation, når det handler om at udvise samfundsansvar, og anser Danmarks tiltrædelse af Oslokonventionen mod klyngevåben for et vigtigt skridt i den retning.

Konventionens grundlæggende mål er, at klyngevåben helt afskaffes, og at de lande, der er medunderskrivere, bidrager hertil på bedst mulig vis.

Ved tiltrædelse af konventionen vil det således være forbudt for den danske stat, herunder kommunerne, under visse nærmere omstændigheder at investere i virksomheder, der producerer eller handler med klyngevåben.

Udvalget deler en ambition om også at fremme samfundsansvaret hos investorer såsom pensionskasser og virksomheder og anerkender, at en del af disse aktører allerede i dag tager etiske, sociale og miljømæssige hensyn i deres forretnings- og investeringsstrategier.

Et flertal i udvalget (V, KF og DF) bemærker, at om end det fremsatte beslutningsforslag eventuelt vil kunne fremme samfundsansvaret blandt investorer, rejser det samtidig en række spørgsmål, der kræver afklaring, før der endelig kan tages stilling til forslaget.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) bemærker, at det fremsatte beslutningsforslag om at indføre et investeringsforbud for finansielle institutioner samt udarbejde en officiel liste over virksomheder, som det er forbudt at investere i, vil udgøre en hjælp til danske investorer, der er nødvendig for at sikre, at der ikke ydes dansk finansiel assistance til klyngevåbenproduktion, som står i modsætning til den grundlæggende hensigt bag konventionen mod klyngevåben.

Mindretallet anerkender samtidig, at det fremsatte beslutningsforslag kalder på afklaring af visse forhold.

På den baggrund giver såvel flertallet som mindretallet i udvalget opbakning til, at økonomi- og erhvervsministeren, som ministeren har givet tilsagn om, undersøger

– årsagerne til, at man i Belgien, der allerede har indført et investeringsforbud i 2007, endnu ikke har fået udarbejdet en liste over virksomheder, som det er forbudt at investere i,

– i hvilken udstrækning det vil være WTO-medholdeligt at sætte virksomheder på en liste over virksomheder, som det er forbudt at investere i, og

– eventuelle andre problemer forbundet med udarbejdelsen af en liste over virksomheder, som et investeringsforbud skal gælde for.

P.u.v.Hans Christian Thoningformand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →