Legislator Case Law & Legislation
20081DB01071 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at fremme kulturel integration i folkeskolen af elever med muslimsk baggrund ved at forbyde, at der i folkeskolen tages kulturelt/religiøst betingede særhensyn til minoritetsgrupper

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

BTB B#LOKDOK38 2008 76 Valid

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 31. marts 2009

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme kulturel integration i folkeskolen af elever med muslimsk baggrund ved at forbyde, at der i folkeskolen tages kulturelt/religiøst betingede særhensyn til minoritetsgrupper

[af Martin Henriksen (DF) m.fl. ]

BTB B#LOKDOK38 2008 76 Valid

1.

Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. december 2008 og var til 1. behandling den 20. februar 2009.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

3.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Til teksten

Bemærkninger

Sophie Løhde

V

Britta Schall Holberg

V

Malou Aamund

V

Anne‑Mette Winther Christiansen

V

Troels Christensen

V

Martin Henriksen

DF

nfmd.

Hans Kristian Skibby

DF

Charlotte Dyremose

KF

fmd.

Villum Christensen

LA

Christine Antorini

S

Carsten Hansen

S

Lise von Seelen

S

Niels Christian Nielsen

S

Jesper Petersen

SF

Nanna Westerby

SF

Marianne Jelved

RV

Johanne Schmidt‑Nielsen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

BTB B#LOKDOK38 2008 76 Valid

Af et mindretal (DF)

1.

Efter den foreslåede tekst indsættes som nyt punkt

– Forbud mod, at folkeskolen kan pålægge elever at bære tørklæde eller udelukke elever fra at deltage i besøg m.v., fordi de ikke vil bære tørklæde.

[Folkeskolen skal ikke kunne pålægge eleverne at bære tørklæde].

BTB B#LOKDOK38 2008 76 Valid

Til nr. 1

Dansk Folkeparti henviser som begrundelse for ændringsforslaget til, at det af B.T. den 26. februar 2009 side 6 og 7 fremgik, at en niårig pige i en tredjeklasse på Vadgård Skole i Gladsaxe ikke kunne deltage i et besøg i moskeen på Dortheavej, fordi hun ikke ville have tørklæde på.

Pigens mor gjorde opmærksom på, at pigen ikke ville have tørklæde på, fordi familien tager stærk afstand fra undertrykkelse.

Moderen fik herefter besked på, at hvis moderen fastholdt beslutningen, måtte pigen blive på skolen, mens klassekammeraterne var på besøget.

Klasselæreren svarede moderen

»Vi har på trinnet besluttet, at pigerne skal have tørklæde på, hvis de skal med.

Du er den eneste, der nægter det.

Derfor har vi besluttet, at hvis du fortsat har den holdning, skal hun have undervisning i C-klassen, når vi andre tager af sted den 27. februar.

Jeg kan så fortælle dig, at de muslimske kvinder i hovedtal ikke føler sig undertrykt; det er noget, vi vesterlændinge tror de er.«

Det fremgår også af artiklen, at en pige med iranske forældre, der er flygtet fra Iran på grund af undertrykkelse, blev pålagt at bære tørklæde.

Det fremgår endvidere af artiklen, at det på trods af flere forespørgsler ikke har været muligt for B.T at få en kommentar fra skoleinspektør Mogens Steenbuch på Vadgård Skole.

Dansk Folkeparti foreslår med ændringsforslaget, at der skal være forbud mod, at folkeskolen kan pålægge elever at bære tørklæde eller udelukke elever fra at deltage i besøg m.v., fordi de ikke vil bære tørklæde.

Det er helt uacceptabelt, at man på en dansk folkeskole beslutter sig for, at eleverne »for at lære, hvordan det er at være muslim«, skal tvinges til at bære muslimsk hovedtørklæde.

Hovedtørklædet er foruden at være et kvindeundertrykkende instrument også et symbol på islamisme.

Det skal ingen piger tvinges til at iføre sig.

Folketinget må skride ind og sørge for, at piger i en almindelig dansk folkeskole naturligvis ikke skal tvinges til at bære hovedtørklæde.

I B.T. den 27. februar 2009 side 15 er beskeden fra skolen pludselig blevet ændret.

Skolelederen vil nu gerne udtale sig og udtaler følgende »Det er absolut ikke skolens holdning, at pigerne skal tvinges til at bære tørklæde, hvis de ikke har lyst«, siger skoleleder Mogens Steenbuch.

Det fremgår af artiklen, at der – ifølge skolelederen – er tale om en misforståelse.

Det fremgår ligeledes af artiklen, at en repræsentant for Islamisk Trossamfund og fra den pågældende moské, som eleverne skulle besøge, giver udtryk for, at sagen ikke er et enkeltstående tilfælde, i og med at andre skoler også har den opfattelse, at eleverne skal have tørklæde på i forbindelse med et besøg i en moské.

Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at den pågældende folkeskole og skoleleder, efter at sagen først blev rejst i pressen og efterfølgende politisk af Dansk Folkeparti, kom på bedre tanker og hurtigt ændrede praksis, simpelthen fordi den pågældende skole blev afsløret i offentligheden.

Man kan kun spørge sig selv, hvad der var sket, hvis sagen ikke var kommet frem.

Dansk Folkeparti mener, at det, at en folkeskole overhovedet kan finde på at pålægge eleverne at bære tørklæde og det er sket, vidner om et alvorligt samfundsproblem.

Derfor er der behov for et centralt regelsæt, der sikrer, at sådanne sager ikke afgøres af, om sagen kommer frem i offentligheden, men af regler, der slår fast, at dansk kultur, åndsfrihed, ligeværd og demokrati også fremover står uantastet som bærende værdier i den danske folkeskole – altså et forbud mod at pålægge elever at bære tørklæder.

Det ligger ikke i dette forslag, men det skal slås fast, at det er Dansk Folkepartis opfattelse, at tørklæder skal forbydes i folkeskolen, så det står helt klart, at folkeskolen som kulturinstitution skal tage afstand fra undertrykkelse og islamisme.

BTB B#LOKDOK38 2008 76 Valid

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →