Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om maksimalt 8 timers transport af udsættersøer
Statutory Text (4 Articles)
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 25. marts 2009
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om maksimalt 8 timers transport af udsættersøer
[af Per Clausen (EL) m.fl.]
1.
Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. oktober 2008 og var til 1. behandling den 5. december 2008.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 8 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Venstres, Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget understreger, at der kun kan indføres særregler i Danmark, i det omfang indførelsen af sådanne regler ikke er i strid med EU-retten.
V, S, SF, KF og RV ønsker ligesom forslagsstillerne at sikre udsættersøernes velfærd under transport, men lægger imidlertid afgørende vægt på, at det sker inden for EU-rettens rammer.
Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål, at ministeriet i øjeblikket overvejer, om der veterinærfagligt og EU-retligt er tilstrækkeligt grundlag for at indføre en regel om en maksimal transporttid for udsættersøer, som ikke kan forlænges ved opstaldning på et samlested, ud fra en betragtning om, at dyrene som følge af indbyrdes slagsmål under opholdet på samlestedet ikke får det reelle hvil, som er en forudsætning for, at de kan anses for egnede til videre transport.
En sådan regel vil imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse ikke være i overensstemmelse med EU-retten, hvis det på anden vis er muligt at sikre, at udsættersøerne hviler, mens de er opstaldet på samlestedet, f.eks. ved at stille skærpede krav til indretningen af samlestederne.
Det kan således ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at det vil være i strid med EU-retten at indføre en dansk særregel om, at ophold på samlesteder under ingen omstændigheder kan forlænge den tilladte transporttid for udsættersøer.
Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet har afventet en supplerende udtalelse fra Fødevarestyrelsen om udsættersøers transportegnethed og forholdene på samlesteder.
Udtalelsen er modtaget af Justitsministeriet den 10. marts 2009.
Resultatet af Justitsministeriets undersøgelse af muligheden for at ændre den gældende regel om udsættersøers transportegnethed må således forventes at foreligge i løbet af kort tid, og ministeriet har tilkendegivet, at det herefter vil vende tilbage til udvalget.
V, S, SF, KF og RV støtter, at der indføres danske særregler, som sikrer, at udsættersøer ikke transporteres i videre omfang, end de er egnede til, men det er flertallets opfattelse, at den nærmere udformning af reglerne bør afvente resultatet af Justitsministeriets undersøgelse.
Flertallet forudsætter i den forbindelse, at Justitsministeriet vender tilbage over for udvalget senest den 1. maj 2009.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er helt enige i intentionen i forslaget om, at udsættersøer ikke skal transporteres længere end højst nødvendigt.
For at understøtte en dyrevelfærdspolitik, der indebærer, at dyrene behandles så godt som muligt, uanset om det er produktionsdyr eller ej, mener Dansk Folkeparti, at dyrene fortjener at blive transporteret til det nærmeste slagteri, således at de undgår unødvendige lidelser i forbindelse med transporten til slagtning.
Det er Dansk Folkepartis klare opfattelse, at man skal udfordre EU-systemet på dyrevelfærdsområdet, før der sker noget.
Dyrevelfærdsområdet er et område, som Dansk Folkeparti prioriterer højt, og Dansk Folkeparti vil gøre en særlig indsats for, at dyrene har det så godt som muligt, uanset hvad EU siger.
Dansk Folkeparti mener, at vi endnu ikke har set EU handle, når det gælder dyrevelfærd.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Torsten Schack Pedersen
V
nfmd.
Tina Nedergaard
V
Henrik Høegh
V
Jens Kirk
V
Eyvind Vesselbo
V
Jørn Dohrmann
DF
fmd.
Bent Bøgsted
DF
Anita Christensen
DF
Knud Kristensen
KF
Bjarne Laustsen
S
Ole Vagn Christensen
S
Niels Christian Nielsen
S
Benny Engelbrecht
S
Kristen Touborg
SF
Pia Olsen Dyhr
SF
Bente Dahl
RV
Per Clausen
EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
2
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 14
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
1. udkast til betænkning
3
Notat om transport af udsættersøer
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 14
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at tilsende udvalget de udtalelser fra rigspolitiet og Fødevarestyrelsen, som ministeriet netop har modtaget til brug for ministeriets evaluering af transportbekendtgørelsens regel om transport af udsættersøer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om det vil være i strid med EU-retten at indføre særregler i Danmark som foreslået i forslaget, til justitsministeren, og dennes svar herpå