Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om miljøafgift på transport af levende grise
Statutory Text (4 Articles)
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 20. maj 2009
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om miljøafgift på transport af levende grise
[af Per Clausen (EL) m.fl.]
1.
Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. marts 2009 og var til 1. behandling den 7. maj 2009.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget vil arbejde for, at slagtesvinene bliver transporteret til nærmeste slagteri.
I beslutningsforslaget lægges der op til, at der efter 4 timers transport pålægges en afgift, som skal tilbageføres til den økologiske svineproduktion.
Dette er en skævvridning af erhvervet, og derved redder man ikke arbejdspladser, som Dansk Folkeparti ønsker.
Dansk Folkeparti ser hellere, at der indføres et generelt forbud mod længere landevejstransport af grisene.
Dansk Folkeparti ser ligeledes problemer i, at øer og andre lokalsamfund i yderkantsområderne vil blive ekstra hårdt straffet hvis der pålægges afgifter, hvor man har længere transporttid end 4 timer, idet det ikke er alle slagterier i Danmark, der eksempelvis slagter søer i dag.
Dansk Folkeparti ser for sig et erhverv, der vil blive straffet, da nogle virksomheder endnu ikke har fået deres miljøgodkendelser på plads, idet kommunerne endnu ikke har behandlet sagerne på en hurtig og effektiv måde.
Alt i alt tror Dansk Folkeparti, at det vil koste mange arbejdspladser, hvis dette forslag bliver gennemført.
Dansk Folkeparti vil hellere se på, hvordan der kan laves gode miljøtiltag, transport til nærmeste slagteri og tiltag for at bevare produktionen af slagtesvin i Danmark, hvorved vi kan beholde arbejdspladserne i Danmark og ikke blot udfase landbrugserhvervet, som der er lagt op til i dette forslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .
Et andet mindretal i udvalget (RV) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget
Det Radikale Venstre opfordrer regeringen til at sørge for, at dyretransporter foregår under forhold, så dyrene ikke lider.
Regeringen opfordres ligeledes til at sørge for, at dyr transporteres så lidt som muligt af hensyn til dyrenes velfærd og af hensyn til miljøet, som lider under den CO 2 -udledning, som fremkommer under enhver transport.
Det Radikale Venstre vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. behandling, idet beslutningsforslaget har et sympatisk indhold, men da der i svaret på spørgsmål 1 bl.a. står, at Justitsministeriet vurderer, at beslutningsforslaget er i strid med TEF art. 29, må Det Radikale Venstre undlade at stemme.
Det Radikale Venstre opfordrer derfor regeringen til nærmere at overveje mulighederne for en regulering af området, som ikke er strid med EU-reglerne, og fremlægge disse overvejelser for Folketinget.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Torsten Schack Pedersen
V
nfmd.
Tina Nedergaard
V
Henrik Høegh
V
Jens Kirk
V
Eyvind Vesselbo
V
Jørn Dohrmann
DF
fmd.
Bent Bøgsted
DF
Liselott Blixt
DF
Knud Kristensen
KF
Bjarne Laustsen
S
Ole Vagn Christensen
S
Niels Christian Nielsen
S
Benny Engelbrecht
S
Kristen Touborg
SF
Pia Olsen Dyhr
SF
Bente Dahl
RV
Per Clausen
EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
2
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 142
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 142
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om indførelsen af en miljøafgift på transport af levende grise vil stride mod EU-retten, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå