Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 25 om statslig garanti for tab, som Nationalbanken måtte få i forbindelse med overtagelsen og afviklingen af Roskilde Bank, tilbage fra Finansudvalget
Statutory Text (4 Articles)
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2008
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 25 om statslig garanti for tab, som Nationalbanken måtte få i forbindelse med overtagelsen og afviklingen af Roskilde Bank, tilbage fra Finansudvalget
[af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL)]
1.
Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2008 og var til 1. behandling den 25. november 2008.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslag til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder det afgørende, at man som hidtil er meget opmærksom på at stå vagt om den finansielle stabilitet til gavn for både borgere og virksomheder.
Flertallet kan konstatere, at den finansielle krise i Danmark medførte en fastfrysning af pengemarkederne, hvormed selv sunde og veldrevne pengeinstitutter ikke kunne skaffe den fornødne likviditet.
Det udgjorde en væsentlig trussel for den finansielle stabilitet.
Derfor var det nødvendigt for regeringen sammen med et bredt flertal at udspænde et sikkerhedsnet i form af loven om finansiel stabilitet.
Med denne lov sikres alle indskydere og andre simple kreditorer i tilfælde af, at et pengeinstitut bliver nødlidende.
Flertallet kan i forlængelse heraf pege på vigtigheden af, at det i loven om finansiel stabilitet oprettede Afviklingsselskab har tilstrækkelig og billig finansiering til rådighed for at sikre rettidig betaling af de simple kreditorer i de nødlidende pengeinstitutter.
Det kan sikres gennem en statslig genudlånsordning.
Med en sådan genudlånsordning påtager staten sig ikke en større risiko end den, som staten allerede har påtaget sig med lov om finansiel stabilitet.
Flertallet bakker op om bag de iværksatte initiativer vedrørende Roskilde Bank.
Dette gælder likviditetsfaciliteten, som Nationalbanken stillede til rådighed for Roskilde Bank i juli 2008, og som blev understøttet af en statslig garanti tiltrådt af Finansudvalget med aktstykke nr. 199.
Det gælder også Nationalbankens og Det Private Beredskabs efterfølgende overtagelse af aktiviteterne i Roskilde Bank i august 2008, der havde til hensigt at sikre det bedst mulige økonomiske grundlag i forbindelse med afviklingen af Roskilde Bank.
Europa-Kommissionen har i juli, oktober og november 2008 godkendt foranstaltningerne omkring henholdsvis Afviklingsselskabet og Roskilde Bank.
Flertallet skal opfordre regeringen til, at der fortsat stås vagt om den finansielle stabilitet, og støtter i forlængelse heraf, at behandlingen af aktstykke nr. 25 om Roskilde Bank fremmes.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Enhedslisten afviser aktstykke nr. 25, fordi det er en del af en politik, der beskytter spekulanterne med de store indskud i de to banker og afvikler de sunde bankforretninger.
Den seneste udvikling bekræfter, at den politik ikke virker.
Det finansielle system er fortsat i stor krise, og erhvervsvirksomheder kan ikke få de kreditter, de har brug for af hensyn til beskæftigelsen.
Derfor har Enhedslisten foreslået at lade spekulanterne tage konsekvenserne af deres spekulation, men at almindelige borgeres interesser bliver varetaget.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Hans Christian Schmidt
V
fmd.
Jacob Jensen
V
Jens Vibjerg
V
Lars Christian Lilleholt
V
Tina Nedergaard
V
Colette L. Brix
DF
nfmd.
Pia Adelsteen
DF
Mike Legarth
KF
Per Ørum Jørgensen
KF
Orla Hav
S
Benny Engelbrecht
S
Henrik Dam Kristensen
S
Niels Sindal
S
Karsten Hønge
SF
Flemming Bonne
SF
Morten Helveg Petersen
RV
Frank Aaen
EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
9
4
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 51
Bilagsnr.
Titel
1
Kopi til orientering af aktstykke vedrørende Roskilde Bank, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
3
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 51
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om status for afviklingen af Roskilde Bank, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvorfor aktstykke nr. 25 kommer flere måneder efter, at Roskilde Bank blev overtaget, og lang tid efter, at dele af banken allerede er videresolgt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor mange penge der aktuelt er stillet til rådighed for Roskilde Bank i forhold til kapitalindskud og likviditetstræk, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om kapitalindskud er rentefrie, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om Nationalbanken har foretaget kapitalindskud i andre banker end Roskilde Bank, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå