Legislator Case Law & Legislation
20081BB00163 DK

Forslag til folketingsbeslutning om fremrykning af investeringer i handicapboliger

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2008 163 Valid

Fremsat den 3. april 2009 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Lene Hansen (S), Orla Hav (S), Lone Møller (S) og Lise von Seelen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om fremrykning af investeringer i handicapboliger

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Yildiz Akdogan (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om fremrykning af investeringer i handicapboliger.

(Beslutningsforslag nr. B 163).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2008 163 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. november 2009 at iværksætte tiltag, der kan sikre, at investeringer i handicapboliger fremrykkes for at opnå bedre boligforhold for borgere med handicap og for samtidig at sikre flere arbejdspladser.

BSF B#LOKDOK41 2008 163 Valid

Med forslaget ønsker Socialdemokratiet, at der skal ske en fremrykning af offentlige investeringer i handicapboliger.

Fremrykning af investeringerne bør, så vidt det er muligt, stile mod at afskaffe institutionsbyggeriet og i stedet bygge selvstændige boliger til mennesker med handicap.

Behovet for at forbedre boligforholdene for borgere med handicap er stort.

Den seneste udvikling har tydeligt vist, at udbuddet af handicapboliger er utidssvarende, og at der mangler handicapboliger.

Samtidig er der et akut behov for at iværksætte offentligt byggeri, der kan skabe flere arbejdspladser og dermed dæmme op for den stigende ledighed i bygge- og anlægssektoren.

Behovet for at fremrykke offentlige investeringer i handicapboliger viser sig ved, at den eksisterende boligmasse er utidssvarende.

En ny undersøgelse foretaget af Socialpædagogernes Landsforbund viser, at alt for mange mennesker med handicap bor uden eget bad og ikke har eget køkken/kogeniche, og at en større andel boliger er relativt små boliger på under 20 m 2 .

Samtidig er andelen af botilbud under 20 m 2 stort set uændret de seneste 6-7 år.

Ifølge Socialpædagogernes Landsforbund har der ikke været foretaget de fornødne nybyggerier, idet undersøgelsen fra forbundet tyder på, at en række tilsagn om handicapboliger i stedet omhandler eksisterende botilbud, der er omdannet til almene handicapboliger efter almenboligloven.

Hos Danske Handicaporganisationer er vurderingen ligeledes, at der er behov for nye boliger samt modernisering af de eksisterende handicapboliger.

Når antallet af handicapboliger ikke er tilstrækkeligt, får det alvorlige konsekvenser for borgerne.

Der bor i dag unge handicappede under 50 år på plejehjem sammen med alderssvækkede og demente ældre.

Det er ikke et værdigt tilbud.

Samtidig er det i dag et problem, at der flere steder er ventelister til en handicapbolig.

Den utidssvarende boligstand for mennesker med handicap betyder, at det er vanskeligt at leve et selvstændigt liv, og at institutionsbegrebet, som blev afskaffet med serviceloven i 1998, hvor handicappede fik ret til eget hjem, fortsat er praksis flere steder.

Dertil kommer, at der en tendens til at bygge i større og større enheder frem for at integrere handicapboligerne i den almene boligmasse.

Til finansiering af forslaget afsætter Socialdemokratiet i vækstplanen på boligområdet fra marts 2009 i alt 1 mia. kr. til fremrykning af investeringer i handicapboliger, hvilket desuden dækker nye lånemuligheder for kommunerne til byggeri af ældre- og handicapboliger, udfasning af § 192-boliger (beskyttede boliger og plejehjemsboliger) og fremrykning af investeringer i boliger til hjemløse.

BSF B#LOKDOK41 2008 163 Valid

1)

Socialpædagogernes Landsforbund 2009

Utidssvarende boliger – en undersøgelse af botilbud til voksne mennesker med handicap.

BSF B#LOKDOK41 2008 163 Valid

2)

Information

Lang ventetid på handicapboliger, 27. maj 2008.

BSF B#LOKDOK41 2008 163 Valid

3)

Ugebrevet A4

Kommuner sender unge på plejehjem, 10. november 2008.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →