Legislator Case Law & Legislation
20081BB00160 DK

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af hjemmeserviceordningen til børnefamilier

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2008 160 Valid

Fremsat den 2. april 2009 af Pernille Vigsø Bagge (SF), Jesper Petersen (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om udvidelse af hjemmeserviceordningen til børnefamilier

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af hjemmeserviceordningen til børnefamilier.

(Beslutningsforslag nr. B 160).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2008 160 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, der udvider den nuværende hjemmeserviceordning til også at gælde familier med børn under 14 år.

BSF B#LOKDOK41 2008 160 Valid

En udvidelse af den eksisterende hjemmeserviceordning, så den også omfatter familier med børn under 14 år, har en række åbenlyse fordele.

Først og fremmest vil en udvidelse af hjemmeserviceordningen forbedre balancen mellem familie- og arbejdslivet.

Dermed kan man øge velfærden i børnefamilierne, samtidig med at der er mulighed for at øge arbejdsudbuddet.

Dernæst vil ordningen skabe arbejdspladser til ufaglærte og kortuddannede, der er nogle af dem, der rammes først af den stigende ledighed, vi ser for øjeblikket.

Endelig vil en udvidelse mindske brugen af sort arbejdskraft og gør det selv-arbejde.

Forslaget om en udvidelse af hjemmeserviceordningen til familier med børn under 14 år indgik i den rapport, som Familie- og Arbejdslivskommissionen fremlagde i 2007.

En udvidelse af hjemmeserviceordningen vil umiddelbart øge statens udgifter til området.

De direkte udgifter til tilskud via den nuværende hjemmeserviceordning er i dag på knap 90 mio. kr.

Med en udvidelse af ordningen vil dette tilskud øges.

Men selv om der vil være en direkte udgift til tilskuddet til hjemmeserviceordningen her og nu, vil ordningen samlet set være omkostningsneutral for staten, fordi statens indtægter også øges.

Ved en udvidelse af ordningen vil de øgede indtægter til staten være

Øgede skatteindtægter som følge af konvertering af sort arbejde og gør det selv-arbejde, momsindtægter fra hjemmeservicevirksomhederne, sparede udgifter til dagpenge og kontanthjælp for en del af de beskæftigede inden for ordningen og et øget arbejdsudbud blandt børnefamilier.

Tidligere beregninger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at nettoomkostningen ved en udvidet hjemmeserviceordning er tæt på nul eller måske positiv, jf. Familie- og Arbejdslivskommissionens rapport.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →