Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsgaranti for selvmordstruede

Fremsat den 2. april 2009 af Dennis Flydtkjær (DF), Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om behandlingsgaranti for selvmordstruede

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Dennis Flydtkjær (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsgaranti for selvmordstruede.

(Beslutningsforslag nr. B 158).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag inden udgangen af indeværende kalenderår, der får den virkning, at der indføres en behandlingsgaranti for selvmordstruede inden for 48 timer.

Formålet med indeværende forslag er at sikre en behandlingsgaranti inden for 48 timer til selvmordstruede.

Inden for den tidsramme skal den selvmordstruede have et relevant behandlingstilbud.

Ifølge Danmarks Statistik begik 650 personer selvmord i 2006 i Danmark, fordelt på 472 mænd og 178 kvinder, jf. www.statistikbanken.dk.

Langt flere forsøger dog at begå selvmord.

Alene i 2006 kom 4.026 mennesker på skadestuen efter et selvmordsforsøg (Sundhedsstyrelsen

»Skadestuernes virksomhed 2006«, side 3).

Det samlede antal selvmordsforsøg vurderes dog at være langt større.

Det skønnes således, at under halvdelen af alle forsøg registreres.

Center for Selvmordsforskning oplyser således på dets hjemmeside, www.selvmordsforskning.dk, at der skønnes at være omkring 10.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark, og at der hertil skal lægges et ukendt antal personer med alvorlige selvmordstanker.

Det fremgår endvidere, at omkring hvert femte dødsfald blandt 15-24-årige unge skyldes selvmord, og at det er den andenhyppigste dødsårsag blandt de 30-39-årige.

Selvmord er et alvorligt samfundsproblem.

Livslinien, som er en humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordstanker, oplyser, at man i gennemsnit besvarer 12.000 opkald årligt, og at man i de første 9 måneder af 2008 har modtaget 110 såkaldte akutopkald, hvor et menneske var i færd med at tage sit eget liv.

Ethvert selvmord er et selvmord for meget, og tanker om selvmord skal altid tages alvorligt.

Ifølge artiklen »Politikere svigter selvmordstruede« i 24timers internetversion den 20. januar 2009 bliver hver tredje person, der kommer på skadestuen efter et selvmordsforsøg, sendt hjem igen uden yderligere hjælp.

Ifølge artiklen viser en undersøgelse fra august 2008 fra Amager Hospital, at en hurtig opfølgende indsats over for personer, der har forsøgt at begå selvmord, mere end halverer risikoen for nye selvmordsforsøg inden for et år.

Ifølge Livslinien har følgende befolkningsgrupper øget risiko for at begå selvmord

Psykisk syge, alkohol- og stofmisbrugere, ældre mænd, unge piger, alvorligt fysisk syge, mennesker, der tidligere har forsøgt selvmord, og efterladte efter selvmord.

Der er endvidere stor forskel på mænd og kvinder med hensyn til selvmord og selvmordsforsøg.

Selvmordsforskning har vist, at kvinder i højere grad benytter selvmordsforsøg til at signalere, at de har behov for hjælp, hvorimod mænd benytter selvmord som en udvej eller løsning på et konkret problem.

Der er således også langt flere kvinder end mænd, der forsøger at begå selvmord.

Ud af de 4.026 personer, der i 2006 kom på skadestue efter selvmordsforsøg, var de 2.406 kvinder (ca. 60 pct.) og de 1.620 mænd (ca. 40 pct.), jf. Sundhedsstyrelsens publikation »Skadestuernes virksomhed 2006« side 12, hvorimod mænd stod for næsten 73 pct. af alle fuldbyrdede selvmord i 2006.

Livslinien oplyser endvidere på deres hjemmeside, at det samlede antal selvmord er halveret siden 1980.

Men der er desværre sket en fordobling i selvmordsforsøg blandt de 10-19-årige, og unge piger er voldsomt overrepræsenteret i denne gruppe.

Selvmord og selvmordsforsøg udgør et alvorligt samfundsproblem.

Der dør flere hvert år i Danmark som følge af selvmord, end der dræbes i færdselsulykker.

Antallet af selvmord og selvmordsforsøg kan antagelig reduceres markant, hvis der ydes en hurtig opfølgende indsats over for personer, der har forsøgt selvmord, i stedet for blot at sende dem hjem fra skadestuen uden yderligere hjælp.

På Sønderborg Sygehus tilbyder man bl.a. opfølgende samtaler med unge, der har forsøgt selvmord, og deres pårørende.

Forslagsstillerne mener, at man kan trække på erfaringerne fra Sønderborg, men et tilbud om behandling kan være meget forskelligt, alt efter, hvilken situation den selvmordstruede person er i, så selve fremgangsmåden skal naturligvis være underlagt en læge- eller psykologfaglig vurdering.

Men pointen er, at ingen selvmordstruede – hverken unge, gamle eller sindslidende – skal være overladt til at gentage og måske fuldbyrde deres handling efter et selvmordsforsøg.

Det kan vi som samfund ganske enkelt ikke være bekendt.

Forslagsstillerne ønsker derfor indført en behandlingsgaranti.

Finansiering

Folketingets Socialudvalg har den 10. februar 2009 stillet spørgsmål til ministeren om, hvad en sådan behandlingsgaranti vil koste.

Hertil svarede ministeren

»Det vil være svært at beregne de økonomiske konsekvenser af at indføre en garanti, om et støttende og ledsagende behandlingstilbud indenfor 48 timer, idet dette kan omfatte flere forskellige og varierende behandlingstillæg«, jf. besvarelse af alm. del – spørgsmål 197 den 10. februar 2009.

Formanden for Livslinien, Morten Thomsen, vurderer dog, at en sådan behandlingsgaranti vil koste mellem 10 mio. og 20 mio. kr. om året, jf. 24timers internetversion »Politikere svigter selvmordstruede« den 20. januar 2009.