Forslag til folketingsbeslutning om Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag for at godkende Rådet for Den Europæiske Unions regnskab
Statutory Text (4 Articles)
Fremsat den 31. marts 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag for at godkende Rådet for Den Europæiske Unions regnskab
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag for at godkende Rådet for Den Europæiske Unions regnskab.
(Beslutningsforslag nr. B 152).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for, at Rådet for Den Europæiske Union giver alle oplysninger om sit regnskab til Europa-Parlamentet som grundlag for, at Europa-Parlamentet kan behandle og godkende Rådets regnskab, herunder at regeringen øjeblikkeligt henvender sig til de øvrige 26 medlemmer af Rådet og opfordrer til, at Europa-Parlamentets spørgsmål angående Rådets regnskab for 2007 besvares fuldt ud.
Det er uacceptabelt og helt i modstrid med den grundlæggende idé om parlamentarisk kontrol, at Europa-Parlamentet skal tage stilling til Rådet for Den Europæiske Unions regnskab uden at kunne få svar på de mest elementære spørgsmål.
Derfor bør Rådet udlevere de oplysninger, som Europa-Parlamentet beder om (om påkrævet i fortrolig form).
Der henvises til
Europa-Parlamentets foreløbige betænkning samt ændringsforslag om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 kan findes på
http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/editoDisplay.do?language=DA&menuId=2058&id=3&body=CONT
–
Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalgs vedtagne betænkning om Rådets regnskab for 2007.
–
Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalgs spørgsmål til Rådet om dets regnskab for 2007.
–
Orientering til Europaudvalget fra Folketingets repræsentant ved EU af 19. marts 2009 (jf.
EU-note (08) E 40).