Legislator Case Law & Legislation
20081BB00133 DK

Forslag til folketingsbeslutning om økologisk omstilling i det offentlige

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2008 133 Valid

Fremsat den 17. marts 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om økologisk omstilling i det offentlige

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om økologisk omstilling i det offentlige.

(Beslutningsforslag nr. B 133).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2008 133 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at indgå en aftale med KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Regioner om økologisk indkøb af fødevarer i det offentlige og til økologisk produktion på alt offentligt ejet jord.

Som et led i denne omlægning skal 50 pct. af fødevarerne være økologiske i 2012 og 75 pct. af fødevarerne være økologiske i 2015.

Denne plan skal derefter følges op med en plan for total omstilling til økologi.

BSF B#LOKDOK41 2008 133 Valid

Omlægning af statslige og kommunale indkøb og offentligt ejede arealer til økologisk drift vil give direkte gevinster for samfundet i form af 30 pct. større biodiversitet, færre pesticidrester i fødevarer og ikke mindst renere grundvand.

Stat, kommuner og amter bør øge de offentlige indkøb af økologiske fødevarer og omlægge offentligt ejede arealer til økologisk drift.

Det giver ingen mening, at kommuner den ene dag må lukke grundvandsboringer på grund af sprøjtegifte og den næste dag køber konventionelle fødevarer – som netop er dyrket ved hjælp af selv samme sprøjtegifte – til plejehjem, skoler og daginstitutioner.

Dette beslutningsforslag opfordrer regeringen til at fremme økologi i offentlige køkkener via en national målsætning om, at 50 pct. af alle fødevareindkøb i det offentlige er økologiske i 2012 og 75 pct. af fødevarerne i 2015.

At det kan lade sig gøre, understreges af, at syv danske kommuner, som kalder sig »Green Cities«, har sat sig selv det mål, at de vil op på mindst 75 pct. økologi i de kommunale køkkener senest i 2012.

Det er Albertslund, Ballerup, København, Fredericia, Herning, Kolding og Allerød.

Albertslund er allerede oppe på en økologiprocent på 80 i sin offentlige bespisning.

København, der er oppe på 56 pct. økologi, er inde i en rivende udvikling med Københavns Madhus som drivkraft.

Forslagsstillerne opfordrer staten til at bakke op om kommunerne ved f.eks. at gøre det lettere for kommunerne at søge Fødevareministeriets ordning for medfinansiering af omkostninger ved omlægning af storkøkkener til økologi – og til at sætte mål for at gøre offentlig bespisning økologisk over hele landet.

Miljørigtige indkøb vil være en forebyggende investering både for sundheden, grundvandet og naturen.

Forbrugernes efterspørgsel på økologiske fødevarer er i kraftig vækst, og en prognose fra Dansk Landbrug viser, at der er behov for yderligere 60.000 ha økologisk landbrugsjord i Danmark for at kunne følge med efterspørgslen.

Også her kan staten give et stort bidrag ved at omlægge offentligt ejede arealer til økologisk drift.

Rigtig ambitiøst kunne det blive, hvis det var et krav, at alle offentlige fødevareindkøb og alle kommunale og statsligt ejede landbrugsarealer skulle omlægges til økologi – og rent faktisk blev det.

Yderligere 43.000 ha ville ifølge tal fra Landscentret, Økologi, kunne bidrage til produktion af gode økologiske fødevarer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →