Forslag til folketingsbeslutning om kvoter for landbrugets brug af sprøjtegifte

Fremsat den 12. marts 2009 af Torben Hansen (S), Ole Vagn Christensen (S), Benny Engelbrecht (S), Jeppe Kofod (S) og Flemming Møller Mortensen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om kvoter for landbrugets brug af sprøjtegifte

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Torben Hansen (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om kvoter for landbrugets brug af sprøjtegifte.

(Beslutningsforslag nr. B 128).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om indførelse af kvoter for landbrugets brug af sprøjtegifte, såfremt der ikke kan konstateres et samlet fald på 15 pct. i landbrugets brug af sprøjtegifte i 2008.

Det pågældende forslag fremsættes givet fald i forbindelse med Folketingets åbning i oktober 2009.

Regeringen pålægges samtidig at udarbejde en konkret model for sanktioner ved manglende efterlevelse af bestemmelserne.

Sanktionerne skal være bøder begyndende med 50.000 kr. ved første overtrædelse.

Beslutningsforslaget er med enkelte opdateringer en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 101, folketingsåret 2007-08, 2. samling, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, forhandlingerne side 5348 og tillæg A side 6181 og 6183.

Socialdemokratiet ønsker en rig og mangfoldig natur i Danmark – en natur med et rigt dyre- og planteliv, herunder også i vore fjorde, søer og vandløb.

En forudsætning herfor er bl.a., at landbrugets brug af sprøjtegifte reduceres betydeligt.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er pesticider de eneste miljøfremmede og giftige stoffer, der systematisk anvendes på omkring 60 pct. af Danmarks areal.

Naturens tålegrænser er overskredet, og pesticidforbruget er steget og steget.

Landbruget har kollektivt og som erhverv haft alle muligheder for at vise vilje til at reducere mængden af sprøjtegifte.

Men pesticidforbruget er ikke faldet – tværtimod er pesticidforbruget i form af den såkaldte behandlingshyppighed steget fra 2,04 i 2002 til 2,40 i 2007 (Kilde

Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik 2005, 2006 og 2007), jf. tabellen nedenfor.

Ifølge regeringens pesticidplan 2004-2009 skal den såkaldte behandlingshyppighed i 2009 være bragt ned på 1,7.

På baggrund af de foregående års stigninger i pesticidforbruget er det urealistisk, at landbruget får nedbragt pesticidforbruget til en behandlingshyppighed på 1,7, medmindre der iværksættes nye, konkrete initiativer med henblik på at reducere pesticidforbruget.

Landbruget har ikke haft viljen eller evnen til at opfylde en kollektiv frivillig aftale.

Socialdemokratiet mener derfor af hensyn til miljøet og naturen, at tiden er kommet til at tage metoder i brug, hvor den enkelte landmand ikke længere kan forsvinde i statistikkerne.

Den enkelte landmand må tage ansvar for brug af sprøjtegift på landmandens egen bedrift.

Socialdemokratiet foreslår derfor, at der indføres individuelle kvoter for hver enkelt bedrift.

Kvotesystemet er beskrevet i rapporten »Analyse af virkemidler til opfyldelse af Pesticidplan 2004-2009’s mål om en behandlingshyppighed på 1,7« – også kaldet Virkemiddelkataloget – udarbejdet af et tværministerielt udvalg i januar 2007.

I Virkemiddelkataloget konkluderes der

»Regulering via kvoter gør det relativt lettere at sikre målopfyldelse, såfremt der samtidig etableres et passende kontrolsystem«.

Socialdemokratiet foreslår, at kvotesystemet skal træde i kraft fra efteråret 2009, hvis der ikke er sket en reduktion på 15 pct. i sprøjtegiftforbruget i 2008 beregnet efter behandlingshyppigheden i 2007 ifølge bekæmpelsesmiddelstatistik 2007, dvs. en reduktion i behandlingshyppigheden fra 2,40 til 2,04.

Det anslås ifølge Virkemiddelkataloget, at kvotesystemet vil koste 230 mio. kr., svarende til omkring 110 kr. pr. hektar.

Et afgørende princip for Socialdemokratiet i miljøpolitikken er, at forureneren skal betale.

Derfor indebærer forslaget også, at denne udgift afholdes af landbruget.

Der vil således være tale om en brugerfinansieret model.

I den forbindelse skal det bemærkes, at dansk landbrug modtager over 9 mia. kr. årligt i samlet landbrugsstøtte.

På den baggrund er det kun rimeligt, at landbruget påtager sig et større ansvar for vor fælles natur.

Såfremt kvotesystemet ikke bliver overholdt på den enkelte bedrift, skal der indføres passende sanktioner i form af bøder.

Ved fastlæggelse af niveauet for disse sanktioner skal der både tages hensyn til den økonomiske fordel, der måtte have været på bedriften, og den skade, der er forvoldt på naturen.

Forslagsstillerne vurderer, at der således mindst må blive tale om bødestørrelser på 50.000 kr. for førstegangsforseelser.

År

Behandlingshyppighed

2002

2,04

2003

2,17

2004

2,18

2005

2,32

2006

2,28

2007

2,40