Forslag til folketingsbeslutning om at give udsatte borgere en social lods

Fremsat den 24. februar 2009 af Marianne Jelved (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om at give udsatte borgere en social lods

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Marianne Jelved (RV)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at give udsatte borgere en social lods.

(Beslutningsforslag nr. B 109).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage fornødne administrative ændringer, der kan sikre, at der iværksættes forsøg i udvalgte kommuner med at give udsatte borgere en social lods, der koordinerer indsatsen for dem.

Der er i dag mere end 60.000 kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed.

Mange af dem er i forvejen tilknyttet flere sagsbehandlere, men de har behov for en endnu bedre og mere koordineret indsats, hvis de igen skal nærme sig arbejdsmarkedet.

Ofte er det, der skal til, at borgeren møder en sagsbehandler, der tror på hans eller hendes chancer og påtager sig et ansvar for at hjælpe borgeren i gang.

Som formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, udtrykker det

»Vi ved med sikkerhed, at alle de mennesker, vi møder, som er kommet væk fra en seriøs misbrugstilværelse, de siger samstemmende, at det, der gjorde forskellen, var, at der var én person, som holdt fast i dem og troede på dem.« (Ritzau, den 20. marts 2008).

Men jo flere problemer, den enkelte har, jo flere sagsbehandlere vil han eller hun også møde.

Derfor er der en tendens til, at de allermest udsatte borgere ikke får den hjælp, de har behov for.

Ansvaret for en sag falder ganske simpelt mellem alt for mange stole.

En borger med en psykisk sygdom og et alkoholmisbrug får f.eks. hurtigt fire forskellige sagsbehandlere: en, der skal hjælpe personen i arbejde, en, der skal udbetale kontanthjælp, en, der finder behandling, og en, der tager sig af den pågældendes børns situation.

Det siger sig selv, at det er svært for den enkelte sagsbehandler at bevare overblikket.

Med beslutningsforslaget ønsker Det Radikale Venstre, at kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed får tilknyttet en koordinerende sagsbehandler eller det, man kunne kalde en social lods.

Lodsen skal sørge for, at den kommunale indsats bliver helhedsorienteret og velkoordineret.

Lodsen kan med fordel være en af de sagsbehandlere, der i forvejen er knyttet til borgeren.

I første omgang iværksættes ordningen som et forsøg i udvalgte kommuner, der evalueres efter en 2-årig periode.

Forslaget er en del af Det Radikale Venstres Social 2015-plan, der bl.a. sigter på at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed med 20 pct.

Det Radikale Venstre skønner, at de samlede udgifter til forslaget beløber sig til 20 mio. kr. årligt.

Det Radikale Venstre har anvist fuld finansiering i sit forslag til finanslov for 2009.