Legislator Case Law & Legislation
20081BB00094 DK

Forslag til folketingsbeslutning om forsvarsloven

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2008 94 Valid

Fremsat den 3. februar 2009 af Line Barfod (EL), Frank Aaen (EL), Per Clausen (EL) og Johanne Schmidt‑Nielsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om forsvarsloven

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forsvarsloven.

(Beslutningsforslag nr. B 94).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2008 94 Valid

Folketinget fastslår, at Danmark ikke er i krig eller under andre ekstraordinære forhold som beskrevet i forsvarslovens § 17, der berettiger, at forsvarsministeren kan bruge de meget vidtgående beføjelser i forsvarslovens § 17.

BSF B#LOKDOK41 2008 94 Valid

Bestemmelsen i forsvarslovens § 17 giver forsvarsministeren helt særlige beføjelser, når Danmark befinder sig i krig eller under andre ekstraordinære forhold.

Beføjelserne gør, at forsvarsministeren kan tilsidesætte grundlovens bestemmelser om at beskytte danskere mod overgreb fra staten.

Der er tale om særlige beføjelser til

– uden retskendelse at foretage indgreb i danske borgers telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation,

– at regulere og kontrollere sejlads og fiskeri inden for dansk søterritorium og uden for dette udøve kontrol med danske skibes sejlads,

– at regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med danske flys lufttrafik, og

– at borgere mod erstatning forpligtes til at stille deres ejendom til rådighed for det danske forsvar.

På trods af at Danmark er i væbnet konflikt i Afghanistan, er det forslagsstillernes opfattelse, at dette ikke nødvendiggør eller retfærdiggør, at forsvaret f.eks. kan aflytte og optage alle danskeres telefonsamtaler og e-mail- og internetkommunikation i strid med grundloven.

Da Folketinget ikke ved spørgsmål til ministeren har kunnet få oplyst, om regeringen betragter Danmark som værende i krig eller under andre ekstraordinære forhold, fastslår Folketinget hermed, at dette ikke er tilfældet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →