Forslag til folketingsbeslutning om anonym behandling af stofmisbrugere

Fremsat den 13. januar 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om anonym behandling af stofmisbrugere

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Özlem Sara Cekic (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om anonym behandling af stofmisbrugere.

(Beslutningsforslag nr. B 81).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. januar 2010 at fremsætte lovforslag, der sikrer, at stofmisbrugere får tilbud om at komme i anonym behandling.

Socialistisk Folkeparti ønsker, at behandling og rådgivning af stofmisbrugere skal kunne ydes anonymt, hvis stofmisbrugeren ønsker det.

Tilbuddet om anonymitet skal omfatte både den sociale og den sundhedsmæssige behandling af stofmisbrugere.

En voksende gruppe af misbrugere med et skjult misbrug af hash, kokain, ecstasy eller amfetamin er tilsyneladende velfungerende mennesker med arbejde og familie.

Mange af disse misbrugere går ikke i behandling, fordi de ikke oplever sig selv som »rigtige« stofmisbrugere.

Dertil kommer, at de pågældende ikke ønsker at være en sag i en kommune.

Selv mennesker, som åbent har erkendt, at de har et misbrug, undlader at søge behandling, når de bliver gjort opmærksom på, at de kommunale forvaltninger vil få indsigt i deres misbrugsproblemer.

Begrundelse for denne reaktion kan skyldes manglende tillid til, at tavshedspligten overholdes i den kommunale forvaltning.

De er bange for, at informationer om dybt personlige forhold havner det forkerte sted, og frygter reaktionen fra omgivelserne.

Men det kan også handle om, at den konkrete misbruger bestrider en måske højt placeret stilling i netop den kommune, som skal stå for behandlingen eller betalingen for denne.

Uanset begrundelse kan man konstatere, at der er mennesker, der gerne vil være stoffri, men som ikke beder om hjælp i det offentlige system, fordi de ikke kan blive behandlet anonymt, og de får derfor ikke den hjælp, de har brug for, således som misbrugsekspert og psykiater ved Hvidovre Hospital Henrik Rindom påpeger i Nyhedsavisen den 10. januar 2008.

SF mener derfor, at der er brug for et tilbud om anonym behandling, så flere misbrugere kan komme i behandling og få hjælp til at komme ud af deres misbrug uden risiko for, at deres liv med familie, sociale relationer og arbejde i øvrigt bryder sammen.

SF er opmærksom på de problemer, der kan opstå, og som har vist sig i nogle situationer på andre områder med tilbud om anonym behandling.

Men omvendt finder SF, at det er nødvendigt at sikre, at behandlingstilbud eksisterer som et reelt tilbud til de forskellige mennesker, der af den ene eller anden grund ender i misbrug.

SF er derfor overbevist om, at det er muligt at finde metoder til at gennemføre et princip om anonym behandling, hvis der er vilje hertil, og opfordrer ministeren til i udarbejdelsen af lovforslaget at trække på de fagfolk, der beskæftiger sig med dette område og med de områder, der i dag tilbyder anonym behandling, inden for f.eks. alkoholbehandling og på kvindekrisecentre.