Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for vold mod den, der handler i offentlig tjeneste eller hverv

Fremsat den 19. december 2008 af Peter Skaarup (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Marlene Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om skærpelse af straffen for vold mod den, der handler i offentlig tjeneste eller hverv

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for vold mod den, der handler i offentlig tjeneste eller hverv.

(Beslutningsforslag nr. B 77).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag til lov om ændring af straffelovens § 119 stk. 3, der får den virkning, at sanktionen ændres fra »bøde eller fængsel indtil 6 måneder« til »fængsel indtil 1 år«, og at der som altovervejende hovedregel fastsættes en ubetinget frihedsstraf på mindst 7 dages fængsel for overtrædelse af denne bestemmelse.

Nærværende forslag skal sikre, at strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3. forhøjes til 1 år, og at overtrædelse af bestemmelsen som hovedregel medfører en frihedsstraf på mindst 7 dage.

Straffeloven § 119 bestemmer følgende

»Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling.

Stk. 3.

Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.«

I februar 2008 startede nogle af de værste og mest omfattende optøjer, Danmark har oplevet i nyere tid.

De unge satte ild til både offentlig og privat ejendom.

Flere skoler blev stukket i brand.

Hundredvis af biler blev brændt.

Opgange måtte evakueres på grund af brandattentater.

Optøjerne var værst i starten af året, men er flere gange siden blusset op.

Afbrænding af biler og affaldscontainere er således nogle steder blevet en del af hverdagen.

Brandattentater mod offentlige institutioner som skoler m.v. forekommer også stadig.

Desværre slap mange af brandstifterne væk, men politiet har også pågrebet en del.

Således kunne Jyllands-Posten efter en række voldsomme begivenheder den 17. februar 2008 oplyse, at 29 unge mennesker – hovedparten med indvandrerbaggrund – blev fremstillet i grundlovsforhør efter en voldsom nats begivenheder (Jyllands-Posten, 185 brande på en nat i Danmark, 17. februar 2008).

I forbindelse med afbrænding af biler og skoler, andet hærværk m.v. har der været flere tilfælde, hvor de unge ballademagere har forhindret politi, brandvæsen og ambulancer i at komme frem til deres bestemmelsessted.

I artiklen

»Udbrændte containere og tåregas på Nørrebro« i Berlingske Tidende den 11. februar 2008 fremgår det, at Københavns Brandvæsen blev angrebet med brosten, da de rykkede ud til en påsat brand.

I artiklen

»Politi sætter alt ind på at finde trusselsmænd« i Jyllands-Posten den 21. september 2008 fremgår det, at politiet og brandvæsen flere gange har oplevet at blive angrebet af stenkastende unge i Gellerupparken ved Århus.

Det fremgår endvidere, at der har været fremsat trusler mod bestemte politifolk, der arbejder i området.

Velfærdsminister Karen Jespersen skrev en kronik i Politiken den 27. august 2008 om den alvorlige udvikling.

Hun skrev bl.a.

»Danmark er ikke alene om denne skræmmende udvikling blandt store børn og unge. (…) Eksempelvis er problemet med skolebrande meget stort i Sverige. (…) De svenske brandmænd kan have store problemer med at slukke brandene, fordi de kan blive angrebet.

I juli beskrev den store, svenske avis Dagens Nyheter, hvordan brandmændene i Malmø blev angrebet i indvandrer-ghettoen Rosengård, så de nu kun rykkede ud under ledsagelse af politiet.

Billedet i Danmark er altså desværre begyndt at minde om tendenserne i andre europæiske lande. (…) alene i februar i år under de voldsomme optøjer var der ifølge Kristeligt Dagblad 22. februar 800 påsatte brande – lige fra bål i gaden, ild i containere, biler – herunder politibiler – ligesom der blev sat brand til flere skoler.

Samtidig blev der kastet sten og fyrværkeri mod brandvæsen og politi, og der var trusler, chikaner og masseslagsmål.

De meget massive uroligheder har fortaget sig, men grundlæggende er der fortsat et alvorligt problem.

Alene i juli måned har jeg læst omtale af hærværk og – som regel mindre – brande på skoler i Randers, Brabrand og Risskov ved Århus samt i Hundige syd for København.

Hundige ligger i Greve Kommune, hvor det ifølge pressen »stadig ofte« brænder.

Flere af stederne bliver brandfolkene angrebet med stenkast.

I kommunen har man nu – ligesom i Sverige – lavet en aftale med politiet, så de rykker ud før brandfolkene for at sikre, at disse ikke bliver mødt med stenkast, når de kommer for at slukke en brand.« (Politiken, Man brænder da skoler af … , 27. august 2008).

Afsluttende bemærkninger

Det sker desværre alt for ofte, at unge ballademagere forhindrer politi, brandvæsen, ambulancer og lign. i at komme frem.

Straffen er oftest blot en bøde, på trods af at der er tale om en lovovertrædelse, der kan få fatale konsekvenser.

Efter forslagsstillernes opfattelse er der behov for en betydelig skærpelse af straffene på dette område.

Der bør som overvejende hovedregel fastsættes en ubetinget frihedsstraf på mindst 7 dages fængsel og strafferammen bør hæves til det dobbelte af den nuværende.

På denne måde sender man en klar besked til de unge ballademagere om, at det er helt uacceptabelt at kaste med sten efter brandvæsen, politi og ambulancer, når disse forsøger at redde liv.

Det er forslagsstillernes vurdering, at en fængselsstraf vil have en præventiv effekt, idet de unge vil forstå, at allerede første gang de bryder loven, straffes de med frihedsstraf, ligesom det var tilfældet, da Folketinget vedtog lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder), lovforslag nr. L 171, 2007-08, 2. samling), som bl.a. medførte, at man som hovedregel straffes med 7 dages fængsel ved en førstegangsovertrædelse.