Forslag til folketingsbeslutning om, at kommunerne skal være stærke generatorer for sundhedsfremme og forebyggelse

Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at kommunerne skal være stærke generatorer for sundhedsfremme og forebyggelse

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karl H. Bornhøft (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om, at kommunerne skal være stærke generatorer for sundhedsfremme og forebyggelse.

(Beslutningsforslag nr. B 69).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen senest i folketingsåret 2009-10 at fremsætte forslag til ændring af sundhedsloven, der indebærer, at der formuleres klare, forpligtende mål for kommunernes indsats.

På den måde vil kommunerne i fremtiden kunne spille en afgørende rolle som generatorer for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i Danmark.

Kommunerne skal have et reelt incitament til at sætte sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende initiativer i gang.

Det skal ske ved, at kommunerne markant tilføres ressourcer øremærket til opgaven, men med ressourcetilførslen skal følge nedenstående meget klare krav til indsatsen

–

Kommunerne skal formulere konkrete mål for sundhedens udvikling og iværksætte ekstra initiativer, hvis målene ikke nås.

Der bør startes med at lave kommunale sundhedsprofiler.

–

Regioner og kommuner skal forpligtes til at iværksætte ekstra initiativer, hvis sundhedsaftalernes mål ikke nås – dog således, at regioner og kommuner selv formulerer indsatserne.

–

Der skal indføres en præmiering af de kommuner, der opnår de bedste resultater i deres borger- og patientrettede forebyggelsesindsats, og der skal lægges særlig vægt på resultater inden for ulighed i sundhed.

Præmieringen kan være udbetaling af et ekstra bloktilskud, som bliver øremærket til borger- og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme.

–

Kommunerne skal udvikle en mere forebyggende lokal fysisk planlægning, således at lysten til og sikkerheden ved bevægelse til fods, på cykel og i leg fremmes.

Der er brug for nytænkning af sundhedsfremmende parker, pladser m.v. og øget adgang til sportsfaciliteter (f.eks. udvidede åbningstider og adgang for alle).

–

Kommunerne skal som arbejdsgivere formulere konkrete mål og indsatser for bedre sundhed for deres ansatte.

–

Kommunerne skal indgå partnerskaber med de frivillige organisationer og f.eks. udvikle særligt designede motionstilbud til storrygere, overvægtige og førtidspensionister.

–

Kommunerne skal forpligtes til at lave sundhedsfremmende tilbud, der er lettilgængelige for borgerne.

De skal sikre sundere rammer, muligheder og tilbud, der giver borgerne bedre muligheder for at træffe de sunde valg, f.eks. ved at begrænse tilgængeligheden af alkohol og cigaretter samt øge mulighederne for at købe/få sund mad.

Ifølge anbefalinger fra Institut for Folkesundhed er den mest effektive måde at forebygge sygdomme og fremme sundheden hos borgerne på at ændre rammerne for borgerne i et lokalsamfund.

På den måde kan man fremme en hensigtsmæssig ændring af sundhedsadfærden hos størsteparten af borgerne.

Kommunernes rolle på forebyggelsesområdet er således yderst vigtig.

(Sundhedsprofilen, Region Hovedstaden, 2008)

Kommunerne har med kommunalreformen fået ansvaret for at lave sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet.

De har imidlertid hverken fået penge til at løse opgaven eller fået stillet krav til opgaveløsningens omfang, hvorfor mange kommuner i øjeblikket ikke har ressourcer til at prioritere forebyggelse og sundhedsfremme i lokalsamfundet.

Økonomi

Indsatsen vil – sammen med beslutningsforslag nr. B 67 om et sundhedspolitisk program indeholdende forpligtende målsætninger for sundhedens udvikling i Danmark – koste 500 mio. kr. årligt.

Indsatsen skal indfases over et par år.

Der er derfor afsat 250 mio. kr. i 2009 og 350 mio. kr. i 2010.