Forslag til folketingsbeslutning om vurdering af lovforslags konsekvenser for sundheden

Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om vurdering af lovforslags konsekvenser for sundheden

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karl H. Bornhøft (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om vurdering af lovforslags konsekvenser for sundheden.

(Beslutningsforslag nr. B 66).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der med virkning fra folketingsåret 2009-10 foretages en sundhedskonsekvensvurdering af de direkte og indirekte virkninger på sundheden af lovforslag, som regeringen fremsætter.

Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en vejledning for, hvordan konsekvensvurderingen skal gennemføres med inddragelse af relevante organisationer m.v.

WHO og EU anbefaler en mere systematisk anvendelse af sundhedskonsekvensvurderinger, og WHO’s hovedkontor i Genève har globalt intensiveret arbejdet med at fremme interessen for at anvende sundhedskonsekvensanalyser.

og

SF ønsker med dette beslutningsforslag at støtte op om denne anbefaling og gøre det obligatorisk at underkaste ny lovgivning en sundhedskonsekvensvurdering.

Mange af årsagerne til og dermed også løsningerne på de store folkesundhedsproblemer, vi har i Danmark, findes i sektorer uden for sundhedssektoren, som berører sundhedsområdet.

Når vi vil forbedre befolkningens sundhed og forebygge de fremtidige store sundhedsudfordringer, er det derfor ikke nok at fokusere på sundhedslovgivningen.

Lovgivningen på de områder, som spiller ind på sundheden, må også analyseres med hensyn til, hvordan den vil påvirke folkesundheden.

Det største potentiale for forebyggelse af sygdom og forbedring af sundheden på befolkningsplan findes i mange områder uden for sundhedsvæsenet, i samspillet mellem disse områder indbyrdes og mellem disse områder og sundhedsområdet.

Sundhedskonsekvensvurderinger kan anvendes til at klarlægge, hvilke fremtidige direkte eller indirekte konsekvenser lovforslag inden for andre områder end sundhedsområdet kan have for folkesundheden samt for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme

.

Politik på en lang række områder som blandt andet trafik-, miljø-, arbejdsmiljø-, forsknings-, skatte- og forbrugerområdet spiller ind.

Der kan både være tale om positive og negative konsekvenser for folkesundheden af en given politik, og det er vigtigt også at inddrage de mere indirekte effekter på sundheden af en lovgivning, så der ikke kun tages højde for de direkte effekter.

På den måde tænkes folkesundheden ind som en væsentlig faktor, som har stor betydning ud over de økonomiske forhold i et givent forslag.

Vurderingen kan give anledning til at ændre de dele af et givent lovforslag, som har negative konsekvenser for sundheden.

En parallel til sundhedskonsekvensvurderinger ses på miljø- og ligestillingsområdet i Danmark.

Her er der i Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 1998 fastsat regler for, hvordan der skal foretages vurdering af f.eks. lovforslags betydning for miljøet, ligestillingen og de administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, staten og kommunerne.

Efter forslagsstillernes opfattelse, er der på samme måde behov for at sikre, at der foretages en grundig vurdering af, hvordan lovforslag påvirker sundheden.

I en sundhedskonsekvensvurdering er det også vigtigt at se på lighed i sundhed.

Det skal altså vurderes, hvordan et lovforslag vil påvirke forskellige grupper i befolkningen, således at lovgivning ikke bidrager til at øge uligheden i sundhed.

På den måde kan vi ved at lave sundhedskonsekvensvurderinger af lovgivning medvirke til at mindske den sociale ulighed i sundhed.

For at sikre et godt og brugbart grundlag for at foretage sundhedskonsekvensvurderinger foreslås det, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en vejledning om, hvordan vurderingerne skal foretages.

Vejledningen bør udarbejdes med inddragelse af sagkyndige fagpersoner og organisationer, f.eks.

Statens Institut for Folkesundhed, og et udkast bør forelægges Folketingets Sundhedsudvalg.

Det er sund fornuft at forebygge helbredsproblemer og stigende sundhedsudgifter ved at sikre, at den lovgivning, der gennemføres, ikke skader danskernes helbred og folkesundheden.

Vi kan på længere sigt spare udgifter til sygehusindlæggelser og behandling, hvis vi via lovgivning kan forbedre folkesundheden.

Samfundsøkonomisk er der en gevinst i at sikre, at folk lever længst muligt og vel at mærke længst muligt uden sygdom og behov for behandling.

Med en sundhedskonsekvensvurdering af al lovgivning kan vi sikre, at vi for de anvendte midler får den største sundhedsmæssige gevinst, og at den lovgivning, vi gennemfører, ikke betyder forringelser for den danske folkesundhed.

1)

Bistrup ML, Kamper-Jørgensen F.

Sundhedskonsekvensvurderinger.

Koncept.

Perspektiver.

Anvendelse i stat, amter og kommuner.

København

Statens Institut for Folkesundhed, 2005.

2)

Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007.

Redigeret af Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F., København

Statens Institut for Folkesundhed, 2007.