Legislator Case Law & Legislation
20081BB00045 DK

Forslag til folketingsbeslutning om en udvidelse af Rejsegarantifondens dækningsområde

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2008 45 Valid

Fremsat den 12. november 2008 af Benny Engelbrecht (S), Orla Hav (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Karsten Hønge (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en udvidelse af Rejsegarantifondens dækningsområde

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Benny Engelbrecht (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en udvidelse af Rejsegarantifondens dækningsområde.

(Beslutningsforslag nr. B 45).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2008 45 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om ændring af lov nr. 315 af 14. maj 1997 med senere ændringer om en rejsegarantifond, således at rejsegarantien udvides til at omfatte alle private ferierejser.

BSF B#LOKDOK41 2008 45 Valid

Beslutningsforslaget tager sigte på at indføre ensartede vilkår for alle typer private rejsende, således at Rejsegarantifonden ud over det nuværende dækningsområde skal dække transport og indkvartering, f.eks. hotelværelse eller leje af feriebolig i Danmark eller udlandet, samt andre væsentlige turistmæssige ydelser købt enkeltstående eller som en del af en pakkerejse.

Fordelene ved denne udvidelse vil være

Ulemperne ved udvidelsen kan være, at branchen pålægges administrative omkostninger i forbindelse med ordningen.

Dette anses dog for at være en begrænset ulempe, idet en række af virksomhederne i branchen i forvejen er delvis omfattet af ordningen.

Dækningen forudsætter, at der er sket forudbetaling af rejser m.v.

Efter gældende lov dækker Rejsegarantifonden udelukkende rejsearrangementer, som typisk består af både transport og indkvartering (pakkerejser), mens fonden ikke har hjemmel til at dække rejsekunder, der har indkøbt billetter og indkvartering hver for sig.

Dette misforhold er ganske hyppigt blevet påtalt fra forbrugerside.

I et koncentrat af et høringssvar vedrørende revision af EU’s pakkerejsedirektiv skriver Forbrugerrådet

»Forbrugerrådet anbefaler EU-Kommissionen at udvide rejsegarantifondens dækning.

På nuværende tidspunkt er det kun pakkerejser, der er omfattet af garantien.

Men i dag er rejser også blevet individuelle, og folk sammensætter oftere deres rejser selv.

Det typiske billede er at bestille flybilletten hos et firma og hotellet hos et andet, men så er den rejsende ikke dækket, hvis firmaet pludselig går konkurs.

I modsætning til en pakkerejse, hvor man ved konkurs både får betalt hjemtransport og erstattet indbetalte beløb.

Forbrugerrådet anbefaler desuden, at andre former for forudbetalte services, såsom biludlejning og udflugter også bliver omfattet af en ny garantiordning.« (11. oktober 2007.)

Som det blev aktualiseret ved rejseudbyderen Sterling Airlines A/S’ konkursbegæring den 29. oktober 2008, kan der i rejsebranchen som i alle andre erhvervsgrene forekomme virksomhedslukninger og konkurser.

To danske rejsevirksomheder – Thinggaard Rejser og Øster Lindet Rejser – er gået konkurs i september 2008, hvilket har berørt tusindvis af kunder.

Rejsegarantifonden, som begge virksomheder var medlemmer af, er dog trådt hjælpende til for de passagerer, der har købt pakkerejser.

Alene Øster Lindet Rejsers lukning vil koste fonden mere end 15 mio. kr. til hjemrejse til strandede kunder og til erstatning til kunder, som allerede har købt rejser hos Øster Lindet Rejser.

Det er dog mindre kendt af rejsekunderne, at Rejsegarantifonden kun træder til for kunder med pakkerejser, mens der ikke er hjælp at hente til kunder, som blot har købt flybillet og hotelophold gennem et rejsebureau.

Det er ikke muligt præcist at opgøre, hvor mange af de to nævnte bureauers kunder der kun har købt billet og hotel, men udgifterne beløber sig til flere mio. kr.

F.eks. havde 500 kunder i Øster Lindet Rejser købt flybilletter eller kør-selv-ferier til en pris af ca. 575.000 kr.

Det er penge, der er tabt.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at denne type kunder fremover sikres på samme måde som køberne af pakkerejser.

I takt med rejsebranchens vækst er det blevet mere udbredt, at kunderne sammensætter deres egen rejse i form af f.eks. kør-selv-ferier eller udlandsrejser sammensat ved individuelle valg af flyafgange og hotelophold.

Man regner med, at 30-50 pct. af alle passagerer selv sammensætter deres udlandsrejser.

Derfor bør alle udbydere af pakkerejser, flyrejser og ophold i udlandet stille en garanti ved en udvidelse af Rejsegarantifondens dækningsområde for denne type kunder, således at alle private ferierejsende er stillet ens med garantier, der træder i kraft i tilfælde af konkurs hos rejsebureauet m.v.

Rejsegarantifonden blev oprettet for at sikre forbrugerne imod at tabe penge eller at blive ladt i stikken i udlandet, hvis deres rejsebureau måtte lukke.

De vilkår blev til på et tidspunkt, hvor den fremherskende udlandsrejsetype var pakkerejsen, men denne ensidige forsikring er nu utidssvarende.

Markedet har ændret sig, hvorfor dækningen også må udvides til at dække alle typer private ferierejsende.

I branchen er det blevet anslået, at en prisforhøjelse på 10-15 øre på hver flybillet med afgang fra danske lufthavne ville indbringe ca. 1 mio. kr., hvilket ville være tilstrækkeligt til alene at drive et flyankenævn på årsbasis.

For øjeblikket står EU’s pakkerejsedirektiv foran en revision.

Forslagsstillerne ønsker at få direktivet ændret, således at det også omfatter garanti for de private ferierejsende, som ikke har købt en pakkerejse.

Men samtidig ønskes, at Danmark går foran med et godt eksempel.

Regeringen har i programmet »Målrettet forbrugerpolitik« (Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, november 2004) angivet rejsegarantidækningen som et felt, den daværende minister ville se kritisk på.

Daværende familie- og forbrugerminister Henriette Kjær varslede følgende initiativ på rejsemarkedet

»Undersøgelse af Rejsegarantifondens dækning – kan den udvides til de nye rejseformer?

Forbrugerstyrelsen vil i 2005 afslutte sin undersøgelse af forskellige modeller for, hvordan en evt. udvidelse af Rejsegarantifondens dækningsområde kan se ud.« (»Målrettet forbrugerpolitik«, s. 15.)

Forbrugerstyrelsen udarbejdede på den baggrund »Analyse af forsikringsmodel for konkurssikring af rejsekunder og mulighederne for at udvide Rejsegarantifondens dækningsområde« (Forbrugerstyrelsen, august 2005).

Imidlertid lykkedes det ikke under den daværende familie- og forbrugerminister Lars Barfoed at opnå politisk enighed om en videre indsats, og dermed forblev området uændret.

Forslagsstillerne finder det derfor på sin plads at handle nu, idet regeringen fire år efter at have afgivet et løfte om ændringer af fonden ikke har fundet anledning til at opfylde det.

Forslagsstillerne forventer derfor bred støtte til beslutningsforslaget, også fra regeringspartierne.

BSF B#LOKDOK41 2008 45 Valid

–

At alle private ferierejser vil være dækket af Rejsegarantifonden, og det vil give forbrugerne sikkerhed for deres køb.

–

At det vil være let at formidle ordningen til forbrugerne.

–

At garantien også vil inddrage virksomheder uden for de traditionelle rejsebureauer m.v., f.eks. hoteller, udlejere af ferieboliger etc.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →