Forslag til folketingsbeslutning om udveksling af civilt krigsbytte mellem Sverige og Danmark

Fremsat den 7. november 2008 af Søren Espersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om udveksling af civilt krigsbytte mellem Sverige og Danmark

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Søren Espersen (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om udveksling af civilt krigsbytte mellem Sverige og Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 37).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en redegørelse til Folketinget inden den 20. januar 2009 samt at indlede forhandlinger med den svenske regering med det formål at udveksle civilt krigsbytte fra krigene mellem de to lande.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at Danmark og Sverige skal udveksle civilt krigsbytte mellem de to lande, og Dansk Folkeparti opfordrer med beslutningsforslaget regeringen til at indlede forhandlinger med den svenske regering herom.

Baggrund for forslaget

Sverige røvede, specielt under svenskekrigene i 1658 og 1659, et stort antal civile kulturskatte i Danmark og bragte dem til Sverige som krigsbytte, hvor genstandene fortsat befinder sig.

Disse danske kulturskatte rummer en uvurderlig del af Danmarks historie, sjæl og identitet, og de hører derfor rettelig til i Danmark.

Muligvis er der også civilt krigsbytte fra Sverige i Danmark, og det er Dansk Folkepartis opfattelse, at sådanne genstande skal tilbageleveres til Sverige.

Hvad har hidtil været gjort for at udveksle kulturskattene?

Dansk Folkeparti har ved flere lejligheder gennem de seneste tolv år forsøgt at få regeringen til at arbejde for en udveksling med Sverige − hidtil uden held, derfor dette beslutningsforslag.

Hvorfor skal Danmark tage initiativ?

Vi lever i en tid, hvor globaliseringen trænger sig på, og hvor vi kulturpåvirkes stærkt udefra.

Derfor er det vigtigt at have styr på vor egen historie og identitet.

Desuden er tiden nu moden til, at en udveksling af kulturgenstande kan finde sted.

Svenskerne må overbevises om, at de på linje med andre civiliserede stater må indgå i internationalt udvekslingssamarbejde.

Sondring mellem civilt og militært krigsbytte

Med civilt krigsbytte mener Dansk Folkeparti alt ikkemilitært krigsbytte.

Militært krigsbytte er f.eks. våben som kanoner, rifler og sværd samt faner, piber, trommer m.m., som der altid har været tradition for at en sejrende magt tog som legitimt krigsbytte.

Forslaget går ud på at udveksle civilt krigsbytte, hvorfor militært krigsbytte ikke er omfattet af forslaget.

Hvad skal ikke udveksles?

Som nævnt i indledningen skal militært krigsbytte ikke udveksles.

Desuden skal arkæologiske fund, der er gjort i egen jord, og som altså ikke er civilt krigsbytte/plyndringsgods eller stjålet, naturligvis ikke udveksles.

Da debatten kørte om udveksling af kulturgenstande for nogle år siden, blev Gundestrupkarret nævnt som et eksempel på en kulturgenstand, der ikke er dansk.

Sandt nok, Gundestrupkarret er fundet i 1891 i Vesthimmerland i en mose og stammer tydeligvis ikke fra Danmark, men måske fra Balkan.

Hvordan det er havnet i mosen i Danmark, ved ingen.

Det kan være købt legalt i sin tid, hjembragt til Danmark og nedlagt i mosen under omstændigheder, vi ikke kender.

Et sådant arkæologisk fund skal naturligvis ikke være genstand for udveksling af kulturgenstande.

Kun kulturgenstande, der er civilt krigsbytte, skal udveksles.

Tilbageleverer Danmark kulturgenstande?

Ja.

Danmark har leveret kulturgenstande tilbage til andre lande, tilmed kulturgenstande, der ikke er erhvervet ved krigshandlinger, men ved lovlige køb, indsamling og fund.

Et eksempel er de islandske håndskrifter, som i 1700-tallet blev indsamlet og indkøbt helt lovligt rundtom på Island og foræret til kongen.

I 1960’erne blev disse leveret tilbage til Island, der ønskede dem hjem.

Og sandt at sige

De hører også mere hjemme på Island end i København.

I de seneste årtier er der tillige tilbageleveret mange kulturgenstande til Grønland.

Igen er kulturgenstandene ikke kommet til Danmark som civilt krigsbytte, men som arkæologiske genstande, der ofte skulle konserveres og ikke kunne opbevares godt og sikkert nok på Grønland.

I takt med at Grønland selv kan passe på kulturgenstandene, tilbageleverer Danmark i tusindvis.

Dansk Folkeparti vil gerne understrege, at såfremt der er civile kulturgenstande i Danmark på danske museer, der er kommet hertil som civilt krigsbytte, men som rettelig tilhører andre lande, skal disse naturligvis omgående tilbageleveres.

Hvorfor udveksler Sverige ikke civilt krigsbytte?

FN har regler om tilbagelevering af civilt krigsbytte, men Sverige er det eneste EU-land, der ikke følger reglerne.

Selv de kulturskatte, som nazisterne røvede over hele Europa under anden verdenskrig, er bragt tilbage til de rette lande og ejermænd.

Måske er den svenske modstand mod at følge reglerne begrundet i en frygt for, at svenske museer i realiteten ville blive tømt for kulturgenstande fra tiden før 1700, da det meste jo er røvet i andre lande.

Hvad røvede svenskerne?

Det var Sveriges daværende konge, Karl X Gustav, og specielt dennes dronning, Hedvig Eleonora, der satte plyndringerne i system, mens Danmark – med undtagelse af København – var besat af svenskerne i 1658 og 1659.

Historikeren Palle Lauring har skrevet om dronning Hedvig Eleonora

»Mens Kongen lå i Brønshøj og skød med kanoner ind over København, residerede hun i Nordsjælland med mærkelige turistmanérer.

Hun boede fortrinsvis på Frederiksborg, men besøgte Kronborg, Roskilde og andre interessante steder.

Overalt, hvor hun kom frem, pegede hun op og ned og lod fjerne, hvad der passede hende.

Malerier, tæpper, sølvtøj, møbler, statuer, springvand …«.

Det var ikke kun på Sjælland, at plyndringerne skete.

Den svenske kongemagt satte plyndringerne i system over hele landet: i Jylland fra Skagen til Ejderen, på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster − samt i øvrigt i Skåne.

Plyndringerne omfattede guld og sølv, malerier, tapeter og gobeliner, kostbart tøj, krystallysekroner, møbler af enhver art, store bogsamlinger, springvand, døbefonte og meget mere.

De svenske krigerkonger – Gustav II Adolf, Karl X Gustav og Karl XII – plyndrede ikke blot Danmark, men mange andre lande.

Derfor er der mange udenlandske kulturskatte på svenske museer, der intet har med svensk kultur at gøre, selv om de ofte fremstilles som sådan.

Eksempelvis udstillede svenskerne ved Verdensudstillingen i Sevilla i 1982 et dåbsfad som et eksempel på svensk Middelalderkunst.

Imidlertid er dåbsfadet stjålet fra Glimager Kirke i Skåne (der på det tidspunkt var dansk land), og fadet er fremstillet i Roskilde.

Hvilke danske kulturskatte er i Sverige?

Der er et stort antal danske kulturskatte i Sverige, som er plyndret i Danmark og bragt til Sverige som civilt krigsbytte.

Det meste befinder sig på Skokloster og Drottningholm Slot, der bugner af danske og europæiske kulturskatte.

Det vil være en næsten uoverkommelig opgave at liste alle de civile danske kulturskatte op, som svenskerne tog med sig til Sverige.

I det følgende gives eksempler på, hvad svenskerne plyndrede

Fra Kronborg

Frederik II’s tronhimmel (det kostbareste væveri og broderiarbejde nogensinde udført i Norden), to meget store malerier med motiver fra danmarkshistorien visende Erik Ejegod og Christian II, slottets fontæne, kirkeklokkerne, der nu ringer til gudstjeneste fra Mariakirkens tårn i Stockholm.

Desuden 12 unikke gobeliner med motiver fra danmarkshistorien.

Fra Frederiksborg Slot

Neptunspringvandet med bronzeskulpturerne, der nu befinder sig ved Drottningholm Slot (det nuværende springvand på Frederiksborg Slot er en kopi betalt af brygger I.

C. Jacobsen).

Fra slotskirken blev alt kirkesølvet, en dåbskalk af rent guld og besat med diamanter samt orglet plyndret.

Orglet blev pillet ned stykke for stykke og sat sammen igen i Stockholm.

Desuden plyndredes kostbare møbler og malerier, hundredvis af portrætter og våbenskjolde af danske konger, dronninger og adelsmænd samt i hundredvis af andre malerier, der er en del af danmarkshistorien.

Fra Roskilde Domkirke

Dronning Margrethes I’s brudekjole og kirkens inventar, der nu befinder sig i Uppsala Domkirke, hvortil dronning Hedvig Eleonora fromt skænkede tyvekosterne.

Dronning Hedvig Eleonora og hendes ansatte, Magnus Gabriel de la Gardie, var begge meget interesserede i bøger, hvorfor de røvede bl.a.

Jørgen Reedtz’ bibliotek indeholdende 550 førsteudgaver af italienske, spanske og franske bøger samt Huitfeldts Krønike, Gamle Danske Laugbog, Odense rette Ordinanz.

Disse bøger er i dag på Det Kongelige Bibliotek i Stockholm samt på Universitetsbiblioteket i Uppsala.

Gunde Rosenkrantz’ uvurderlige bogsamling på Vindinge og Burkard Ruds’ på Lolland blev røvet.

De bestod bl.a. af medicinske bøger fra forskellige lande og internationale værker om bygningskunst, matematik, medicin, teologi og naturvidenskab.

Desuden forsvandt Karin Sehesteds bogsamling.

Danmarks store bogsamlers, Jørgen Seefelds, store bibliotek på 26.000 bind blev også røvet.

Af uvurderlige bøger og genstande kan desuden nævnes

Jyske Lov, Sjællandske Lov, Skånske Lov, Islandske håndskrifter, malerier af Rembrandt, Rubens og Jordanes.

Malerier af 16 hollandske admiraler, jagtsværd fra Frederiksborg (nu på Skokloster) og Johannes Meursius »Historica Danica« for perioden 1523-1550.

I tusindvis af kulturgenstande blev ført fra skånske slotte og herregårde nordover af frygt for, at Skåne skulle blive befriet.

Mange dåbsfade fra skånske kirker er endt i opsvenske kirker.

End ikke disse har man ført tilbage til Skåne.

En del af det civile krigsbytte udstiller svenskerne i øvrigt i Stockholm her i efteråret 2008 og indtil udgangen af februar 2009.

Om udstillingen kan der læses nærmere om i Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag den 24. september 2008 i artiklen »Krig og kunst«.