Legislator Case Law & Legislation
20081BB00025 DK

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af retten til at få respekteret et »nej tak« til uadresserede forsendelser

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2008 25 Valid

Fremsat den 30. oktober 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om sikring af retten til at få respekteret et »nej tak« til uadresserede forsendelser

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af retten til at få respekteret et »nej tak« til uadresserede forsendelser.

(Beslutningsforslag nr. B 25).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2008 25 Valid

Folketinget pålægger regeringen

I forbindelse med indførelsen af disse nye regler gennemføres der en informationskampagne, hvor borgerne informeres om de nye regler og de forskellige ordningers indhold.

BSF B#LOKDOK41 2008 25 Valid

–

at indføre en mulighed for borgerne til at få en »totalt nej tak«-ordning, som betyder, at man ikke modtager nogen former for uadresserede forsendelser (med undtagelse af officielle informationer, som myndighederne vurderer skal ud til alle borgere) som et supplement til de eksisterende »nej tak«-ordninger,

–

at gennemføre de fornødne ændringer af lovgivningsmæssig eller administrativ karakter, således at det bliver lovpligtigt for alle distributører af uadresserede forsendelser at overholde de eksisterende »nej tak«-ordninger.

BSF B#LOKDOK41 2008 25 Valid

Mange borgere i Danmark føler sig generet af at modtage uadresserede forsendelser.

De fleste danskere mener, at de modtager for mange reklamer.

Af de borgere, der er tilmeldt en af de eksisterende »nej tak«-ordninger, mener 25 pct., at deres »nej tak« ikke respekteres.

Mellem en tredjedel og en fjerdedel af de borgere, der er tilmeldt en »nej tak«-ordning, ønsker mulighed for at benytte en »totalt nej tak«-ordning, jf. Synovates rapport af 20. juni 2008, »Uadresserede forsendelser«, som er udarbejdet for Færdelsstyrelsen.

(Rapporten findes på http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/Faerdselsstyrelsen/Dok/Nyheder/Undersoegelse_af_uadresserede_forsendelser_rapport-faerdig.pdf).

Forslagsstillerne mener, at det bør være en ret for borgerne at kunne undgå modtagelse af uadresserede forsendelser.

Efter forslagsstillernes mening kan dette ikke sikres gennem en frivillig aftale, fordi en sådan ikke giver mulighed for at iværksætte sanktioner over for distributører, som ikke overholder en sådan aftale, og fordi erfaringerne indtil nu viser, at det ikke er muligt at få sikkerhed for, at borgernes skiltning med »nej tak« til reklamer respekteres.

Forslagsstillerne foreslår, at der indføres en mulighed for borgerne til at benyttes sig af en »totalt nej tak«-ordning, fordi denne ordning efterspørges af mindst 5 pct. af samtlige borgere, og fordi indførelse af en sådan ordning er et naturligt udtryk for respekt for borgernes ret til at fravælge informationer, de ikke ønsker at modtage gennem deres postkasse.

De eksisterende ordninger bevares, fordi et flertal af dem, som i dag bruger en af de to »nej tak«-ordninger, fortsat ønsker at modtage f.eks. kommunal information, vejvisere, aftenskolekataloger og information fra forsyningsselskaberne, selv om de er tilmeldt en »nej tak«-ordning.

Dette sikres med de eksisterende ordninger.

Beslutningsforslaget følger op på de anbefalinger, som fremgår af Synovates ovennævnte undersøgelse af befolkningens holdning, og giver de borgere, som af miljømæssige eller andre grunde ikke ønsker at modtage uadresserede forsendelser, de nødvendige redskaber til at få dette ønske respekteret.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →