Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk førstehjælp på alle folkeskolens klassetrin

Fremsat den 30. oktober 2008 af Leif Lahn Jensen (S), Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Bjarne Laustsen (S), Kim Mortensen (S) og Julie Skovsby (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om obligatorisk førstehjælp på alle folkeskolens klassetrin

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Leif Lahn Jensen (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk førstehjælp på alle folkeskolens klassetrin.

(Beslutningsforslag nr. B 23).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget opfordrer regeringen til at indføre obligatorisk førstehjælp i folkeskolen, herunder at

–

kommunerne skal uddanne minimum én lærer pr. skole, som har bestået et kursus som førstehjælpsinstruktør,

–

udarbejde et obligatorisk pensum i førstehjælpsundervisning fra 0. til 10. klasse med henblik på at integrere undervisningen i flere fag end færdselslære,

–

gennemføre en økonomisk omfordeling mellem staten, regionerne og kommunerne, så ordningen bliver udgiftsneutral for kommunerne, da forslaget fuldt gennemført vil give stat og regioner en nettobesparelse på anvendelse af skadestuer og hospitaler til småskader, der kan klares på den enkelte skole.

Socialdemokratiet ønsker at styrke forebyggelsesindsatsen i Danmark, og her kan skolen spille en langt mere aktiv rolle, hvilket bl.a. erfaringerne fra Norge viser, hvor førstehjælp i skolen er obligatorisk.

Ud over at en række småskader kan klares i skolen, uden at børnene kommer på skadestuen, er det dokumenteret, at der reddes liv, når mange i befolkningen har grundlæggende kendskab til førstehjælp og kan give hurtig førstehjælp, inden den professionelle hjælp når frem.

Socialdemokratiet finder, at det både menneskeligt og samfundsøkonomisk vil bidrage væsentligt til forebyggelsesindsatsen, hvis alle borgere på sigt kan yde førstehjælp på grund af undervisningen i folkeskolen.

Norge har siden 1939 haft obligatorisk førstehjælpsundervisning i grundskolen.

Førstehjælpsundervisningen er ikke et selvstændigt fag, men er integreret i læseplanerne som en obligatorisk del fra 0. til 10. klasse.

Faget er ikke timesat.

Det er op til den enkelte lærer eller skole at integrere undervisningen.

Skolerne benytter mange forskellige redskaber, f.eks. integration af pensum i en eksamensopgave eller som et tema på skoleudflugter til at opbygge førstehjælpskompetencerne hos eleverne.

Socialdemokratiet ønsker, at den tilsvarende decentrale model med en udpræget grad af metodefrihed skal være gældende for Danmark.

Der har været gennemført flere samarbejdsprojekter mellem folkeskoler og førstehjælpsudbydere, hvor der er gode ideer til erfaringsudveksling om integration af førstehjælp i fag som biologi og idræt.

Førstehjælpskompetence er vigtig forebyggelse både i skoleårene, og når børnene bliver voksne med et førstehjælpsbevis i lommen.

Mange børn og unge kommer i dag til skade i skoletiden.

I mange tilfælde er der tale om mindre ulykker, der resulterer i en tur på skadestuen i følgeskab med en lærer.

Skolerne henviser årligt 120.000 børn til skadestuen.

Det svarer til 57 årlige besøg pr. skole i gennemsnit, jf. henvendelse af 12. februar 2008 fra ASF-Dansk Folkehjælp til Folketingets Uddannelsesudvalg (UDU alm. del – bilag 122, folketingsåret 2007-08 (2. samling)).

I mange tilfælde kunne besøget på skadestuen undgås, hvis der på skolen var en lærer med kompetence i førstehjælp.

Det vil give forældre og elever mere trygge rammer i skolen, da mange ulykker med børn sker i skoletiden.

Samtidig vil det lette ressourcetrækket fra skadestuerne betragteligt, ligesom undervisningen kan fortsætte med fuld lærerdækning, når lærerne ikke skal gå fra for at følge en elev til skadestuen.

Obligatorisk førstehjælp i skolen vil samtidig være med til at redde liv.

Udbredelsen af førstehjælpskompetence kan komme de mange borgere til gode, der hvert år rammes af hjertestop uden for hospitalerne.

Det drejer sig om 3.500 borgere hvert år, hvoraf kun 6,5 pct. overlever, jf. Hjerteforeningen, 2008

»Hjertestart i Danmark – status og udviklingsmuligheder i et MTV-perspektiv«.

Hvis ikke man modtager hjerte-lunge-redning umiddelbart efter hjertestoppet, er muligheden for genoplivning minimal.

Skæbnen for en borger, der rammes af hjertestop, er derfor i hænderne på de personer, der befinder sig i nærheden.

Hvis der bliver ydet hjerte-lunge-redning til patienten inden for de første 5 minutter, stiger overlevelsesprocenten med 30 pct.

Desværre sker det alt for sjældent i Danmark.

Der blev i 2004 ydet hjerte-lunge-redning ved kun 29 pct. af de observerede hjertestop, der finder sted uden for hospitalerne, jf. Dansk Hjertestopregister 2006.

Til sammenligning er tallet i Norge og Sverige henholdsvis 50 og 55 pct.

Med andre ord er det altså kun en ud af fire personer med hjertestop, som får hjælp i Danmark, hvor halvdelen får hjælp i Norge og Sverige.

En del af årsagen til den hurtige indgriben i både Sverige og Norge kan tilskrives, at begge lande har haft integreret førstehjælpsundervisning i folkeskolen i årevis.

Socialdemokratiet finder, at indførelse af obligatorisk førstehjælp kan nedbringe de skader, mennesker generel påføres af ulykker, samtidig med at det matcher et ønske fra store dele a,f befolkningen, der ønsker at kunne udøve førstehjælp, når man står i en begivenhed, hvor der er behov for at hjælpe.

Det gælder lige fra trafik- til brand- og drukneulykker.

I folkeskolen har det siden 2005 været obligatorisk at undervise i førstehjælp og i denne forbindelse også hjerte-lunge-redning.

Undervisningen foregår i færdselslære fra 1.-9. klasse, hvor der også skal gennemføres meget anden undervisning end lige førstehjælp.

Desværre viser en omfattende undersøgelse, at den reelle undervisning i førstehjælp lader meget tilbage at ønske.

Andelen af skoler, der underviser i førstehjælp, er 30 pct., og hjerte-lunge-redning-undervisning ydes kun på 25 pct. af skolerne.

Skolelederne angiver manglende kendskab til de nye regler i færdselslære som den primære årsag til at der ikke undervises tilstrækkeligt i førstehjælp, jf. Hjerteforeningen 2008

»Hjertestart i Danmark – status og udviklingsmuligheder i et MTV-perspektiv«.

Samtidig er der ikke særlig mange lærere, der har gennemgået et egentligt førstehjælpskursus.

Det er meget bekymrende, at mange skoler tilsyneladende ikke har implementeret undervisningen i førstehjælp i tilstrækkelig grad.

Derfor ønsker Socialdemokratiet en styrkelse af undervisningen på flere niveauer.

For det første skal der være krav om, at minimum én lærer på hver folkeskole uddannes som førstehjælpsinstruktør.

At blive godkendt førstehjælpsinstruktør tager 8 dage på et internatkursus.

Læreren forestår herefter førstehjælpsundervisningen på skolen for såvel lærer- som elevgrupper.

For det andet ønsker forslagsstillerne, at der skal udarbejdes et obligatorisk pensum for undervisningen i førstehjælp på alle klassetrin fra 0. til 10. klasse integreret i relevante fag ud over færdselslære.

Økonomiske konsekvenser af forslaget

Beregninger fra ASF-Dansk Folkehjælp skønner prisen for opkvalificering af én førstehjælpsinstruktør pr. folkeskole og indkøb af undervisningsmateriale til at være ca. 34 mio. kr.

Besparelsen fra det mindskede ressourcetræk på skadestuerne vil beløbe sig til ca. 14 mio. kr. det første år og vokse til ca. 40 mio. kr. de efterfølgende, jf. UDU alm. del – bilag 122, folketingsåret 2007-08 (2. samling).

Beregninger fra ASF-Dansk Folkehjælp indikerer, at 40 pct. af de omkring 120.000 årlige besøg på de lokale skadestuer er overflødige, da børnenes skader er så overfladiske, at de burde kunne håndteres på skolen og efterfølgende af elevens praktiserende læge.

Hvert besøg koster samfundet ca. 1.000 kr., foruden de omkostninger, der er forbundet med, at en lærer tager tid fra undervisningen for at følge de mindre elever på skadestuen.

Samlet set løber regningen for skadestuerne derfor op til 120 mio. kr. årligt, hvoraf 48 mio. kr. årligt unødigt spildes, da uheldene kunne have været behandlet på skolerne, hvis de besad viden om førstehjælp, jf. UDU alm. del – bilag 122, folketingsåret 2007-08 (2. samling).

Besparelsen ved gennemførelse af forslaget kommer primært regionerne og staten til gode, eftersom de står for udgifterne til skadestuerne.

Derimod vil forslaget pålægge kommunerne en udgift i forbindelse med efteruddannelsen af de lærere, der skal opkvalificeres med førstehjælpsundervisning.

Socialdemokratiet ønsker derfor, at der udarbejdes en økonomisk retfærdig fordelingsnøgle af udgiftsposterne mellem staten, regionerne og kommunerne, således at regionerne og staten bidrager til finansieringen af kommunernes udgifter i forbindelse med efteruddannelsesopgaven.

Socialdemokratiet finder det rimeligt, at regionerne og staten finansierer dele af udgifterne til opkvalificeringen, eftersom de realiserer den fulde besparelse ved indførelsen af førstehjælp i folkeskolen.