Legislator Case Law & Legislation
20081BB00006 DK

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalater i legetøj til dyr

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2008 6 Valid

Fremsat den 9. oktober 2008 af Julie Skovsby (S), Benny Engelbrecht (S) og Bjarne Laustsen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod ftalater i legetøj til dyr

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Julie Skovsby (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalater i legetøj til dyr.

(Beslutningsforslag nr. B 6).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2008 6 Valid

Folketinget pålægger regeringen i 2009 at fremsætte et lovforslag, der forbyder ftalater i legetøj til dyr.

Derudover pålægges regeringen aktivt at arbejde for at få fastsat fælles EU-regler på området.

BSF B#LOKDOK41 2008 6 Valid

Miljøstyrelsen fremlagde i 2006 en rapport, der skulle redegøre for effekten af ftalater i dyrelegetøj på dyr.

I rapporten konkluderedes det, at særligt ftalatet DEHP kunne udgøre en sundhedsrisiko for dyr – både i forbindelse med leg med legetøj og ved spisning af legetøjet.

Effekten fra et andet ftalat, DINP, kunne ikke videnskabeligt bevises.

Siden har offentligheden ikke hørt mere til lovgivning på området.

I EU er de tre ftalater DEHP, DBP og BBP forbudt i legetøj og børneartikler, da de er skadelige for forplantningsevnen.

Ligeledes er ftalaterne DINP, DIDP og DNOP forbudte i legetøj og småbørnsartikler, som børn kan komme i munden.

Disse ftalater er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Beslutningsforslaget pålægger derfor regeringen at fremsætte et lovforslag, der forbyder ftalater i legetøj til dyr.

Udover at være til fare for dyrenes ve og vel kan dyrelegetøj ligeledes være til fare for børn, der kan have svært ved at skelne mellem legetøj til dyr og til sig selv.

Børn udsættes således nu for en unødvendig risiko for negative sundhedskonsekvenser.

For så vidt angår arbejdet med at få vedtaget EU-regler på området, overlades det til regeringen at fremlægge forslag til konkrete handlingsinitiativer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →