Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love\n(Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Ændringsforslag stillet den 27. maj 2009
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
Til § 1
Af skatteministeren
1)
I indledningen indsættes efter »2009,«: »som ændres ved § 2 i det af Folketinget den 28. maj 2009 vedtagne forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love.
(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat),«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]
Af skatteministeren
2)
Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer
01.
I § 44, stk. 3, ændres §§ 45-47 til: §§ 46 og 47
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 20, og § 2 i L 195]
Til § 4
Af skatteministeren
3)
Nr. 1 og 2 udgår.
[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af L 199]
Til § 20
Af skatteministeren
4)
I stk. 3 udgår »1, 2 og«.
[Konsekvensændring som følge af, at lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, foreslås at udgå]
Af skatteministeren
5)
I stk. 5 indsættes før »§ 2«: »§ 1, nr. 01,«.
[Ikrafttrædelse af den foreslåede § 1, nr. 01]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved ændringsforslag nr. 2 foretages en konsekvensændring i lovforslagets § 1 som følge af den forventede vedtagelse af L 195.
Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning til L 195, forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love.
(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat) i indledningen til § 1.
Til nr. 2
Aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 3, indeholder en henvisning til lovens §§ 45-47.
Ved lovforslagets § 1, nr. 20, er det foreslået at ophæve lovens § 45.
Desuden er det ved § 2 i L 195 foreslået at ophæve lovens § 45 A.
Derfor foreslås det at ændre henvisningen til »§§ 45-47«, så der herefter henvises til »§§ 46 og 47«.
Til nr. 3
Ved lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, er foreslået nogle ændringer af ligningslovens § 7 H, stk. 7.
Alle disse ændringer vedrører 5.-7. pkt. i § 7 H, stk. 7.
Imidlertid indeholder § 1, nr. 16, i L 199, forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love.
(Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) en ophævelse af ligningslovens § 7 H, stk. 7, 5.-7. pkt.
Som følge heraf er ændringerne i nærværende lovforslags § 4, stk. 1 og 2, af ligningslovens § 7 H, stk. 7, overflødige efter vedtagelsen af L 199.
Det foreslås derfor, at disse ændringer udgår af lovforslaget.
Til nr. 4
Som følge af L 199 er det foreslået, at § 4, nr. 1 og 2, udgår.
Det foreslås som konsekvens heraf tillige, at henvisningen til § 4, nr. 1 og 2, udgår af lovforslagets § 20, stk. 3. § 20, stk. 3, omhandler det tidspunkt, hvorfra bl.a. § 4, nr. 1 og 2, skulle have virkning.
Til nr. 5
Efter § 1, stk. 1, i nærværende lovforslag træder ophævelsen af aktieavancebeskatningslovens § 45 (lovforslagets § 1, nr. 20) i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra samme tidspunkt. § 45 har dog efter sit indhold været virkningsløs siden den 1. januar 2009.
Efter § 7, stk. 1 og 2, i L 195 træder ophævelsen af aktieavancebeskatningslovens § 45 A også i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, men har virkning fra indkomståret 2010.
Da den under ændringsforslag nr. 1 foreslåede konsekvensændring af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 3, er en konsekvensændring af ophævelsen af såvel § 45 som § 45 A, foreslås det, at virkningstidspunktet for konsekvensændringen afstemmes med det seneste af de to virkningstidspunkter.
Det vil sige, at den foreslås at få virkning fra indkomståret 2010.
Henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 45 i lovens § 44, stk. 3, har været virkningsløs siden den 1. januar 2009 og vil fortsat være det frem til starten af indkomståret 2010, hvorfra ophævelsen af henvisningen foreslås at få virkning.