Legislator Case Law & Legislation
200817L00270 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer\n(Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

ÆF2 L#LOKDOK35 2008 43 Valid

Ændringsforslag stillet den 15. december 2008 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer

(Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

ÆF2 L#LOKDOK35 2008 43 Valid

Til § 1

Af Nick Hækkerup (S) og John Dyrby Paulsen (S)

2)

I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 6 indsættes som stk. 2

Stk. 2

.

Afgørelser, som er påklaget til vurderingsankenævnene efter stk. 1, nr. 1 eller 2, kan efter klagerens valg påklages til Landsskatteretten efter § 11, stk. 1, nr. 1, hvis nævnet ikke har truffet afgørelse i sagen, senest 3 måneder efter at klagen er modtaget.

ÆF2 L#LOKDOK35 2008 43 Valid

Til nr. 2

Efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 3, kan en afgørelse, som er påklaget til skatteankenævnet, efter klagerens valg påklages til Landsskatteretten efter § 11, stk. 1, nr. 1, såfremt skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen, senest 3 måneder efter at klagen er modtaget.

Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, kan en afgørelse, som er påklaget til Landsskatteretten, efter klagerens valg indbringes for domstolene, hvis Landsskatteretten ikke har truffet afgørelse i sagen, senest 6 måneder efter at klagen er indbragt.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afsnit 2, »Lovforslagets baggrund«, at udgangspunktet for lovforslaget har været, at reglerne for alle tre ankenævnstyper bør være parallelle i videst mulig udstrækning, og at der skal foreligge en kvalificeret begrundelse, hvis en enkelt nævnstype skal have afvigende regler.

Der er i lovforslaget sket en yderligere samling og tilpasning af regelsættene med det formål at lette reglernes overskuelighed.

Skatteudvalget er i en række uafhængige henvendelser blevet gjort opmærksom på, at der forekommer lang sagsbehandlingstid ved vurderingsankenævnene på op til 3 år.

På baggrund af

1)

at vurderingsankenævnene er den eneste klageinstans i det nuværende administrative klagesystem, hvor der ikke er overspringelsesmulighed ved længerevarende sagsbehandlingstid,

2)

at der kan konstateres en meget lang sagsbehandlingstid ved vurderingsankenævnene,

3)

at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der skal foreligge en kvalificeret begrundelse, hvis en nævnstype skal have afvigende regler, og

4)

at der ikke ses et behov for afledte ændringer i lovgivningen i øvrigt,

foreslås indført en overspringelsesmulighed i lovforslaget.

Bestemmelsen vil medføre, at klageren kan vælge at give afkald på den ekstra prøvelsesmulighed ved vurderingsankenævnene, såfremt hensyn til en hurtigere afklaring af sagens økonomiske konsekvenser vægtes højere.

Da der er tale om en overspringelsesmulighed, som alene udløses ved længerevarende sagsbehandlingstid, sikres alle, der har klaget til vurderingsankenævnet, identiske klagevilkår, hvorfor der ikke er retssikkerhedsmæssige eller lighedsmæssige betragtninger, der taler imod ændringen.

Samtidig kan ordningen om omkostningsgodtgørelse fortsætte på uændrede vilkår, hvorefter omkostningsgodtgørelse i sager, der kan påklages til vurderingsankenævnet, fortsat alene ydes i Landsskatteretten.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →