Tillægsbetænkning over I. Forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold\n(Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold)
Table of Provisions (14)
Statutory Text (14 Articles)
Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 20. maj 2009
Tillægsbetænkning
over
I. Forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
II. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love
(Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold)
[begge af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)]
1.
Ændringsforslag
Miljøministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslag nr. L 150 og 1 ændringsforslag til lovforslag nr. L 151.
2.
Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 26. februar 2009 og var til 1. behandling den 26. marts 2009.
Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Udvalget afgav betænkning den 29. april 2009.
Lovforslagene var til 2. behandling den 12. maj 2009, hvorefter de blev henvist til fornyet behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslagene blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet disse i 2 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget skriftlige henvendelser fra
Dansk Vand- og Spildevandsforening,
KL,
Aalborg Kommune og
Århus Kommune.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslagene stillet 5 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til
I.
Forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
Bemærkninger
Ændringsforslag
Til
II.
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love
(Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold)
Bemærkninger
Peter Juel Jensen
V
nfmd.
Eyvind Vesselbo
V
Erling Bonnesen
V
Birgitte Josefsen
V
Hans Christian Thoning
V
Jørn Dohrmann
DF
Liselott Blixt
DF
Per Ørum Jørgensen
KF
Knud Kristensen
KF
Torben Hansen
S
Mette Gjerskov
S
Flemming Møller Mortensen
S
Trine Mach
SF
Steen Gade
SF
fmd.
Johs. Poulsen
RV
Per Clausen
EL
Juliane Henningsen
IA
Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Til § 31
Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV)
1)
I stk. 2 ændres »og § 18, stk. 1,« til: »§ 18, stk. 1, og § 02«.
[Ikrafttrædelsestidspunkt for den foreslåede § 02]
Ny paragraf
Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV)
2)
Efter § 35 indsættes som ny paragraf
[Prisloftet for 2010 fastsættes af vandselskaberne, mens Forsyningssekretariatet kan fastsætte tillæg til prisloftet for 2010]
§ 01.
De enkelte vandselskaber fastsætter prisloftet for 2010 efter nærmere fastsatte regler, jf. § 8.
Stk. 2.
Forsyningssekretariatet kan efter ansøgning fastsætte tillæg til et vandselskabs prisloft for 2010 efter nærmere regler fastsat af miljøministeren.
Ny paragraf
Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV)
3)
Efter § 35 indsættes som ny paragraf
[Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunen i en periode kan varetage visse servicefunktioner for visse kommunalt ejede vandselskaber]
§ 02.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en kommune kan varetage visse administrative opgaver for visse vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i en overgangsperiode.
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse i § 02 foreslås at træde i kraft den 1. januar 2010 samtidig med bestemmelsen i § 15, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 2
Prisloftet for 2010 fastsættes individuelt for hvert enkelt vandselskab af de enkelte vandselskaber selv efter en simpel model, da der ikke i 2009 vil foreligge det nødvendige grundlag for at kunne tage højde for de forhold, der er nævnt i bemærkningerne til § 8.
Prisloftet fastsættes med udgangspunkt i de historiske priser fremskrevet til 2009-niveau.
Dette sikrer, at der tages højde for de lokale forhold.
Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke års historiske priser der skal danne udgangspunkt for 1. års prisloft og de parametre, som de historiske priser skal korrigeres med, herunder eventuelle ændringer i vandmængde og eventuelle specielle hensyn til lokale forhold.
Efter drøftelser i forligskredsen er det besluttet, at prisloftet i 2010 fastsættes som et gennemsnit af taksterne i årene 2003-2005, der prisdiskonteres og justeres for ændringer i vandmængden i samme periode til den forventede vandmængde i 2010, således at en reduktion i vandmængden alt andet lige modsvares af en stigning i prisloftet og omvendt.
I overgangsåret 2010 vil der ikke blive foretaget en korrektion for investeringer og over/underdækning.
Udgangspunktet er, at, hvis et vandselskab ikke har den nødvendige likviditet til at gennemføre de nødvendige investeringer, må det låne til at gennemføre investeringerne.
I overgangsåret 2010 kan der imidlertid være behov for at give enkelte vandselskaber med særlige behov mulighed for at opnå større likviditet.
Det gælder således vandselskaber, der har gennemført særlig store investeringer i årene 2006-2009, eller vandselskaber, der i årene 2003-2005 har opkrævet særlig lave takster i forhold til deres omkostninger.
Forsyningssekretariatet kan derfor med hjemmel i stk. 2 træffe afgørelse i 2009 om et betinget investeringstillæg og et betinget driftstillæg efter ansøgning fra de enkelte vandselskaber.
For at give vandselskaber med store investeringer i årene 2006-2009 større likviditet i 2010, end taksterne i årene 2003-2005 lægger op til, gives der således i prisloftet for 2010 et betinget investeringstillæg til vandselskaber, som har foretaget væsentlige investeringer i årene 2006-2009, der ikke er blevet indregnet som straksafskrivninger i taksterne i årene 2006-2009, og hvor investeringerne er væsentligt over det niveau, der har ligget til grund for takstfastsættelsen i perioden 2003-05.
Det fastsættes i samarbejde med branchen og Økonomi- og Erhvervsministeriet og efter drøftelse i forligskredsen bag vandsektorloven, hvor store investeringer der skal være tale om for at udløse det betingede investeringstillæg.
Det betingede tillæg gives i form af standardafskrivninger for investeringer foretaget i årene 2006-2009.
Standardafskrivningerne beregnes på baggrund af det katalog over standardværdier og standardlevetider for alle aktivtyper, som vil blive udarbejdet af en konsulent i samarbejde med Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og branchen til brug for opgørelse af den reguleringsmæssige åbningsbalance.
Ved at anvende standardafskrivninger sikres det, at vandselskaber ikke kan hæve taksterne på baggrund af vilkårlige værdiansættelser af aktiver fra årene 2006-2009.
For at tilvejebringe likviditet i 2010 for vandselskaber, som har haft en væsentlig underdækning i årene 2003-2005, gives der endvidere i ganske særlige tilfælde et betinget driftstillæg.
Der vil i samarbejde med branchen, Økonomi- og Erhvervsministeriet og efter drøftelse i forligskredsen bag vandsektorloven blive fastsat nærmere regler om, hvordan en væsentlig underdækning skal defineres.
Et betinget investeringstillæg eller et betinget driftstillæg kan kun indregnes i et vandselskabs takster for 2010, når Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om dette efter en konkret ansøgning fra vandselskabet.
Prisloftet for 2011 fastsættes af Forsyningssekretariatet efter regler fastsat i medfør af § 8.
Prisloftet i 2011 fastsættes som prisloftet i 2010, der prisdiskonteres og korrigeres for en række parametre, herunder den gennemsnitlige over/underdækning i årene 2003-2005 samt afvikling af over/underdækningssaldo, eventuelle miljø- og servicemål, afskrivninger inkl. finansieringstillæg (dåbsgave), investeringstillæg, nye finansieringsomkostninger, et generelt effektiviseringskrav og ændringer i vandmængden.
Over/underdækning i årene 2003-2005 opgøres som udgangspunkt som forskellen mellem indtægterne fra taksterne og de realiserede omkostninger i året.
Fra 2011 korrigeres der således for et eventuelt investeringsefterslæb i form af et investeringstillæg samt for omkostninger til miljø- og servicemål, herunder omkostninger til klimatilpasning.
Endvidere tages der højde for, at et vandselskab kan have haft et driftsmæssigt over- eller underskud i årene 2003-2005, idet der i disse år kan være opkrævet såvel højere som lavere takster end svarende til de realiserede omkostninger.
Forligskredsen bag vandsektorloven vil blive inddraget ved udarbejdelsen af de nærmere regler om prisloftreguleringen.
Til nr. 3
Vandselskaberne kan vælge, evt. i fællesskab med andre forsyningsarter, jf. § 19 stk. 3, at etablere serviceselskaber til at varetage servicefunktioner, hvis de ønsker at holde servicefunktionerne adskilt fra vandselskabet i øvrigt.Den foreslåede bestemmelse er en bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om, at en kommune fortsat i begrænset omfang kan varetage administrative opgaver for visse vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i en overgangsperiode efter lovens ikrafttræden.
Ministeren kan med hjemmel i denne bestemmelse fastsætte udtømmende, hvilke servicefunktioner en kommune lovligt kan varetage for et vandselskab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.
Ministeren vil forud for bekendtgørelsens udstedelse drøfte indholdet med forligskredsen.
Servicefunktionerne vil være nogle administrative funktioner såsom lønbogholderi og administrative it-opgaver, herunder forbrugsafregningssystemer.
De servicefunktioner, som en kommune dermed lovligt kan varetage for et vandselskab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, vil derfor være begrænsede både i relation til opgavens størrelse og økonomiske omfang.
Ministeren kan videre fastsætte nærmere regler om, hvilke vandselskaber der er omfattet af bestemmelsen.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede regler om, at det som udgangspunkt er de mindre vandselskaber, der er omfattet af bestemmelsen.
Vandselskabets behandlede vandmængde vil blive anvendt som afgrænsningskriterium.
Ministeren kan fastsætte regler om overgangsperiodens længde.
Til § 2
Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV)
1)
I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 46 ændres i stk. 3 ordene »efter et pålæg efter stk. 1« til: »fra et alment vandforsyningsanlæg til et andet alment vandforsyningsanlæg, som begge er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold«.
[Teknisk rettelse af den foreslåede bestemmelse, således at den hidtidige gældende retstilstand opretholdes]
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en lovteknisk præcisering, der skal sikre, at miljøministeren fortsat, som det er tilfældet i dag, har hjemmel til afgøre spørgsmålet om leveringsprisen ved levering af vand mellem to almene vandforsyninger, som begge er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
2
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
9
4
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 150 og L 151 efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
11
Betænkning afgivet 29/4-09
12
Henvendelse af 7/5-09 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening
13
Henvendelse af 11/5-09 fra KL
14
Henvendelse af 7/5-09 fra Aalborg Kommune
15
1. udkast til tillægsbetænkning
16
Henvendelse af 14/5-09 fra Århus Kommune
17
Ændringsforslag fra miljøministeren
18
2. udkast til tillægsbetænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 150 og L 151 efter afgivelse af betænkning
Spm.nr.
Titel
11
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-09 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening og Dansk Miljøteknologi, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/5-09 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-09 fra KL, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/5-09 fra Aalborg Kommune, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om kommentar til henvendelse af 14/5-09 fra Århus Kommune, til miljøministeren, og dennes svar herpå