Tillægsbetænkning over Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms
Statutory Text (5 Articles)
Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2009 og var til 1. behandling den 26. februar 2009.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Udvalget afgav betænkning den 5. marts 2009.
Lovforslaget var til 2. behandling den 10. marts 2009, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget.
Dispensation fra bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller, at Folketingets behandling af lovforslaget gennemføres hurtigst muligt, og at der dermed dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra omdeling af tillægsbetænkningen, til lovforslaget tredjebehandles i Tinget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 29, som alene er foreløbig besvaret.
2.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.
3.
Politiske bemærkninger
Udvalget udtaler, at der under andenbehandlingen af lovforslaget, bl.a. på baggrund af en række spørgsmål, som udvalget havde stillet til skatteministeren, opstod principiel debat om lovligheden af det i lovforslaget valgte håndhævelsestidspunkt.
Udvalget udtrykker sin tilfredshed med, at dette principielle og vigtige lovgivningsanliggende nu behandles af Udvalget for Forretningsordenen.
Der henvises til de spørgsmål, som Udvalget for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren, og som er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler i øvrigt, at de to partier ønsker at tilslutte sig Det Radikale Venstres politiske bemærkninger i betænkningen af 5. marts 2009 over lovforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget tilføjer, at Enhedslisten finder regeringens fremgangsmåde principielt uantagelig, og hvis det ikke fastslås af Justitsministeriet, at en minister ikke kan administrere i strid med gældende lov og i stedet administrerer efter en lov, der ikke er vedtaget, så mener Enhedslisten, der skal arbejdes videre med spørgsmålet, herunder ved inddragelse af uafhængige statsretseksperter.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
Torsten Schack Pedersen
V
Karsten Lauritzen
V
Peter Christensen
V
Jacob Jensen
V
Mikkel Dencker
DF
Pia Adelsteen
DF
Mike Legarth
KF
Charlotte Dyremose
KF
Anders Samuelsen
LA
nfmd.
Nick Hækkerup
S
John Dyrby Paulsen
S
Klaus Hækkerup
S
René Skau Björnsson
S
Anne‑Marie Meldgaard
S
Jesper Petersen
SF
Niels Helveg Petersen
RV
fmd.
Frank Aaen
EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
2
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
3
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 154 efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
12
Betænkning afgivet 5. marts 2009
13
1. udkast til tillægsbetænkning
14
Kopi af UFO alm. del – spm. 1-3, til justitsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 154
Spm.nr.
Titel
28
Spm. om, hvad begrundelsen er for, at ministeren ikke har indhentet Justitsministeriets vurdering af spørgsmålet om lovligheden af håndhævelse af de foreslåede regler inden lovforslagets vedtagelse, stadfæstelse og kundgørelse, jf. L 154 – spm. 23 og ministerens besvarelse heraf, til skatteministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvor stort et beløb der forventes ikke at være indbetalt efter de gældende regler, når lovforslaget kommer til 3. behandling, til skatteministeren, og ministerens foreløbige svar herpå
30
Spm. om, hvad konsekvensen vil være, hvis der bliver udskrevet valg inden 3. behandling af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm., om der er bestemmelser i grundloven, der gør det lovligt for en minister ikke at administrere efter gældende lov, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
L 154 – bilag 14
Bilaget er optrykt efter ønske fra udvalget.
Udvalget for Forretningsordenen
Til
Dato
Justitsministeren
10. marts 2009
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål
UFO alm. del
Spørgsmål 1
Justitsministeren bedes gøre rede for, om myndigheder kan håndhæve foreslåede regler forud for reglernes vedtagelse, stadfæstelse og kundgørelse, samt gøre rede for Justitsministeriets vurdering af, om den førte administration, hvorefter SKAT allerede fra fremsættelsestidspunktet administrerer efter de i lovforslaget foreslåede regler, er forenelig med grundlovens § 22.
Der henvises til Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet, juni 2005, side 39 til 40, hvor det bl.a. fremgår
»Tilbagevirkende kraft
»Grundlovens § 22 indeholder følgende bestemmelse om loves ikrafttræden og kundgørelse: »§ 22.
Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen.
Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.« For at afgøre, hvilket tidspunkt lovgivningsmagten kan fastsætte for en lovs ikrafttræden, kan det være hensigtsmæssigt at sondre mellem to problemstillinger
a)
Det tidspunkt, fra hvilket myndighederne kan anvende loven (håndhævelsestidspunktet), og
b)
det tidspunkt, fra hvilket kendsgerninger afføder retsvirkninger i overensstemmelse med loven (gyldighedstidspunktet).
Det antages, at en lov først kan håndhæves, når den er vedtaget, stadfæstet og kundgjort.«
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Helveg Petersen (RV).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Niels.Helveg.Petersen@ft.dk og til udvalg@ft.dk.
På udvalgets vegne
Thor Pedersen
Formand
Udvalget for Forretningsordenen
Til
Dato
Justitsministeren
10. marts 2009
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål
UFO alm. del
Spørgsmål 2
Justitsministeren bedes gøre rede for, om den almindelige lovtekniske gennemgang som Justitsministeriet foretager af regeringens lovforslag, gør det overflødigt, at Justitsministeriet får lejlighed til at vurdere, om spørgsmål fra et folketingsudvalg rejser nye eller andre aspekter end de aspekter, der indgik i Justitsministeriets lovtekniske bemærkninger til det fagministerium, som udformer et lovforslag, og om der derfor er behov for et uddybende svar fra Justitsministeriet til udvalget?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Helveg Petersen (RV).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Niels.Helveg.Petersen@ft.dk og til udvalg@ft.dk.
På udvalgets vegne
Thor Pedersen
formand
Udvalget for Forretningsordenen
Til
Dato
Justitsministeren
10. marts 2009
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål
UFO alm. del
Spørgsmål 3
Ministeren bedes forklare, om staten kan frasige sig eller udskyde en betaling til staten, uanset om der er tale om en lempelse for borgerne, hvis staten efter lovgivningen har krav på betalingen og der endnu ikke er hjemmel til, at staten frasiger sig eller udskyder betalingen i en lov, som både er vedtaget og trådt i kraft.
Ministeren bedes i den forbindelse inddrage den særlige ordning, der blev indsat ved en ændring af pasloven (lovforslag L 153 fra folketingsåret 2004-05 (2. samling)), om indførelse af børnepas, hvor det var bestemt, at borgerne skulle erklære at ville betale den hidtidige pris for passet, samt at statens krav på den fulde betaling først bortfaldt, når loven herom var vedtaget og trådt i kraft?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Helveg Petersen (RV).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Niels.Helveg.Petersen@ft.dk og til udvalg@ft.dk.
På udvalgets vegne
Thor Pedersen
formand