Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love\n(Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.)

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. januar 2009

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

(Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1.

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2008 og var til 1. behandling den 7. november 2008.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Udvalget afgav betænkning den 3. december 2008 og tilføjelse til betænkning den 10. december 2008.

Lovforslaget var til 2. behandling den 11. december 2008, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Advokatfirma Kromann Reumert,

Copenhagen Investor A/S,

Deloitte,

Ernst og Young,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

FormueEvolution,

Formuepleje A/S,

InvesteringsForeningsRådet,

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Bent Reese-Petersen, Viborg,

SmallCap Danmark A/S og

Spar Nord FormueInvest A/S og KapitalPleje A/S.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Deloitte og SmallCap Danmark A/S over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Venstres, Dansk Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at ændringen vedrørende investeringsselskaberne har været meget kritiseret.

Men ændringen er nødvendig.

Det er i dag muligt ved brug af et skattehul at opnå en lempeligere beskatning af sine investeringer i værdipapirer ved at foretage dem via skattefri investeringsinstitutter i udlandet.

Det er ikke rimeligt eller hensigtsmæssigt.

Og det er til skade for direkte investering i værdipapirer og for investering via danske investeringsforeninger.

Derfor er det nødvendigt at ændre skattereglerne.

Men EU-retten sætter grænser for, hvor målrettet en ændring af skattereglerne der kan foretages.

Derfor påvirker reglerne også tilsvarende danske institutter eller selskaber.

Uanset dette er ændringerne nødvendige.

Risikoen for, at investering via udenlandske skattefri investeringsinstitutter vil tage om sig, og risikoen for, at dette på sigt vil udhule den danske beskatning, er alt for stor til, at man kan lade stå til.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Peter Christensen

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Mike Legarth

KF

Charlotte Dyremose

KF

Anders Samuelsen

LA

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

René Skau Björnsson

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

1)

Nr. 1 affattes således

1.

I § 19, stk. 2, nr. 2, indsættes som 5.-7. pkt.

Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v.

Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.

Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

[Definition af investeringsselskab]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

2)

Efter nr. 1 indsættes som nye numre

01.

§ 19, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v.

Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab.

02.

I § 19 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

Stk. 5.

Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab.

Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

[Definition af investeringsselskab]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

3)

Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer

03.

I § 46 indsættes som stk. 15

Stk. 15

Tab som følge af selskaber m.fl.s overgang til investeringsselskaber i indkomståret 2009, der ellers er omfattet af § 8, stk. 2, og § 14, kan ikke fradrages efter disse bestemmelser, men indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller beviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 5, ved begyndelsen af indkomståret 2009.

[Overgang til investeringsselskab]

Til § 10

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

4)

Som stk. 15 og 16 indsættes

Stk. 15.

I indkomståret 2009 medregner udloddende investeringsforeninger aktier og beviser, der som følge af § 2 skifter status til aktier i investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til deres beholdning af almindelige aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1.

De medregnes ikke til aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 2.

Stk. 16.

I indkomståret 2009 nedsættes grænsen på 15 pct. i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, som affattet ved § 2, nr. 01, efter forholdet mellem antal hele måneder fra den 1. marts 2009 indtil udgangen af selskabets indkomstår 2009 og hele selskabets indkomstår 2009 opgjort i hele måneder.

[Investeringsforeningers andele i investeringsselskaber og grænsen for andre aktiver i investeringsselskaber]

Til nr. 1

Det foreslås, at koncernforbundne deltagere, som defineret i kursgevinstlovens § 4, i et selskab regnes som 1 deltager ved afgørelsen af, om selskabet har mindst 8 deltagere efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, som vedtaget ved 2. behandling.

Henvisningen til kursgevinstlovens § 4 medfører f.eks., at to eller flere selskaber anses som 1 deltager, hvis samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i hvert af selskaberne.

Til nr. 2

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, medfører, at selskaber ikke skal anses som investeringsselskaber, selv om de opfylder betingelserne i stk. 2.

For at undgå, at begrebet investeringsselskaber bliver for omfattende, foreslås det at udvide undtagelsesreglen i stk. 3 og indsætte en ny undtagelse i et nyt stk. 5.

Den nuværende bestemmelse i § 19, stk. 3, går ud på, at et selskab ikke er et investeringsselskab, hvis dets formue gennem et datterselskab hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.

Ved et datterselskab forstås, at holdingselskabet (moderselskabet) direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af aktiekapitalen eller halvdelen af stemmerne.

Den nye formulering af § 19, stk. 3, har som formål at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed, samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab omfattet af § 19.

For det første foreslås det, at begrebet investeringsselskab ikke skal omfatte et selskab, hvis mere end 15 pct. af dets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven.

For det andet foreslås det, at når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som investeringsselskab.

Dette gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab.

Ved nærværende ændringsforslag bortfalder et utilsigtet merprovenu ved det tidligere fremsendte ændringsforslag.

I forhold til lovforslaget som fremsat indebærer det nu foreslåede regelsæt på sigt et merprovenu som følge af, at afkastet fra visse selskaber overgår til kapitalindkomstbeskatning efter lagerprincippet.

Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.

Medarbejderselskaber

Det foreslås at indsætte en ny undtagelse, hvorefter et selskab ikke anses som et investeringsselskab, hvis det udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet af aktieavancebeskatningsloven, i et andet selskab og førstnævnte selskab alene ejes af personer, som er ansat i det andet selskab eller andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab.

Det førstnævnte selskab kan dog ud over aktier i det andet selskab også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, dog højst 15 pct. af selskabets gennemsnitlige regnskabsmæssige aktiver i regnskabsåret.

Kontanterne kan f.eks. hidrøre fra udbytteudlodninger fra det andet selskab eller de andre selskaber.

Det afgørende er, at de pågældende personer er ansat på det tidspunkt, hvor de pågældende personer erhvervede aktierne.

Reglen gælder dog ikke, hvis det andet selskab eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab.

Til nr. 3

Udvidelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19 i forslaget som vedtaget ved 2. behandling betyder, at en række selskaber skifter fra at være omfattet af de almindelige regler for selskabers og aktionærers beskatning til at være omfattet af de særlige regler i aktieavancebeskatningsloven § 19.

Efter de almindelige regler betaler selskabet selskabsskat, mens aktionærerne betaler aktieindkomstskat.

Efter de særlige regler i aktieavancebeskatningslovens § 19 betaler selskabet ikke skat, mens aktionærerne løbende efter lagerprincippet betaler kapitalindkomstskat.

Både udbytter og værdistigninger er omfattet af kapitalindkomstskatten.

Efter forslaget som vedtaget ved 2. behandling sidestilles statusskiftet med en afståelse og har virkning fra (selskabets) indkomstår 2009.

Afståelse medfører undertiden, at der opstår et tab.

Dette tab kan efter de almindelige regler fradrages i aktieindkomst fra andre børsnoterede aktier hos den skattepligtige og dennes ægtefælle.

Men hvis aktionæren ikke har andre børsnoterede aktier, risikerer man, at tabet mistes, selv om aktierne, der har skiftet status, stadigvæk ejes og fremover beskattes efter § 19.

Efter det foreslåede ændringsforslag skal tabet i stedet fradrages efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 19, som er den regel, som aktionæren fremover skal beskattes efter, når kurserne igen begynder at stige.

Ændringsforslaget gælder, både når aktionæren er en person, og når aktionæren er et selskab.

Fradraget sker ved, at værdien ved begyndelsen af indkomståret 2009 forhøjes med tabet.

Dette kan medføre en negativ kapitalindkomst, der efter de almindelige regler for negativ kapitalindkomst kan fradrages i skatteyderens øvrige indkomst.

Til nr. 4

Udloddende investeringsforeninger kan have investeret i aktier i aktieselskaber, der som følge af lovforslaget skifter status til investeringsselskaber.

Efter lovforslaget, som det foreligger efter 2. behandling, er reglen for, hvilke aktiver en aktiebaseret forening må have, blevet ændret, så en sådan forening i et vist omfang må eje andre aktiver end almindelige aktier i almindelige aktieselskaber.

Det kan imidlertid ikke fuldstændig udelukkes, at visse foreninger kan have aktier i selskaber, der skifter status til investeringsselskab, i et sådant omfang, at statusskiftet betyder, at de overskrider selv den forhøjede grænse.

Disse selskaber får efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 15, hele 2009 til at bringe sig under den forhøjede grænse, således at retsvirkningerne af en overskridelse først indtræder, hvis overskridelsen fortsætter ind i 2010.

Herudover foreslås en ny bestemmelse i § 10 i lovforslaget (§ 10, stk. 16).

Den vedrører ikrafttrædelsen af den foreslåede aktieavancebeskatningslovs § 19, stk. 3, der foreslås under ændringsforslag nr. 2.

Bestemmelsen i § 19, stk. 3, går ud på, at selskaber med mindst 8 deltagere ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis der investeres mere end 15 pct. i andet end værdipapirer.

De 15 pct. måles som et gennemsnit af hele årets besiddelser af andre aktiver end aktier og obligationer m.m. i forhold til et gennemsnit af hele årets samlede besiddelser af aktiver.

De 15 pct. måles som udgangspunkt første gang i løbet af selskabets indkomstår 2009.

Det vil sige, at selskaber med kalenderårsregnskab kan nå at indrette deres investeringer i løbet af 2009, således at beskatning som investeringsselskab ikke bliver aktuelt.

For selskaber, der har forskudt indkomstår, kan det være vanskeligt at nå at indrette investeringerne i tide og anskaffe så mange aktiver, at disse i gennemsnit udgør mere end 15 pct. målt i hele året.

Det foreslås derfor at nedsætte de 15 pct. i ikrafttrædelsesåret 2009 efter forholdet mellem på den ene side tiden fra den 1. marts 2009, indtil indkomståret 2009 udløber for det pågældende selskab, og på den anden side et helt år.

Eksempel på forslagets ikrafttrædelsesregel

Et selskab med kalenderårsregnskab har aktiver, hvis værdi i gennemsnit fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 udgør 1.000.000 kr.

(Gennemsnittet afspejler ikke blot et gennemsnit af udsvingene i selskabets værdier.

Gennemsnittet er også vægtet under hensyn til, hvor længe aktiverne har haft en given værdi).

Selskabet har endvidere erhvervsaktiver (andre aktiver end værdipapirer), der i gennemsnit fra den 1. marts (det tidspunkt, hvor selskaberne kan inddrage de nye regler i deres planlægning) til den 31. december udgør lidt over 150.000 kr.

Det vil sige, at erhvervsaktiverne for de 10 måneder i gennemsnit udgør lidt mere end 15 pct. af de samlede aktiver.

Isoleret set opfylder opgørelsen for de 10 måneder derfor 15-procent-kravet for ikke at komme ind i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Imidlertid opgøres gennemsnittet i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, for et helt år.

Det betyder, at den gennemsnitlige besiddelse af erhvervsaktiver falder til lidt over 125.000, dvs lidt over 12,5 pct., og selskabet kommer ind under § 19.

Det forekommer urimeligt i ikrafttrædelsesåret specielt ved bagudforskudt indkomstår, idet selskaberne først kan tage højde for de ændrede regler, når de er vedtaget.

Grænsen på de 15 pct. foreslås derfor nedsat i ikrafttrædelsesåret.

Når selskaberne har kalenderårsregnskab, nedsættes den til 10/12 af 15 pct. eller 12,5 pct.

Forslaget er udtryk for, at kravet om 15 pct.s besiddelse opfyldes på månedsbasis.

Et selskab med bagudforskudt regnskabsår fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009 skal således kun opfylde en besiddelse, der på årsbasis udgør over 5 pct.

Det svarer til over 15 pct. på månedsbasis.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

3

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 23 omdelt efter afgivelse af tilføjelse til betænkning

Bilagsnr.

Titel

28

Tilføjelse til betænkning afgivet den 10. december 2008

29

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 8/12-08 fra Formuepleje A/S

30

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 9/12-08 fra Holst Advokater

31

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 10/12-08 fra DI

32

1. udkast til tillægsbetænkning

33

Henvendelse af 12/12-08 fra Spar Nord FormueInvest A/S og KapitalPleje A/S

34

Henvendelse af 12/12-08 fra InvesteringsForeningsRådet

35

Henvendelse af 15/12-08 fra Formuepleje A/S

36

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

37

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 12/12-08 fra InvesteringsForeningsRådet

38

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 12/12-08 fra Spar Nord FormueInvest A/S og Kapitalpleje A/S

39

2. udkast til tillægsbetænkning

40

Henvendelse af 15/12-08 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

41

Henvendelse af 16/12-08 fra Finansrådet

42

Henvendelse af 15/12-08 fra Deloitte

43

Meddelelse om udsættelse af afgivelse af tillægsbetænkning

44

Henvendelse af 17/12-08 fra InvesteringsForeningsRådet

45

Henvendelse af 7/1-09 fra Advokatfirma Kromann Reumert

46

Henvendelse af 7/1-09 fra SmallCap Danmark A/S

47

Henvendelse af 12/1-09 fra Bent Reese-Petersen, Viborg

48

Henvendelse af 14/1-09 fra Ernst og Young

49

Henvendelse af 15/1-09 fra Bent Reese-Petersen

50

Henvendelse af 19/1-09 fra Bent Reese-Petersen

51

Henvendelse af 19/1-09 fra Copenhagen Investor A/S

52

Erstattet ændringsforslag til 3. behandling fra skatteministeren

53

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15. december 2008 fra Formuepleje A/S

54

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 19. januar 2009 fra Copenhagen Investor A/S

55

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 14. januar 2009 fra Ernst og Young

56

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15. december 2008 fra Deloitte

57

Skatteministerens kommentar til henvendelserne af 12, 15. og 19. januar 2009 fra Bent Reese-Petersen

58

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 16. december 2008 fra Finansrådet

59

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7. januar 2009 fra SmallCap Danmark

60

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 17. december 2008 fra InvesteringsForeningsRådet

61

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7. januar 2009 fra Advokatfirma Kromann Reumert

62

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15. december 2008 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

63

Henvendelse af 19/1-09 fra FormueEvolution

64

Henvendelse af 26/1-09 fra Formuepleje A/S

65

3. udkast til tillægsbetænkning

66

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 19. januar 2009 fra FormueEvolution

67

Henvendelse af 27/1-09 fra KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

68

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 26/1-09 fra Formueplejeselskaberne

69

Ændringsforslag, fra skatteministeren

70

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/1-09 fra KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

71

Henvendelse af 27/1-09 fra SmallCap Danmark A/S

72

4. udkast til tillægsbetænkning

73

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/1-09 fra SmallCap Danmark A/S