Tillægsbetænkning over Forslag til lov om finansiel stabilitet

Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 10. oktober 2008

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om finansiel stabilitet

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Lene Espersen)]

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2008 og var til 1. behandling den 9. oktober 2008.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Udvalget afgav betænkning den 9. oktober 2008.

Lovforslaget var til 2. behandling den 10. oktober 2008, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 i tillægsbetænkningen.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til partiets bemærkninger ved 2. behandling.

Hertil skal blot nævnes, at DF anser det for meget tilfredsstillende, at ministeren, jf. besvarelsen af spørgsmål 54, har tilkendegivet, at Realkreditrådet vil blive inddraget i drøftelserne om risikoreglerne, jf. spørgsmål 45.

DF finder, at der er risiko for konkurrenceforvridning mellem bankerne og realkreditten, for så vidt angår belåning af fast ejendom, og at inddragelsen af Realkreditrådet sker for at modvirke dette.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at SF er optaget af at sikre en retfærdig konkurrencemæssig stilling for realkreditforeningerne i forhold til de banker, der nu indlemmes under garantiordningen.

I forbindelse med dette lovforslag tages der hovedsagelig hensyn til realkreditforeningerne ved at sikre, at der er kontrol med risikoadfærden hos pengeinstitutter omfattet af garantiordningen, og at pengeinstitutter, der løber en uforholdsmæssig stor risiko, kan smides ud af ordningen efter et nærmere bestemt regelsæt.

SF støtter, at Realkreditrådet involveres i fastsættelsen af disse regler som tilkendegivet af ministeren under 2. behandling af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Også ministerens nye svar bekræfter, at der bare er tale om en blankocheck.

Det er ikke muligt at få oplyst størrelsen på de største indlån, der skal dækkes af denne garanti, selv om det er oplyst, at der samlet set er tale om, at garantien omfatter i alt 3.000 mia. kr., næsten 1½ gang det danske BNP.

Forudsætningerne for, at branchen skal betale lige netop maksimalt 35 mia. kr., begrundes – trods spørgsmål om, hvordan man er nået frem til det beløb – med, »at der er fundet en god balance«, selv om garantien kun omfatter godt 1 pct. af den samlede garanti, således at skatteyderne står for næsten 99 pct.

Når der spørges til muligheden for snyd med ordningen, henvises der bare til, at almindelige kreditorer ikke skal undgælde for, at en institution snyder, men det er da helt ude i hampen at lave en ordning, hvor en bank kan snyde, og så undskylde det med, at indskydere ikke skal lide under, at deres pengeinstitut prøver at snyde.

Spørgsmålet, om en bank kan tømme sit datterselskab for aktiver og overlade det til staten at betale de indskydere, der dermed kommer til at miste deres indskud, besvares også med, at det tror man ikke vil ske.

Samlet set er der intet, der tyder på, at denne pakke vil løse de problemer, krisen medfører.

Men skatteyderne pålægges en betydelig risiko.

Og et forslag om, at staten via et pant kunne få nogle af sine penge igen, hvis garantien udløses og det pågældende pengeinstutut siden genvinder sin værdi, bliver bare afvist. Enhedslisten stemmer imod.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Hans Christian Schmidt

V

fmd.

Jacob Jensen

V

Jens Vibjerg

V

Lars Christian Lilleholt

V

Tina Nedergaard

V

Colette L. Brix

DF

nfmd.

Kristian Thulesen Dahl

DF

Mike Legarth

KF

Per Ørum Jørgensen

KF

Orla Hav

S

Morten Bødskov

S

Henrik Dam Kristensen

S

Niels Sindal

S

Karsten Hønge

SF

Flemming Bonne

SF

Morten Helveg Petersen

RV

Frank Aaen

EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

10

Uden for folketingsgrupperne

1

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 33 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

2

Betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 33 omdelt efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

7

Supplerende svar fra økonomi- og erhvervsministeren

52

Spm. om yderligere oplysninger vedrørende spm. 13, 21, 29, 30, 31, 36 og 37, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om omfanget af afledte finansielle instrumenter, danske banker har investeret i, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om fastsættelse af regler for risikoadfærd, herunder inddragelse af Realkreditrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 54

Af svaret på L 33 – spm. 45 fremgår, at kontrollen med risikoadfærden hos de pengeinstitutter, der er omfattet af ordningen, vil ske efter fastsatte regler for den risiko, som omfattede pengeinstitutter må løbe.

Disse regler foreslås fastsat efter drøftelse med Det Private Beredskab.

Ministeren bedes oplyse, om det overvejes, at fastsættelsen af disse regler også drøftes med eller sker efter en høring med Realkreditrådet.

Svar

Garantiordningen bygger på en aftale mellem staten og Det Private Beredskab.

Der er en fælles interesse i at undgå tab på ordningen.

Det er derfor helt naturligt, at fastsættelse af reglerne sker efter forudgående drøftelse med Det Private Beredskab.

Jeg er dog positiv over for at inddrage synspunkter fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen i forbindelse hermed.