Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love\n(Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og tilsyn med kommunerne m.v.)

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 20. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

(Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og tilsyn med kommunerne m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1.

Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-5 og 7.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2009 og var til 1. behandling den 22. april 2009.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring.

Den 6. april 2009 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i to samråd med udvalget den 6. maj 2009 og den 20. maj 2009.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 42 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål til dette lovforslag og til lovforslag nr. L 185 til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Notat

Beskæftigelsesministerens notat vedrørende it-understøtning i det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 6.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem medfører en administrativ forenkling og mindre bureaukrati i jobcentrenes indsats for at hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse.

En samlet ledelse, økonomistyring og finansiering i jobcentrene vil sikre, at flest mulige ressourcer kan bruges på at servicere virksomheder og ledige.

De ressourcer, der bliver frigjort ved at forenkle administrationen, kan bruges i indsatsen over for de ledige.

De statslige ansatte i jobcentrene vil fortsat arbejde i jobcentrene og hjælpe borgerne i beskæftigelse.

Det er blot kommunen i stedet for staten, der er arbejdsgiver.

Den nationale beskæftigelsesindsats i forhold til kommunerne styrkes.

Beskæftigelsesregionerne får en vigtig opgave med at overvåge beskæftigelsesindsatsen på landsplan og bistå kommunerne med at levere den bedst mulige indsats.

I alle beskæftigelsesregioner etableres en rådgivningsfunktion, der skal understøtte kommunerne og sikre, at kommuner, der måtte få problemer med at leve op til resultatkravene, kan få den fornødne hjælp.

Andre aktører skal også fremover inddrages i beskæftigelsesindsatsen, hvor det vil forbedre indsatsen over for de ledige.

I det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem refunderer staten kommunernes udgifter til andre aktører med 50 pct. inden for rådighedsloftet.

Det er den bedste oversættelse af det princip, der i dag gælder for forsikrede ledige.

Formålet er at skabe en fælles, enkel og ubureaukratisk regel for køb af aktivering hos andre aktører, uanset om der er tale om indsatsen over for forsikrede eller ikkeforsikrede ledige.

Partierne bag aftalen har noteret sig, at refusionsordningen har rejst bekymring hos nogle, og har derfor aftalt, at kommunernes brug af andre aktører skal overvåges meget nøje gennem kvartalsvise undersøgelser.

Det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem indebærer, at kommunerne fra den 1. januar 2010 overtager ansvaret for finansieringen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.

I den forbindelse kompenserer staten samlet set kommunerne fuldt ud for udgifterne – også når ledigheden stiger.

Det er afgørende at sikre kommunernes bæredygtighed, så ingen kommuner får økonomiske vanskeligheder som følge af stigende ledighed.

Lovforslaget indeholder derfor en finansieringsmodel, der i de første år sikrer den enkelte kommune en meget stor grad af økonomisk tryghed.

Således får den enkelte kommune fuld kompensation for udgifterne ved overgangen til det nye system.

På den anden side skal der være et klart incitament for kommunerne til at gøre en aktiv indsats for at få ledige i job.

Derfor styrkes incitamenterne gradvis, så den enkelte kommune får en større økonomisk fordel ud af at gøre en særlig indsats for at få ledige i beskæftigelse.

Med den foreslåede finansieringsmodel er der både sikret bæredygtighed i kommunerne og en gradvis styrkelse af kommunernes incitamenter til at få ledige i arbejde.

Det er efter partiernes opfattelse vigtigt, at klagesystemet på det beskæftigelsesmæssige område flugter med det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem og sikrer en ensartet praksis i klagesystemet.

Derfor lægges Arbejdsmarkedets Ankenævn sammen med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling .

Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 6 og vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1-5 og 7.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at den økonomiske krise nu slår fuldt igennem i ledigheden.

Siden juni 2008, hvor arbejdsløsheden var i bund med 47.000 fuldtidspersoner, er arbejdsløsheden steget med i alt ca. 35.000 personer.

Arbejdsløsheden er nu på ca. 82.000 fuldtidspersoner.

Alt tyder på, at de økonomiske konjunkturer ikke retter sig før 2011, og nye prognoser fra Nationalbanken viser, at ledigheden vil toppe med ca. 190.000 ledige i 2011.

Den store stigning i ledigheden stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen.

Hvis ikke den fungerer, vil det gå ud over de mange danskere, der bliver fyret.

Midt i den økonomiske krise har regeringen – støttet af Dansk Folkeparti – valgt at fremsætte forslag om at beskæftigelsesindsatsen skal samles i kommunerne.

Det er en stærkt problematisk beslutning, som har mødt stor modstand fra bl.a.

Dansk Arbejdsgiverforening.

Der er flere begrundelser for, at overflytningen af beskæftigelsesindsatsen til kommunerne skal annulleres.

For det første er der allerede nu i kommunerne store problemer med at overholde lovens krav om rettidighed i tilbuddene til de ledige.

Netop den manglende rettidighed i tilbuddene til ledige i kommunerne kritiseres skarpt i en helt ny rapport fra Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen konkluderer

»Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at jobcentrene ikke i tilstrækkelig grad lever op til de lovkrav, der gælder på beskæftigelsesområdet.

Der er stor forskel på, i hvilken grad jobcentrene opfylder disse krav.

Det betyder, at mange jobcentre ikke sikrer, at kontanthjælpsmodtagere får og deltager i den beskæftigelsesindsats, de har ret og pligt til.

Samtidig modtager nogle kommuner uberettiget statsrefusion.

Rigsrevisionen finder, at jobcentrenes beskæftigelsesindsats på disse områder er utilfredsstillende.« En så bastant kritik fra Rigsrevisionen er i sig selv et entydigt argument for ikke at tilføre de kommunale jobcentre flere opgaver.

For det andet har regeringen skruet en finansieringsmodel sammen, som er så uigennemskuelig, at beskæftigelsesministeren ikke har set sig i stand til at svare på spørgsmål om de konkrete økonomiske konsekvenser for hver enkelt kommune.

Der er ingen tvivl om, at der vil være kommuner, der kommer til at spare på børneområdet, ældreområdet eller vedligeholdelsen af vejene for at finansiere stigende ledighed.

Sandheden er nemlig, at regeringen kun har lovet at holde kommunerne skadesløse under ét.

Med andre ord vil der være kommuner, der taber stort på denne ordning.

For det tredje vil en gennemførelse give et mindre fleksibelt og mobilt arbejdsmarked, idet de 91 kommunale jobcentre primært vil have fokus på at sørge for egne ledige inden for kommunegrænsen.

For det fjerde er finansieringsmodellen skruet sammen på en sådan måde, at aktiveringsloftet på 18.500 kr. vil føre til, at de arbejdsløse fremover skal aktiveres i både billig, løntrykkende og konkurrenceforvridende aktivering, hvis de skal have fuld aktivering.

Hvis aktiveringen skal holdes inden for beløbet på 18.500 kr., vil det betyde, at man mange steder bliver nødt til at lave den såkaldte madpakkeaktivering.

For det femte forringes kommunernes vilkår i finansieringsmodellen fra 2010 og frem.

Hvor staten i 2010 betaler de første 18 uger af ledigheden med 100 pct. refusion, så vil der ske en nedtrapning over de næste 4 år, således at det kun vil være de første 4 uger.

Her forsøger regeringen at løse cirklens kvadratur ved at sige, at den afholder alle udgifter, men den snyder på vægten, for det kan ikke samtidig lade sig gøre at give kommunerne incitamenter til at spare på de selv samme dagpenge.

Det kan kun gå ud over de arbejdsløse.

For det sjette er der en række uafklarede punkter, som også er en potentiel bombe under den kommunale økonomi

Hvem skal f.eks. betale for en opgradering af it-systemerne, så kommunerne, jobcentrene og a-kasserne kan tale sammen?

Vi ved fra kommunalreformen, at det koster millioner af kroner alene i omlægning, og hertil kommer driften.

For det syvende er regeringen ude i falsk varebetegnelse.

Man taler om en kommunalisering, men rettelig burde der være tale om privatisering, for med lovforslaget skal kommunerne udlicitere opgaven for at få 50 pct. i refusion fra staten.

Til disse syv markante problemer skal lægges, at det er særdeles problematisk, at regeringen vil nedlægge Arbejdsmarkedets Ankenævn og lade sagerne overgå til Ankestyrelsen.

Det er tydeligt, at regeringen med den aktion betaler tilbage for den underkendelse, som tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fik af Arbejdsmarkedets Ankenævn i den såkaldte feriedagpengesag – en sag, som indtil nu har kostet staten godt 400 mio. kr.

Alene organiseringen af området i Ankestyrelsen er problematisk, bl.a. fordi det fremover vil være sådan, at den ene af to ankechefers stemme vil være udslagsgivende ved stemmelighed.

Kort sagt bliver afgørelser altid, som ankecheferne ønsker – eller som deres politiske chef kræver.

Ankestyrelsen kan således sætte sig på hele magten.

Endvidere er Ankestyrelsen et statsligt organ, som dels beskæftiger sig med klager, dels med servicering af Folketing og regering.

Det giver anledning til tvivl om, hvorvidt styrelsen vil træffe afgørelser, der er i modstrid med ministerens holdninger.

Hvis man ikke vil spille hasard med den berømte danske arbejdsmarkedsmodel, er det nødvendigt at stoppe den hasarderede sammenlægning af den kommunale og den statslige beskæftigelsesindsats, som lovforslaget lægger op til.

Samlet set kan partierne derfor ikke stemme for en vedtagelse af lovforslaget og undlader samtidig at stemme for ministerens ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Jens Vibjerg

V

Peter Juel Jensen

V

Louise Schack Elholm

V

Sophie Løhde

V

Bent Bøgsted

DF

Colette L. Brix

DF

Knud Kristensen

KF

fmd.

Charlotte Dyremose

KF

Anders Samuelsen

LA

Torben Hansen

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Lone Møller

S

nfmd.

Leif Lahn Jensen

S

Eigil Andersen

SF

Karsten Hønge

SF

Morten Østergaard

RV

Line Barfod

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA)

1)

I det under nr. 13 foreslåede § 82 a, stk. 2, udgår »på udbetalingstidspunktet«.

[Teknisk ændring med henblik på at sikre en smidig administrativ gennemførelse af finansieringsreglerne]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA)

2)

Det under nr. 13 foreslåede § 82 a, stk. 3, 3. pkt., affattes således

Hvis tilbud efter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet.

[Præcisering af regel om kommunal finansiering af dagpengeudgifter]

Til § 12

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA)

3)

Nr. 2 affattes således

2.

§ 50, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Arbejdsmiljøklagenævnet og Ligebehandlingsnævnet.

[Konsekvensændring]

4)

I det i nr. 6 foreslåede § 59 a, stk. 6, og § 59 b, stk. 10, ændres »§ 50, stk. 3« til: »§ 50, stk. 4

[Konsekvensændring]

Til § 13

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA)

5)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA)

»01.

I § 21, stk. 3, ændres »32,0 mio. kr.« til: »39,5 mio. kr.« og »2007« til: »2010«.«

[Kompensation for bortfald af den særlige bevilling til beskæftigelsesindsatsen på Bornholm]

Af et mindretal (S, SF, RV og EL)

6)

Det under nr. 1 foreslåede § 23 a, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1)

Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes nettodriftsudgifter til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige i året 2 år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau.

Indenrigs- og socialministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler for opgørelse af disse udgifter.«

Af et mindretal (S, SF, RV og EL)

[Grundtilskuddet beregnes ud fra den enkelte kommunes faktiske udgifter 2 år tidligere]

Til § 14

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA)

7)

I stk. 4 indsættes efter »§ 2, nr. 1,«: »denne lovs § 8, nr. 1 og 2,«.

[Konsekvensændring]

Til nr. 1

Det fremgår af lovforslagets affattelse af § 82 a, stk. 2, at det er opholdskommunen på udbetalingstidspunktet, der skal finansiere udgifterne til dagpenge.

I forbindelse med det forberedende arbejde vedrørende den administrative gennemførelse af de nye kommunale finansieringsregler har det vist sig, at den foreslåede skæringsdato for finansieringspligtens indtræden (udbetalingstidspunktet) ikke er hensigtsmæssig.

I tilfælde, hvor en person flytter midt i en udbetalingsperiode, vil forslaget betyde, at tilflytningskommunen kan komme til at hæfte for dagpengeudgifter i en periode på op til 3 måneder, da den ledige har en frist på op til 3 måneder til at indsende sit dagpengekort.

Det foreslås derfor, at den foreslåede skæringsdato for finansieringspligtens indtræden (udbetalingstidspunktet) udgår, og at der i stedet med hjemmel i forslaget til § 82 a, stk. 6, fastsættes nærmere regler om skæringsdatoen for finansieringspligtens indtræden.

Det er tanken, at dette skal ske i overensstemmelse med de generelle principper for ydelser på det kommunale område og efter nærmere drøftelser med interessenterne på området.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget præciseres, at kommunerne skal finansiere 100 pct. af udgifterne til dagpenge, hvis et tilbud efter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud til personer, der modtager dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring, ikke påbegyndes rettidigt eller det ikke opfylder kravene til varighed og mindste ugentligt timetal.

Det betyder, at kommunen altid finansierer 25 pct. af udgifterne til dagpenge for de timer, hvor medlemmet er i tilbud.

Udgifterne til dagpenge for de timer, hvor medlemmet ikke er i aktivering, finansieres med 100 pct., hvis tilbuddet ikke er påbegyndt rettidigt og ikke har det foreskrevne omfang (varighed og timetal), og med 50 pct., hvis tilbuddet er påbegyndt rettidigt og har det foreskrevne omfang.

Til nr. 3 og 4

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af vedtagelsen af lov nr. 316 af 28. april 2009, hvor der indsættes et nyt stk. 2 i § 50, hvorefter bestemmelsens hidtidige stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4.

Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer en forhøjelse af tilskuddet til Bornholms Kommune på 4 mio. kr. i 2009-pris- og -lønniveau.

Tilskuddet til Bornholms Kommune udgjorde i 2009 35,5 mio. kr. og vil med forhøjelsen blive på 39,5 mio. kr. i 2009 pris- og lønniveau.

Baggrunden for den foreslåede forhøjelse er, at der som følge af de særlig vanskelige arbejdsmarkedsforhold hidtil har været tildelt Bornholm en højere grundbevilling end andre kommuner til administrationsudgifter i forbindelse med den aktive beskæftigelsesindsats.

Grundbevillingen til Jobcenter Bornholm blev således forhøjet med ca. 3,2 mio. kr. pr. 1. januar 2007.

Også før kommunalreformen i 2007 blev der ydet et særligt tilskud til AF-Bornholm.

Dette skal ses i sammenhæng med, at Bornholm befinder sig i en ganske særlig situation på grund af den konkrete ledighedssituation og ikke mindst de helt særlige geografiske og strukturelle forhold på øen.

Det bornholmske arbejdsmarked adskiller sig fra resten af landets ved at være et lukket arbejdsmarked, hvor mulighederne for geografisk mobilitet er mindre end i resten af Danmark.

Til nr. 6

Ændringsforslaget har til hensigt at undgå en usikkerhedsfaktor i den enkelte kommunens økonomi sådan, som KL har påpeget i brev af 11. maj 2009.

KL har derfor opfordret til at ændre lovforslaget.

Regeringens forslag rummer en række kraftige incitamenter til at gennemføre mere og billigere aktivering, uanset om det bidrager positivt, negativt eller neutralt til at bringe de ledige hurtigere i arbejde.

Det vil være varierende, hvor meget de enkelte kommuner vil bruge disse incitamenter – ud fra den enkelte kommunes forudsætninger.

Hertil kommer, at kommunerne vil have forskellige politiske prioriteringer, når det gælder om at investere ressourcer i en effektiv hjælp til de ledige til at komme hurtigt i arbejde.

Alt i alt vil der således opstå forskelle i udviklingen af udgifterne til den aktive arbejdsmarkedspolitik (målt i forhold til antal fuldtidsledige) fra kommune til kommune.

Hvis dette, som foreslået af beskæftigelsesministeren, kombineres med, at den enkelte kommunes grundtilskud efter overgangsperioden skal beregnes ud fra det samlede tilskud til kommunerne i hele landet 2 år tidligere, vil det samtidig indebære, at den enkelte kommune vil få et grundtilskud, der kan afvige væsentligt i forhold til kommunens eget 2 år tidligere.

Dette vil kunne volde betydelige problemer for den enkelte kommunes økonomi og dermed for kommunens kontinuitet og planlægning på beskæftigelsesområdet.

Derfor foreslås det, at den enkelte kommunes grundtilskud i stedet beregnes ud fra de faktiske udgifter i den enkelte kommune 2 år tidligere.

Dette vil – som påpeget af KL – sikre en større præcision i finansieringen på lokalt niveau og dermed mindske risikoen for, at en kommune vil blive mærkbart underfinansieret på sigt i den permanente ordning.

Til nr. 7

Bestemmelsen omhandler bl.a. tidspunktet for ikrafttrædelsen af kommunernes deltagelse i finansieringen af udgifterne til dagpenge og for ophævelsen af reglerne om aktiveringsydelse i forbindelse hermed.

Det foreslås, at konsekvensændringerne som følge heraf i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 8, nr. 1 og 2, træder i kraft på samme tidspunkt.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

9

4

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 184

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Plancher om finansieringsmodellen, fra beskæftigelsesministeren

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Pressemeddelelse: Åbent samråd om L 174 og L 185

6

Talepapir fra samrådet den 6. maj 2009, fra beskæftigelsesministeren

7

Notat vedr. it-understøtning i det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem, fra beskæftigelsesministeren

8

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

9

1. udkast til betænkning

10

Pressemeddelelse: Åbent samråd om L 184 og L 85 den 20. maj 2009, jf. L 185 – samrådsspørgsmål C

11

Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

12

Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

13

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 184

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om beregning af de kommunaløkonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner i form af tal for grundtilskud, merudgiftsbehovstilskud, midtvejs- og efterregulering m.m., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om beregning af, i hvilket omfang en kommune vil få tilskud i forbindelse med afvigende ledighedsudvikling under nævnte forudsætninger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om beregning af, i hvilket omfang en kommune vil få tilskud i forbindelse med afvigende ledighedsudvikling under nævnte forudsætninger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om beregning af, i hvilket omfang en kommune vil få tilskud i forbindelse med afvigende ledighedsudvikling under nævnte forudsætninger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. er taget tilbage

6

Spm. er taget tilbage

7

Spm. er taget tilbage

8

Spm. er taget tilbage

9

Spm. om, hvorfor ministeren vil sammenlægge Arbejdsmarkedets Ankenævn og Beskæftigelsesudvalget, når ministeren tidligere har tilkendegivet, at der ikke vil ske ændringer mellem forsikringsydelser og sociale ydelser ved det enstrengede område, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvor ministeren ser det enstrengede system, når intet ændres på ydelsesdelen bortset fra sidste klageinstans, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvorfor ministeren finder det retssikkerhedsmæssigt betryggende, at Ankestyrelsen overtager formandshvervet, når styrelsen ifølge årsberetningen 2007 fra Folketingets Ombudsmand fik kritik/henstilling i 36 pct. af indbragte sager, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre et enstrenget system ved koordination af praksis af alle de afgørelser, som træffes i kommunerne og i Arbejdsdirektoratet, som er væsentligt flere end de få, der indbringes for den sidste klageinstans, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorfor ministeren ønsker at ændre ved formandens uafhængighed i forhold til Ankestyrelsen og styrelseschefen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om ministeren kan bekræfte, at der efter ønske fra de beskikkede medlemmer i Ankestyrelsen er oprettet en talsmandsordning, således at det sikres, at de beskikkede bliver inddraget på tilfredsstillende måde, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, i hvor mange af møderne i Beskæftigelsesudvalget der har været to ankechefer til stede, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om ministeren finder, at Beskæftigelsesudvalget er en del af Ankestyrelsen, eller at Ankestyrelsen er sekretariat for Beskæftigelsesudvalget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om ministeren kan bekræfte, at det ikke har været muligt for medlemmerne af Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet at få mødematerialet elektronisk, i de 5 år Ankestyrelsen har betjent de to nævn, modsat før Ankestyrelsens betjening, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvem der har ansvaret efter reglerne for behandlingen af sagerne på møderne, når formandshvervet f.eks. er overdraget en medarbejder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvad styrelseschefen i Ankestyrelsen efter ministerens opfattelse har ansvaret for, hvis det faglige ansvar kan overdrages til en medarbejder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvorfor ministeren vil opretholde Ankestyrelsens praksisundersøgelser og Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed i relation til kommunerne i stedet for at tilpasse dette til et enstrenget system, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren kan bekræfte, at det har taget næsten 5 år før Ankestyrelsen kunne modtage dokumenter til Arbejdsmarkedets Ankenævn elektronisk fra Arbejdsdirektoratet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om udsagnet fra CEPOS »at vi i dette land har fået skabt en politisk kultur, hvor retssikkerheden er et hensyn, som vi altid vil kunne tilsidesætte, såfremt politiske hensyn dikterer det. Det må regeringen tage sin del af skylden for.« også har været afgørende for, at ministeren har fremsat lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvor mange årsværk der siden år for år har været afsat til brug for behandling af de to nævns sager, samt udviklingen i antallet af modtagne sager, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvor mange årsværk Ankestyrelsen har anvendt på tværgående opgaver såsom personaleadministration, økonomi, presse og it inden for de seneste 6 år, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om ministeren finder det betryggende for retssikkerheden, når det på et møde med beskikkede medlemmer i Ankestyrelsen er nævnt af mødets formand, at indstillingen i sagen ikke kan ændres, da den er besluttet i et formøde med styrelseschefen og vicestyrelseschefen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om uddybning af lovbemærkningerne om, at styrelseschefen herefter (og i øvrigt) kan beslutte, at afgørelsen skal træffes i et møde, hvor styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand og med 3 ankechefer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvordan ministeren mener at Ankestyrelsen, som er en statslig styrelse, kan være uvildig, når styrelsen ud over klagesagsbehandling også varetager opgaver med henblik på betjening af Folketing og regering, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om begrundelsen for, at formandshvervet i Arbejdsmiljøklagenævnet ønskes ændret fra en i dag særlig ansat faglig uvildig og uafhængig formand med stedfortræder til forskellige ansatte i Ankestyrelsen, som også varetager sekretariatsfunktionen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om at kommentere LO’s beregninger om de økonomiske konsekvenser af finanslovaftalen om et enstrenget system, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om at udarbejde en tilsvarende oversigt over konsekvenserne for de enkelte kommuner med en stigning i ledigheden til henholdsvis 100.000, 120.000, 140.000 og 160.000 i 2010, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm., om ministeren kan bekræfte, at der med lovforslaget er lagt op til en væsentlig indskrænkning af ledige medlemmers mulighed for uddannelse, når de er ledige, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om ministeren kan bekræfte, at a-kasserne ikke pålægges yderligere krav til registrering af, hvad dagpengene er udbetalt til (ledighed/aktivering), som følge af at aktiveringsydelse erstattes med dagpenge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. er taget tilbage

34

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at jobcentrene får branchekendskab til jobmulighederne for dagpengemodtagere inden for en række mindre fagområder, bl.a. inden for FTF-området, når de kommunale medarbejdere kun skal dække en enkelt kommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om en oversigt fordelt på kommuner over omkostningerne forbundet med etablering og drift af de it-systemer, der er nødvendige, for at kommunerne, a-kasserne og jobcentrene kan kommunikere sammen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om en oversigt fordelt på kommuner og på år for, hvorledes kommunernes økonomi ville være blevet påvirket i årene 2005-09 og forventes at blive påvirket i 2010-15, såfremt lovforslagene vedtages, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvorfor lovforslagets § 1, nr. 13, først indfases i år 2011, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, hvorfor kommunerne først overtager finansieringsansvaret for dagpengene i 2012 jf. L184 § 15, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag om kommunernes grundtilskud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om en oversigt over, hvor meget regeringen forventer at kommunernes udgifter til kontanthjælpsmodtagere vil stige i 2010, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, at ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 30 bedes udarbejde en tilsvarende oversigt over konsekvenserne for de enkelte kommuner med en stigning i ledigheden til henholdsvis 120.000, 140.000 og 160.000 i 2010, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om at ministeren bedes oversende en beregning på, hvor meget en ændring til 100 pct. kommunal finansiering ved overskridelse af rettidigheden og øvrige krav vil koste kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 184

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om begrundelsen for og de forventede effekter af den overgangsordning i finansieringsmodellen for de forsikrede ledige, som løber fra lovens ikrafttræden til 2012, til beskæftigelsesministeren

B

Samrådsspm. om begrundelsen for og de forventede effekter af den foreslåede ekstrakompensation i forbindelse med udlicitering af jobcentrenes drift, til beskæftigelsesministeren

C

Samrådsspm. om en redegørelse for og en drøftelse af konsekvenserne af nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Ankenævn set i forhold til arbejdstagernes retssikkerhed, til beskæftigelsesministeren

D

Samrådsspm. om en drøftelse af den af ministeren foreslåede finansieringsmodel og herunder navnlig af alternative finansieringsmodeller samt af, hvorledes det kan sikres, at lønmodtagernes retsstilling ikke forringes, til beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål på L 184 og spørgsmål 58 på L 185 til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.

Spørgsmål 41

I forlængelse af svar på spørgsmål 30 bedes ministeren udarbejde en tilsvarende oversigt over konsekvenserne for de enkelte kommuner med en stigning i ledigheden til henholdsvis 120.000, 140.000 og 160.000 i 2010.

I beregningerne forudsættes, at karensperioden er på 4 uger.

Svar

Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af spørgsmål 1 til L 184 og spørgsmål 30 til L 184 med hensyn til beregningerne af konsekvenserne af en stigning i bruttoledigheden for dagpengemodtagere til henholdsvis 160.000 og til 120.000 og 140.000.

Disse beregninger er foretaget under forudsætning af en karensperiode på 18 uger, som efter lovforslaget vil være gældende i 2010.

Der er foretaget tilsvarende beregninger af de økonomiske konsekvenser for kommunerne under forudsætning af en karensperiode på 4 uger.

Den gennemsnitlige nettoudgift pr. bruttoledig forudsættes at udgøre 79.500 kr.

Denne gennemsnitlige nettoudgift er baseret på data fra 2007 og opregnet til PL 2009.

I den forbindelse vil jeg ligesom i svaret på spørgsmål 1 understrege, at der er tale om hypotetiske beregninger, hvor ledigheden i 2010 antages at være fordelt på samme måde som i slutningen af 2004.

Dette er naturligvis ikke realistisk, og de følgende beregninger afspejler derfor ikke de forventede kommunaløkonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen.

Det gælder heller ikke forudsætningen om en karensperiode på 4 uger i 2010, som ifølge lovforslaget først vil være gældende fra 2013.

Beregninger af de økonomiske konsekvenser for kommunerne af en stigning i bruttoledigheden til 120.000 er vist i tabel 1 i bilaget.

De tilsvarende beregninger af konsekvenser af en stigning i bruttoledigheden til henholdsvis 140.000 og 160.000 er vist i tabel 2 og 3.

Bilag

Tabel 1. 120.000 bruttoledige i 2010.

Opgørelse af beskæftigelsestilskud, midtvejs- og efterregulering og nettotilskud fra forsikringsordningen samt gevinst og tab fordelt på kommuner.

Karensperiode på 4 uger.

Mio. kr. i PL 2009.

Kommune

Grund-tilskud

Merudgiftsbehov

Beskæfti-gelsestilskud

Midtvejs-regulering

Efterre-gulering

Endeligt beskæfti-gelses-tilskud

Forsik-rings-ordning netto

Faktiske udgifter

Resultat: + = gevinst - = tab

København

633,6

662,7

1.296,3

-95,2

52,2

1.253,4

-26,2

1.137,9

89,2

Frederiksberg

87,1

91,1

178,3

-13,1

7,2

172,4

-4,8

166,8

0,7

Ballerup

24,4

25,5

49,9

-3,7

2,0

48,3

9,5

62,9

-5,1

Brøndby

25,4

26,5

51,9

-3,8

2,1

50,2

7,8

62,2

-4,3

Dragør

6,4

6,7

13,0

-1,0

0,5

12,6

1,0

15,1

-1,5

Gentofte

39,4

41,2

80,7

-5,9

3,3

78,0

-3,5

80,4

-5,9

Gladsaxe

36,6

38,2

74,8

-5,5

3,0

72,3

4,4

84,0

-7,2

Glostrup

12,6

13,1

25,7

-1,9

1,0

24,8

4,8

32,1

-2,4

Herlev

16,9

17,6

34,5

-2,5

1,4

33,3

5,1

41,6

-3,1

Albertslund

27,2

28,4

55,6

-4,1

2,2

53,8

-1,4

53,5

-1,1

Hvidovre

32,4

33,9

66,4

-4,9

2,7

64,2

5,4

75,4

-5,9

Høje-Taastrup

41,4

43,3

84,7

-6,2

3,4

81,9

-2,4

82,2

-2,6

Lyngby-Taarbæk

23,2

24,3

47,5

-3,5

1,9

45,9

8,5

60,0

-5,6

Rødovre

25,9

27,1

53,0

-3,9

2,1

51,3

-0,3

55,5

-4,5

Ishøj

31,7

33,2

64,9

-4,8

2,6

62,7

-1,0

50,8

10,9

Tårnby

28,5

29,9

58,4

-4,3

2,4

56,5

-2,0

55,2

-0,8

Vallensbæk

9,1

9,5

18,5

-1,4

0,7

17,9

-0,7

18,3

-1,0

Greve

27,3

28,6

56,0

-4,1

2,3

54,1

11,2

70,7

-5,5

Køge

37,6

39,3

76,9

-5,6

3,1

74,4

0,2

81,4

-6,8

Roskilde

42,6

44,6

87,2

-6,4

3,5

84,3

4,9

98,2

-9,0

Solrød

12,6

13,2

25,9

-1,9

1,0

25,0

1,2

28,7

-2,5

Lejre

12,2

12,7

24,9

-1,8

1,0

24,1

1,7

28,5

-2,8

Furesø

19,3

20,2

39,5

4,8

1,9

46,2

-1,9

43,5

0,8

Allerød

9,5

10,0

19,5

2,4

1,0

22,8

-0,4

24,9

-2,4

Fredensborg

22,0

23,0

45,1

5,4

2,2

52,7

-2,0

51,2

-0,5

Helsingør

34,5

36,1

70,6

8,5

3,4

82,5

-3,1

82,5

-3,1

Hillerød

19,4

20,3

39,7

4,8

1,9

46,4

-2,4

47,5

-3,5

Hørsholm

10,2

10,6

20,8

2,5

1,0

24,3

-1,2

25,2

-2,0

Rudersdal

23,5

24,6

48,1

5,8

2,3

56,3

-2,7

57,0

-3,5

Egedal

16,0

16,7

32,7

3,9

1,6

38,2

1,5

43,8

-4,1

Frederikssund

21,0

22,0

42,9

5,2

2,1

50,2

-2,2

49,5

-1,5

Halsnæs

18,0

18,8

36,8

4,4

1,8

43,0

-1,6

37,4

4,0

Gribskov

22,5

23,5

46,0

5,6

2,2

53,8

-2,1

54,1

-2,4

Odsherred

21,2

22,2

43,4

-1,6

1,8

43,6

1,7

49,2

-3,9

Holbæk

41,7

43,7

85,4

-3,2

3,6

85,8

-3,5

86,2

-3,9

Faxe

25,2

26,4

51,6

-1,9

2,2

51,8

-1,8

49,1

0,9

Kalundborg

32,0

33,5

65,5

-2,4

2,7

65,8

3,1

74,7

-5,8

Ringsted

22,9

23,9

46,8

-1,7

2,0

47,1

-1,6

43,6

1,8

Slagelse

73,5

76,8

150,3

-5,6

6,3

151,0

-3,9

149,0

-1,9

Stevns

15,3

16,0

31,4

-1,2

1,3

31,5

-0,5

33,7

-2,7

Sorø

19,9

20,8

40,7

-1,5

1,7

40,8

-1,5

38,1

1,3

Lolland

42,5

44,5

87,0

-3,2

3,6

87,4

9,8

103,6

-6,5

Næstved

61,9

64,7

126,5

-4,7

5,3

127,1

-4,1

123,6

-0,6

Guldborgsund

51,0

53,3

104,3

-3,9

4,4

104,7

0,8

113,7

-8,1

Vordingborg

37,2

38,9

76,1

-2,8

3,2

76,5

-2,4

77,4

-3,3

Bornholm

73,6

77,0

150,6

-5,6

6,3

151,3

-2,2

122,6

26,6

Middelfart

21,7

22,7

44,4

-2,7

1,8

43,5

12,6

60,3

-4,2

Assens

35,5

37,1

72,5

-4,4

3,0

71,1

-2,1

70,9

-1,9

Faaborg-Midtfyn

42,9

44,9

87,8

-5,3

3,6

86,1

-2,6

88,9

-5,4

Kerteminde

21,2

22,2

43,4

-2,6

1,8

42,6

-1,2

41,3

0,1

Nyborg

25,4

26,5

51,9

-3,1

2,1

50,9

2,9

57,8

-4,1

Odense

202,6

211,9

414,4

-25,0

16,9

406,3

-9,5

363,0

33,8

Svendborg

53,9

56,4

110,3

-6,7

4,5

108,1

0,3

116,5

-8,1

Nordfyns

29,6

30,9

60,5

-3,7

2,5

59,3

-1,5

56,0

1,8

Langeland

12,4

13,0

25,4

-1,5

1,0

24,9

7,7

34,4

-1,9

Ærø

4,8

5,0

9,8

-0,6

0,4

9,6

2,8

13,2

-0,8

Haderslev

37,3

39,0

76,3

22,1

4,3

102,7

-2,9

102,1

-2,3

Billund

8,9

9,3

18,2

5,3

1,0

24,5

5,3

31,9

-2,0

Sønderborg

37,2

38,9

76,1

22,1

4,3

102,5

-3,9

103,6

-5,0

Tønder

28,9

30,2

59,0

17,1

3,3

79,5

-2,0

77,5

0,0

Esbjerg

71,7

75,0

146,7

42,6

8,2

197,5

-5,8

177,8

13,9

Fanø

1,7

1,7

3,4

1,0

0,2

4,6

1,1

6,0

-0,3

Varde

21,3

22,3

43,6

12,6

2,4

58,7

-2,5

58,9

-2,8

Vejen

16,8

17,5

34,3

10,0

1,9

46,2

4,6

54,3

-3,5

Aabenraa

43,8

45,8

89,6

26,0

5,0

120,6

-3,1

112,2

5,4

Fredericia

31,4

32,8

64,2

18,6

3,6

86,5

-2,5

87,7

-3,7

Kolding

50,0

52,3

102,3

29,7

5,7

137,7

-4,5

136,7

-3,5

Vejle

53,8

56,3

110,1

31,9

6,2

148,2

2,5

160,4

-9,7

Horsens

42,6

44,6

87,2

14,9

4,4

106,5

17,8

133,0

-8,7

Syddjurs

34,2

35,8

69,9

12,0

3,6

85,5

-2,1

88,2

-4,8

Norddjurs

33,3

34,8

68,2

11,7

3,5

83,3

-1,9

83,9

-2,5

Favrskov

27,6

28,9

56,4

9,7

2,9

69,0

-2,3

66,0

0,6

Odder

15,3

16,0

31,4

5,4

1,6

38,4

-1,1

36,1

1,2

Randers

74,3

77,7

152,1

26,0

7,7

185,9

0,4

198,3

-12,0

Silkeborg

52,2

54,6

106,9

18,3

5,4

130,6

10,3

150,9

-9,9

Samsø

4,4

4,6

8,9

1,5

0,5

10,9

0,4

11,9

-0,6

Skanderborg

30,3

31,7

62,0

10,6

3,2

75,7

1,9

83,8

-6,1

Århus

269,7

282,1

551,9

94,5

28,1

674,5

-15,3

588,1

71,1

Hedensted

17,3

18,1

35,5

6,1

1,8

43,3

15,8

63,5

-4,4

Herning

50,6

53,0

103,6

20,1

5,4

129,1

-0,6

138,1

-9,6

Holstebro

34,5

36,1

70,6

13,7

3,7

88,0

-2,9

80,3

4,8

Lemvig

14,6

15,3

29,9

5,8

1,6

37,3

-1,1

35,8

0,4

Struer

16,6

17,4

34,0

6,6

1,8

42,4

-1,1

39,2

2,0

Ikast-Brande

30,0

31,3

61,3

11,9

3,2

76,4

-1,1

80,3

-5,0

Ringkøbing-Skjern

25,4

26,6

52,0

10,1

2,7

64,9

4,0

74,8

-5,9

Skive

34,7

36,3

70,9

13,8

3,7

88,4

-2,4

77,2

8,7

Viborg

48,1

50,3

98,4

19,1

5,1

122,6

-4,7

123,5

-5,5

Morsø

15,3

16,0

31,2

1,9

1,4

34,6

-1,1

27,2

6,3

Thisted

25,8

26,9

52,7

3,2

2,4

58,3

-2,3

60,2

-4,2

Brønderslev-Dronninglund

39,4

41,2

80,5

4,9

3,7

89,1

-1,8

83,1

4,2

Frederikshavn

78,5

82,2

160,7

9,7

7,4

177,8

-3,2

184,3

-9,7

Vesthimmerland

30,0

31,3

61,3

3,7

2,8

67,8

-1,9

68,2

-2,3

Læsø

4,7

4,9

9,6

0,6

0,4

10,6

-0,1

8,3

2,2

Rebild

21,4

22,4

43,8

2,6

2,0

48,4

6,7

58,7

-3,6

Mariagerfjord

33,4

34,9

68,3

4,1

3,1

75,6

3,4

84,4

-5,4

Jammerbugt

43,9

45,9

89,8

5,4

4,1

99,3

4,7

110,1

-6,0

Aalborg

228,2

238,6

466,8

28,2

21,5

516,5

-9,9

501,6

4,9

Hjørring

77,4

81,0

158,4

9,6

7,3

175,3

-3,4

167,2

4,7

i alt

4.274,4

4.470,6

8.745,0

397,5

397,5

9.540,0

0,0

9.540,0

0,0

Tabel 2. 140.000 bruttoledige i 2010.

Opgørelse af beskæftigelsestilskud, midtvejs- og efterregulering og nettotilskud fra forsikringsordningen samt gevinst og tab fordelt på kommuner.

Karensperiode på 4 uger.

Mio. kr. i PL 2009.

Kommune

Grund-tilskud

Merudgiftsbehov

Beskæfti-gelsestilskud

Midtvejs-regulering

Efterre-gulering

Endeligt beskæfti-gelses-tilskud

Forsik-rings-ordning netto

Faktiske udgifter

Resultat: + = gevinst - = tab

København

633,6

898,4

1.532,0

-122,0

52,2

1.462,3

-31,4

1.327,6

103,3

Frederiksberg

87,1

123,5

210,7

-16,8

7,2

201,1

-5,8

194,6

0,7

Ballerup

24,4

34,6

59,0

-4,7

2,0

56,3

11,3

73,4

-5,8

Brøndby

25,4

36,0

61,3

-4,9

2,1

58,5

9,2

72,6

-4,8

Dragør

6,4

9,0

15,4

-1,2

0,5

14,7

1,2

17,6

-1,7

Gentofte

39,4

55,9

95,3

-7,6

3,3

91,0

-4,2

93,8

-7,0

Gladsaxe

36,6

51,9

88,4

-7,0

3,0

84,4

5,4

98,0

-8,2

Glostrup

12,6

17,8

30,4

-2,4

1,0

29,0

5,7

37,5

-2,8

Herlev

16,9

23,9

40,8

-3,2

1,4

38,9

6,0

48,5

-3,6

Albertslund

27,2

38,6

65,7

-5,2

2,2

62,7

-1,7

62,4

-1,3

Hvidovre

32,4

46,0

78,4

-6,2

2,7

74,9

6,4

88,0

-6,7

Høje-Taastrup

41,4

58,7

100,1

-8,0

3,4

95,6

-2,9

95,9

-3,2

Lyngby-Taarbæk

23,2

32,9

56,1

-4,5

1,9

53,6

10,1

70,1

-6,3

Rødovre

25,9

36,7

62,7

-5,0

2,1

59,8

-0,2

64,7

-5,1

Ishøj

31,7

45,0

76,7

-6,1

2,6

73,2

-1,3

59,2

12,7

Tårnby

28,5

40,5

69,0

-5,5

2,4

65,9

-2,4

64,4

-1,0

Vallensbæk

9,1

12,9

21,9

-1,7

0,7

20,9

-0,8

21,3

-1,2

Greve

27,3

38,8

66,1

-5,3

2,3

63,1

13,2

82,5

-6,2

Køge

37,6

53,3

90,9

-7,2

3,1

86,8

0,5

94,9

-7,7

Roskilde

42,6

60,4

103,0

-8,2

3,5

98,3

6,0

114,5

-10,2

Solrød

12,6

17,9

30,6

-2,4

1,0

29,2

1,5

33,5

-2,8

Lejre

12,2

17,2

29,4

-2,3

1,0

28,1

2,0

33,3

-3,2

Furesø

19,3

27,4

46,7

5,3

1,9

53,9

-2,3

50,7

0,9

Allerød

9,5

13,5

23,1

2,6

1,0

26,6

-0,4

29,0

-2,8

Fredensborg

22,0

31,2

53,2

6,0

2,2

61,5

-2,4

59,7

-0,6

Helsingør

34,5

48,9

83,4

9,4

3,4

96,3

-3,7

96,3

-3,7

Hillerød

19,4

27,5

46,9

5,3

1,9

54,1

-2,9

55,4

-4,2

Hørsholm

10,2

14,4

24,6

2,8

1,0

28,4

-1,5

29,3

-2,4

Rudersdal

23,5

33,4

56,9

6,4

2,3

65,7

-3,3

66,5

-4,1

Egedal

16,0

22,7

38,6

4,4

1,6

44,6

1,9

51,1

-4,6

Frederikssund

21,0

29,8

50,7

5,7

2,1

58,6

-2,7

57,7

-1,8

Halsnæs

18,0

25,5

43,4

4,9

1,8

50,2

-1,9

43,6

4,7

Gribskov

22,5

31,9

54,4

6,2

2,2

62,8

-2,5

63,2

-2,8

Odsherred

21,2

30,1

51,3

-2,2

1,8

50,9

2,1

57,4

-4,4

Holbæk

41,7

59,2

100,9

-4,4

3,6

100,1

-4,2

100,5

-4,7

Faxe

25,2

35,7

60,9

-2,7

2,2

60,4

-2,1

57,3

1,0

Kalundborg

32,0

45,4

77,5

-3,4

2,7

76,8

3,8

87,2

-6,6

Ringsted

22,9

32,5

55,4

-2,4

2,0

54,9

-2,0

50,9

2,0

Slagelse

73,5

104,2

177,6

-7,8

6,3

176,1

-4,7

173,8

-2,3

Kommune

Grund-tilskud

Merudgiftsbehov

Beskæfti-gelses-tilskud

Midtvejs-regule-ring

Efterre-gulering

Endeligt beskæfti-gelses-tilskud

Forsik-rings-ordning netto

Faktiske udgifter

Resultat: + = gevinst - = tab

Stevns

15,3

21,8

37,1

-1,6

1,3

36,8

-0,5

39,4

-3,0

Sorø

19,9

28,2

48,1

-2,1

1,7

47,7

-1,8

44,4

1,4

Lolland

42,5

60,3

102,8

-4,5

3,6

102,0

11,6

120,9

-7,3

Næstved

61,9

87,7

149,5

-6,5

5,3

148,3

-4,9

144,2

-0,8

Guldborgsund

51,0

72,3

123,2

-5,4

4,4

122,2

1,2

132,6

-9,2

Vordingborg

37,2

52,8

90,0

-3,9

3,2

89,2

-2,8

90,3

-3,9

Bornholm

73,6

104,4

178,0

-7,8

6,3

176,5

-2,6

143,0

30,9

Middelfart

21,7

30,8

52,5

-3,5

1,8

50,8

14,8

70,4

-4,8

Assens

35,5

50,3

85,7

-5,7

3,0

83,0

-2,6

82,8

-2,3

Faaborg-Midtfyn

42,9

60,9

103,8

-6,9

3,6

100,5

-3,2

103,7

-6,4

Kerteminde

21,2

30,1

51,3

-3,4

1,8

49,7

-1,4

48,2

0,0

Nyborg

25,4

36,0

61,3

-4,1

2,1

59,3

3,5

67,5

-4,6

Odense

202,6

287,2

489,8

-32,7

16,9

474,0

-11,4

423,5

39,2

Svendborg

53,9

76,4

130,3

-8,7

4,5

126,1

0,6

135,9

-9,2

Nordfyns

29,6

41,9

71,5

-4,8

2,5

69,2

-1,8

65,3

2,1

Langeland

12,4

17,6

30,0

-2,0

1,0

29,0

9,0

40,2

-2,1

Ærø

4,8

6,8

11,5

-0,8

0,4

11,2

3,3

15,4

-0,9

Haderslev

37,3

52,9

90,2

25,4

4,3

119,8

-3,4

119,1

-2,8

Billund

8,9

12,6

21,5

6,1

1,0

28,6

6,2

37,2

-2,4

Sønderborg

37,2

52,8

90,0

25,3

4,3

119,5

-4,7

120,9

-6,0

Tønder

28,9

40,9

69,8

19,6

3,3

92,7

-2,4

90,4

-0,1

Esbjerg

71,7

101,7

173,4

48,8

8,2

230,4

-6,9

207,5

16,0

Fanø

1,7

2,4

4,0

1,1

0,2

5,4

1,3

7,0

-0,3

Varde

21,3

30,2

51,5

14,5

2,4

68,5

-3,1

68,7

-3,3

Vejen

16,8

23,8

40,6

11,4

1,9

53,9

5,4

63,4

-4,1

Aabenraa

43,8

62,1

105,9

29,8

5,0

140,8

-3,7

130,9

6,2

Fredericia

31,4

44,5

75,9

21,4

3,6

100,9

-3,0

102,3

-4,4

Kolding

50,0

70,9

120,9

34,0

5,7

160,7

-5,4

159,5

-4,2

Vejle

53,8

76,3

130,1

36,6

6,2

172,9

3,0

187,2

-11,3

Horsens

42,6

60,4

103,0

16,8

4,4

124,3

20,9

155,1

-9,9

Syddjurs

34,2

48,5

82,7

13,5

3,6

99,7

-2,5

102,9

-5,7

Norddjurs

33,3

47,2

80,5

13,2

3,5

97,2

-2,3

97,8

-3,0

Favrskov

27,6

39,1

66,7

10,9

2,9

80,5

-2,8

77,0

0,7

Odder

15,3

21,8

37,1

6,1

1,6

44,8

-1,3

42,1

1,4

Randers

74,3

105,4

179,7

29,4

7,7

216,8

0,8

231,3

-13,7

Silkeborg

52,2

74,1

126,3

20,6

5,4

152,4

12,3

176,0

-11,3

Samsø

4,4

6,2

10,6

1,7

0,5

12,8

0,5

13,9

-0,7

Skanderborg

30,3

42,9

73,2

12,0

3,2

88,4

2,4

97,8

-7,0

Århus

269,7

382,5

652,2

106,6

28,1

786,9

-18,3

686,1

82,5

Hedensted

17,3

24,6

41,9

6,8

1,8

50,6

18,6

74,1

-5,0

Herning

50,6

71,8

122,4

22,8

5,4

150,6

-0,4

161,1

-10,9

Holstebro

34,5

48,9

83,4

15,6

3,7

102,6

-3,5

93,7

5,5

Lemvig

14,6

20,7

35,4

6,6

1,6

43,5

-1,3

41,7

0,5

Struer

16,6

23,6

40,2

7,5

1,8

49,4

-1,4

45,7

2,3

Grund-tilskud

Merudgiftsbehov

Beskæfti-gelses-tilskud

Midtvejs-regule-ring

Efterre-gulering

Endeligt beskæfti-gelses-tilskud

Forsik-rings-ordning netto

Faktiske udgifter

Resultat: + = gevinst - = tab

Ikast-Brande

30,0

42,5

72,5

13,5

3,2

89,2

-1,2

93,7

-5,7

Ringkøbing-Skjern

25,4

36,1

61,5

11,5

2,7

75,7

4,9

87,2

-6,7

Skive

34,7

49,1

83,8

15,6

3,7

103,1

-2,9

90,1

10,1

Viborg

48,1

68,2

116,3

21,7

5,1

143,1

-5,6

144,0

-6,6

Morsø

15,3

21,6

36,9

2,0

1,4

40,3

-1,3

31,7

7,3

Thisted

25,8

36,5

62,3

3,3

2,4

68,0

-2,8

70,2

-4,9

Brønderslev-Dronninglund

39,4

55,8

95,1

5,1

3,7

103,9

-2,2

96,9

4,9

Frederikshavn

78,5

111,4

189,9

10,1

7,4

207,4

-3,8

215,0

-11,4

Vesthimmerland

30,0

42,5

72,5

3,9

2,8

79,2

-2,3

79,6

-2,8

Læsø

4,7

6,7

11,3

0,6

0,4

12,4

-0,1

9,7

2,5

Rebild

21,4

30,3

51,7

2,8

2,0

56,5

7,9

68,4

-4,1

Mariagerfjord

33,4

47,3

80,7

4,3

3,1

88,2

4,2

98,5

-6,2

Jammerbugt

43,9

62,2

106,1

5,6

4,1

115,9

5,7

128,4

-6,8

Aalborg

228,2

323,5

551,7

29,4

21,5

602,6

-11,9

585,2

5,4

Hjørring

77,4

109,8

187,2

10,0

7,3

204,5

-4,1

195,1

5,3

i alt

4.274,4

6.060,6

10.335,0

397,5

397,5

11.130,0

0,0

11.130,0

0,0

Tabel 3. 160.000 bruttoledige i 2010.

Opgørelse af beskæftigelsestilskud, midtvejs- og efterregulering og nettotilskud fra forsikringsordningen samt gevinst og tab fordelt på kommuner.

Karensperiode på 4 uger.

Mio. kr. i PL 2009.

Kommune

Grund-tilskud

Merudgiftsbehov

Beskæftigelses-tilskud

Midtvejs-regulering

Efterre-gulering

Endeligt beskæftigelsestilskud

Forsik-rings-ordning netto

Faktiske udgifter

Resultat: + = gevinst - = tab

København

633,6

1.134,1

1.767,7

-148,8

52,2

1.671,2

-36,6

1.517,2

117,3

Frederiksberg

87,1

156,0

243,1

-20,5

7,2

229,8

-6,7

222,4

0,7

Ballerup

24,4

43,7

68,1

-5,7

2,0

64,4

13,0

83,9

-6,6

Brøndby

25,4

45,4

70,8

-6,0

2,1

66,9

10,6

82,9

-5,4

Dragør

6,4

11,4

17,7

-1,5

0,5

16,8

1,5

20,1

-1,8

Gentofte

39,4

70,6

110,0

-9,3

3,3

104,0

-4,9

107,2

-8,1

Gladsaxe

36,6

65,5

102,0

-8,6

3,0

96,5

6,4

112,0

-9,2

Glostrup

12,6

22,5

35,0

-2,9

1,0

33,1

6,6

42,8

-3,1

Herlev

16,9

30,2

47,0

-4,0

1,4

44,5

7,0

55,4

-4,0

Albertslund

27,2

48,7

75,9

-6,4

2,2

71,7

-2,0

71,3

-1,6

Hvidovre

32,4

58,1

90,5

-7,6

2,7

85,5

7,5

100,5

-7,5

Høje-Taastrup

41,4

74,1

115,6

-9,7

3,4

109,2

-3,3

109,6

-3,7

Lyngby-Taarbæk

23,2

41,5

64,8

-5,5

1,9

61,2

11,8

80,1

-7,1

Rødovre

25,9

46,4

72,3

-6,1

2,1

68,4

-0,1

74,0

-5,7

Ishøj

31,7

56,8

88,5

-7,4

2,6

83,7

-1,5

67,7

14,5

Tårnby

28,5

51,1

79,6

-6,7

2,4

75,3

-2,8

73,6

-1,2

Vallensbæk

9,1

16,2

25,3

-2,1

0,7

23,9

-0,9

24,3

-1,4

Greve

27,3

48,9

76,3

-6,4

2,3

72,1

15,2

94,3

-6,9

Køge

37,6

67,3

104,9

-8,8

3,1

99,2

0,7

108,5

-8,6

Roskilde

42,6

76,3

118,9

-10,0

3,5

112,4

7,1

130,9

-11,4

Solrød

12,6

22,6

35,3

-3,0

1,0

33,3

1,8

38,3

-3,1

Lejre

12,2

21,8

33,9

-2,9

1,0

32,1

2,4

38,0

-3,5

Furesø

19,3

34,6

53,9

5,8

1,9

61,6

-2,7

58,0

1,0

Allerød

9,5

17,1

26,6

2,9

1,0

30,4

-0,4

33,2

-3,1

Fredensborg

22,0

39,4

61,4

6,6

2,2

70,2

-2,8

68,2

-0,8

Helsingør

34,5

61,8

96,3

10,4

3,4

110,1

-4,3

110,0

-4,3

Hillerød

19,4

34,7

54,1

5,8

1,9

61,9

-3,3

63,4

-4,8

Hørsholm

10,2

18,2

28,4

3,1

1,0

32,5

-1,7

33,5

-2,8

Rudersdal

23,5

42,1

65,7

7,1

2,3

75,1

-3,8

76,0

-4,8

Egedal

16,0

28,6

44,6

4,8

1,6

51,0

2,3

58,4

-5,2

Frederikssund

21,0

37,6

58,6

6,3

2,1

67,0

-3,1

66,0

-2,2

Halsnæs

18,0

32,2

50,1

5,4

1,8

57,3

-2,2

49,8

5,3

Gribskov

22,5

40,3

62,8

6,8

2,2

71,8

-2,9

72,2

-3,3

Odsherred

21,2

38,0

59,2

-2,9

1,8

58,2

2,5

65,6

-4,9

Holbæk

41,7

74,7

116,4

-5,6

3,6

114,4

-4,9

114,9

-5,5

Faxe

25,2

45,1

70,3

-3,4

2,2

69,1

-2,5

65,5

1,1

Kalundborg

32,0

57,3

89,4

-4,3

2,7

87,8

4,4

99,6

-7,4

Ringsted

22,9

41,0

63,9

-3,1

2,0

62,7

-2,3

58,2

2,3

Slagelse

73,5

131,5

204,9

-9,9

6,3

201,3

-5,5

198,6

-2,8

Stevns

15,3

27,5

42,8

-2,1

1,3

42,0

-0,5

45,0

-3,4

Sorø

19,9

35,6

55,4

-2,7

1,7

54,5

-2,1

50,8

1,6

Lolland

42,5

76,1

118,7

-5,8

3,6

116,6

13,4

138,2

-8,2

Næstved

61,9

110,7

172,6

-8,4

5,3

169,5

-5,7

164,8

-1,1

Guldborgsund

51,0

91,2

142,2

-6,9

4,4

139,6

1,5

151,5

-10,4

Vordingborg

37,2

66,6

103,8

-5,0

3,2

102,0

-3,3

103,2

-4,5

Bornholm

73,6

131,8

205,4

-10,0

6,3

201,7

-3,0

163,4

35,3

Middelfart

21,7

38,8

60,5

-4,3

1,8

58,0

17,1

80,4

-5,3

Assens

35,5

63,5

98,9

-7,1

3,0

94,8

-3,0

94,6

-2,7

Faaborg-Midtfyn

42,9

76,8

119,8

-8,5

3,6

114,8

-3,7

118,5

-7,3

Kerteminde

21,2

38,0

59,2

-4,2

1,8

56,8

-1,7

55,1

0,0

Nyborg

25,4

45,4

70,8

-5,0

2,1

67,8

4,1

77,1

-5,2

Odense

202,6

362,6

565,1

-40,3

16,9

541,8

-13,3

484,0

44,5

Svendborg

53,9

96,5

150,4

-10,7

4,5

144,2

0,9

155,3

-10,3

Nordfyns

29,6

52,9

82,5

-5,9

2,5

79,1

-2,1

74,7

2,4

Langeland

12,4

22,2

34,6

-2,5

1,0

33,2

10,4

45,9

-2,4

Ærø

4,8

8,5

13,3

-0,9

0,4

12,8

3,8

17,6

-1,0

Haderslev

37,3

66,7

104,0

28,6

4,3

136,9

-4,0

136,2

-3,2

Billund

8,9

15,9

24,8

6,8

1,0

32,7

7,1

42,5

-2,7

Sønderborg

37,2

66,6

103,8

28,6

4,3

136,6

-5,4

138,2

-7,0

Tønder

28,9

51,7

80,5

22,2

3,3

106,0

-2,8

103,3

-0,2

Esbjerg

71,7

128,3

200,1

55,0

8,2

263,3

-8,1

237,1

18,1

Fanø

1,7

3,0

4,7

1,3

0,2

6,1

1,5

8,0

-0,4

Varde

21,3

38,1

59,4

16,4

2,4

78,2

-3,6

78,5

-3,8

Vejen

16,8

30,0

46,8

12,9

1,9

61,6

6,1

72,4

-4,7

Aabenraa

43,8

78,4

122,2

33,6

5,0

160,9

-4,3

149,6

7,0

Fredericia

31,4

56,2

87,6

24,1

3,6

115,3

-3,5

116,9

-5,1

Kolding

50,0

89,5

139,5

38,4

5,7

183,6

-6,3

182,3

-4,9

Vejle

53,8

96,3

150,2

41,3

6,2

197,6

3,4

213,9

-12,8

Horsens

42,6

76,3

118,9

18,7

4,4

142,1

24,1

177,3

-11,1

Syddjurs

34,2

61,2

95,4

15,0

3,6

114,0

-2,9

117,6

-6,6

Norddjurs

33,3

59,6

92,9

14,7

3,5

111,1

-2,7

111,8

-3,5

Favrskov

27,6

49,4

77,0

12,1

2,9

92,0

-3,3

88,0

0,7

Odder

15,3

27,5

42,8

6,7

1,6

51,2

-1,5

48,1

1,6

Randers

74,3

133,0

207,4

32,7

7,7

247,8

1,3

264,4

-15,3

Silkeborg

52,2

93,5

145,7

23,0

5,4

174,1

14,4

201,2

-12,7

Samsø

4,4

7,8

12,2

1,9

0,5

14,6

0,6

15,9

-0,8

Skanderborg

30,3

54,2

84,5

13,3

3,2

101,0

2,9

111,7

-7,8

Århus

269,7

482,8

752,5

118,6

28,1

899,3

-21,4

784,1

93,8

Hedensted

17,3

31,0

48,4

7,6

1,8

57,8

21,3

84,7

-5,6

Herning

50,6

90,6

141,3

25,5

5,4

172,2

-0,2

184,2

-12,2

Holstebro

34,5

61,8

96,3

17,4

3,7

117,3

-4,0

107,1

6,2

Lemvig

14,6

26,2

40,8

7,4

1,6

49,7

-1,5

47,7

0,5

Struer

16,6

29,7

46,4

8,4

1,8

56,5

-1,6

52,2

2,6

Ikast-Brande

30,0

53,6

83,6

15,1

3,2

101,9

-1,2

107,0

-6,3

Ringkøbing-Skjern

25,4

45,5

71,0

12,8

2,7

86,5

5,7

99,7

-7,5

Skive

34,7

62,0

96,7

17,5

3,7

117,8

-3,4

102,9

11,5

Viborg

48,1

86,1

134,2

24,2

5,1

163,5

-6,6

164,6

-7,6

Morsø

15,3

27,3

42,6

2,0

1,4

46,1

-1,6

36,2

8,3

Thisted

25,8

46,1

71,9

3,5

2,4

77,7

-3,2

80,2

-5,7

Brønderslev-Dronninglund

39,4

70,4

109,8

5,3

3,7

118,8

-2,5

110,7

5,5

Frederikshavn

78,5

140,6

219,1

10,5

7,4

237,1

-4,4

245,7

-13,1

Vesthimmerland

30,0

53,6

83,6

4,0

2,8

90,5

-2,7

91,0

-3,2

Læsø

4,7

8,4

13,1

0,6

0,4

14,2

-0,1

11,1

2,9

Rebild

21,4

38,3

59,7

2,9

2,0

64,5

9,1

78,2

-4,6

Mariagerfjord

33,4

59,8

93,2

4,5

3,1

100,8

4,9

112,6

-6,9

Jammerbugt

43,9

78,5

122,4

5,9

4,1

132,5

6,7

146,8

-7,6

Aalborg

228,2

408,4

636,6

30,6

21,5

688,6

-13,9

668,9

5,9

Hjørring

77,4

138,6

216,0

10,4

7,3

233,7

-4,7

223,0

6,0

i alt

4.274,4

7.650,6

11.925,0

397,5

397,5

12.720,0

0,0

12.720,0

0,0

Spørgsmål 42

Der ønskes en beregning på, hvor meget en ændring til 100 pct.’s kommunal finansiering ved overskridelse af rettidigheden og øvrige krav vil koste kommunerne, når man lægger de nuværende rettidigheder i de kommunale dele af jobcentrene som udgangspunkt for beregningen?

Svar

Spørgsmålet er forstået således, at spørgeren først antager, at rettidigheden for dagpengemodtagere i fremtiden bliver den samme som den aktuelt er for kontanthjælpsmodtagere, jf. svaret på spørgsmål 58 til L 185.

På baggrund af denne antagelse ønskes en beregning af kommunernes udgifter til dagpenge i de perioder, hvor kommunerne skal betale den fulde dagpengeudgift, fordi de ikke får statslig medfinansiering som følge af overskridelse af fristerne for afgivelse af tilbud.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke opgørelser, der kan belyse ovenstående.

Opgørelsen i Jobindsats af, hvor mange, der får tilbud til tiden, kan ikke direkte oversættes til en opgørelse af, hvor længe den enkelte ledig venter på at få et tilbud.

Hertil kommer, at beregningen skal gennemføres på baggrund af den faktiske individuelle dagpengeudgift.

Herudover skal det bemærkes, at rettidighedsopgørelserne for kontanthjælpsmodtagere er undervurderet som følge af manglende registreringer af sygdoms- og barselsforløb, jf. svaret på spørgsmål 58 til L 185.

En beregning baseret på en direkte sammenligning af rettidigheden for afgivelse af tilbud for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vil således ikke være retvisende.

Spørgsmål 58

Der ønskes en oversigt over rettidigheden i førstegangstilbudet og de gentagne tilbud for hhv. forsikrede og ikke-forsikrede ledige?

Svar

Staten stiller gennem Jobindsats.dk data til rådighed, så jobcentre, beskæftigelsesregioner og offentligheden bl.a. kan se, om den aktive beskæftigelsesindsats bliver gennemført til tiden, og om borgerne får den hjælp og støtte de har krav på ifølge lovgivningen.

På Jobindsats.dk findes en oversigt – »scorecard, rettidighed« – som er udarbejdet til og indgår som en del af materialet til jobcentrenes årlige resultatrevision.

Oversigten har til formål at give et overblik over, i hvilke af landets jobcentre den aktive indsats gives til tiden samt hvilke dele af den aktive indsats, der i en tilfredsstillende grad udføres til tiden.

Oversigten er vedlagt.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har opstillet en række målsætninger for andelen af den aktive indsats, der som minimum bør gives til tiden til dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere.

Disse målsætninger fremgår af oversigten.

For dagpengemodtagere er der fastsat en målsætning på 90 pct. for andelen af ledige, der får deres jobsamtaler til tiden, andelen af ledige, der får deres første aktiveringstilbud til tiden og andelen af ledige, der får deres gentagne aktiveringstilbud til tiden.

For kontant- og starthjælpsmodtagere er målsætningerne fastsat til 90 pct. for jobsamtaler, 80 pct. for aktiveringstilbud til arbejdsmarkedsparate og 75 pct. for aktiveringstilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate.

Målsætningerne for aktivering af kontanthjælpsmodtagere er sat lavere end for dagpengemodtagerne for at tage højde for, at kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget for aktivering, indgår i målingerne.

Eks. vil en kontanthjælpsmodtager, der er syg eller på barsel være fritaget for aktivering, men fortsat modtage kontanthjælp og dermed indgå i målingerne.

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vurderes at være lidt oftere syge end de arbejdsmarkedsparate, og derfor er målsætningen sat lavere for denne målgruppe.

En grøn farve i oversigten angiver, at en given målsætning er nået.

Er målsætningen nået, bliver jobcentret tildelt point, som bruges til udregning af jobcentrets placering i forhold til landets andre jobcentre.

Af oversigten ses desuden det samlede antal jobsamtaler og aktiveringstilbud, der mangler at blive afgivet i jobcentret for, at alle målsætninger er nået.

På baggrund af denne måling er det muligt at vurdere, om indsatsen i et jobcenter omfatter så få personer, at andelene kan give et misvisende billede af indsatsen.

Oversigten dækker over en periode på et kvartal for at sikre observationer nok til, at andelene bliver retvisende og for at tage højde for månedlige udsving i antallet af personer, der skal have en aktiv indsats.

Vedlagt er den seneste oversigt, der dækker 4. kvartal 2008.

Når der kommer tal for marts 2009, vil det være muligt at trække oversigten for 1. kvartal 2009 på Jobindsats.dk.

Rettidighed

A-dagpenge

Kontant- og starthjælp

Første aktiveringstilbud

Gentagne aktiveringstilbud

4. kvt 2008

Jobsamtaler

Første aktiverings-tilbud

Gentagne aktiverings-tilbud

Jobsamtaler

Arbejds-markedsparate

Ikke-arbejds-markeds-parate

Arbejds-markedsparate

Ikke-arbejds-markedsparate

Målsætning

90

90

90

90

80

75

80

75

Kommune

Andel

Andel

Andel

Andel

Andel

Andel

Andel

Andel

Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning

Place-ring

Randers

99

90

97

90

84

96

50

96

3

1

Skive

98

97

94

90

85

90

53

89

5

1

Slagelse

98

97

95

80

87

90

81

82

148

2

Egedal

99

92

100

90

77

55

25

86

5

3

Hedensted

100

95

100

91

75

58

0

83

9

3

Læsø

98

75

100

100

50

.

.

100

1

3

Middelfart

99

92

100

87

89

73

87

75

10

3

Stevns

98

100

100

77

76

76

83

81

26

3

Struer

99

85

94

92

89

77

71

77

1

3

Holbæk

96

92

96

86

72

81

66

75

60

4

Ikast-Brande

97

90

100

84

76

75

53

79

29

4

Odense

93

94

97

94

69

56

68

60

171

4

Skanderborg

99

100

96

79

86

50

83

60

47

4

Thisted

97

94

96

92

56

53

55

63

33

4

Vesthimmer-land

96

92

100

56

86

76

65

74

122

4

Aabenraa

98

95

100

75

80

42

56

51

186

5

Allerød

97

100

100

72

71

17

100

57

19

5

Fanø

100

71

0

0

0

6

5

Frederikshavn

98

94

92

88

53

53

56

75

57

5

Guldborgsund

99

98

97

73

87

69

69

69

200

5

Haderslev

97

78

97

90

83

69

70

72

13

5

Kalundborg

99

90

94

73

65

56

69

81

150

5

Kerteminde

93

100

100

63

92

63

71

63

63

5

Lemvig

98

90

80

85

86

83

83

58

11

5

Lolland

99

98

96

84

84

59

77

67

99

5

Mariagerfjord

96

94

93

67

61

82

43

66

119

5

Norddjurs

99

100

95

88

79

53

83

60

43

5

Nordfyns

98

88

93

96

85

62

54

71

10

5

Nyborg

99

93

97

85

54

75

78

65

20

5

Rebild

88

100

100

91

58

67

33

76

13

5

Billund

97

100

80

88

80

56

80

48

16

6

Esbjerg

98

86

93

90

71

59

66

64

77

6

Faaborg-Midtfyn

95

92

100

71

59

60

48

59

129

6

Faxe

99

93

81

90

45

60

72

70

22

6

Fredensborg

98

95

93

75

33

20

40

57

137

6

Fredericia

96

93

96

64

78

47

66

47

349

6

Furesø

99

100

96

81

42

30

39

55

64

6

Gentofte

96

100

96

82

61

43

56

45

64

6

Gribskov

97

91

100

79

57

32

46

52

74

6

Helsingør

98

91

94

79

56

39

74

55

188

6

Herning

95

91

93

81

44

47

50

66

120

6

Horsens

97

96

99

87

53

49

55

63

117

6

Hvidovre

96

100

95

65

74

56

66

61

230

6

Høje-Tåstrup

96

91

91

86

62

52

59

57

79

6

Ishøj

99

88

95

87

82

63

57

76

22

6

Jammerbugt

96

75

96

87

75

92

73

87

13

6

Langeland

98

75

100

89

100

59

75

94

6

6

Morsø

99

95

100

83

75

53

64

69

35

6

Odder

92

94

88

88

83

71

0

77

5

6

Ringsted

100

95

95

76

28

69

36

72

75

6

Roskilde

98

100

100

80

46

38

46

39

172

6

Silkeborg

97

91

96

61

54

54

54

63

374

6

Sorø

97

100

96

86

60

63

71

67

24

6

Svendborg

97

92

94

75

65

44

55

63

176

6

Syddjurs

96

93

90

79

57

43

46

64

69

6

Tårnby

98

97

97

60

22

45

48

24

227

6

Varde

98

93

95

89

68

64

55

57

28

6

Vejen

97

100

100

79

65

55

35

74

53

6

Vejle

94

91

96

75

64

61

60

50

282

6

Viborg

97

92

94

80

61

42

56

55

182

6

Vordingborg

97

89

92

82

75

78

73

76

71

6

Århus

95

90

94

77

53

56

62

63

954

6

Halsnæs

94

88

100

84

86

73

75

68

30

7

Holstebro

98

89

98

89

64

77

75

70

12

7

Ringkøbing-Skjern

97

91

82

86

62

58

63

76

34

7

Ærø

96

80

86

92

100

63

67

50

3

7

Aalborg

97

89

96

88

59

47

60

57

330

8

Albertslund

96

81

98

84

74

41

53

55

88

8

Bornholm

97

86

99

77

53

53

40

59

149

8

Brøndby

98

80

97

86

55

67

62

61

61

8

Favrskov

97

77

96

72

41

44

33

52

82

8

Frederiksberg

96

78

91

61

60

60

59

35

496

8

Frederikssund

97

88

97

83

32

40

43

59

81

8

Gladsaxe

97

90

89

79

58

53

64

50

153

8

Herlev

97

84

100

80

50

38

78

56

90

8

Hillerød

99

88

92

79

61

50

47

63

87

8

Hjørring

98

89

96

72

61

46

48

55

210

8

Kolding

97

85

96

89

78

61

56

56

69

8

København

91

80

90

74

68

45

77

63

3041

8

Køge

96

84

96

73

67

49

70

38

215

8

Lyngby-Taarbæk

98

86

96

70

55

68

64

74

102

8

Næstved

92

94

89

86

72

36

76

73

81

8

Odsherred

98

71

93

65

67

43

53

57

144

8

Rudersdal

96

88

97

75

50

43

75

53

61

8

Solrød

98

80

100

76

29

20

67

45

47

8

Sønderborg

97

84

93

81

74

54

66

58

157

8

Vallensbæk

99

80

83

76

67

83

100

50

10

8

Dragør

99

83

86

43

57

50

100

20

42

9

Hørsholm

90

79

80

53

50

14

100

50

43

9

Ballerup

98

59

87

83

49

65

53

58

84

10

Brønderslev

98

78

87

76

75

74

54

45

95

10

Glostrup

98

88

87

62

57

38

71

43

131

10

Greve

99

84

89

86

38

61

33

57

59

10

Lejre

99

75

87

80

63

36

58

67

29

10

Rødovre

89

85

98

78

70

62

70

57

115

10

Tønder

97

87

88

80

70

41

75

60

96

10

Assens

89

72

86

80

63

47

59

72

83

11

Samsø

74

75

50

75

71

0

75

50

18

11

Hele landet

96

89

94

79

65

57

66

63

12171

Kilde

Jobindsats.dk

Anm.

En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået.

Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger.

Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv.

Bilag 3

Beskæftigelsesministeriets notat vedrørende it-understøtning i det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem

Notatet er optrykt efter ønske fra udvalget.

Hovedprincippet for den fremtidige it-understøtning

Med aftalen om det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overtager kommunerne ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats.

Det betyder også, at kommunerne som udgangspunkt overtager ansvaret for it-understøttelsen af sagsbehandlingen af de forsikrede ledige.

I fremtiden bliver hovedprincippet således, at it-understøtningen af sagsbehandlingen i jobcentrene udvikles af de kommunale leverandører.

Derved bliver det muligt at udvikle en sammenhængende it-understøttelse for alle målgrupper i jobcentret, hvilket har været et stort ønske hos jobcentermedarbejderne.

Uanset dette forhold lukkes Arbejdsmarkedsportalen ikke, før der er kommunale it-løsninger på plads, jf. det følgende.

Noget it forbliver statslig

Af hensyn til at fastholde en national sammenhængende beskæftigelses-indsats forbliver dele af it-understøttelsen statslig.

Det drejer sig først og fremmest om Jobnet og Jobindsats.dk.

Her vil staten fortsat drifte og vide­reudvikle løsningerne.

Der vil fortsat være behov for udvikling af selvbetjeningen fra Jobnet, som skal spille sammen med de kommunale systemer.

Udviklingen vil ske i samspil med de kommunale leverandører, således at den statslige del af selvbetjeningen og de kommunale sagsbehandlersystemer kan integreres.

Jobindsats.dk forbliver statslig, som det sted, hvor man på tværs af kom­munegrænser kan følge udviklingen i jobcentrenes beskæftigelsesindsats.

Overgang til kommunal it-understøttelse

Det er vigtigt at understrege, at Arbejdsmarkedsportalen kører videre, også efter 1. august, indtil der er sikkerhed for, at de kommunale leverandører kan levere alternative systemer.

Dette er også meldt ud til alle jobcentre og a-kasser i en fælles KL-AMS udmelding af 28. januar 2009.

KL, AMS og de kommunale it-leverandører (pt. 2 leverandører, KMD og Medialogic) har etableret et samarbejde om tilret­telæggelse af overgangen til kommunal it-understøttelse, og flere projekter er ved at blive søsat.

Så snart der er udarbejdet en samlet plan for processen, vil AMS og KL udsende en orientering til jobcentrene og a-kasserne.

Fremtiden for det nuværende statslige it system Arbejdsmarkedsportalen

Når kommunerne gennem de kommunale it-leverandører har mulighed for at indkøbe en alternativ, egen it-understøttelse, vil der kommune for kommune ske en udrulning og overtagelse af opgaverne fra Arbejdsmarkedsportalen.

Denne udrulning vil ske i samarbejde med både KL og AMS for at sikre, at de udrullede løsninger er i stand til at varetage de nødvendige it-understøtninger på en forsvarlig måde før, under og efter idriftsættelsen.