Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen\n(Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen m.v.)

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 19. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen m.v.)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder) ]

1.

Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2009 og var til 1. behandling den 5. maj 2009.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 12. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 236.

Den 28. april 2009 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar til udvalget.

Den 30. april 2009 sendte undervisningsministeren et høringsnotat til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Finn Held, Frederiksberg,

Landsforeningen Autisme og

skolebestyrelsesformand Bent Ørnbøl Larsen, Skelgårdsskolen, Tårnby.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti bemærker følgende

Dansk Folkeparti efterlyser løbende initiativer, der kan genoprette folkeskolens autoritet.

Dette lovforslag er en nødvendighed af flere forskellige årsager.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at en del af styrken ved folkeskolen er, at eleverne og forældrene tør, kan og vil stille kritiske spørgsmål til det, der foregår i skolen.

Det er et helt grundlæggende element i et oplyst samfund, at autoriteter bliver udfordret.

Det er afgørende, at elever tænker selvstændigt kreativt, og at der er plads til det inden for folkeskolens rammer.

Men det er også Dansk Folkepartis synspunkt, at der i årtier har været et holdningsskred i folkeskolen.

Autoriteter skal udfordres, men de skal ikke nedbrydes.

Der skal efter Dansk Folkepartis opfattelse være en bedre balancegang i folkeskolen mellem på den ene side det kritiske syn på lærerens og folkeskolens afgørelser og på den anden side respekten for lærerens, lederens og folkeskolens ret til at være en skole med alt, hvad det indebærer, herunder også muligheden for og pligten til at træffe faglige og disciplinerende relevante afgørelser om den enkelte elev.

Det har desværre vist sig at være nødvendigt at understrege, at folkeskolen har brug for sit område og sit rum til at træffe beslutninger.

Til gengæld skal forældrene have deres område og deres rum samt retten og pligten til at opdrage deres børn.

Det er Dansk Folkepartis indgangsvinkel til henholdsvis skolepolitik og familiepolitik.

Dansk Folkeparti finder det væsentligt at understrege, at forældrene skal tages med på råd, når Folketinget med lovforslaget fjerner vetoretten for forældrene på en række områder.

Baggrunden for dette er, at forældrene skal respektere, at folkeskolen er den rette instans til at træffe faglige og disciplinære beslutninger inden for skolens ansvarsområde.

Omvendt bør folkeskolen i vid udstrækning overlade opdragelse af børnene til forældrene.

Ud over at Dansk Folkeparti vil fortsætte sit arbejde med at forsøge at genskabe folkeskolens autoritet, lægger Dansk Folkeparti også i forlængelse af netop det arbejde stor vægt på at bekæmpe mobning blandt eleverne.

Mobning er desværre et udbredt problem i folkeskolen.

Dansk Folkeparti håber, at initiativerne i lovforslaget vil medvirke positivt til at bekæmpe mobning.

Med lovforslaget imødekommes også en række ønsker fra forældrerepræsentanterne i folkeskolen.

Dem lytter Dansk Folkeparti gerne til.

Det foreslås bl.a., at der kommer en ændring af regelsættet om valg til og medlemskab af skolebestyrelser, med henblik på at gøre det mindre bureaukratisk og mere fleksibelt.

Som led heri vil forskudte valg blive gjort til en mulighed, og tilsvarende vil kandidatopstilling på klasseforældremøder blive en mulighed.

Derudover – og det er væsentligt – så bevares medlemskab af en skolebestyrelse som et borgerligt ombud.

Det er ligeledes positivt, at der sker en udvidelse af forældre til børn i specialklassers ret til at blive repræsenteret i skolebestyrelserne.

Lovforslaget indebærer også, at en række væsentlige beslutninger om det kommunale skolevæsen skal træffes på åbne møder i kommunalbestyrelsen for at sikre mere åbenhed.

Dansk Folkeparti vurderer, at denne del af lovforslaget er afgørende for at sikre en lokal politisk og bred folkelig debat om den lokale folkeskoles vilkår og fremtid i de enkelte kommuner.

Dansk Folkeparti betragter overordnet lovforslaget som en styrkelse af folkeskolens autoritet.

Dansk Folkeparti ser frem til de af lovforslaget og af ændringsforslagene lovbestemte evalueringer med henblik på at vurdere behovet for nye initiativer og/eller ændringer i det nuværende lovforslag.

Med disse bemærkninger kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialistisk Folkeparti stemmer imod lovforslaget, selv om det indeholder enkelte fornuftige intentioner.

Det er fornuftigt at lave en bevægelse i retning af bedre og klarere skoleledelse, og det er fornuftigt at betinge sig, at skolebestyrelsen laver retningslinjer, der skal føre til bedre trivsel for voksne og børn i folkeskolen.

Ligeledes er det positivt, at der bliver mulighed for forskudte valg til skolebestyrelsen.

Socialistisk Folkeparti ønsker at styrke folkeskolens aktører lokalt og ønsker at sikre skolebestyrelsens rolle som en central del af en skoles ledelse.

Lovforslaget indebærer, at man fjerner både forældrenes, elevernes og skolebestyrelsens mulighed for at være en lige så aktiv del af folkeskolen som hidtil.

Socialistisk Folkeparti havde gerne set en garanti for, at der ikke indføres en ny dumpepraksis, når skolelederen med dette forslag kan lade en elev gå en klasse om uden forældrenes samtykke.

Derudover er det bekymrende, at skolebestyrelsen ikke skal føre tilsyn med personale- og elevsager på skolen, og at skolebestyrelsen afskæres fra at udtale sig til kommunalbestyrelsen om sager, der ikke snævert vedrører skolebestyrelsens arbejde.

Lovforslaget er udtryk for en voldsom centralisering, som er med til at fjerne ansvaret fra forældre og skolebestyrelser, til trods for kendskabet til vigtigheden af forældreinddragelse i folkeskolen.

Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 3 og imod ændringsforslag nr. 2 og 4.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at der en del formalisme i lovforslaget, der ikke fremmer nogen forhold i skolen.

Men mest alvorligt er det, at skolelederen får kompetence til at træffe beslutninger om elever, uden at forældrenes samtykke skal indhentes, når »det er til elevens bedste«.

Det gælder ved overflytning til en anden skole og beslutning om, at en elev skal forblive 2 år på samme klassetrin.

Der er i tiden en tendens til at give myndigheder ret til at træffe straflignende foranstaltninger over for børn og unge og deres forældre i form af pålæg og i form af økonomiske sanktioner.

Her vil en beslutning uden forældrenes samtykke om, at en elev skal forblive 2 år på samme klassetrin, opleves som en straf og i virkeligheden stride imod kravet om undervisningsdifferentiering, og at eleverne efter loven har krav på en undervisning, der tilgodeser elevens særlige behov.

Det Radikale Venstre finder det afgørende, at skolen løser sine opgaver i et samarbejde med forældrene, og at det respekteres, at skolen er for alle elever, og at den skal give eleven en undervisning, der tilgodeser elevens behov.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-3 og imod ændringsforslag nr. 4.

Et fjerde mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Sophie Løhde

V

Britta Schall Holberg

V

Malou Aamund

V

Anne‑Mette Winther Christiansen

V

Troels Christensen

V

Marlene Harpsøe

DF

nfmd.

Hans Kristian Skibby

DF

Charlotte Dyremose

KF

fmd.

Villum Christensen

LA

Christine Antorini

S

Carsten Hansen

S

Kim Mortensen

S

Niels Christian Nielsen

S

Pernille Vigsø Bagge

SF

Nanna Westerby

SF

Marianne Jelved

RV

Johanne Schmidt‑Nielsen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til § 1

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og LA)

1)

Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer

01.

I § 42, stk. 8, 1. pkt., ændres 1. april til: 1. august

[Ændring af begyndelsestidspunktet for forældrerepræsentanternes valgperiode]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF, KF og EL)

2)

Nr. 30 affattes således

30.

I § 45, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

[Præcisering af grænserne for skolelederens beslutninger]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og LA)

3)

Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer

02.

I § 50, stk. 2, 3. pkt., ændres sociale eller pædagogiske til: sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige

[Tydeliggørelse af hjemmelen til kommunernes ydelse af behandlingsmæssigt fripladstilskud i forbindelse med skolefritidsordninger]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, DF og KF)

4)

I den under nr. 41 foreslåede ændring af § 52 indsættes efter »§ 36, stk. 2 og 3«: », regler om, at der også kan anvendes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen, samt regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører«.

[Præcisering af bemyndigelsen til at fastsætte regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne]

Til nr.1

Ændringsforslaget ændrer begyndelsestidspunktet for forældrerepræsentanternes 4-årige valgperiode fra den 1. april til den 1. august.

Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 42, stk. 8, 1. pkt., at forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år gældende fra den 1. april i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse, dog med visse undtagelser, bl.a. muligheden for at etablere ordninger med forskudte valg, jf. forslagets § 1, nr. 19.

Forældreorganisationen Skole og Samfund har anført, at det vil være mere hensigtsmæssigt, hvis forældrerepræsentanterne i stedet tiltræder i forbindelse med det nye skoleårs begyndelse den 1. august.

Ændringsforslaget vil give anledning til ændringer i skolebestyrelsesbekendtgørelsen, der vil blive foretaget i forbindelse med de øvrige ændringer som opfølgning på en vedtagelse af L 186.

Ændringsforslaget får først og fremmest betydning for en række konkrete datoangivelser vedrørende proceduren for skolebestyrelsesvalg.

Fra og med de kommende skolebestyrelsesvalg, der efter de gældende regler skal være afsluttet senest den 31. marts 2010, udskydes de i bekendtgørelsen fastsatte datoer således med 4 måneder.

Det vil som overgangsordning blive fastsat, at de nuværende forældrerepræsentanters valgperiode forlænges fra den 31. marts til den 31. juli 2010.

Til nr. 2

Med ændringsforlaget angives det udtrykkeligt, at skolelederens beslutninger – ud over at ligge inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat – også skal ligge inden for de principper, som skolebestyrelsen har fastsat, jf. også folkeskolelovens § 45, stk. 1, 2. pkt., hvorefter skolelederen er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Undervisningsministeriet 3 år efter lovens ikrafttræden vil foretage en evaluering af, hvilken betydning ændringen af bestemmelsen om klassetrinsindplacering i lovens § 12, stk. 1, jf. § 1, nr. 5, har haft.

I forbindelse med høringen over lovforslaget har organisationer m.v., der bl.a. repræsenterer forældre og elever i folkeskolen, givet udtryk for bekymring for, om de ændringer vedrørende skolebestyrelsen, der indgår i lovforslaget, og som alene er af præciserende karakter, vil svække skolebestyrelsens kompetence i forhold til skolelederen.

Det drejer sig især om forslaget om at præcisere, at personale- og elevsager er undtaget fra skolebestyrelsens tilsynsbeføjelse.

Det er imidlertid ikke hensigten med lovforslaget, at det skal begrænse skolebestyrelsens kompetenceforhold, så en sådan virkning ville i givet fald være utilsigtet.

I lyset heraf vil ovennævnte evaluering blive udvidet, så den også omfatter spørgsmålet om, hvilken betydning lovforslagets præciseringer af relationen mellem skolelederen og skolebestyrelsen eventuelt måtte have haft.

Det drejer sig om § 1, nr. 22, 23 og 26, i lovforslaget.

Evalueringen vil endelig også komme til at omfatte forslaget om at afskære muligheden for at indbringe skolelederens konkrete beslutninger om skolens elever for kommunalbestyrelsen, jf. § 1, nr. 29, 30 og 35, idet denne ændring – på linje med § 1, nr. 5, og modsat § 1, nr. 22, 23 og 26, – faktisk tilsigter en realitetsændring af relationen mellem skolelederen og forældrene/eleverne.

Forligskredsen bag folkeskoleloven vil blive inddraget i vurderingen af, om evalueringen skal give anledning til ændringer.

I forlængelse af en vedtagelse af lovforslaget vil Undervisningsministeriet igangsætte et arbejde med at opdatere de otte vejledende hæfter om skolebestyrelsens opgaver, som er udarbejdet i 1998.

Hæfterne indeholder information om alle dele af skolebestyrelsens virksomhed, herunder opgaver i relation til budget, tilsyn, ordensregler, undervisningens indhold m.v.

Til nr. 3

Ændringsforslaget har til hensigt at tydeliggøre hjemmelsgrundlaget for, at kommunalbestyrelsen yder behandlingsmæssigt fripladstilskud i forbindelse med skolefritidsordninger.

§ 50, stk. 2, i folkeskoleloven giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at yde hel eller delvis fripladstilskud til forældre til børn i skolefritidsordninger under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale eller pædagogiske forhold gør sig gældende, efter reglerne om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.

De nævnte regler fra (nu) Indenrigs- og Socialministeriet (dagtilbudsloven med tilhørende bekendtgørelse) indeholder hjemmel til at yde søskendetilskud og fripladstilskud såvel af økonomiske, sociale og pædagogiske grunde som af behandlingsmæssige grunde.

Selv om § 50, stk. 2, ikke selv tager stilling til, i hvilket omfang der skal ydes behandlingsmæssigt fripladstilskud, men alene indeholder en henvisning til Indenrigs- og Socialministeriets regelsæt om tilskud til dagtilbud, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v., efter hvilket der under nogle nærmere angivne betingelser skal ydes behandlingsmæssigt fripladstilskud, er det Undervisningsministeriets vurdering, at der er fornøden hjemmel til, at kommunerne yder behandlingsmæssigt fripladstilskud i henhold til reglerne herom i Indenrigs- og Socialministeriets regelsæt.

Men det må erkendes, at denne retsopfattelse ikke har fundet klart udtryk i folkeskoleloven.

§ 1, nr. 34, i lovforslaget om præcisering af § 50, stk. 2, 4. pkt., berører ikke spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal ydes behandlingsmæssigt fripladstilskud i forbindelse med skolefritidsordninger.

Til nr. 4

Ændringsforslaget har til hensigt at udvide bemyndigelsen til at fastsætte regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne, således at den udtrykkeligt omfatter regler om anvendelse af foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, og om tilbageholdelse af elevers medbragte genstande og opretholdelse heraf ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 24, at Undervisningsministeriet er i gang med at foretage en ajourføring af bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen, der er udstedt med hjemmel i folkeskolelovens § 52, 1. pkt.

I forbindelse med ajourføringen af bekendtgørelsen vil der endvidere ske en præcisering og tydeliggørelse af forskellige forhold i relation til iværksættelse af sådanne foranstaltninger.

Den foreslåede ændring sikrer udtrykkelig hjemmel til at fastsætte, at de i bekendtgørelsen anførte reaktionsmuligheder vil kunne anvendes ikke blot i anledning af en elevs opførsel i forbindelse med benyttelsen af skolens tilbud, men tillige i anledning af anden elevadfærd, hvis adfærden, selv om den er udvist uden for skolen, har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen, herunder på respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte.

Det vil i sammenhæng hermed blive tydeliggjort i bekendtgørelsen, at skolebestyrelsen endvidere kan fastsætte ordensregler herom.

Derudover vil det blive præciseret i bekendtgørelsen, at det forhold, at en given situation ikke er reguleret i skolens ordensregler, ikke afskærer skolelederen fra at iværksætte foranstaltninger over for en elev, der har tilsidesat almindelige normer for god opførsel, og det vil blive understreget udtrykkeligt, at skolelederen ved iværksættelse af foranstaltninger over for en elev skal iagttage det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Det bemærkes, at proportionalitetsprincippet må føre til, at skolelederne er særlig varsomme, når de påtænker at iværksætte foranstaltninger på baggrund af elevadfærd, der udvises uden for skolen.

Det fremgår tillige af bemærkningerne til § 1, nr. 24, at der i forbindelse med den kommende ajourføring af bekendtgørelsen vil blive indarbejdet en udtrykkelig regel om adgangen til at tilbageholde medbragte genstande, eksempelvis mobiltelefoner.

Med ændringsforslaget indsættes der i § 52, 1. pkt., en udtrykkelig bemyndigelse til at fastsætte regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører.

Herved får en skole adgang til at opretholde tilbageholdelsen af inddragne private genstande ud over skoletiden, men det er under hensyn til den indgribende karakter af en sådan beslutning en betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen ud over skoletiden endvidere har hjemmel i de ordensregler, skolebestyrelsen har fastsat.

Det vil tillige være en betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen er praktisk eller pædagogisk begrundet, og at disse grunde er tungtvejende.

En pædagogisk grund kan være, at det er nødvendigt at opretholde tilbageholdelsen af genstanden, for at eleven oplever, at det har konsekvenser for vedkommende at tilsidesætte ordensreglerne.

Tilbageholdelsen kan under alle omstændigheder ikke opretholdes længere, end hvad hensynet til den gode orden og eventuelt disse supplerende praktiske eller pædagogiske grunde tilsiger, jf. det foran omtalte proportionalitetsprincip.

Det følger af god forvaltningsskik, at hjemmet orienteres om, at en genstand er tilbageholdt, og hvornår den vil kunne afhentes igen.

Virkningerne af det nævnte forslag vil blive evalueret 3 år efter lovens ikrafttræden.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 186

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 5/4-09 fra skolebestyrelsesformand Bent Ørnbøl Larsen, Skelgårdsskolen, Tårnby

2

Henvendelse af 23/4-09 fra Landsforeningen Autisme

3

Høringssvar, fra undervisningsministeren

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Høringsnotat fra undervisningsministeren

6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Henvendelse af 6/5-09 fra Finn Held, Frederiksberg

8

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

9

1. udkast til betænkning

10

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 186

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/4-09 fra Bent Ørnsbøl Larsen, Dragør, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/4-09 fra Landsforeningen Autisme, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om det vil påvirke motivationen til at stille op til skolebestyrelsesvalg, at skolebestyrelsen afskæres fra at udtale sig til kommunalbestyrelsen om sager, der ikke snævert vedrører skolebestyrelsens arbejde, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvilken forsikring der er for, at skoleledere ikke benytter sig af muligheden for at lade elever dumpe i et forsøg på at spare penge til specialundervisning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om ministerens holdning til forslaget fra Skole og Samfund fra 2004 om, at skolebestyrelsen skal have kompetence til at ansætte (og afskedige) skolelederen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om ministerens holdning til forslaget fra Skole og Samfund fra 2004 om, at lærere skal ansættes ved den enkelte skole, og at ansættelseskompetencen bør ligge hos skolelederen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvorfor det skal præciseres, at elevrådet kun har ret til at deltage i udvalg nedsat af skolelederen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om ministerens holdning til, at KL finder det afgørende, at det er muligt at klage til kommunalbestyrelsen i alle sager angående folkeskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om ministeren vil præcisere sine udtalelser ved 1. behandling om, at skolebestyrelsen overhovedet ingen beføjelser mister med forslaget, men tværtimod gives flere beføjelser, end den har i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/5-09 fra Finn Held, Frederiksberg, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V, S, DF og KF.

Spørgsmål 4

Hvilken forsikring er der for, at skoleledere ikke benytter sig af muligheden for at lade elever dumpe i et forsøg på at spare penge til specialundervisning?

Svar

Indplacering på et lavere klassetrin skal ske ud fra en vurdering af, at det vil være til elevens bedste.

I denne vurdering vil der ikke kun indgå faglige, men også personlige (fx modenhedsmæssige) og sociale hensyn (fx samspillet med klassekammeraterne).

I den forbindelse skal man huske på, at indplacering på et lavere klassetrin i sig selv blot indbefatter, at en elev placeres i et helt almindeligt klassefællesskab med normalundervisning – nu bare på det niveau, på hvilket der undervises på klassetrinnet under.

Derfor vil indplacering på et lavere klassetrin sjældent være det rette svar i forhold til en elev, der har behov for specialundervisning.

Forældrene til en elev kan til enhver tid anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis de finder, at deres barn har særlige undervisningsbehov, som ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelige undervisning, eller hvis elevens skolesituation i øvrigt giver anledning til alvorlig bekymring.

Det gælder også, hvor en skoleleder har gjort forældrene opmærksomme på, at vedkommende overvejer at indplacere eleven på et lavere klassetrin.

Hvis forældrene tilkendegiver, at de mener, at det ikke er fornødent med en ændret klassetrinsindplacering, hvis blot eleven tilbydes et passende specialundervisningstilbud, bør skolelederen af hensyn til sagens oplysning udsætte endelig stillingtagen om klassetrinsindplaceringen, indtil spørgsmålet om specialundervisning er afklaret (efter omstændighederne ved inddragelse af kommunalbestyrelsen og PPR).

I øvrigt gælder det, at skolelederen i hele sit virke er forpligtet af princippet om saglig forvaltning, ligesom skolelederen står til ansvar over for sin arbejdsgiver, kommunalbestyrelsen.

Spørgsmål 5

Hvad er ministerens holdning til forslaget fra Skole og Samfund fra 2004, som går på, at skolebestyrelsen skal have kompetence til at ansætte (og afskedige) skolelederen?

Svar

Driften af folkeskolen er en kommunal opgave.

Det er derfor kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for folkeskolen, og skolelederen refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation som andre kommunale ledere.

Derfor bør det fortsat være kommunalbestyrelsen, der ansætter og afskediger skolelederen.