DK
Betænkning over Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love\n(Forårspakke 2.0
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love
(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1.
Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 29. april 2009.
Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 223.
Den 3. april, den 15. april, den 17. april og den 22. april 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret og Mainstreamingnetværket af 2005.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Mainstreamingnetværket af 2005 mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 40 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Flertallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget er den bærende del af den skattereform, der er aftalt mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti – den såkaldte forårspakke 2.0.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er enige i dele af regeringens sigte med skattereformen, herunder sigtet om at sænke skatten på arbejdsindkomst.
Partierne er også principielt enige i, at det skal være dyrere at forbruge og producere varer, som er til skade for miljø, klima og sundhed.
Ikke desto mindre er Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stærkt kritiske over for den samlede skattereform.
For det første opfylder den ikke regeringens eget løfte om at lave en skattereform, der er »socialt afbalanceret«.
Skattereformen er historisk skæv og forøger uligheden i Danmark.
Den medfører, at de bedst stillede får en langt større andel af skattelettelserne end lav- og mellemindkomstgrupperne.
De 10 pct. rigeste får over en tredjedel af skattelettelserne, mens de 10 pct. af danskerne med den laveste indkomst får sølle 3 pct. af skattelettelserne, jf. skatteministerens svar på L 195 – spørgsmål 3.
Mens bankdirektøren får omtrent 11.600 kr. ekstra til forbrug om måneden, kan en pensionist eller en social- og sundhedshjælper regne med omtrent 150 kr. om måneden.
Dem med de højeste indkomster får altså en højere skattelettelse både relativt og i kroner, se tillige skatteministerens svar på L 195 – spørgsmål 4, 6, 10 og 13.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti synes ikke, at det er retfærdigt, at dem med de højeste indkomster får så meget større skattelettelser end helt almindelige lav- og mellemindkomster.
Partierne synes ikke, at samfundet bør belønne bankdirektørens indsats så meget højere end f.eks. social- og sundhedsassistentens eller lærerens indsats.
Den uudtalte følge af regeringens og Dansk Folkepartis ensidige satsning på eliten er, at en af de mest danske værdier af alle kommer under pres
Den danske forståelse af fællesskabet.
Forståelsen for, at alle skal have mulighed for at realisere sit potentiale.
Bevidstheden om, at friheden er størst, når den gives til alle og ikke forbeholdes de få.
Kravet om lige muligheder og afstandtagen fra den voksende ulighed.
Regeringens og Dansk Folkepartis skattereform er et opgør med den sammenhængskraft, som gør Danmark til et unikt land i verden.
Den sammenhængskraft – det fællesskab – der ikke alene betyder, at man forstår hinanden, har fælles referencer og kan snakke sammen om de samme ting, men også den sammenhængskraft, der udgør Danmarks suverænt bedste konkurrenceparameter.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er for det andet stærkt kritiske over for den måde, hvorpå aftalen om skattelettelserne er blevet indgået.
Aftalen er blevet indgået på det allermest tynde grundlag overhovedet.
Regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at omfordele 29 mia. kr. af danskernes skattekroner hen over hovedet på 49 pct. af danskerne.
Det løfte om bredt samarbejde, som regeringen gav danskerne før valget, er afløst af gold blokpolitik.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti mener, at det ville have været passende med en bred aftale, som sikrede en bred folkelig opbakning til skattereformen.
Desværre valgte regeringen i stedet at lade der gå valgkamp i sagen og opførte et teater af tvivlsom kvalitet for befolkningen uden reel vilje til at forhandle.
Hertil kommer den hast, hvormed aftalen er blevet behandlet i Folketinget, og som har betydet, at regeringen har måttet foretage en lang række ændringer i de fremlagte lovforslag.
Konsekvensen af hastværket er, at der stadig er en række udestående spørgsmål om væsentlige elementer i skattereformen.
For det tredje er Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stærkt kritiske over for skattereformen, fordi den ikke tager livtag med den økonomiske krise og den stigende arbejdsløshed.
Isoleret set bidrager skattereformen ikke med ét eneste job i 2009, fordi skattelettelserne først kommer i 2010.
Samtidig har skattelettelserne den største beskæftigelsesmæssige effekt i 2012, hvilket er sent i forhold til krisens aktualitet og intensitet.
I værste fald vil skattereformen derfor kunne virke medcyklisk.
Skattereformen er underfinansieret med 8,5 mia. kr. i 2010 og 6,2 mia. kr. i 2011, jf. L 195 – bilag 8, og tallene ville have været henholdsvis 4,2 og 4,3 mia. kr. højere, hvis der ikke var pyntet på regnskabet ved at fremrykke provenu af pensionsafkast.
Underfinansierede skattelettelser er efter Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis opfattelse den helt forkerte økonomiske medicin til den økonomiske krise i øjeblikket.
En underfinansiering som oven i købet kan forventes at blive endnu større, jf. skatteministerens svar på L 195 – spørgsmål 23.
Skattelettelser virker ganske enkelt ikke særlig godt som instrument til at stimulere økonomien – ikke mindst fordi skattelettelserne i overvejende grad gives til de mest velhavende danskere.
Der er nemlig ingen garanti for, at danskerne ikke vælger at spare pengene op eller vælger at købe importerede produkter i stedet for at stimulere den indenlandske efterspørgsel.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil hellere igangsætte offentlige investeringer.
Partierne er af den overbevisning, at de ledige hænder skal bruges til at investere i langsigtet konkurrencekraft, bæredygtighed og øget velfærd.
Offentlige investeringer har langt større beskæftigelseseffekt og har også en positiv strukturel virkning.
Hertil kommer, at Danmark alligevel har brug for at igangsætte offentlige investeringer, fordi vores velfærdsinstitutioner lider under et massivt vedligeholdelsesefterslæb.
Tal fra AErådet viser, at forårspakke 2.0 samlet set alene giver 5.500 beskæftigede i 2009, hvilket svarer til ca. en halv måneds stigning i ledigheden i øjeblikket.
Arbejdsløsheden stiger eksplosivt og steg alene i marts måned med 10.600 personer.
Nationalbankens seneste skøn over udviklingen i ledigheden viser, at vi ved udgangen af 2010 sandsynligvis vil være helt oppe på 190.000 ledige.
Derfor er det katastrofalt, at forårspakkens beskæftigelseseffekt er så lille.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti mener, at der er behov for at stimulere efterspørgslen og beskæftigelsen her og nu.
Det er ikke tid til at vente – hver dag bliver flere og flere danskere arbejdsløse, og vi ved, at det er vanskeligere at skabe nye jobs end at bevare de eksisterende.
For det fjerde kan Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti konstatere, at regeringens definition af skattestoppet indebærer, at den efter forgodtbefindende kan lave grundlæggende skattereformer med store konsekvenser for borgere og virksomheder uden at fortælle vælgerne det før et valg.
Over de næste 10 år stiger skatterne over 100 gange for at finansiere de kortsigtede underfinansierede skattelettelser, og der vil være borgere, der decideret taber på reformen i modsætning til regeringens løfter.
Resultatet er, at danskerne både får en socialt skæv reform, der er den forkerte krisemedicin, og tilmed ikke kan forvente sikkerhed om deres skatter med VKO-flertallet ved magten.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at Det Radikale Venstre havde et stærkt ønske om at medvirke til at gennemføre en skattereform baseret på et bredt flertal i Folketinget.
Det Radikale Venstre fandt, at Skattekommissionens arbejde var et fortrinligt grundlag for forhandlingerne.
Men efter at Venstre og Det Konservative Folkeparti var blevet enige om et udspil, lukkede vandene sig.
Det Radikale Venstre blev stillet over for ultimative krav om bl.a. fortsat skattestop.
Det Radikale Venstre var rede til at indgå en aftale på helt normale vilkår, hvorefter en indgået aftale kun kan ændres, hvis forligsparterne er enige, men var ikke rede til at acceptere et skattestop, som Det Radikale Venstre hele tiden har anset for at være skadeligt og uretfærdigt.
Derfor blev historien om skattereformen 2009 da også historien af en forspildt mulighed for i en økonomisk krisetid at samle en bred kreds af Folketingets partier.
Det Radikale Venstre har især tre kritikpunkter i forhold til VKO-aftalen.
For det første er den ikke forsvarlig, fordi den ikke er langtidsfinansieret.
Der tænkes ikke i første række på underfinansieringen de første år, som er ganske stor og som påvirker statsfinanserne betænkeligt på et tidspunkt, hvor overskuddet er væk, og underskuddet stigende.
Der tænkes på den varige finansiering.
Der er i hvert fald et par finansieringsbidrag, der varigt er urealistiske.
Det ene er et bidrag på 1,5 mia. kr., som skulle fremkomme ved forenkling m.v. af skatteadministrationen.
Skatteministeren er selvsagt forpligtet til til enhver tid at forenkle og effektivisere, men som finansieringsbidrag af en skattereform er det uegnet.
Det andet er indkomsten ved salg af CO 2 -kvoter, hvor man anslår, at der kan tjenes 2,4 mia. kr. om året.
Det er under udvalgsarbejdet oplyst, at med de nuværende priser er indtægten ca. 1,2 mia. kr.
Dertil kommer, at den varige virkning af en række finansieringsbidrag er baseret på usikre skøn.
F.eks. er det ganske usikkert, hvad lovforslag nr. L 202 om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning varigt kan bidrage med som finansiering.
Den varige virkning er anslået til 2,7 mia. kr.
For det andet er den ikke fair, og den er ikke forsvarlig i forhold til opsparingen.
Skattekommissionen foreslog et finansieringsbidrag på ca. 9 mia. kr. ved at nedsætte værdien af rentefradraget med 3 års forsinkelse og gradvis indfasning.
VKO har barberet over halvdelen af dette bidrag væk, hvilket betyder, at tilskyndelsen til at stifte gæld ikke nedsættes nær så kraftigt og dermed ikke bidrager til en varig styrkelse af betalingsbalancen.
Skattekommissionens forslag betød, at mennesker med dyre huse og høje indkomster kom til at yde et bidrag til at finansiere de betydelige skattelettelser for højindkomstgrupperne.
Denne afbalancering mangler i VKO-forslaget, og bl.a. derfor er den ikke fair.
For det tredje er den ikke grøn.
For Det Radikale Venstre har det været afgørende, at en skattereform skulle yde et stærkt, selvstændigt bidrag til at løse fremtidens klima- og miljøproblemer.
Det sker ikke.
For så vidt angår energiafgifterne, sker der væsentlige stigninger i afgifterne, men for de grønne afgifter gøres der for lidt med bl.a. det resultat, at CO 2 -belastningen kun falder med 0,5 mio. t og ikke med 1,6 mio. t som efter Skattekommissionens forslag.
Dertil kommer, at de grønne afgifter som resultat af skattestoppet atter fastfryses.
I forvejen har skattestoppet medført et årligt tab på 9 mia. kr. på de grønne afgifter.
Noget af det tabte genvindes, men ikke det hele, og nu fastfryses de igen.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at skattereformen afgørende sænker skatten på arbejde.
Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. og sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats og at uddanne sig, og i det hele taget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.
Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grundlag for skattepolitikken.
Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004 og »Lavere skat på arbejde« fra 2007 sænket skatten på arbejde.
Med skattereformen gennemføres så den største nedsættelse af skatten på arbejde nogensinde.
Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint., således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til 56 pct.
Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten.
Nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.
Skattereformen er socialt afbalanceret.
Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder.
Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 – spørgsmål 3, er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de laveste bruttoindkomster.
Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1.
I forhold til de samlede skattebetalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkomster i skat.
Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.
Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitution samt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance i skattereformen.
Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden af skatteskalaen.
Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere.
Skattestoppet har siden 2001 sikret tryghed for danske boligejere.
Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med en fortsættelse af skattestoppet.
Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgifter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige).
Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skånsomt fra 2012 til og med 2019.
Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kan sove trygt om natten, suppleres dette med en kompensationsmodel.
En kompensationsmodel, som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes af lavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone.
VKO har siden 2001 stået vagt om boligejernes situation.
Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt om natten.
Skattereformen er fuldt finansieret.
Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5 mia. kr.
Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætningsforhold mellem lavere skat og bedre velfærd.
Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser for dansk økonomi af den internationale finanskrise.
Skattereformen underfinansieres de første år.
Det betyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr.
Dermed får danskerne flere penge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidrager til øget økonomisk aktivitet.
Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt 19.000 personer.
I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var mangelen på arbejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.
Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.
Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen.
De lavere marginalskatter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges.
Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejdsmarkedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.
Skattereformen er samtidig en grøn reform.
Den lavere skat på arbejde finansieres bl.a. gennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd.
Det bidrager til at sikre ambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet.
Der tages hensyn til energitunge virksomheders konkurrenceevne, ved at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012, hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres.
Højere afgift på spildevand og ekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.
Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag.
For at fremme folkesundheden og for at finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- og chokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt.
Dermed benyttes afgifter til aktivt at fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelsproblematikken.
Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.
Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.
Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde, ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.
Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark.
Med skattereformen bliver Danmark rigere.
Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise.
Den er socialt afbalanceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd.
Skattereformen fremtidssikrer det danske skattesystem.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
Torsten Schack Pedersen
V
Karsten Lauritzen
V
Flemming Møller
V
Jacob Jensen
V
Mikkel Dencker
DF
Pia Adelsteen
DF
Mike Legarth
KF
Charlotte Dyremose
KF
Anders Samuelsen
LA
nfmd.
Nick Hækkerup
S
John Dyrby Paulsen
S
Klaus Hækkerup
S
Thomas Jensen
S
Anne‑Marie Meldgaard
S
Jesper Petersen
SF
Niels Helveg Petersen
RV
fmd.
Frank Aaen
EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Til § 1
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)
1)
I det under n r.
5 foreslåede § 7, stk. 3, indsættes som 2. pkt.
Er personens nettokapitalindkomst negativ, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden ægtefællens grundbeløb forhøjes efter 1. pkt.
[Justering af adgangen til overførsel mellem ægtefæller af uudnyttet bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget]
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)
2)
Nr. 8 affattes således
8.
§ 7, stk. 5, 2.
og 3. pkt., der bliver stk. 6, 2. og 3. pkt., affattes således
Til dette formål beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 5.
Skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 5 med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger det dobbelte af grundbeløbet i stk. 1.
[Præcisering af reglerne for beregning af topskat af kapitalindkomst for ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, og dette udgør en periode af et helt år]
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)
3)
Nr. 11 affattes således
11.
I § 7, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres kapitalindkomst til: nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1
[Justering af reglerne for fordeling af den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst mellem ægtefæller]
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)
4)
Nr. 13 affattes således
13.
I § 7, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres to steder kapitalindkomst til: nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1
[Justering af reglerne for fordeling af den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst mellem ægtefæller]
Til § 3
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)
5)
Nr. 5 affattes således
5.
§ 16, stk. 1, nr. 3, og § 16, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
[Redaktionel ændring]
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)
6)
Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer
01.
§ 32, stk. 1, nr. 3, og § 32, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
[Redaktionel ændring]
Til nr. 1-6
Provenumæssige konsekvenser
Ændringsforslaget under nr. 1 vedrører en begrænset personkreds – nygifte par og tilflyttende ægtepar – og skønnes kun at medføre et meget begrænset provenutab i forhold til lovforslaget.
De øvrige ændringsforslag medfører ingen provenumæssige konsekvenser.
Ad nr. 1
Ifølge forslaget til personskattelovens § 7, stk. 3, kan et uudnyttet bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst ved beregningen af topskatten, jf. § 7, stk. 1, overføres til ægtefællen.
Eventuel negativ nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle vil imidlertid ikke indgå i det beløb, hvormed den anden ægtefælles bundfradrag forhøjes.
Modregningen af negativ nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle i positiv nettokapitalindkomst hos den anden ægtefælle kan herefter ske i forbindelse med den særlige beregning af topskat for ægtefæller, der har været samlevende i hele indkomståret, og når dette udgør en periode af et helt år, jf. personskattelovens § 7, stk. 3-9, der bliver stk. 4-10, men ikke for ægtepar, der alene er samlevende ved indkomstårets udløb – eksempelvis nygifte par.
Ændringsforslaget indebærer, at negativ nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle kan modregnes i positiv nettokapitalindkomst hos den anden ægtefælle, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb – altså i de tilfælde, hvor der også er ret til overførsel mellem ægtefæller af et uudnyttet bundfradrag i positiv kapitalindkomst.
Adgangen til modregning følger endvidere herved det samme kriterium, som gælder ved beregningen af bundskat og den hidtidige mellemskat.
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)
Eksempel
Har en gift person negativ nettokapitalindkomst på 10.000 kr., mens den anden ægtefælle har positiv nettokapitalindkomst på 100.000 kr., modregnes de 10.000 kr. først i de 100.000 kr.
Herefter forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med det uudnyttede bundfradrag på 40.000 kr.
Ægtefællen skal herefter betale topskat af 90.000 kr. – 2 x 40.000 kr. (2010-niveau), i alt 10.000 kr.
Ad nr. 2
Der et tale om en præcisering af reglerne for beregning af topskat af nettokapitalindkomst for ægtefæller, der har været samlevende i hele indkomståret, jf. forslaget til personskattelovens § 7, stk. 5, der bliver stk. 6.
Skatten beregnes i disse tilfælde med 15 pct. af beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 7, stk. 4, der bliver stk. 5, for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4, der bliver stk. 5, med tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger det dobbelte af bundfradraget i stk. 1, dvs. den del af nettokapitalindkomsten, der overstiger 80.000 kr. (2010-niveau).
Ad nr. 3 og 4
Ifølge personskattelovens § 7, stk. 7 og 8, der bliver stk. 8 og 9, fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles nettokapitalindkomst.
Ændringsforslaget indebærer, at skatten fordeles efter forholdet mellem den del af hver enkelt ægtefælles nettokapitalindkomst, der ligger over bundfradraget i stk. 1.
Fordelingen af skatten bliver herved den samme for ægtepar, der er omfattet af den foreslåede § 7, stk. 3 (samlevende ved indkomstårets udløb), og ægtepar, der er omfattet af personskattelovens § 7, stk. 4-9, der bliver stk. 5-10, (samlevende hele indkomståret, og dette udgør en periode på et helt år).
Ad nr. 5 og 6
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
2
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 195
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsskema, fra skatteministeren
2
Meddelelse vedrørende høringssvar
3
Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål vedrørende lovforslaget
4
Henvendelse af 22/4-09 fra Mainstreamingnetværket af 2005
5
Kopi af SAU alm. del – svar på spm. 319, fra skatteministeren
6
Kopi af SAU alm. del – svar på spm. 320, fra skatteministeren
7
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
8
Orientering om korrektion af provenuoversigt, fra skatteministeren
9
Henvendelse af 5/5-09 fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
10
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/4-09 fra Mainstreamingnetværket af 2005
11
Materiale udleveret af Mainstreamingnetværket af 2005
12
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 24/3-09 fra Michael B. Andersen sendt til Skatteministeriet
13
1. udkast til betænkning
14
Ændringsforslag, fra skatteministeren
15
2. udkast til betænkning
16
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 195
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at oplyse, hvilke ændringer i lovforslagene i forårspakke 2.0 (L 195-207) der er foretaget mellem høringsfasen og fremsættelsen, og desuden angive de provenumæssige konsekvenser af de enkelte ændringer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren vil fremsende en opgørelse over samtlige ændringer til skatteaftalen forårspakke 2.0, herunder hvad de forventede provenumæssige konsekvenser vil være i perioden 2010-2019 fordelt på hvert år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om at oplyse, hvor stor en andel af de samlede skattelettelser i 2010 gruppen af danskere, der har de 10 pct. højeste bruttoindkomster, får som følge af den foreslåede udmøntning af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – vækst, klima, lavere skat, samt oplyse, hvor stort et beløb det udgør af de samlede skattelettelser i 2010 på omkring 29 mia. kr., og ministerens svar herpå
4
Spm. om at fremsende en opgørelse over, hvor stor den gennemsnitlige skattelettelse i 2010 er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om at oplyse, hvor stor en andel af de samlede skattelettelser i 2010 gruppen af danskere, der har de 10 pct. laveste bruttoindkomster, får som følge af den foreslåede udmøntning af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om at oplyse, hvor mange pensionister der er i Danmark, hvor stor en andel gruppen af pensionister udgør af det samlede antal skatteydere, hvor stor en andel af de samlede skattelettelser i 2010 gruppen af pensionister får som følge af den foreslåede udmøntning af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om i forlængelse af besvarelsen af spm. 1 at oplyse udvalget om de ændringer uden provenumæssig konsekvens, der er foretaget mellem høringsfasen og lovforslagenes fremsættelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om en opdatering af svaret på alm. del – spm. 244, så det af tabellen vedrørende de sammensatte marginalskatteprocenter for et erhvervsaktivt ægtepar i lejebolig med to børn også fremgår, hvad de sammensatte marginalskatteprocenter var inden gennemførelsen af forårspakke 2.0, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om at bekræfte, jf. lovforslagets bemærkninger, at alene de 3,16 mia. kr. går til finansieringen af nedsættelsen af indkomstskatterne, mens de resterende 14,86 mia. kr. fra energiafgiftsprovenuet (indekseringen) indgår i den almindelige finansiering af statens udgifter og ikke til nedbringelse af indkomstskatterne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om at opgøre den isolerede fordelingseffekt på indkomstdeciler (fuldt indfaset i 2019-regler og i 2009-niveau) af forslaget om at indføre et bundfradrag på 40.000 kr. for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om at opgøre den isolerede betydning for forskellige familietyper af forslaget om at indføre et bundfradrag på 40.000 kr. for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget på samme måde som det på side 32 i bemærkningerne til lovforslaget er opgjort for den samlede forårspakke 2.0, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om at opdatere tabellen på side 32 i bemærkningerne til lovforslaget, så den i stedet for at blive opgjort i 2011-regler bliver opgjort i 2019-regler (fuldt indfaset), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om at opgøre den isolerede fordelingseffekt på indkomstdeciler (fuldt indfaset i 2009-regler) af ændringerne i skattesatserne for aktieindkomstskatten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om at opgøre den isolerede betydning for forskellige familietyper af ændringerne i skattesatserne for aktieindkomstskatten på samme måde, som det på side 32 i bemærkningerne til lovforslaget er opgjort for den samlede forårspakke 2.0, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om at opgøre den isolerede fordelingseffekt på indkomstdeciler af forslaget om at fastfryse beløbsgrænserne, der reguleres efter personskattelovens § 20, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om at oplyse, præcis hvilke erhvervsstøtteordninger der fastholdes nominelt i perioden 2010-2015, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om at oplyse provenueffekten af fastholdelsen af de enkelte beløbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens § 20, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om at supplere tabellen på side 32 i bemærkningerne til lovforslaget med familietypeeksempler, så betydningen af forårspakke 2.0 også fremgår for et par med to børn i ejerbolig med en indkomst på henholdsvis 2,5 mio. kr. og 5 mio. kr., og at gøre dette, så betydningen præsenteres efter både 2011-regler og 2019-regler (begge i 2009-niveau), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af Mainstreamingnetværket af 2005 under foretræde for Skatteudvalget den 7/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om at bekræfte, at det er korrekt som anført af Mainstreamingnetværket af 2005, at det er kvinderne, der forventes at levere 2/3 af de ekstra årsværk, som skattereformen forventes at medføre, og hvordan finder ministeren i givet fald dette forholder sig til ligestillingsprincipperne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om ministeren vil forklare synspunktet om, at det ikke er i strid med skattestoppet, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten finansieres ved en hævelse af afgifterne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvilke forudsætninger ministeriet har lagt til grund ved beregning af provenuet på 2,3 mia. kr. fra auktioneringen af CO 2 -kvoter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om ministerens skøn over, hvor stor den varige underfinansiering vil være, hvis prisen på CO 2 -kvoter svarer til den nuværende pris, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om ministeren vil oplyse, hvilke forudsætninger og antagelser der er lagt til grund ved provenuvurderingen af enkel og effektiv kontrol, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm., om ministeren vil oplyse, hvor stor den varige underfinansiering vil være, hvis målsætningen om enkel og effektiv kontrol realiseres, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm., om ministeren kan bekræfte, at skatteyderne under alle omstændigheder ville få en permanent skattelettelse på 5 mia. kr. i 2010 selv uden forårspakke 2.0, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm., om ministeren vil oplyse, om grønne afgifter bidrager negativt til arbejdsudbudseffekter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om at redegøre for de beregninger, der dokumenterer et fald i bruttoenergiforbruget som følge af skattereformen samt forudsætningerne herfor, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om at oplyse de nøjagtige konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 30 og 31, hvorefter der ikke i 2010 sker opjustering af personfradraget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvorfor der ikke – på linje med den bebudede tillægsskat på store pensionsudbetalinger – er foreslået en tillægsskat på beskatning af hævet overskud under virksomhedsordningen, når det opsparede overskud er optjent i år, hvor der var mellemskat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvor mange personer der bruger virksomhedsordningen, og hvor mange af disse personer der har en konto for opsparet overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvor stor den samlede saldo er for opsparet overskud ultimo 2007 for personer, der bruger virksomhedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvor mange personer der ultimo 2007 havde et opsparet overskud på over henholdsvis 1 mio. kr., 5 mio. kr., 10 mio. kr., 50 mio. kr. og 100 mio. kr., samt de pågældende gruppers samlede opsparede overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om at bekræfte, at der for en person, der for 2009 skal betale topskat, kan spares betydelige beløb, hvis der i stedet for hævning fra virksomheden foretages henlæggelse til opsparet overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om at oplyse effekten af, at en person, der har et privatforbrug på 500.000 kr. årligt og driver virksomhed under virksomhedsordningen, undlader at hæve mere end 300.000 kr. i 2009 og derfor henlægger 200.000 kr. mere til opsparet overskud for 2009 og herefter hæver beløbet den 3. januar 2010, hvor stor den direkte skattebesparelse er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvor stor brutto- og nettostigningen for opsparet overskud under virksomhedsordningen er i årene 2005-2007, samt hvor store disse forventes at blive for henholdsvis 2008 og 2009, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, i hvor mange virksomheder med et opsparet overskud over 1 mio. kr. der er finansielle aktiver, der overstiger de egentlige driftsaktiver, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at et centralt sigte med forårspakke 2.0 er at sænke skatten på den sidst tjente krone, og om ministeren i forlængelse heraf kan garantere, at ingen grupper har fået højere sammensat marginalskat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om at oplyse, hvor stor en andel af det forøgede arbejdsudbud der efter ministeriets beregninger forventes at komme fra kvinder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om forskelle i beskatningen af opsparing afhængig af virksomhedsorganisering, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Bilag og nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og ministerens svar herpå
Bilaget, spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, SF og RV.
Spørgsmål 3
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de samlede skattelettelser i 2010 gruppen af danskere, der har de 10 pct. højeste bruttoindkomster, får som følge af den foreslåede udmøntning af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat, samt oplyse hvor stort et beløb det udgør af de samlede skattelettelser i 2010 på omkring 29 mia. kr.
Svar
Det fremgår af bemærkningerne til L 195, at der i 2010 vil være skattenedsættelser m.v. på i alt 29,32 mia. kr.
Dette tal omfatter lavere mellem- og topskat m.v., lavere bundskat og økonomisk friplads, grøn check samt forhøjelse af pensionstillægget.
Der er tale om et bruttotal, idet en lang række finansieringselementer, der påvirker husholdningerne, ikke er medregnet heri.
Tabel 1 viser, hvordan de 29,32 mia. kr. er fordelt på deciler.
Tabellen viser, som ønsket, skattenedsættelser m.v. i 2010 fordelt efter personernes bruttoindkomst.
Det indebærer, at de elementer af Forårspakke 2.0 , der indfases senere, ikke er medtaget.
Det drejer sig om den yderligere forhøjelse af topskattegrænsen fra 2011 og om reduktionen af den lave skattesats på aktieindkomstskat under progressionsgrænsen fra 2012.
Tabel 1. Skattenedsættelser i 2010 for personer fordelt på deciler efter bruttoindkomst
Antal
Skattenedsættelser m.v.
(1.000)
Mio. kr.
Pct.
1. decil
405
980
3,3
2. decil
405
1.400
4,8
3. decil
405
1.470
5,0
4. decil
405
1.620
5,5
5. decil
405
1.850
6,3
6. decil
405
2.100
7,1
7. decil
405
2.410
8,2
8. decil
405
2.910
9,9
9. decil
405
4.380
14,9
10. decil
405
10.200
34,8
Alle personer
4.054
29.320
100,0
Anm
Såvel bruttoindkomst som skattenedsættelse er fordelt ligeligt på familiens voksne medlemmer. I fordelingen indgår børn, herunder hjemmeboende »børn« over 18 år, således ikke. Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst.
Kilde
Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
Ændringerne bør ses i forhold til niveauet for skattebetalingen.
Med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de laveste bruttoindkomster.
Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1, jf. tabel 2.
Tabel 2. Samlet indkomstskat fordelt på deciler af bruttoindkomst
Antal
Gældende skattesystem
Efter skattenedsættelser i 2010 1)
(1.000)
Mia. kr.
Pct.
Mia. kr.
Pct.
1. decil
405
7,5
1,9
6,6
1,8
2. decil
405
14,0
3,5
12,6
3,4
3. decil
405
18,3
4,5
16,8
4,5
4. decil
405
24,3
6,0
22,7
6,1
5. decil
405
31,2
7,8
29,3
7,9
6. decil
405
37,1
9,2
35,0
9,4
7. decil
405
42,9
10,7
40,5
10,9
8. decil
405
50,0
12,4
47,1
12,6
9. decil
405
61,8
15,4
57,4
15,4
10. decil
405
115,3
28,7
105,1
28,2
Alle
4.054
402,3
100,0
372,9
100,0
Anm
Se anmærkning til tabel 1. Skattebetalingen er opgjort som summen af arbejdsmarkedsbidrag, statslige og kommunale indkomstskatter, herunder aktieindkomstskat samt ejendomsværdiskat.
1)
Indeholder fordelingen af skattebetaling efter bruttoskattenedsættelser på 29,32 mia. kr., men før finansieringselementer i personskattesystemet (loft over ratepension, udligningsskat, multimediebeskatnng, fjernelse af skattefordel ved medarbejderobligationer, loft over fradrag i henhold til rejseregler, miljøtillæg til fri bil og nominel fastholdelse af beløbsgrænser).
I tabellerne er decilinddelingen i henhold til formuleringen i spørgsmålet foretaget ud fra bruttoindkomsten.
I lovforslaget er decilinddelingen foretaget ud fra rådighedsbeløbet.
Normal praksis er, at fordelingsberegninger tager udgangspunkt i rådighedsbeløbet.
Formålet med omfordelinger via skatter og afgifter er at udligne forbrugsmuligheder, og rådighedsbeløbet er en mere retvisende målestok for forbrugsmulighederne end bruttoindkomsten.
Når befolkningen inddeles efter bruttoindkomst og ikke efter disponibel indkomst overvurderes forskellene i forbrugsmuligheder, fordi der ikke tages højde for den eksisterende progression i skattesystemet samt i dele af overførselssystemet.
Endvidere adskiller tabellerne ovenfor sig fra beregningerne i lovforslaget ved, at der ikke ovenfor er anvendt ækvivalerede indkomster, skatter og afgifter.
Ved ækvivalering sker der en korrektion af beløbsstørrelserne, hvor der tages hensyn til forskelle i familiestørrelse, herunder de stordriftsfordele, der er ved at være flere medlemmer i en familie.
Generelt bemærkes, at det ikke giver meget mening at lave fordelingsanalyser af udvalgte dele af en større skatteomlægning, og tabel 1 kan derfor ikke ses som et udtryk for de fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0 .
Tabellen indeholder som ønsket kun skattenedsættelser, mens finansieringselementerne ikke er medtaget.
For en beskrivelse af de samlede fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0 henvises til lovforslaget.
Spørgsmål 4
Vil ministeren fremsende en opgørelse over, hvor stor den gennemsnitlige skattelettelse i 2010 er, regnet i forhold til bruttoindkomsten, for følgende indkomstgrupper 0-200.000 kr., 200.000-300.000 kr., 300.000-400.000 kr., 400.000-500.000 kr., 500.000-600.000 kr., 600.000-700.000 kr., 700.000-800.000 kr., 800.000-900.000 kr., 900.000-1.000.000 kr., 1000.000-1.200.000 kr., 1.200.000-1.500.000 kr., 1.5000.000-2.000.000 kr., 2.000.000-2.500.000 kr., 2.500.000-5.000.000 kr. og over 5.000.000 kr. som følge af den foreslåede udmøntning af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat, samt oplyse hvor mange skatteydere der findes i hver enkelt af de pågældende indkomstgrupper.
Svar
Spørgsmålet forstås således, at det alene er fordelingen af bruttoskattelettelserne i 2010 - dvs. lavere mellem- og topskat mv., lavere bundskat og økonomisk friplads, grøn check samt forhøjelse af pensionstillægget – der ønskes vist, hvorimod finansieringselementer, der påvirker husholdningerne, ikke skal medregnes.
Derfor er anvendt samme definition af skattelettelser som i svaret på spørgsmål 3.
Tabel 1 viser den ønskede fordeling.
Da opdelingen er meget detaljeret, er der usikkerhed på beregningerne, især for de høje indkomstintervaller, der kun er sparsomt repræsenteret i stikprøven.
Der henvises endvidere til svaret på spørgsmål 3 angående problemerne ved anvendelse af bruttoindkomst i fordelingsberegninger.
Tabel 1. Skattenedsættelser i 2010 for personer fordelt efter bruttoindkomst
Indkomst
Antal
Gns. skattelettelseift. bruttoindkomsten
Kr.
(1.000)
Pct.
0-200.000
1.454
2,4
200.000-300.000
1.193
2,0
300.000-400.000
866
2,3
400.000-500.000
311
3,3
500.000-600.000
112
4,0
600.000-700.000
46
4,5
700.000-800.000
22
4,7
800.000-900.000
11
5,0
900.000-1.000.000
6
5,2
1.000.000-1.200.000
7
5,1
1.200.000-1.500.000
5
5,4
1.500.000-2.000.000
3
5,5
2.000.000-2.500.000
1
5,5
2.500.000-5.000.000
1
4,7
Over 5.000.000
1
4,2
Alle
4.040
2,7
Anm
Såvel bruttoindkomst som skattenedsættelse er fordelt ligeligt på familiens voksne medlemmer. I fordelingen indgår børn, herunder hjemmeboende »børn« over 18 år, ikke. Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Der er set bort fra ca. 13.000 med negativ bruttoindkomst.
Kilde
Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
Spørgsmål 6
Vil ministeren oplyse, hvor mange pensionister der er i Danmark, hvor stor en andel gruppen af pensionister udgør af det samlede antal skatteydere, hvor stor en andel af de samlede skattelettelser i 2010 gruppen af pensionister får som følge af den foreslåede udmøntning af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat, samt oplyse hvor stort et beløb det udgør af de samlede skattelettelser i 2010 på omkring 29 mia. kr.
Svar
Tabel 1 viser skattepligtige inddelt efter socioøkonomiske gruppe.
Tabellen viser, at de over 66-årige udgør 16,6 pct. af de skattepligtige, og at 12,5 pct. af skattenedsættelserne i 2010 tilfalder denne gruppe.
Gruppen af førtidspensionister udgør 5,3 pct. af de skattepligtige, og de får ca. 3,4 pct. af skattenedsættelserne.
Tabel 1. Skattenedsættelser i 2010 for personer fordelt efter socioøkonomisk gruppe
Socioøkonomisk gruppe
Antal
Skattelettelser
1.000
Pct.
Mio. kr.
Pct.
Børn
290
6,4
20
0,0
Fuldt beskæftigede
1.760
38,8
18.030
61,5
Selvstændige
175
3,8
1.510
5,2
Deltidsbeskæftigede
180
3,9
1.040
3,5
Delårsbeskæftigede
325
7,1
1.480
5,0
Fuldt ledig m.fl.
170
3,7
520
1,8
Uddannelsessøgende
335
7,4
790
2,7
Førtidspensionister
245
5,3
990
3,4
Efterlønsmodtagere
140
3,1
550
1,9
Andre 18-66-årige
165
3,7
720
2,5
Over 66-årige 1)
755
16,6
3.680
12,5
Alle
4.545
100,0
29.320
100,0
Anm
Personerne er inddelt i grupper efter deres hovedaktivitet i løbet af året. Inddelingen tager udgangspunkt i oplysninger fra 2005 og fremskrivningen til 2009-niveau sigter efter at ramme de forventede indkomstniveauer og skatteprovenuer og ikke direkte en bestemt befolkningssammensætning.
1)
Inkl. 65-årige, der er overgået til folkepension
Kilde
Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen
Tabellen viser i øvrigt, at de fuldt beskæftigede får den relativt største del af skattelettelserne.
Det er i overensstemmelse med intentionerne i Forårspakke 2.0 om lavere skat på arbejde.
Spørgsmål 10
Vil ministeren opgøre den isolerede fordelingseffekt på indkomstdeciler (fuldt indfaset i 2019-regler og i 2009-niveau) af forslaget om at indføre et bundfradrag på 40.000 kr. for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget?
Svar
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget om at indføre et bundfradrag på 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtepar) ved medregning af positiv nettokapitalindkomst til topskattegrundlaget skønnes at medføre et provenutab på ca. 0,3 mia. kr. årligt (2009-niveau).
Tabel 1 viser dels, hvordan dette forslag isoleret set påvirker rådighedsbeløbet, dels hvordan skattelettelsen fordeler sig på indkomstdeciler.
Der bemærkes, at skøn over både provenu og fordelingsmæssige konsekvenser af enkelte dele af Forårspakke 2.0 afhænger af beregningsrækkefølgen.
Således er skønnet over de provenumæssige og fordelingsmæssige konsekvenser ved indførelse af bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget påvirket af, om der regnes før eller efter forhøjelse af topskattegrænsen.
I beregningerne i tabel 1 er anvendt samme beregningsrækkefølge som ved skønnet over de provenumæssige konsekvenser i lovforslaget, dvs. efter forhøjelse af topskattegrænsen.
Tabel 1. Fordelingsmæssige konsekvenser af bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget fordelt på deciler
Antal
Virkning på rådighedsbeløbet 1
Provenutabets
fordeling
(1.000)
Pct.
Pct.
1. decil
545
0,00
0,1
2. decil
545
0,00
0,0
3. decil
545
0,00
0,0
4. decil
545
0,00
0,4
5. decil
545
0,00
0,7
6. decil
545
0,00
0,9
7. decil
545
0,01
2,3
8. decil
545
0,02
5,5
9. decil
545
0,04
12,6
10. decil
545
0,13
77,4
Alle personer
5.445
0,04
100,0
Anm
Inddeling på indkomstdeciler er baseret på ækvivalerede disponible indkomster. Ved ækvivalering sker der en korrektion af beløbsstørrelserne, hvor der tages hensyn til forskelle i familiestørrelse, herunder de stordriftsfordele, der er ved at være flere medlemmer i en familie.
1)
Opgjort som virkningen på den ækvivalerede disponible indkomst.
Kilde
Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
Generelt bemærkes, at det ikke giver meget mening at lave fordelingsanalyser af udvalgte dele af en større skatteomlægning, og tabel 1 kan derfor ikke ses som et udtryk for de fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0 .
Tabellen indeholder, som ønsket, kun skattenedsættelsen som følge af forslaget om indførelse af bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget, mens øvrige elementer ikke er medtaget.
For en beskrivelse af de samlede fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0 henvises til lovforslaget.
Spørgsmål 13
Vil ministeren opgøre den isolerede fordelingseffekt på indkomstdeciler (fuldt indfaset i 2009-regler) af ændringerne i skattesatserne for aktieindkomstskatten?
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en opgørelse af de fordelingsmæssige konsekvenser af fuldt indfasede regler i 2009-niveau.
Efter gældende regler beskattes aktieindkomst op til 48.300 kr. (2009) med 28 pct.
Aktieindkomst fra 48.300 kr. til 106.100 kr. beskattes med 43 pct., og det der ligger herover med 45 pct.
Dette foreslås ændret, så skatten på aktieindkomst over 48.300 kr. nedsættes til 42 pct. fra 2010, mens skatten på aktieindkomst under 48.300 kr. nedsættes til 27 pct. fra 2012.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget medfører et umiddelbart provenutab på ca. 0,15 mia. kr. (2009-niveau), når det er fuldt indfaset i 2012.
Tabel 1 viser dels, hvordan dette forslag isoleret set påvirker rådighedsbeløbet, dels hvordan skattelettelsen fordeler sig på indkomstdeciler.
Tabel 1. Fordelingsmæssige konsekvenser af nedsættelse af skatten på aktieindkomst fordelt på deciler
Antal
Virkning på rådighedsbeløbet 1
Provenutabets
fordeling
(1.000)
Pct.
Pct.
1. decil
545
0,00
0,5
2. decil
545
0,00
0,4
3. decil
545
0,00
0,5
4. decil
545
0,00
0,7
5. decil
545
0,00
1,0
6. decil
545
0,00
1,3
7. decil
545
0,00
1,8
8. decil
545
0,00
2,9
9. decil
545
0,01
5,6
10. decil
545
0,09
85,4
Alle personer
5.445
0,02
100,0
Anm
Inddeling på indkomstdeciler er baseret på ækvivalerede disponible indkomster. Ved ækvivalering sker der en korrektion af beløbsstørrelserne, hvor der tages hensyn til forskelle i familiestørrelse, herunder de stordriftsfordele, der er ved at være flere medlemmer i en familie.
1)
Opgjort som virkningen på den ækvivalerede disponible indkomst.
Kilde
Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
Generelt bemærkes, at det ikke giver meget mening at lave fordelingsanalyser af udvalgte dele af en større skatteomlægning, og tabel 1 kan derfor ikke ses som et udtryk for de fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0.
Tabellen indeholder, som ønsket, kun skattenedsættelse på aktieindkomst, mens øvrige elementer ikke er medtaget.
For en beskrivelse af de samlede fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0 henvises til lovforslaget.
Spørgsmål 23
Der udbedes ministerens skøn over, hvor stort den varige underfinansiering vil være, hvis prisen på CO2 kvoter svarer til den nuværende pris.
Svar
Ved beregning af kvotesalgsprovenuet er forudsat en kvotepris på 30 EURO/t svarende til ca. 225 kr./t CO2.
De 30 EURO/t er den forventede kvotepris i en model, som EU Kommissionen anvender.
Den 8. maj 2009 var kvoteprisen for kvoter vedrørende december 2009 på 15,6 EURO/t, eller godt halvdelen af de forudsatte 30 EURO/t.
Alt andet lige vil en reduktion af kvoteprisen til 52 pct. af det forventede reducere salgsprovenuet til 52 pct. af det forventede altså til ca. 1,2 mia. kr.
Det skal bemærkes, at den nuværende kvotepris sandsynligvis er påvirket af den nuværende konjunktursituation.
Ved en mere normal konjunktursituation ville kvoteprisen være højere.
Ligeledes må det forventes, at kvoteprisen stiger efter 2012 da kvotemængden efter 2012 reduceres i forhold til i dag.
Der er dog betydelig usikkerhed om kvoteprisen efter 2012.
Finansieringsbidraget fra kvotesalgsprovenuet kan således blive både større og mindre end de anførte 2,3 mia. kr., men de 2,3 mia. kr. er centralskønnet ved de givne forudsætninger.
L 195 – bilag 8
SKATTEMINISTERIET
Til
Folketinget – Skatteudvalget
I Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat) (L 195) er i tabellerne side 19 og 23 beklageligvis i forbindelse med redigeringen af tabellerne indsat et forkert fortegn i tabellernes nederste rækker for årene 2013,2014, 2015 og 2019.
Fortegnet skal således være »+« i de fire nævnte år.
Jeg fremsender derfor vedhæftet den korrekte version af tabellerne.
Kristian Jensen / Thomas Larsen
Skattenedsættelser, finansiering og varig virkning af Forårspakke 2.0
Mia. kr. 2009-niveau
Varig
Virkning 1)
Umiddelbar virkning 2)
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2019
Personskatter m.v.
29,1
29,3
30,7
30,6
30,5
30,3
30,2
29,6
Finansiering
29,1
16,7
20,3
20,8
27,4
28,3
29,0
28,0
I alt
0,0
-12,7
-10,5
-9,9
-3,1
-2,0
-1,2
-1,6
Fremrykning af provenu 2)
0,0
4,2
4,3
4,4
4,4
4,4
4,3
3,9
I alt inkl. fremrykket provenu
0,0
-8,5
-6,2
-5,5
1,3
2,4
3,1
2,3
Anm
»-« = provenutab/skattelettelse m.v.
1.
Den varige provenuvirkning, er tilbageløbskorrigeret (ekskl. adfærd).
2.
De umiddelbare provenuvirkninger er ekskl. adfærd.
3.
Fremrykning af beskatning som følge af ændringer i pensionsbeskatningen. Fremrykningen medfører ikke et løbende merprovenu, idet skatteindtægterne vil være tilsvarende mindre, når pensionerne (inkl. forrentning) siden hen udbetales.
Varig og umiddelbar provenuvirkning på de enkelte elementer i Forårspakke 2.0
Mia. kr. 2009-niveau
Varig
virkning 1)
Umiddelbar virkning 2)
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2019
Skattenedsættelser mv. i alt (pkt. 1-4)
29,09
29,32
30,71
30,60
30,45
30,30
30,15
29,63
1. Lavere mellem- og topskat mv.
12,56
10,11
11,67
11,72
11,72
11,72
11,72
11,72
Afskaffelse af mellemskatten på 6 pct.
6,10
5,78
5,78
5,78
5,78
5,78
5,78
5,78
Forhøjelse af topskattegrænsen
5,77
3,90
5,45
5,45
5,45
5,45
5,45
5,45
Bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst
0,30
0,30
0,30
0,30
0,30
0,30
0,30
0,30
Skat af aktieindkomst nedsættes til 27 og 42 pct.
0,35
0,10
0,10
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
Aldersgrænse for udbetaling af kapitalpensioner forhøjes med 5 år
0,04
0,03
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
2. Lavere bundskat og økonomisk friplads
14,00
13,70
13,70
13,70
13,70
13,70
13,70
13,70
Nedsættelse af bundskattesatsen
13,80
13,50
13,50
13,50
13,50
13,50
13,50
13,50
Øget tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere
0,20
0,20
0,20
0,20
0,20
0,20
0,20
0,20
3. ”Grøn check”
1,60
4,59
4,42
4,26
4,10
3,95
3,81
3,28
4. Pensionstillæg (efter skat)
0,93
0,93
0,93
0,93
0,93
0,93
0,93
0,93
Finansiering i alt (pkt. 5-15)
29,14
16,65
20,26
20,76
27,36
28,25
29,00
28,00
5. Lavere værdi af rentefradrag
4,49
0,00
0,00
0,25
0,50
0,75
1,00
0,60
Negativ nettokapitalindkomst udgår af sundhedsbidraget
5,69
-
-
0,25
0,50
0,75
1,00
2,00
Fortsat loft over ejendomsværdiskatten i 2016-2019 3)
-1,20
-
-
-
-
-
-
-1,40
6. Lavere værdi af ligningsmæssige fradrag
3,06
-
-
0,29
0,75
1,13
1,57
3,40
Lavere værdi af ligningsmæssige fradrag
3,53
-
-
0,49
0,98
1,47
1,95
3,91
Forhøjelse af standardfradraget for dagplejere
-0,15
-
-
-0,01
-0,03
-0,05
-0,07
-0,16
Afskaffelse af bundgrænser for fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger
-0,04
-
-
-0,05
-0,05
-0,05
-0,05
-0,04
Forbedring af befordringsfradraget for lavtlønnede m.v.
-0,29
-
-
-0,14
-0,15
-0,24
-0,27
-0,31
7. Kompensationsordning for personer med store fradrag i forhold til indkomsten
-0,04
-
-
-0,01
-0,02
-0,06
-0,13
-0,74
8. Loft over indbetaling på ratepension og ophørende livrenter på 100.000 kr.
0,90
0,05
0,10
0,15
0,25
0,30
0,35
0,65
9. Udligningsskat for større pensionsudbetalinger 4)
0,08
0,16
0,17
0,17
0,18
0,19
0,20
0,26
10. Multimediebeskatning og medarbejderobligationer mv.
1,12
1,18
1,18
1,17
1,15
1,14
1,13
1,09
Fjernelse af skattefordel ved medarbejderobligationer og 15 pct. regel for aktier
0,27
0,27
0,27
0,27
0,27
0,27
0,27
0,27
Multimediebeskatning på arbejdsgiverbetalt bredbånd, fri telefon m.v.
0,53
0,53
0,53
0,53
0,53
0,53
0,53
0,53
Loft over fradrag i henhold til rejseregler
0,23
0,27
0,27
0,26
0,25
0,24
0,23
0,20
Miljøtillæg til fri bil
0,10
0,12
0,12
0,12
0,11
0,11
0,11
0,10
11. Grønne afgifter mv. (inkl. sundhed)
6,18
6,63
8,75
8,48
10,03
10,04
9,90
7,13
Nominel fastholdelse af stykafgifter 2016-2019 3)
-2,06
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
-2,55
Energiafgifter
3,16
2,47
3,31
3,17
4,67
4,57
4,46
4,09
Indeksering af energiafgifter
14,86
-
-
-
-
-
-
2,53
Finansieringsbidrag fra energiafgifter forudsat i 2015-plan
-14,86
-
-
-
-
-
-
-2,53
Ens beskatning af central og decentral fjernvarme
0,08
0,30
0,26
0,14
0,14
0,13
0,13
0,09
Afgift på køling
0,18
0,20
0,20
0,20
0,20
0,20
0,20
0,20
Præcisering vedr. vejbelysning og transformatorstationer
0,02
0,03
0,03
0,03
0,02
0,02
0,02
0,02
Præcisering vedr. afgift af el til vejbelysning
0,20
0,27
0,29
0,28
0,28
0,27
0,27
0,25
Ejerafgift for varebiler
0,85
0,13
0,22
0,31
0,39
0,47
0,54
0,77
Afgift på smøreolie
0,10
0,17
0,17
0,16
0,16
0,16
0,15
0,14
Spildevandsafgiften forhøjes med 50 pct.
0,11
-
0,13
0,13
0,12
0,12
0,11
0,11
Kørselsafgift på danske lastbiler
0,50
-
0,63
0,63
0,63
0,63
0,63
0,63
Øget grøn ejerafgift på dieselbiler uden partikelfilter
0,04
0,35
0,29
0,24
0,21
0,18
0,16
0,08
Nedsættelse af emballageafgiften
-0,08
-0,10
-0,10
-0,09
-0,09
-0,08
-0,08
-0,08
Omlægning og forhøjelse af cigaretafgift og forhøjelse af afgift på røgtobak
1,35
1,47
1,42
1,38
1,34
1,44
1,39
1,39
Afgift på is og chokolade forhøjes med 25 pct.
0,45
0,50
0,50
0,50
0,48
0,48
0,48
0,48
Afgift på mættet fedt i olier og mejeriprodukter (ekskl. mælk)
0,98
0,60
1,15
1,13
1,08
1,03
1,00
1,00
Grøn registreringsafgift for taxier
0,05
0,05
0,05
0,05
0,05
0,05
0,05
0,05
Reduktion af bundfradrag i CO 2 -afgiften
0,05
-
0,00
0,00
0,03
0,04
0,05
0,07
Afgift på CFC-gasser
0,03
0,05
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
0,04
Afgift på andre klimagasser ved energianvendelse
0,02
0,05
0,05
0,05
0,05
0,05
0,04
0,04
Afgifter på affald
0,19
0,12
0,13
0,15
0,26
0,27
0,29
0,34
12. Erhvervslivet generelt udover grønne afgifter
4,41
2,31
3,67
3,78
4,42
4,56
4,70
5,06
Harmonisering af selskabers udbytte- og avancebeskatning
1,81
1,90
1,93
1,95
1,99
2,03
2,07
2,27
Momsfritagelsen for levering af fast ejendom ophæves
0,89
0,00
0,90
0,90
0,90
0,90
0,90
0,90
Momsfritagelsen for ejendomsadministration ophæves
0,18
0,00
0,18
0,18
0,18
0,18
0,18
0,18
Ændring i EU-momsdirektiv leasing m.v.
0,27
0,01
0,02
0,02
0,04
0,05
0,07
0,14
Momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed ophæves
0,16
0,00
0,16
0,16
0,16
0,16
0,16
0,16
Fradragsret for advokat- og revisoromkostninger ophæves
0,12
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
Fuld beskatning af personers genvundne afskrivninger
0,11
0,11
0,11
0,11
0,11
0,11
0,11
0,11
Tonnagebeskatning (prisindeksering)
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor
0,38
0,00
0,00
0,00
0,50
0,50
0,50
0,50
Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber
0,04
0,05
0,05
0,05
0,05
0,05
0,05
0,05
Stramning af genanbringelsesregler
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
Fradragsret for renter ved køb af udenlandske selskaber
0,30
0,05
0,10
0,15
0,20
0,25
0,30
0,40
Nominel fastfrysning af erhvervsstøtte
0,16
0,04
0,07
0,10
0,14
0,17
0,20
0,20
13. Auktionering af CO 2 -kvoter andre reserverede indtægter
2,39
0,09
0,09
0,09
3,65
3,72
3,77
3,96
Auktionering af CO 2 - kvoter
2,30
0,00
0,00
0,00
3,56
3,63
3,68
3,87
Kompensation for stigning i kommuneskat
0,09
0,09
0,09
0,09
0,09
0,09
0,09
0,09
14. Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning
1,56
1,23
1,30
1,40
1,45
1,49
1,51
1,60
15. Nominel fastholdelse af beløbsgrænser
5,00
5,00
5,00
5,00
5,00
5,00
5,00
5,00
16. Forårspakke 2.0 i alt
0,05
-12,68
-10,46
-9,85
-3,08
-2,04
-1,16
-1,62
17. Fremrykning af provenu fra pensionsopsparing
0,00
4,20
4,30
4,40
4,35
4,40
4,30
3,90
18. Forårspakke 2.0 inkl. Fremrykning
0,05
-8,48
-6,16
-5,45
1,27
2,36
3,14
2,28
Anm.
»-« = provenutab/skattelettelse m.v.
1.
Den varige provenuvirkning, er tilbageløbskorrigeret (ekskl. adfærd).
2.
De umiddelbare provenuvirkninger er ekskl. adfærd og er ikke tilbageløbskorrigeret
3.
Det fortsatte loft over ejendomsværdiskatten samt nominel fastholdelse af nominelle afgifter kræver ikke lovgivning.
4.
Udformningen af udligningsskatten på større pensionsudbetalinger er ikke endeligt fastlagt. Provenuskønnene er foreløbige og baseret på nogle foreløbige beregningstekniske antagelser.