Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov omændring af forskellige skattelove\n(Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov omændring af forskellige skattelove

(Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1.

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 29. april 2009.

Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 224.

Den 3. april 2009 og den 22. april 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

DI,

Finansådet og

Forsikring & Pension.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med undtagelse af 1 henvendelse, der forventes kommenteret inden 2. behandling.

Deputationer

Endvidere har Forsikring & Pension mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at skattereformen afgørende sænker skatten på arbejde.

Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. og sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det hele taget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.

Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grundlag for skattepolitikken.

Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004 og »Lavere skat på arbejde« fra 2007 sænket skatten på arbejde.

Med skattereformen gennemføres så den største nedsættelse af skatten på arbejde nogen sinde.

Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til 56 pct.

Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten.

Nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.

Skattereformen er socialt afbalanceret.

Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder.

Som det fremgår af skatteministerens svar på lovforslag nr. L 195 – spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de laveste bruttoindkomster.

Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1.

I forhold til de samlede skattebetalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkomster.

Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.

Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitution samt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance i skattereformen.

Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden af skatteskalaen.

Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere.

Skattestoppet har siden 2001 sikret tryghed for danske boligejere.

Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med en fortsættelse af skattestoppet.

Med reformen sænkes rentefradraget alene for familier med renteudgifter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige).

Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skånsomt fra 2012 til og med 2019.

Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kan sove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel.

En kompensationsmodel, som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes af lavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone.

VKO har siden 2001 stået vagt om boligejernes situation.

Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt om natten.

Skattereformen er fuldt finansieret.

Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5 mia. kr.

Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætningsforhold mellem lavere skat og bedre velfærd.

Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser for dansk økonomi af den internationale finanskrise.

Skattereformen underfinansieres de første år.

Det betyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr.

Dermed får danskerne flere penge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidrager til øget økonomisk aktivitet.

Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt 19.000 personer.

I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var mangelen på arbejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer, på grund af mangel på arbejdskraft.

Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.

Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen.

De lavere marginalskatter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges.

Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejdsmarkedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.

Skattereformen er samtidig en grøn reform.

Den lavere skat på arbejde finansieres bl.a. gennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd.

Det bidrager til at sikre ambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet.

Der tages hensyn til energitunge virksomheders konkurrenceevne, ved at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012, hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres.

Højere afgift på spildevand og ekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.

Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag.

For at fremme folkesundheden og for at finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- og chokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt.

Dermed benyttes afgifter til aktivt at fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelsproblematikken.

Det personlige ansvar for ens egen folkesundhed er naturligvis fortsat det centrale, men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.

Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.

Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde, ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.

Samlet er skattereformen et stort aktiv for Danmark.

Med skattereformen bliver Danmark rigere.

Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise.

Den er socialt afbalanceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd.

Skattereformen fremtidssikrer det danske skattesystem.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de af skatteministeren stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget.

Forslagets hovedindhold er at indsætte en overgrænse på 100.000 kr. pr. person årligt for indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter. De tre partier har hver for sig igennem længere tid ment, at det ville være rigtigt at indføre en sådan overgrænse, og finder det derfor naturligt at støtte lovforslaget, selv om partierne ikke er enige i den måde, provenuet anvendes på.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Liberal Alliances medlem af udvalget ser indførelsen af et loft over fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner som yderst uhensigtsmæssigt og påpeger, at der kan skabes tvivl om den reelle hensigt.

Det konkrete lovforslag understreger regeringens kreativitet og handlekraft til at opkræve skatter og en udpræget mangel på samme, når det handler om skattelettelser.

Liberal Alliance konstaterer, at forslaget især vil ramme sene opsparere, provisionslønnede samt selvstændige iværksættere, der ofte laver uregelmæssige og store indbetalinger til pensionen.

Det er yderst beklageligt, at enkelte grupper i denne sammenhæng bliver direkte straffet som følge af lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Flemming Møller

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Mike Legarth

KF

Charlotte Dyremose

KF

Anders Samuelsen

LA

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

Thomas Jensen

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

1)

Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer

»01.

§ 15 D, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.«

[Ophævelse af en regel om visse begrænset skattepligtiges bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensionsinstitutter]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

2)

Efter nr. 57 indsættes som nyt nummer

»02.

I § 30, stk. 6, ændres »§ 11 A, stk. 1, nr. 3,« til: »§ 11 A, stk. 1, nr. 2,«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 14]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

3)

Efter nr. 61 indsættes som nye numre

»03.

§ 43, stk. 1 og 2, ophæves.

04.

I § 43, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »§ 2, nr. 4, litra a,« til: »§ 2, nr. 4, litra a og b,«.

05.

I § 43, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »§ 11 A, stk. 1, nr. 5,« til: »§ 11 A, stk. 1, nr. 4,«.

06.

I § 52, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 4, litra d,« til: »§ 2, nr. 4, litra e,«.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

[Konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 2]

Til § 3

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

4)

I stk. 2 ændres »og 62« til: », 04, 06 og 62«.

[Ikrafttrædelsesbestemmelse for lovforslagets § 1, nr. 04 og 06, jf. ændringsforslag nr. 3]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

5)

Stk. 3 affattes således

Stk. 3.

§ 1, nr. 7, 8, 13-16, 20, 23, 02 og 05, har virkning fra den 1. juli 2009. § 1, nr. 9, 17, 18 og 03, har virkning fra og med den 1. januar 2010.

[Ændret ikrafttrædelsestidspunkt for ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af kapitalpensioner og ikrafttrædelsesbestemmelse for lovforslagets § 1, nr. 02, 03 og 05, jf. ændringsforslag nr. 2 og 3]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

6)

I stk. 7 indsættes efter »eller senere«: », jf. dog 2. pkt.

Er det af overenskomstparterne bag en kollektiv overenskomst inden den 22. april 2009 aftalt, at arbejdstager har mulighed for en forhøjet pensionsudbetaling i de første 10 år eller mere efter pensioneringen efter en på forhånd fastsat nøgle, finder den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 1, anvendelse på overførsler i overensstemmelse med den fastsatte nøgle, indtil næste generelle overenskomstfornyelse sker.«

[Særlig overgangsregel for overførsler fra livsvarig livrente til ophørende livrente]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

7)

I stk. 8 ændres »1. januar 2010« til: »1. juli 2009«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt for muligheden for overførsel til ratepension efter efterlønsalderens opnåelse]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

8)

I stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 10, 11 og 13« til: »stk. 10 og 13«.

[Konsekvensændring som følge af forslaget om, at lovforslagets § 3, stk. 11, udgår]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

9)

Stk. 10 affattes således

Stk. 10.

Er der vedrørende pensionsordninger omfattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens §§ 8 eller 11 A eller ophørende livrenter, der er oprettet før indkomståret 2010, jf. dog stk. 11, foretaget kapitalindskud, der er fradragsfordelt og fradraget efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18 i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse, kan de pågældende fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår fortsat fradrages i de respektive indkomstår.

Tilsvarende gælder for pensionsordninger omfattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens §§ 8 eller 11 A og ophørende livrenter, der er oprettet før indkomståret 2010, jf. dog stk. 11, og hvor præmie- eller bidragsperioden er udløbet senest i 2009.

Overstiger de pågældende fradragsfordelingsbeløb tilsammen ikke beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 35, kan den skattepligtige vælge at foretage et fradrag op til den nævnte beløbsgrænse, indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag.

Valget i det enkelte indkomstår er ikke bindende for de følgende indkomstår.

Er præmie- eller bidragsperioden ikke udløbet senest i 2009, kan fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår fortsat fradrages i de respektive indkomstår, såfremt de resterende præmier eller bidrag fra den 1. januar 2010 sker til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente.

I modsat fald finder 3. og 4. pkt. tilsvarende anvendelse.

Fradragsfordelingsbeløb svarende til de resterende præmier eller bidrag anses i tilfælde omfattet af 5. pkt. at vedrøre den sidste del af fradragsfordelingsforløbet.

[Sammenskrivning og præcisering af lovforslagets § 3, stk. 10 og 11]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

10)

S tk. 11 udgår.

Stk. 12-14 bliver herefter stk. 11-13.

[Ophævelse af det selvstændige stykke om fradragsfordelingsbeløb under 100.000 kr.]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

11)

I stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »Stk. 10 og 11« til

»Stk. 10«.

[Konsekvensændring som følge af forslaget om, at lovforslagets § 3, stk. 11, udgår]

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve ligningslovens § 15 D, stk. 6.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1339 af 19. december 2008.

Efter bestemmelsen kan andre begrænset skattepligtige end grænsegængere opnå godkendelse af en udenlandsk pensionsordning.

Det indebærer, at den begrænset skattepligtige kan opnå bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger til en udenlandsk godkendt pensionsordning.

Efter EU-retten er fuldt og begrænset skattepligtige ikke i en sammenlignelig situation.

Danmark er kun forpligtet til at give begrænset skattepligtige fradrag for personlige og familiemæssige fradrag, hvis hovedparten af den begrænset skattepligtiges lønindkomst kommer fra Danmark.

Denne forpligtelse opfylder Danmark ved de såkaldte grænsegængerregler.

Bestemmelsen indrømmer imidlertid en bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger i videre omfang, end Danmark er forpligtet til.

Dette er ikke hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen.

Der er i øvrigt ikke godkendt udenlandske pensionsordninger efter den pågældende bestemmelse.

Til nr. 2

Lovforslagets § 1, nr. 02, om ændringen af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 6, er en konsekvens af ophævelsen i lovforslagets § 1, nr. 14, af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2.

Der er tale om en ren konsekvensrettelse.

Til nr. 3

Ændringsforslaget omfatter fire ændringer.

Lovforslagets § 1, nr. 03, om ophævelsen af pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 1 og 2, er begrundet i, at der med lovforslaget sker en ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensioner.

Efter pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 1, er der mulighed for at fravige aldersgrænsen for oprettelse af ratepensioner, når der efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, overføres en hel ratepension eller en del heraf til en anden ratepension.

Efter pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 2, sker der tilsvarende fravigelse af aldersgrænsen for oprettelse af kapitalpensioner, når der efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 5, overføres en hel eller en del af en kapitalpension.

Som følge af ophævelsen af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensioner bliver pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 1 og 2, overflødige, og bestemmelserne foreslås derfor ophævet.

Lovforslagets § 1, nr. 04, om ændring af pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 3, der bliver stk. 1, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, om opdeling af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a, i to selvstændige litraer.

Der er tale om en ren konsekvensrettelse.

Lovforslagets § 1, nr. 05, om ændring af pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 3, der bliver stk. 1, er en konsekvens af ophævelsen i lovforslagets § 1, nr. 14, af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2.

Der er tale om en ren konsekvensrettelse.

Lovforslagets § 1, nr. 06, om ændring af pensionsbeskatningslovens § 52, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, om opdeling af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a, i to selvstændige litraer, hvorefter litra d bliver til litra e.

Der er tale om en ren konsekvensrettelse.

Til nr. 4

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 04 og 06, har virkning fra og med indkomståret 2010.

Til nr. 5

Ændringsforslaget indeholder to ændringer.

For det første foreslås det at ændre ikrafttrædelsen i lovforslagets § 1, nr. 9, 17 og 18, for ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af kapitalpensioner fra den 1. juli 2009 til den 1. januar 2010.

Baggrunden for udskydelsen er, at det ellers ville være muligt for personer i aldersgruppen 60-75 år at oprette en kapitalpension i resten af 2009 med fradrag i mellemskatten til en fradragsværdi på ca. 44,6 pct. for herefter straks i 2009 at hæve ordningen til en afgift på 40 pct.

Der opnås herved en skattegevinst, som er utilsigtet.

Det foreslås derfor at udskyde ikrafttrædelsen til den 1. januar 2010.

Det foreslås for det andet, at lovforslagets § 1, nr. 02 og 05, har virkning fra den 1. juli 2009.

Til nr. 6

Introduktionen af loftet over indbetalinger til ratepension og ophørende livrente indebærer, at overførsler fra livsvarig livrente til ophørende livrente fremover ikke kan ske uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 60.

Såfremt det var muligt at overføre andre pensionsordninger med løbende udbetalinger end ophørende livrenter til en ophørende livrente, ville man kunne omgå 100.000-kroners-loftet, ved at indbetalingerne eksempelvis sker på en livsvarig livrente, for hvilken der ikke gælder et loft for fradragsberettigede indskud for herefter, når indbetalingen er afsluttet, at overføre ordningen til en ophørende livrente.

Denne ændring rejser dog en usikkerhed i forhold til indholdet af visse overenskomstbaserede pensionsordninger, hvor udgangspunktet er en livsvarig livrente, men med mulighed for at få en forhøjet pensionsudbetaling de første 10 år af pensionisttilværelsen efter en på forhånd fastsat nøgle.

Den forhøjede pensionsudbetaling tilvejebringes ved at overføre en del af den livsvarige livrente til en ophørende livrente, hvilket kan ske uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Dette vil ikke være muligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 60.

Typisk fungerer det på den måde, at pensionisten de første 10 år får dobbelt så meget udbetalt som de efterfølgende år.

Eksempelvis får pensionisten en månedlig udbetaling på 15.000 kr. de første 10 år og derefter og resten af livet en månedlig udbetaling på 7.500 kr.

I de ordninger, der har denne mulighed, fremgår det af pensionsordningens regulativ, der er godkendt af overenskomstparterne.

De enkelte medlemmer har herefter mulighed for på pensioneringstidspunktet at beslutte, om de vil have den forhøjede udbetaling de første 10 år eller en mindre udbetaling, der er af samme størrelse i hele den livslange udbetalingsperiode.

Det enkelte medlem kan ikke selv beslutte en hvilken som helst udbetalingsprofil, men alene til- eller fravælge den på forhånd definerede forhøjede udbetaling i de første 10 år.

Det er vurderingen, at den overvejende part af de berørte pensionskassemedlemmer ikke er i nærheden af at have en samlet årlig pensionsindbetaling på 100.000 kr.

Hvis man havde valgt at opbygge pensionsproduktet, så det bestod af en forhøjet udbetaling de første 10 år i form af en ophørende livrente, men at man kunne fravælge denne, ville pensionsproduktet være uberørt af de ændrede regler, uagtet at et sådant produkt reelt ikke adskiller sig fra det ovennævnte produkt.

Der foreslås derfor en overgangsregel, således at hvis det af overenskomstparterne bag en kollektiv overenskomst inden den 22. april 2009 er aftalt, at arbejdstager har mulighed for en forhøjet pensionsudbetaling i de første 10 år eller mere efter pensioneringen efter en på forhånd fastsat nøgle, vil der fortsat kunne ske overførsel fra en livsvarig til en ophørende livrente i overensstemmelse med denne nøgle, indtil næste generelle overenskomstfornyelse sker.

Til nr. 7

Overførsel til en ratepension fra en kapitalpension, en anden ratepension eller en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan efter gældende ret ske uden skattemæssige konsekvenser, såfremt overførslen sker, inden efterlønsalderen opnås.

Som konsekvens af ophævelsen af kravene til, hvornår en ratepension senest skal være oprettet, er betingelsen om, at overførslen skal ske, inden efterlønsalderen nås, foreslået ophævet i lovforslagets § 1, nr. 61.

Ophævelsen af kravene til, hvornår en ratepension senest skal være oprettet, har virkning fra og med den 1. juli 2009, mens virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 61, er den 1. januar 2010.

Det foreslås på denne baggrund at ændre virkningstidspunktet for § 1, nr. 61, således at ændringen får virkning for overførsler, der foretages den 1. juli 2009 eller senere.

Til nr. 8-11

I lovforslagets § 3, stk. 10, er der indsat en overgangsregel for bl.a. kapitalindskud, der er foretaget før lovforslagets fremsættelse, og hvor indskuddet er omfattet af fradragsfordelingsreglerne.

Efter denne regel får pensionsopspareren fradrag for det fulde fradragsfordelingsbeløb for 2010 og følgende indkomstår.

Reglen er en forenkling i forhold til det forslag, som blev sendt i høring den 20. marts 2009.

I lovforslagets § 3, stk. 11, er der indsat en særlig overgangsregel vedrørende fradragsfordelingsbeløb, der er mindre end 100.000 kr.

Udgangspunktet er også i denne situation, at pensionsopspareren får fradrag for det fulde fradragsfordelingsbeløb for 2010 og følgende indkomstår.

Det foreslås dog endvidere, at den pågældende kan vælge årligt at fradrage op til 100.000 kr., indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag.

Dermed kan endnu ikke foretagne fradrag fremrykkes under anvendelse af 100.000-kroners-reglen.

Fælles for de to regler i stk. 10 og 11 er, at de tager udgangspunkt i den fradragsfordeling, der er sket på baggrund af allerede foretagne indskud.

Imidlertid skelner de gældende fradragsfordelingsregler for en umiddelbar betragtning ikke mellem, om der er tale om præmier og bidrag til ratepensionsordninger eller pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Er der således i 2008 indskudt 600.000 kr. på en ratepension og andre 600.000 kr. på en livsvarig livrente, udgør årets fradrag 120.000 kr., svarende til en tiendedel af det samlede indskud på 1,2 mio. kr.

Som stk. 10 og 11 er formuleret står det i eksemplet imidlertid ikke helt klart, om fradragsfordelingsbeløbene skal behandles efter § 3, stk. 10, fordi det samlede 1/10-fradrag overstiger loftet for indskud på 100.000 kr., eller om fradragsfordelingsbeløbet hidrørende fra indskuddet skal behandles efter stk. 11, fordi 1/10-fradraget hidrørende fra indskuddet på ratepension isoleret set udgør 60.000 kr. og dermed ikke overstiger loftet for indskud på ratepension og ophørende livrenter.

Det sidste skal være tilfældet, men det fremgår ikke med den fornødne klarhed af stk. 10 og 11.

Det foreslås på denne baggrund at sammenskrive og præcisere stk. 10 og 11.

Herunder sker der en præcisering af reglerne for den situation, hvor en præmie- eller bidragsperiode for en ratepension eller ophørende livrente ikke er udløbet senest i 2009, og hvor fradragsfordelingsbeløbet ikke overstiger loftet for indskud på 100.000 kr.

Der er ikke dermed tilsigtet en indholdsmæssig ændring af overgangsreglerne i stk. 10 og 11.

For ratepensionsordninger m.v., hvor der før forslagets fremsættelse er foretaget kapitalindskud, foreslås der herefter fortsat en overgangsordning med henblik på, at pensionsopspareren får fradragsret for det fulde fradragsfordelingsbeløb for 2010 og følgende indkomstår.

Det foreslås i den nye affattelse af stk. 10, 1. pkt., at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår kan fradrages som oprindelig forudsat ved den foretagne fradragsfordeling ud fra et princip om, at ikke fratrukne indbetalinger før 2010 på ratepensioner og ophørende livrenter vil kunne fremføres til senere år, svarende til det oprindelig forudsatte fradragsfordelingsforløb.

Dette gælder, uanset om de enkelte års fradrag overstiger beløbsgrænsen på 100.000 kr. eller ej.

Dermed tages der samtidig højde for, at fradragsfordelingsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, ophæves for ratepensioner og ophørende livrenter.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Eksempel 1

En pensionsopsparer har i 2005 indskudt 2 mio. kr. på en rateopsparing.

Kapitalindskuddet er efter gældende regler blevet fordelt over 2005 og de efterfølgende 9 år med 200.000 kr. årligt.

Pensionsopspareren har således i indkomstårene 2005-2009 fradraget 200.000 kr. årligt.

I indkomstårene 2010-2014 kan pensionsopspareren fortsat fradrage 200.000 kr. hvert år.

Den pågældende vil dog ikke kunne opnå yderligere fradrag for indskud på ratepension m.v. før efter 2014.

Det følger af den almindelige beløbsgrænseregel i den foreslåede § 18, stk. 2, jf. § 16, stk. 2.

Eksemplet svarer til det første eksempel i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 10, hvortil der henvises.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Eksempel 2

En pensionsopsparer har i 2008 indskudt 300.000 kr. på en rateopsparing.

Kapitalindskuddet er efter gældende regler blevet fordelt over 2008 og de efterfølgende 9 år med 30.000 kr. årligt.

Pensionsopspareren har i indkomstårene 2008-2009 valgt alene at fradrage 30.000 kr. årligt, idet den pågældende ikke har valgt at foretage opfyldningsfradrag (op til 46.000 kr. i 2009).

I indkomstårene 2010-2017 kan pensionsopspareren fortsat fradrage 30.000 kr. hvert år.

Herudover kan pensionsopspareren indskyde yderligere 70.000 kr. på en ratepension eller ophørende livrente med fradragsret, idet de 30.000 kr. fragår i opgørelsen af, om beløbsgrænsen på 100.000 kr. overskrides.

Det foreslås endvidere i den nye affattelse af stk. 10, 3. pkt., at i det omfang fradragsfordelingsbeløbet hidrørende fra et engangsindskud på en ratepension eller ophørende livrente foretaget før lovforslagets fremsættelse er mindre end 100.000 kr., kan pensionsopspareren i stedet for fradragsfordelingsbeløbet, herunder et eventuelt opfyldningsfradrag, årligt fradrage 100.000 kr. (hvori medregnes eventuelle indbetalinger til nyoprettede ratepensionsordninger eller ophørende livrenter), indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag.

Dermed vil den pågældende efter behov kunne fremrykke de endnu ikke foretagne fradrag under anvendelse af 100.000-kroners-reglen.

Da det ikke er givet, at den pågældende er interesseret i en sådan fremrykning, foreslås det for det første, at anvendelsen af fremrykningsreglen er frivillig, og for det andet, at valget ikke er bindende for resten af fradragsperioden.

Reglen svarer til reglen i lovforslagets § 3, stk. 11, 2. pkt.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Eksempel 3

Pensionsopspareren i eksempel 2 vil kunne fradrage 100.000 kr. i 2010 og 2011 og de resterende 40.000 kr. af den oprindelige indbetaling på 300.000 kr. i 2012.

I 2012 kan der dermed indskydes yderligere 60.000 kr. med fradrag på en ratepension eller ophørende livrente, idet de 40.000 kr. fragår i opgørelsen af, om beløbsgrænsen på 100.000 kr. overskrides.

I 2010 og fremover gælder fradragsfordelingsreglerne og herunder reglen om opfyldningsfradrag alene for indskud på livsvarige livrenter m.v.

Det betyder, at pensionsopspareren i eksempel 2 og 3 ved siden af fradragene for ratepension kan foretage engangsindskud med fuldt fradrag på en livsvarig livrente op til opfyldningsfradraget på 46.000 kr.

I de tilfælde, hvor der før lovforslagets fremsættelse både er sket engangsindskud på ratepension og på livsvarig livrente, vil det ligeledes gælde, at fradragsfordelingsbeløb hidrørende fra ratepensionsindskuddet kan fradrages som oprindelig forudsat.

I sådanne tilfælde, og hvor pensionsopspareren frem til 2009 har anvendt reglen om opfyldningsfradrag på 46.000 kr., vil der skulle foretages en opgørelse af, hvor meget af det oprindelige ratepensionsindskud, der er fradraget til og med 2009.

I dette tilfælde anses hele opfyldningsbeløbet for fortrinsvis at være fradraget i de forfaldne indbetalinger på den først oprettede ordning, svarende til princippet i § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006 om beskatningen af pensionsordninger.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Eksempel 4

En pensionsopsparer har indskudt 300.000 kr. på en ratepension i 2008 og har valgt at anvende opfyldningsfradraget i 2008 og fremover.

Pensionsopspareren indskyder yderligere 100.000 kr. på en livsvarig livrente i 2009.

I 2008 fradrages 44.500 kr. 1/10-fradraget udgør 30.000 kr., og pensionsopspareren fylder op med 14.500 kr.

I 2009 udgør det samlede 1/10-fradrag 40.000 kr. (30.000 kr. hidrørende fra ratepensionen, 10.000 kr. fra den livsvarige livrente), og pensionsopspareren fylder op med 6.000 kr.

Denne opfyldning anses for fortrinsvis at være fradraget i ratepensionsindbetalingen fra 2008.

Før 2010 er der af ratepensionsordningen dermed fradraget 80.500 kr.

Idet ratepensionsindbetalingen foretaget i 2008 fra og med 2010 ikke længere indgår i den samlede opgørelse af fradragsfordelingsbeløbet, herunder i opgørelsen af opfyldningsfradraget knyttet til den foretagne fradragsfordeling, kan der fradrages 46.000 kr. i 2010 efter overgangsreglen i § 3, stk. 10, med mulighed for i stedet at fradrage 100.000 kr., indtil de oprindelige 300.000 kr. er bragt til fradrag.

I 2012 resterer der i givet fald 19.500 kr., som fradrages i dette år.

Det betyder, at der i 2012 vil kunne indskydes yderligere 80.500 kr. med fradrag på en ratepension, mens der i 2013 vil kunne indskydes 100.000 kr., idet ratepensionsindbetalingen fra 2008 er fuldt fradraget ved udgangen af 2012.

Før 2010 er der af den livsvarige livrente fradraget 10.000 kr.

I 2010 udgør 1/10-fradraget for livrenten 10.000 kr., og der kan fyldes op til 46.000 kr.

En tilsvarende regel om fortsat fradragsret indtil udløbet af fradragsfordelingsperioden vil også efter nyaffattelsen af § 3, stk. 10, gælde for personer, der inden lovforslagets fremsættelse har oprettet ophørende livrenter eller ratepensionsordninger med en præmie- eller bidragsperiode på mindre end 10 år, og hvor præmie- eller bidragsperioden er udløbet senest i 2009.

Disse personer har efter gældende regler fået fordelt fradragsretten for det beløb, der i alt er betalt, med lige store beløb over 10 år.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Eksempel 5

En pensionsopsparer har årligt i 2005-2008 indbetalt 750.000 kr. på en rateopsparing i pensionsøjemed.

Der er således i alt indbetalt 3 mio. kr.

Da bidragsperioden er mindre end 10 år, er fradraget for det samlede bidragsbeløb på 3 mio. kr. blevet fordelt med lige store beløb i 2005 og de efterfølgende 9 år.

Det vil sige 300.000 kr. årligt.

Pensionsopspareren har således i indkomstårene 2005-2009 fradraget 300.000 kr. årligt.

I indkomstårene 2010-2014 kan pensionsopspareren fortsat fradrage 300.000 kr. om året.

Den pågældende vil dog ikke kunne opnå yderligere fradrag for indskud på ratepension m.v. før efter 2014.

Det følger af den almindelige beløbsgrænseregel i den foreslåede § 18, stk. 2, jf. § 16, stk. 2.

Eksemplet svarer til det andet eksempel i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 10, hvortil der henvises.

En regel om fortsat fradragsret indtil udløbet af fradragsfordelingsperioden foreslås efter nyaffattelsen af stk. 10 fortsat også at skulle gælde tilfælde, hvor præmie- eller bidragsperioden ikke er udløbet senest i 2009.

Det foreslås således, at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår kan foretages, såfremt de resterende præmier eller bidrag sker til en pensionsordning med løbende udbetalinger bortset fra en ophørende livrente, ud fra princippet om, at endnu ikke fratrukne indbetalinger før 2010 på ratepensioner og ophørende livrenter kan fremføres til senere år, jf. ovenfor, men også kun disse indbetalinger.

Ved at foretage de resterende indskud på en livsvarig livrente m.v. vil fradragsfordelingsforløbet være uændret.

Det foreslås dog samtidig, at fradragsfordelingsbeløb svarende til de resterende præmier eller bidrag, som sker til den livsvarige livrente m.v., anses for at blive fradraget i det eller i de sidste år af fradragsfordelingsforløbet.

Dermed opnås, at den pågældende i det eller de pågældende år vil kunne foretage nye fradragsberettigede indskud på ratepension m.v. under overholdelse af grænsen på 100.000 kr.

Den pågældende skal altså ikke afvente den oprindelige fradragsfordelingsperiodes udløb, før supplerede opsparing på ratepension m.v. kan foretages.

Som en anden mulighed kan den pågældende undlade at indbetale de resterende præmier og bidrag, hvilket efter lovforslaget kan ske uden at blive omfattet af efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 18 A, der foreslås ophævet, for så vidt angår ratepensioner og ophørende livrenter.

Som en tredje mulighed kan pensionsopspareren fortsætte med at betale det aftalte beløb i de kommende år.

Virkningen er, at der ikke opnås fradragsret for det overskydende beløb, men beløbet vil heller ikke blive beskattet ved udbetaling.

Der kan henvises til det tredje eksempel i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 10.

Under anvendelse af den særlige overgangsregel for selvstændigt erhvervsdrivende, hvorefter der til og med 2014 kan foretages et fradrag svarende til op til 30 pct. af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, vil de aftalte beløb dog kunne fradrages, jf. lovforslagets § 3, stk. 14.

Overstiger de aftalte beløb 30 pct. af overskuddet i de pågældende indkomstår, vil det overskydende beløb ikke kunne fremføres til senere indkomstår.

Som lovforslagets § 3, stk. 14, er formuleret, sammenholdt med ændringen af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3-5, hvorefter fradragsfordelingsreglerne, herunder de forskellige opfyldningsfradrag fremover alene gælder pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter, er udgangspunktet et loft over de årlige ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr., men med et højere loft for selvstændigt erhvervsdrivende, svarende til 30 pct. af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Overskydende indbetalinger er hverken fradragsberettigede eller kan fremføres til fradrag i senere indkomstår.

En særlig situation opstår i tilfælde, hvor præmie- eller bidragsperioden ikke er udløbet senest i 2009, og hvor 1/10-fradraget ikke overstiger 100.000 kr.

Udgangspunktet, jf. ovenfor, er, at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår kan foretages, såfremt de resterende præmier eller bidrag sker til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente.

Sker det ikke, vil fradragsfordelingsbeløb knyttet til de foretagne indskud til og med 2009 kunne fradrages i 2010, jf. også princippet i tredje eksempel i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 10.

Det foreslås, at der også i denne situation kan foretages et fradrag på 100.000 kr. indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 200

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse vedrørende høringssvar

2

Høringsskema, fra skatteministeren

3

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål vedrørende lovforslaget

4

Henvendelse af 28/4-09 fra Forsikring & Pension

5

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

6

Henvendelse af 5/5-09 fra DI

7

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/4-09 fra Forsikring & Pension

8

Henvendelse af 11/5-09 fra Forsikring & Pension

9

1. udkast til betænkning

10

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra DI

11

Ændringsforslag, fra skatteministeren

12

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-09 fra Forsikring & Pension

13

2. udkast til betænkning

14

Henvendelse af 15/5-09 fra Finansrådet

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 200

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at redegøre for beregningen i bemærkningerne til L 200, der viser, at provenuet fra stigende kapitalskatter udgør 900 mio. kr., når det samtidig fremgår af bemærkningerne, at de samlede pensionsindbetalinger forventes at nedbringes med 9 mia. kr. årligt m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om at forklare, hvorfor det af bemærkningerne til L 200 s. 15 fremgår, at »den afledte fremrykning af indkomstbeskatningen fra de løbende pensioner medfører ikke et varigt merprovenu«, når det af bemærkningerne af lovforslaget s. 8 fremgår, at den skattemæssige begunstigelse ved ratepensioner består i, »at bidrag og præmier til ratepension kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst m.v.«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om det er indeholdt i loven, at pensionsopspareren kan lade en udbetalingsperiode på 10 år begynde fleksibelt, inden for 15 år efter at efterlønsalderen er nået, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan provenuvurderingen vil være, hvis 100.000 kr.-grænsen var gældende for alle pensionsopsparinger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at bekræfte, at Skattekommissionen i »Lavere skat på arbejde«, foreslog, at sumudbetalinger til efterladte bliver øget fra 40 pct. til 50 pct., og oplyse, hvad årsagen er til, at lovforslaget ikke indeholder denne ændring, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren er enig i Skattekommissionens argumentation for forslaget om, at sumudbetalinger til efterladte bliver øget fra 40 pct. til 50 pct, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvor store beløb der årligt hæves af efterladte med 40 pct. afgift efter reglen i PBL § 29, stk. 1, 2. pkt., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om at oplyse, hvor store engangsindbetalinger der har været på over 1.000.000 kr. i årene 2004-2008, samt hvor stor en del af disse beløb, der vil blive fratrukket i indkomsten med mere end 100.000 kr. pr. år i årene 2010 og frem på grundlag af overgangsreglen i lovforslagets § 3, stk. 10 og 11, til skatteministeren, og ministerens svar herpå