Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love\n(Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.v.)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love

(Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1.

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 30. april 2009.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 219.

Den 3. april, 22. april og 29. april 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Kroghs Flaskegenbrug A/S og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR).

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 43 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at skattereformen afgørende sænker skatten på arbejde.

Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. og sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det hele taget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.

Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grundlag for skattepolitikken.

Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004 og »Lavere skat på arbejde« fra 2007 sænket skatten på arbejde.

Med skattereformen gennemføres så den største nedsættelse af skatten på arbejde nogen sinde.

Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til 56 pct.

Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten.

Nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.

Skattereformen er socialt afbalanceret.

Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder.

Som det fremgår af skatteministerens svar på lovforslag nr. L 195 – spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de laveste bruttoindkomster.

Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1.

I forhold til de samlede skattebetalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkomster.

Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.

Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitution samt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance i skattereformen.

Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden af skatteskalaen.

Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere.

Skattestoppet har siden 2001 sikret tryghed for danske boligejere.

Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med en fortsættelse af skattestoppet.

Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgifter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige).

Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skånsomt fra 2012 til og med 2019.

Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kan sove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel.

En kompensationsmodel, som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes af lavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone.

VKO har siden 2001 stået vagt om boligejernes situation.

Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt om natten.

Skattereformen er fuldt finansieret.

Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5 mia. kr.

Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætningsforhold mellem lavere skat og bedre velfærd.

Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser for dansk økonomi af den internationale finanskrise.

Skattereformen underfinansieres de første år.

Det betyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr.

Dermed får danskerne flere penge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidrager til øget økonomisk aktivitet.

Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt 19.000 personer.

I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var mangelen på arbejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.

Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen.

De lavere marginalskatter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges.

Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejdsmarkedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.

Skattereformen er samtidig en grøn reform.

Den lavere skat på arbejde finansieres bl.a. gennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd.

Det bidrager til at sikre ambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet.

Der tages hensyn til energitunge virksomheders konkurrenceevne, ved at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012, hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres.

Højere afgift på spildevand og ekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.

Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag.

For at fremme folkesundheden og for at finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- og chokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt.

Dermed benyttes afgifter til aktivt at fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelsproblematikken.

Det personlige ansvar for ens egen folkesundhed er naturligvis fortsat det centrale, men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.

Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.

Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde, ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.

Samlet er skattereformen et stort aktiv for Danmark.

Med skattereformen bliver Danmark rigere.

Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise.

Den er socialt afbalanceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd.

Skattereformen fremtidssikrer det danske skattesystem.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget og vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget skal skabe finansiering af de skattelettelser, der er indeholdt i bæreforslaget (L 195), som partierne stemmer imod, og at det indeholder ændringer i regelsættet på tre vigtige områder.

Det første område er en forhøjelse af afgiften på indholdet af kvælstof, fosfor og organisk materiale i spildevand med 50 pct.

Det er partierne som udgangspunkt positive over for og vil gennem opfølgning sikre, at den forhøjede afgift også giver sig udslag i reducerede udledninger, så der ikke bare bliver tale om en indtægtskilde for staten, men at der også sikres en gunstig virkning på miljøet.

Specielt vil der blive fulgt op på adfærdspåvirkning for kommunale rensningsanlæg, der kan overvælte afgiftsforhøjelsen på borgerne uden nødvendigvis at gennemføre en bedre rensning af spildevandet fra de kommunale rensningsanlæg.

Endelig ønsker partierne, at det undersøges, om der kan laves en mere målrettet afgiftsopkrævning for den »spredte bebyggelse« så også denne får en tilskyndelse til at forurene mindre.

Det andet område vedrører afgifterne på industrielle drivhusgasser.

Partierne kan støtte intentionen om at forøge disse afgifter for at nedbringe forbruget – og dermed udledningen – af disse gasser.

Regeringen har oplyst, at for nogle af de industrielle drivhusgasser forventes forbruget at falde frem til 2012, dels som følge af forbud, dels som følge af udfasninger.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke af stofferne der er tale om, jf. besvarelsen af spørgsmål 9.

Det har heller ikke været muligt at få oplyst, hvilke tiltag regeringen planlægger, når det midlertidige forbud mod en del af de industrielle drivhusgasser udløber med udgangen af 2012, da regeringen afventer udfaldet af klimakonferencen COP-15 i december 2009, jf. besvarelsen af spørgsmål 10.

De industrielle drivhusgassers virkning på drivhuseffekten måles ved GWP-værdien, der opgøres i forhold til CO 2 -udledningen, som er sat til en GWP-værdi på 1.

Efter lovforslaget indeholder afgiften på de industrielle drivhusgasser en lempelse for drivhusgasser med en GWP-værdi over 4.000, altså en lempelse for de mest forurenende drivhusgasser.

Partierne finder det betænkeligt med en sådan lempelse, der ikke vil tilskynde til at finde alternative løsninger.

Det tredje område er den foreslåede halvering af afgiften for emballage til vin og spiritus, svarende til 1 kr. pr. flaske.

Det fremgår af miljøbemærkningerne, at den foreslåede halvering af emballageafgiften vil betyde, at genbruget af flasker vil falde.

Baseret på en analyse fra 2000 »Genbrug af danske vinflasker«, hvor der tages udgangspunkt i, at for hver flaske der genpåfyldes, skal der fremstilles én ny flaske mindre, kan virkningen af lovforslaget opgøres til merudledning af 11.310 t CO 2 , 47 t SO 2 og 46 t NO x .

Brancheforeningen for Flaskegenbrug har i sit høringssvar anført, at en vedtagelse af loven vil betyde

Partierne deler vurderingen af den skadelige virkning af en halvering af emballageafgiften.

Regeringens beregninger af de afgiftsmæssige, forbrugspåvirkende, miljøpåvirkende og beskæftigelsesmæssige virkninger virker meget luftige.

Partierne ønsker at fastholde et afgiftssystem, der fremmer genanvendelse af emballagen.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Flemming Møller

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Mike Legarth

KF

Charlotte Dyremose

KF

Anders Samuelsen

LA

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

Thomas Jensen

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

-

lukning af hele flaskegenbrugsbranchen i Danmark og dermed mere end 10 virksomheder beskæftigende mellem 200 og 250 medarbejdere,

-

ophør af aftapning af vin og spiritus på flasker i Danmark og dermed fatal betydning for den danske vinaftapningsbranche (i Danmark aftappes årligt på mere end 40 mio. genbrugsflasker),

-

væsentlige problemer i relation til håndtering af glas og skår i Danmark,

-

ødelæggelse af et velfungerende og miljørigtigt genbrugssystem (flaskegenbrugsbranchen indsamler ca. 84 pct. af det samlede glas potentiale i Danmark og opfylder derfor EU-emballagekravene),

-

betydelige ekstraomkostninger for de danske kommuner og erhvervsdrivende til håndtering af skår og flasker – et beløb anslået til kr. 100 mio. (jf.

Skatteministeriets beregninger),

-

betydelig skade for miljøet, da genbrug af flasker er væsentlig mindre miljøbelastende end produktion af nye flasker (jf.

Miljøstyrelsesrapport nr. 556/2000), og

-

skade for folkesundheden, jf. bemærkningerne til lovforslaget, hvor de direkte afledede årlige sundhedsomkostninger anslås til kr. 35 mio. kr.

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

1)

I stk. 3 ændres »1. november 2010« til: »1. januar 2011«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt for nedsættelsen af afgiften af emballager til vin og spiritus]

Til nr. 1

I anerkendelse af, at flaskegenbrugsbranchen har brug for en tilpasningsperiode, blev det valgt først at lade nedsættelsen af emballageafgiften træde i kraft den 1. november 2010.

Dette fordi flaskegenbrugsbranchen anså den 1. januar 2011 som et dårligt tidspunkt, på grund af fyldte flaskekuber m.v. oven på jul og nytår.

Branchen havde med ikrafttrædelse den 1. november 2010 ca. 1 1/2 år fra vedtagelsen af nedsættelsen til ikrafttrædelsen til at tilpasse sig.

Branchen har dog efterfølgende ændret mening og ønsker alligevel ikrafttrædelse 1. januar 2011.

Dette imødekommes med dette ændringsforslag.

Herved opnår branchen yderligere 2 måneders tilpasningstid.

Ændringen giver et merprovenu i 2010 på 5 mio. kr., da der var kalkuleret med et provenutab på dette beløb i 2010, som følge af at man ikke ventede nogen adfærdseffekter før i 2011.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 204

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsskema, fra skatteministeren

2

Meddelelse vedrørende høringssvar

3

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslaget

4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

5

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

6

Henvendelse af 7/5-09 fra Kroghs Flaskegenbrug A/S

7

Henvendelse af 7/5-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

8

Henvendelse af 13/5-09 fra Kroghs Flaskegenbrug A/S

9

1. udkast til betænkning

10

Ændringsforslag, fra skatteministeren

11

2. udkast til betænkning

12

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 13/5-09 fra Kroghs Flaskegenbrug A/S

13

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

14

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-09 fra Kroghs Flaskegenbrug A/S

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 204

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at redegøre nærmere for argumenterne for at lukke halvdelen af flaskeskyllerierne for det varige merprovenu på 45 mio. kr., der opnås ved nedsættelsen af emballageafgiften, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om at redegøre nærmere for de antagelser, der ligger til grund for, at mindre eksport af indsamlede og skyllede flasker og øget forbrug, hovedsagelig som hjemvendt grænsehandel, skønnes at medføre et provenu på 130 mio. kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om at oplyse, hvor stor en del af provenuet på 130 mio. kr. der skønnes at hidrøre fra hjemvendt grænsehandel, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om at redegøre nærmere for, hvorfor øgede sundhedsudgifter som følge af nedsættelsen af emballageafgiften kan accepteres, når et af hovedformålene med Forårspakke 2.0 er at skabe bedre sundhed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at uddybe, hvordan det sikres, at halveringen af emballageafgiften ikke vil skabe væsentlige problemer med håndtering af glas og skår, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren kan bekræfte, at det er mere miljøbelastende og mere energiforbrugende at omsmelte skår end at skylle flasker med henblik på genpåfyldning, også selv om de skal transporteres langt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om at redegøre for, om den gældende emballageafgift er i strid med EU-reglerne, og i bekræftende fald redegøre for, hvordan en nedsættelse af emballageafgiften forholder sig til EU-reglerne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om at uddybe miljøeffekterne ved halveringen af emballageafgiften for vin og spiritus, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om en oversigt over de industrielle drivhusgasser, hvis forbrug forventes at falde frem til 2012, dels som følge af forbud, dels som følge af udfasninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om at oplyse, hvilke tiltag regeringen planlægger, når det midlertidige forbud mod en del af de industrielle drivhusgasser udløber med udgangen af 2012, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om at oplyse, hvilke stoffer der har en GWP-værdi over 4.000, og hvad provenuet ville være for hvert af disse stoffer, hvis der ikke var et maksimum på 600 kr. pr. kg, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, når emballageafgiftens halvering efter Skatteministeriets beregninger vil give et provenu efter tilbageløb og adfærd på 45 mio. kr. og give en samfundsøkonomisk nettogevinst på ca. 125 mio. kr., hvorfor emballageafgiften så ikke foreslås helt afskaffet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om at oplyse, hvorledes der er beregnet et provenutab i finansåret 2010 på 5 mio. kr. på emballageafgiftskontoen, når provenuet efter tilbageløb og adfærd er på 45 mio. kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om at oplyse, hvilke undersøgelser der bekræfter, at en nedsættelse af emballageafgiften for vin og spiritus med 1 kr. vil slå igennem i prisen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om at oplyse, hvilke undersøgelser der bekræfter, at en nedsættelse af prisen på en flaske vin eller spiritus vil forøge forbruget for spiritus’ vedkommende svarende til 0,07 mio. liter 40 pct. alkohol, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om en opdatering af de tre oversigter i svaret af 18/12-07 på spm. 4 (FIU alm. del, § 38, 2007-08, 2. samling) om udledninger fra kommunale rensningsanlæg, industrier med egen udledning og udledninger fra spredt bebyggelse med årene 2007 og 2008, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvilke initiativer der kunne tages for at reducere indholdet af nitrogen, fosfor og organisk materiale i udledningerne fra kommunale rensningsanlæg og fra spredt bebyggelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om at oplyse, hvorfor afgiftsforhøjelsen først skal træde i kraft i 2011 m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om at redegøre for, hvordan nedsættelsen af emballageafgiften vil påvirke affaldshierarkiet, herunder især om andelen af genanvendt materiale vil falde og stille Danmark ringere i EU-sammenhæng end i dag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om at redegøre for miljø- og klimabelastningen fra henholdsvis en flaske, der skylles og genanvendes, en flaske, der omsmeltes, og en flaske, der produceres og kun anvendes en enkelt gang, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om at redegøre for, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med Forebyggelseskommissionens anbefalinger, hvori det påpeges, at danskernes alkoholforbrug er problematisk i forhold til folkesundheden, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om at definere begrebet »indirekte statsstøtte«, som omtales i lovforslagets bemærkninger vedrørende emballageafgift, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om at redegøre for, om afgiftsforhøjelsen vil få indflydelse på kommunernes udgifter til spildevandsrensning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om at opdatere tabellen »Provenueffekter af nedsættelse af afgiften af emballager til vin og spiritus«, jf. lovforslagets side 10, i det tilfælde hvor afgiftsændringen kun overvæltes 50 pct. i prisen, samt hvis afgiftsændringen slet ikke overvæltes i prisen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om at redegøre for størrelsen af grænsehandelen som følge af den ændrede emballageafgift, i det tilfælde hvor afgiftsændringen overvæltes fuldt ud i prisen, kun overvæltes 50 pct. i prisen, samt hvis afgiftsændringen slet ikke overvæltes i prisen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om en detaljeret redegørelse for adfærdsændringerne som følge af omkostnings- og indsamlingseffekten, der ifølge lovforslagets side 10, spalte 2, vil medføre en varig provenugevinst på ca. 130 mio. kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om en redegørelse for de varige provenuforskelle mellem Skattekommissionens forslag, jf. »Lavere skat på arbejde«, februar 2009, side 92, og lovforslaget om ændrede emballageafgifter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om at redegøre for konkrete miljøfordele vedrørende nedsættelsen af den volumenbaserede afgift på emballage til vin og spiritus med 50 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om at oplyse, hvordan ministeren er kommet frem til, at emballageafgiften er indirekte statsstøtte til branchen for flaskegenbrug, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om at oplyse, hvorfor netop den 1. november 2010 er valgt som ikrafttrædelsestidspunkt for nedsættelsen af den volumenbaserede afgift på emballage til vin og spiritus med 50 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om at uddybe, hvilke konkrete lidelser der vil give anledning til en stigning på sundhedsudgifterne på 35 mio. kr. om året som følge af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om at kommentere De Samvirkende Købmænds vurdering, at forslaget vil indebære et betydeligt reduceret incitament til at genbruge hele flasker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om at redegøre for, hvordan ministeren vil følge op på loven, så det sikres, at mængden af affald ikke stiger, og at Danmark stadig fastholder en høj grad af genbrug af flasker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om at redegøre nærmere for miljøeffekten og de forudsætninger, miljøvurderingerne hviler på, i forbindelse med at reduktionen af emballageafgiften vil føre til mindre genbrug af vin- og spiritusflasker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om at kommentere høringsparternes bemærkninger om, at kapaciteten for genbrug af glasskår i Danmark og Tyskland allerede i dag er opbrugt, og hvad det kan betyde for effekten af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om at redegøre for, hvordan den foreslåede halvering af emballageafgiften afviger fra den, der fremgår af den tværministerielle publikation »Redegørelse om den volumenbaserede emballageafgift« fra september 2003, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om at redegøre for, hvad baggrunden er for regeringens holdningsændring, siden nedsættelsen af afgiften ikke er blevet foreslået tidligere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om at beregne miljøkonsekvenserne af en forventet vækst i anvendelsen af engangsemballage i vinsalget som følge af nedsættelsen af emballageafgiften, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om at vurdere, hvad forslaget vil betyde for Danmarks placering på en rangliste over EU-landene, når det kommer til, hvor stor en del af flaskerne der indsamles og genbruges, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om i forlængelse af spørgsmål 4 af 3/12-07 (FIU alm. del, § 38, 2007-08, 2. samling) at oplyse, hvilken af de tre kategorier, som afgiftsbelagt spildevand opdeles i, landbrugets spildevand tilhører, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om at opdatere tabel 2 i svar af 27. maj 2008 på spørgsmål 9 (FIU alm. del, § 38, 2007-08, 2. samling) således, at også provenuet fra kommunerne opgøres på de tre udledningstyper: totalnitrogen, totalfosfor og organisk materiale målt som BI5, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om at oplyse, om der opkræves afgift for udledningen fra den enkelte bebyggelse i den spredte bebyggelse, jf. svar af 18/12-07 på spm. 4 (FIU, alm. del, § 38, 2007-08, 2. samling), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om en uddybende forklaring på de to typer reduktionseffekter, som fremgår af bemærkningerne til L 204 (s. 8 anden spalte), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, SF og RV.

Spørgsmål 8

Ministeren bedes uddybe miljøeffekterne ved halveringen af emballageafgiften for vin og spiritus.

Svar

Det fremgår af miljøbemærkningerne, at den foreslåede halvering af emballageafgiften på vin og spiritus ikke vil få den store betydning for incitamentet til at genanvende vin- og spiritusflasker, men at genbruget af flasker vil dog falde.

I Danmark er affaldshåndtering kommunernes opgave, men indtil nu har opgaven med indsamling af flasker været varetaget af flaskegenbrugsbranchen, fordi de har haft en økonomisk fordel herved.

Denne opgave vil sandsynligvis i fremtiden i højere grad at blive håndteret af kommunerne, men det vurderes, at flaskerne fortsat i høj grad vil blive indsamlet separat, delvist fordi forbrugerne fortsat i stort omfang vil sortere glasaffald fra den øvrige dagrenovation.

Dette vil være med til holde kommunernes renovationsudgifterne nede.

Den foreslåede halvering af emballageafgiften vurderes ikke i noget videre omfang at påvirke mængden af affald, der smides på gader eller i naturen.

Baggrunden herfor er, at borgerne allerede nu, på trods af, at der ikke er et pantsystem på vin- og spiritusflasker, afleverer deres flasker til enten i kommunernes flaskekuber eller i detailhandlen.

Der er ingen grund til at tro, at dette vil ændre sig ved en nedsættelse af afgiften.

Dette betyder også, at afgiftshalveringen kun skønnes at have mindre betydning for de mængder affald, der føres til affaldsforbrænding og deponi.

I »Den volumenbaserede emballageafgift« fra et tværministerielt udvalg, 2003, er anført miljøvirkningerne af, at færre brugte vin- og spiritusflasker genpåfyldes.

I »Den volumenbaserede emballageafgift« er miljøbelastningen baseret på analyser fra et miljøprojekt fra år 2000 »Genbrug af danske vinflasker«, hvor forskelle i miljøbelastningen er undersøgt for genpåfyldning eller flasker, der omsmeltes.

Miljøbelastning er opgjort for tre udvalgte parametre, der udgør hovedparten af miljøbelastningen ved fremstilling mv. af vinflasker.

I rapporten var udgangspunktet, at 72 mio. flasker færre flasker skylles og genpåfyldes.

Efter forudsætningerne vedr. nedsættelsen af afgiften er effekten ca. 67,8 mio. flasker.

Genpåfyldes én flaske, skal der alt andet lige fremstilles én ny flaske mindre.

Ved fremstilling af nye flasker på glasværker bruges energi.

Derfor vil produktion af nye flasker og forbrug af energi på glasværker stige, når færre flasker genpåfyldes.

Modsat kræver genpåfyldning skylninger.

Det bruges der energi til.

I nedenstående er vist effekten beregnet forholdsmæssigt for omsmeltning af 67,8 mio. flasker, hvor der er antaget lineær sammenhæng i forhold til udgangspunktet på de 72 mio. flasker fra »Den volumenbaserede emballageafgift«.

Tons

CO 2

SO 2

NO X

Flere nye flasker mv.

+24.860

+67,0

+186,2

Færre skylninger mv.

-13.550

-19,3

-139,3

Netto

+11.310

+47,7

+46,9

Netto vil udledningerne umiddelbart stige med ca. 11.000 tons CO 2 , ca. 48 tons SO 2 og 47 tons NOx.

I »Den volumenbaserede emballageafgift« blev ændringerne i udledningerne værdsat til 35 kr./kg SO 2 og det samme for NOx, mens CO 2 blev værdsat til 120 kr./t.

Med samme priser for SO 2 og NO X , men med CO2 værdsat til 150 kr./t., svarende til den forventede kvotepris, svarer de umiddelbare stigninger i udledningerne til ca. 5 mio. kr.

Dette betyder imidlertid ikke øget miljøbelastning samlet set.

EU’s CO 2 -kvotesystem er blevet indført.

EU’s CO 2 -kvotesystem betyder, at der er et kvoteloft for, hvor meget CO 2 der samlet set må udledes af de kvoteomfattede virksomheder.

Hermed vil øget CO 2 -udledning fra nogle kvoteomfattede virksomheder, skulle modregnes af et reduceret CO 2 -udslip et andet sted indenfor kvoten.

Da glasværkerne hovedsageligt er omfattet af CO 2 -kvotesystemet, vil en øget aktivitet hos glasværker ikke medføre et øget CO 2 -udslip samlet set pga. det samlede loft.

Til gengæld er flaskegenbrugsbranchen ikke omfattet af CO 2 -kvotesystemet, og dermed vil en reduktion hér medføre et reelt fald i CO 2 -udledningerne.

Kvotesystemet betyder, at hvis man får flyttet noget CO 2 -udledning fra de ikke-kvoteomfattede virksomheder til de kvoteomfattede virksomheder, kan der opnås en reel reduktion af CO 2 -udslippet.

Dette vil være tilfældet hér.

Såvel SO 2 som NOx er reguleret ved, at de forskellige lande har fået et samlet loft over, hvor meget der højest må udledes af disse stoffer.

Flere udledninger fra glasværker må derfor føre til, at der gennemføres modgående nedsættelser andre steder, så loftet ikke overskrides.

Det er dog effekten af de umiddelbare stigninger i udledningerne, der er angivet som miljøvirkningen i ovenstående tabel, og indregnet i lovforslagets samfundsøkonomiske opgørelse.

Spørgsmål 9

Der ønskes en oversigt over de industrielle drivhusgasser, hvis forbrug forventes at falde frem til 2012, dels som følge af forbud, dels som følge af udfasninger.

Svar

Skatteministeriet har bedt Miljøstyrelsen om at bidrage til besvarelsen af dette spørgsmål.

Miljøstyrelsen oplyser, at der i henhold til bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 er forbud mod import, salg og anvendelse af alle HFC-, PFC- og SF 6 gasser efter 1. januar 2006.

Dog gælder andre ikrafttrædelses datoer, både før og efter 1. januar 2006 for visse anvendelser af industrielle drivhusgasser, samt for visse produkter indeholdende industrielle drivhusgasser.

Derudover er en række produkter og anvendelser undtaget for forbudet.

Andre ikrafttrædelses tidspunkter end 1. januar 2006 samt undtagelser fremgår af nedenstående, som svarer til bilag 1 og bilag 2 i bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002.

For nye produkter indeholdende industrielle drivhusgasser

Produkt

Stof

Forbudsdato

fjernvarmerør

Alle

1. september 2002

fugeskum

alle

1. september 2002

spraydåser

alle

1. september 2002

bildæk

SF6

1. september 2002

alle produkter

PFC-er

1. september 2002

ruder

SF6

1. januar 2003

sko (salg tilladt indtil 1. januar 2004)

SF6

1. juli 2003

køleanlæg, varmepumper, airconditionanlæg (komfortkøling) og affugtere med fyldninger over eller lig 10 kg

HFC-er

1. januar 2007

Undtagelser

højspændingsanlæg (spændinger over 1 kV)

SF6

undtaget

køleanlæg, varmepumper, airconditionanlæg (komfortkøling) og affugtere med fyldninger mellem 0,15 kg og 10 kg

HFC-er

undtaget

kølesystemer til varmegenvinding, og som primært er samlet ved svejsning eller lodning i et kompakt kabinet færdigsamlet fra fabrik, og med en fyldning mindre end eller lig 50 kg

HFC-er

undtaget

vaccinekølere

HFC-er

undtaget

mobile køleanlæg

HFC-er

undtaget

aircondition i køretøjer samt fly

HFC-er

undtaget

lavtemperaturfrysere (temperaturer under 50° C)

HFC-er

undtaget

medicinske spraydåser

HFC-er

undtaget

laboratorieudstyr

alle

undtaget

testfaciliteter til afprøvning af køleudstyr

HFC-er

undtaget

automatik (termostater, ventiler m.v.)

alle

undtaget

produkter til militær anvendelse

alle

undtaget

produkter til anvendelse ombord på skibe

alle

undtaget

For nye og genvundne industrielle drivhusgasser

Anvendelse

Stof

Forbudsdato

sporgas

SF6

1. september 2002

beskyttelsesgas i letmetalstøberier

SF6

1. september 2002

køleblandinger, hvor PFC udgør mindre end 10% af køleblandingen

PFC-er

1. januar 2006

produktion af fleksibelt skumplast

HFC-er

1. januar 2006

Undtagelser

servicering af køleanlæg, airconditionanlæg, varmepumper, affugtere

HFC-er

undtaget

servicering af airconditionanlæg i køretøjer og fly

HFC-er

undtaget

servicering af højspændingsanlæg (spændinger over 1 kV)

SF6

undtaget

servicering af laboratorieudstyr

alle

undtaget

militær anvendelse

alle

undtaget

anvendelse ombord på skibe

alle

undtaget

Spørgsmål 10

Det ønskes oplyst, hvilke tiltag regeringen planlægger, når det midlertidige forbud mod en del af de industrielle drivhusgasser udløber med udgangen af 2012, jf. lovforslagets side 14, spalte 1.

Svar

Skatteministeriet har bedt Miljøstyrelsen om at bidrage til besvarelsen af dette spørgsmål.

Miljøstyrelsen oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger konkrete planer for nye tiltag, da udfaldet af klimakonferencen COP-15 i december 2009 afventes.

Spørgsmål 11

Det ønskes oplyst, hvilke stoffer der har en GWP-værdi over 4.000, og hvad provenuet ville være for hvert af disse stoffer, hvis der ikke var et maksimum på 600 kr. pr. kg., og hvad konsekvensen ville være for virksomhederne af at fjerne dette loft.

Svar

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over afgiftspligtige industrielle drivhusgasser med en GWP-værdi over 4.000, og som derfor er omfattet af afgiftsloftet på 600 kr. pr. kg.

Afgiftsloftet er en lempelse for særligt kraftige industrielle drivhusgasser, og medfører dermed en skatteudgift.

Som angivet i lovforslaget skønnes den samlede skatteudgift til ca. 7 mio. kr. årligt, hvilket i nedenstående tabel er opdelt på de enkelte stoffer.

Skatteudgiften begrænses af, at forbruget af stoffer med en GWP-værdi over 4.000 er begrænset, og forbruget af SF 6 medfører ca. 90 pct. af skatteudgiften.

Fjernes loftet over afgiften vil det føre til en samlet merbelastning af erhvervene på ca. 7 mio. årligt med samme fordelingsprofil, som angivet i lovforslaget for hele afgiftsændringen.

Det vil sige, at afgiften primært rammer erhverv, der beskæftiger sig med engroshandel med køleanlæg, luftkonditionering mm., samt råvarer og halvfabrikata.

Det må dog forventes, at merbelastningen gennem slutbrugerne (f.eks. supermarkeder) overvæltes på forbrugerne.

Stof

GWP-værdier 2)

Satser efter forhøjelse uden afgiftsloft (kr. pr. kg)

Provenu uden afgiftsloft (1000 kr.)

Provenu med afgiftsloft (1000 kr.)

Skatteudgift (1000 kr.)

HFC-23 (R-23)

14.800

2.220

540

145

-395

HFC-143a (R-143a)

4.470

671

4,0

3,5

-0,5

HFC-236fa (R-236-fa) 1)

9.810

1.472

-

-

-

R-508A (HFC-23/PFC-116) 1)

13.214

1.982

-

-

-

R-508B (HFC-23/PFC-116) 1)

13.396

2.009

-

-

-

Svovlhexafluorid (SF6)

22.800

3.420

7.350

1.300

-6.050

Perfluormethan (R-14)

7.390

1.109

85

45

-40

Perfluorethan (R-116) 1)

12.200

1.830

-

-

-

Perfluorpropan (R-218)

8.830

1.325

15

5

-10

Perfluorcyclobutan

10.300

1.545

460

180

-280

Perfluorhexan 1)

9.300

1.395

-

-

-

Perfluorbutan 1)

8.860

1.329

-

-

-

Perfluorpentan 1)

9.160

1.374

-

-

-

I alt

-

-

8.454

1.679

-6.776

1)

Intet afgiftspligtigt forbrug af stoffet, hvorved afgiftsloftet ikke medfører en skatteudgift.

2)

Opgjort i FNs klimapanels 4. vurderingsrapport.

Spørgsmål 31

Ministeren bedes uddybe, hvilke konkrete lidelser vil give anledning til en stigning i sundhedsudgifterne på 35 mio. kr. om året som følge af lovforslaget.

Svar

De sundhedsmæssige omkostninger bygger på en opgørelse fra Sundhedsministeriet over de samfundsmæssige omkostninger ved forbrug af alkohol.

Omkostningerne dækker over offentlige udgifter til blandt andet sundhedsvæsen, samt tabt skat og nettosygedagpenge mv. for personer, der ikke arbejder på grund af alkoholskader mv.

Omkostningerne viser sig på lang sigt.

De konkrete lidelser kan være alkoholisme, og alkoholskader, skader som følge af vold i hjemmet på grund af alkohol, skader som følge af spirituskørsel osv.