Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v.\n(Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v.

(Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1.

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 30. april 2009.

Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 216.

Den 3. april og den 22. april 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Boligafdeling under GAB,

Boligselskabernes Landsforening (BL),

Dansk Byggeri og

Rejsearrangører i Danmark (RID).

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Dansk Byggeri og Rejsearrangører i Danmark (RID) mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 25 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at skattereformen afgørende sænker skatten på arbejde.

Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. og sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det hele taget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.

Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grundlag for skattepolitikken.

Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004 og »Lavere skat på arbejde« fra 2007 sænket skatten på arbejde.

Med skattereformen gennemføres så den største nedsættelse af skatten på arbejde nogen sinde.

Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til 56 pct.

Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten.

Nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.

Skattereformen er socialt afbalanceret.

Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder.

Som det fremgår af skatteministerens svar på lovforslag nr. L 195 – spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de laveste bruttoindkomster.

Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1.

I forhold til de samlede skattebetalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkomster.

Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.

Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitution samt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance i skattereformen.

Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden af skatteskalaen.

Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere.

Skattestoppet har siden 2001 sikret tryghed for danske boligejere.

Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med en fortsættelse af skattestoppet.

Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgifter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige).

Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skånsomt fra 2012 til og med 2019.

Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kan sove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel.

En kompensationsmodel, som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes af lavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone.

VKO har siden 2001 stået vagt om boligejernes situation.

Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt om natten.

Skattereformen er fuldt finansieret.

Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5 mia. kr.

Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætningsforhold mellem lavere skat og bedre velfærd.

Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser for dansk økonomi af den internationale finanskrise.

Skattereformen underfinansieres de første år.

Det betyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr.

Dermed får danskerne flere penge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidrager til øget økonomisk aktivitet.

Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt 19.000 personer.

I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var mangelen på arbejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.

Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen.

De lavere marginalskatter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges.

Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejdsmarkedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.

Skattereformen er samtidig en grøn reform.

Den lavere skat på arbejde finansieres bl.a. gennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd.

Det bidrager til at sikre ambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet.

Der tages hensyn til energitunge virksomheders konkurrenceevne, ved at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012, hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres.

Højere afgift på spildevand og ekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.

Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag.

For at fremme folkesundheden og for at finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- og chokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt.

Dermed benyttes afgifter til aktivt at fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelsproblematikken.

Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.

Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.

Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde, ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.

Samlet er skattereformen et stort aktiv for Danmark.

Med skattereformen bliver Danmark rigere.

Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise.

Den er socialt afbalanceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd.

Skattereformen fremtidssikrer det danske skattesystem.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF og RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget dels sikrer en finansiering af de skatteændringer, der er indeholdt i bæreforslaget L 195, som partierne stemmer imod, dels indeholder flere elementer, som godt kan støttes, men også elementer, der ikke kan støttes.

Regeringen har oplyst, at den samlede skattereform medfører en lettelse på ca. 5.400 kr. for ejere, men kun ca. 2.800 kr. for lejere.

Ved at lægge moms på ejendomsadministration sker der en reduktion af skattelettelserne for lejere og en yderligere uddybning af forskellen mellem ejere og lejere.

Dertil kommer, at Venstre under valgkampen lovede, at der ikke ville blive tale om fri huslejeregulering for landets lejere i den private udlejningssektor, og at regeringen ingen planer havde om at huslejen skulle stige, jf. L 203 – bilag 23, som er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Med loven kommer huslejen til at stige for 40 pct. af lejerne i Danmark, hvilket regeringen ikke engang har villet tage højde for i sine fordelingsberegninger.

Det er korrekt, at Venstre fortsat overholder sin garanti om, at huslejereguleringen ikke sættes fri.

Men med dette lovforslag har skatteministeren erkendt, at huslejen stiger for lejerne som en konsekvens af fjernelse af momsfritagelsen for ekstern ejendomsadministration, jf. skatteministerens svar på L 203 – spørgsmål 5, 6, 8 og 15.

Med den indrømmelse er det klart, at regeringen begår løftebrud over for landets lejere.

Skatteministeren har bekræftet, at statsministerens garantier under valgkampen op til folketingsvalget i november 2007 fortsat er gældende, selv om Danmark har fået ny statsminister.

Når statsministeren har lovet, at »Vi har ingen planer om at huslejen skal stige«, så må det gælde alle landets lejere i den private udlejningssektor såvel som lejere i den almene sektor.

Hermed begår regeringen med lovforslaget løftebrud over for landets lejere, eftersom skatteministeren har erkendt, at huslejen stiger.

Disse løfter er der lige så lidt hold i som løftet om, at skattestoppet gjaldt før, under og efter folketingsvalgkampen i 2007.

Endelig pålægges salg af nye bygninger og byggegrunde moms.

Det er efter partiernes opfattelse meget uheldigt at pålægge byggeriet en ny momsbyrde i den nuværende konjunktursituation.

Der er tværtimod brug for at hjælpe byggesektoren i gang igen.

Et tredje mindretal (EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Flemming Møller

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Mike Legarth

KF

Charlotte Dyremose

KF

Anders Samuelsen

LA

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

Thomas Jensen

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

1)

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»01.

I § 41 a, stk. 1, ændres »nr. 21« til: »nr. 20«.«

[Ændringen er af redaktionel karakter]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

2)

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»02.

I § 51 a, stk. 1 og 2, ændres »nr. 21« til: »nr. 20«.«

[Ændringen er af redaktionel karakter]

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

3)

Nr. 1 affattes således

1.

I § 1, stk. 1, udgår nr. 8,, nr. 15-17 ændres til: nr. 15 og 16, og nr. 20 ændres til: nr. 19

[Ændringerne er af redaktionel karakter]

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, hvorefter nr. 17-22 bliver nr. 16-21.

Til nr. 2

Ændringerne er en konsekvens af ophævelsen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, hvorefter nr. 17-22 bliver nr. 16-21.

Til nr. 3

Ændringerne er en konsekvens af ophævelsen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, hvorefter nr. 17-22 bliver nr. 16-21.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 203

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse vedrørende høringssvar

2

Høringsskema og et yderligere høringssvar, fra skatteministeren

3

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslaget

4

Henvendelse af 22/4-09 fra boligafdeling under GAB, Annie Aarestrup, Søborg

5

Invitation til åbent samråd i Boligudvalget om moms på ejendomsadministration og viceværter

6

Henvendelser af 24/4 og 27/4-09 fra Boligselskabernes Landsforening (BL)

7

Kopi af SAU alm. del – svar på spm. 255 samt BOU alm. del – svar på spm. 90 vedr. Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat, februar 2009

8

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

9

Henvendelse af 3/5-09 fra Dansk Byggeri

10

Henvendelse af 5/5-09 fra Rejsearrangører i Danmark (RID)

11

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 3/5-09 fra Dansk Byggeri

12

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra Rejsearrangører i Danmark

13

Materiale udleveret af Dansk Byggeri

14

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/4-09 fra boligafdeling under GAB

15

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/4 og 27/4-09 fra Boligselskabernes Landsforening (BL)

16

Ændringsforslag, fra skatteministeren

17

1. udkast til betænkning

18

Ændringsforslag, fra skatteministeren

19

2. udkast til betænkning

20

Henvendelse af 14/5-09 fra Dansk Byggeri

21

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 14/5-09 fra Dansk Byggeri

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 203

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvorfor lønsumsafgiften for finansielle virksomheder forhøjes fra 9,13 pct. til 10,5 pct. og ikke f.eks. til 11,0 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvad den provenumæssige virkning vil være af at forhøje lønsumsafgiften for finansielle virksomheder fra 9,13 pct. til 11 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvad den økonomiske betydning er for lejerne af, at administration af fast ejendom, herunder almennyttige boligselskaber, overflyttes fra det lønsumsafgiftsbelagte område til det momsbelagte område, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af Dansk Byggeri under foretræde for Skatteudvalget den 6/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren er enig med Boligselskabernes Landsforening (BL), som har gennemført beregninger, som viser, at en huslejestigning i gennemsnit før fradrag af eventuel øget boligstøtte vil være på 510 kr. årligt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren mener, at ministeren i sit svar af 27/4-09 på alm. del – spm. 90 til Boligudvalget, får hele sandheden med om lovforslagets konsekvenser for de berørte lejere, når det postuleres, at den årlige huslejestigning for almene lejere i gennemsnit vil være 250 kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om at redegøre for, hvad ministeren mener med »… kun ca. 42 pct. af den almene sektor …« i svar på alm. del – spm. 90 til Boligudvalget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren er enig i, at de boliger, som bliver administreret af fælles administrationer (ca. 256.000), får en lejestigning på gennemsnitligt 510 kr. årligt og for nogle af disse beboere vil individuel boligstøtte kunne afbøde noget af den stigning, men langtfra så meget, at beboernes gennemsnitlige huslejestigning i de almene boliger kun er på 250 kr. årligt i gennemsnit, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om ministeren mener, at regeringen forud for folketingsvalget i november 2007 gav lejerne en huslejegaranti, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren mener, at regeringen med den nye statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen frem til næste folketingsvalg er forpligtet til at overholde den garanti, som forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gav til landets lejere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om ministeren overholder den huslejegaranti, som forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gav til landets lejere med ordene »Vi har ingen planer om at huslejen skal stige«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren overholder den huslejegaranti, som forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gav til landets lejere med ordene »Vi ændrer ikke forholdene for landets lejere«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om ministeren er enig i, at lejerne i den almene boligsektor ikke er omfattet af huslejereguleringen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om ministeren er enig i, at der er omkostningsbestemt husleje for lejerne i den almene boligsektor, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om ministeren er enig i, at når der er omkostningsbestemt husleje for lejerne i den almene boligsektor, så betyder en stigning i omkostningerne, at stigningen væltes over på huslejen, og at der dermed sker en huslejestigning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om ministeren er enig i, at en huslejestigning i den almene sektor, hvor der gælder omkostningsbestemt husleje, som skyldes stigninger i omkostningerne som følge af lovforslaget om fjernelse af moms på ekstern ejendomsadministration, vil være i strid med forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens garanti til landets lejere om, at »Vi har ingen planer om at huslejen skal stige«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om ministeren er enig i, at en huslejestigning i den almene sektor, hvor der gælder omkostningsbestemt husleje, som skyldes stigninger i omkostningerne som følge af lovforslaget om fjernelse af moms på ekstern ejendomsadministration, vil være i strid med forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens garanti til landets lejere om, at »Vi ændrer ikke forholdene for landets lejere«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om at forklare, hvorledes stigningen er beregnet i den private udlejningssektor, jf. svaret på alm. del – spm. 90 til Boligudvalget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvorledes moms på administration vil påvirke de normtal for administration, som huslejenævnene i den private udlejningssektor hvert år fastsætter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvilket gennemsnitligt niveau ministeren skønner vil være gældende de næste tre år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om at kommentere og eventuelt korrigere de beregninger vedrørende skattereformen, som er udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Lejernes LO, som viser, at den gennemsnitlige årlige skattelettelse som følge af regeringens skattepakke er 3.000 kr. større for en ejer end en lejer, og at den gennemsnitlige lettelse for en lejer kan beregnes til 2.800 kr. årligt eksklusive huslejestigninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren kan redegøre nærmere for provenuberegningerne, der ligger til grund for lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om ministeren kan kommentere vurderinger fra byggesektoren om, at det realistiske provenu ved lovforslaget blot er 250-300 mio. kr. som følge af et lavere salg, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, at der i henvendelsen fra Rejsearrangører i Danmark, jf. L 203 – bilag 10, fremsættes ønske om, at moms først pålægges fra det tidspunkt, hvor rejsen er påbegyndt, og ikke fra det tidspunkt, hvor rejsen er købt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om i forbindelse med henvendelsen fra Rejsearrangører i Danmark at se nærmere på, om den svenske model kan være inspirationskilde for, hvordan reglerne skal anvendes i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Bilag og et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og skatteministerens svar herpå samt bilaget er optrykt efter ønske fra S, SF og RV.

Spørgsmål 25

I forbindelse med henvendelsen fra Rejsearrangører i Danmark har Skatteministeriet oplyst, jf. L 203 – bilag 12, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som også skal se på, om den svenske model kan være inspirationskilde for, hvordan reglerne skal anvendes i Danmark.

Vil en eventuel indførelse af den svenske model ikke kræve særskilt lovhjemmel og påregner ministeren i givet fald at kunne fremsætte et sådant ændringsforslag inden 3. behandlingen af lovforslaget?

Svar

Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at med vedtagelsen af lovforslag L 203 ophæver Danmark nogle særregler, som vi har bibeholdt fra før sjette momsdirektiv trådte i kraft i 1978.

Samtidig med ophævelsen af særreglerne indføres momspligt for rejsebureauvirksomhed i overensstemmelse med reglerne i EU’s momssystemdirektiv (Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem).

Hermed harmoniserer Danmark reglerne for momspligt for rejsebureauvirksomhed til destinationer inden for EU med de regler, som allerede er implementeret i de fleste EU-lande.

Fastlæggelse af regler for administration af momspligt for rejsebureauvirksomhed er en teknisk krævende øvelse.

I modsætning til for eksempel en produktionsvirksomhed, som i den udgående moms (salgsmomsen) kan fratrække den indgående moms (købsmomsen) og afregne forskellen til SKAT, så vil afgiftsgrundlaget for et rejsebureau skulle opgøres som en fortjenstmargen.

Det er mit ønske, at reglerne bliver affattet på en sådan måde, at de bliver lette at forstå og administrere både for branchen, dens rådgivere og for myndighederne.

Lovforslag L 203 bemyndiger mig til at kunne fastsætte nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.

Denne bemyndigelse agter jeg at benytte, og jeg vil gerne inddrage branchen og dens rådgivere på et tidligt tidspunkt i dette arbejde.

Derfor vil jeg invitere branchen og dens rådgivere til sammen med medarbejdere fra SKAT og Skatteministeriet at deltage i en arbejdsgruppe, for i et samarbejde at fastsætte de nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.

Det vil være naturligt for arbejdsgruppen at se på og lade sig inspirere af, hvordan momspligten for rejsebureauvirksomhed administreres i andre medlemsstater, herunder også Sverige, som foreslået af Rejsearrangører i Danmark.

Når arbejdsgruppens anbefalinger til sin tid foreligger, vil jeg tage endelig stilling til, hvilken løsning der skal vælges.

Derfor påregner jeg ikke at fremsætte et særskilt ændringsforslag inden 3. behandlingen af lovforslaget for så vidt angår administrationen af momspligten for rejsebureauvirksomheder.

De nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring vil i stedet enten blive indarbejdet i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven) eller i en særskilt bekendtgørelse.

Skatteudvalget

Til

Dato

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

18. maj 2009

L 203 – bilag 23

Forslag til lov om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v.

(Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

Mailkorrespondance mellem Jens Skipper Rasmussen og Jesper Larsen

Vedhæftede mailkorrespondance mellem Jens Skipper Rasmussen og Jesper Larsen omdeles efter ønske fra Thomas Jensen (S).

Med venlig hilsen

Liza Christensen,

udvalgssekretær

-----Oprindelig meddelelse----- Fra

Jens Skipper Rasmussen Sendt

9. november 2007 15:47 Til

'jesper@llodk.dk' Emne

SV

Vedr. henvendelse

Venstre har i de to sidste valgkampe givet en garanti for, at huslejereguleringen ikke sættes fri.

Og den holder vi.

Denne garanti gælder stadig.

Og den gælder også, hvis jeg som statsminister står i spidsen for en borgerlig regering efter valget på tirsdag den 13. november 2007, siger Anders Fogh Rasmussen.

Venstres kurs er klippefast.

Der bliver ikke tale om fri huslejeregulering.

Vi ændrer ikke forholdene for landets lejere.

Venlig hilsen

Jens Skipper Rasmussen

Partisekretær

-----Oprindelig meddelelse----- Fra

Jesper [mailto:jesper@llodk.dk] Sendt

9. november 2007 14:34 Til

Jens Skipper Rasmussen Emne

SV

Vedr. henvendelse

Hej Jens Skipper Rasmussen

Vi har her i huset drøftet jeres udtalelse.

Den er for uklar.

se vedlagte.

Den viser, hvad I sagde sidst.

Holder det stadig.

mvh

jesper larsen

-----Oprindelig meddelelse----- Fra

Jens Skipper Rasmussen [mailto:jsr@venstre.dk] Sendt

9. november 2007 14:17 Til

jesper@llodk.dk Emne

Vedr. henvendelse

Kære Jesper Larsen.

Vil du venligt kvittere for modtagelse af denne mail.

Til Klaus Hansen og Bodil Kjærum

I kan citere Anders Fogh Rasmussen for følgende

Jeg kan sige det samme som jeg sagde i 2001 og i 2005

Vi har ingen planer om at huslejen skal stige.

Venlig hilsen

Jens Skipper Rasmussen