Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love\n(Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

(Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1.

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 38 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 30. april 2009.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 214.

Den 3. april, den 15. april og den 22. april 2009 sendte skatteministeren indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

agroSkat as,

Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA),

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,

Danske Advokater, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Advokatsamfundet og Dansk Erhverv,

DI,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Formuepleje A/S,

InvesteringsForeningsRådet,

Erik Ray Larsen, Hellerup,

LELLO Aps,

Novo A/S,

Plesner Advokatfirma,

Realkreditrådet og

Revisionskontoret, Jens Høgsberg Kristensen.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med undtagelse af 2 henvendelser, som forventes kommenteret inden 2. behandling.

Deputationer

Endvidere har Finansrådet og Novo A/S mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 36 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindreta l i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at skattereformen afgørende sænker skatten på arbejde.

Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. og sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det hele taget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.

Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grundlag for skattepolitikken.

Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004 og »Lavere skat på arbejde« fra 2007 sænket skatten på arbejde.

Med skattereformen gennemføres så den største nedsættelse af skatten på arbejde nogen sinde.

Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til 56 pct.

Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten.

Nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.

Skattereformen er socialt afbalanceret.

Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder.

Som det fremgår af skatteministerens svar på lovforslag nr. L 195 – spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de laveste bruttoindkomster.

Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1.

I forhold til de samlede skattebetalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkomster.

Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.

Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitution samt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance i skattereformen.

Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden af skatteskalaen.

Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere.

Skattestoppet har siden 2001 sikret tryghed for danske boligejere.

Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med en fortsættelse af skattestoppet.

Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgifter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige).

Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skånsomt fra 2012 til og med 2019.

Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kan sove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel.

En kompensationsmodel, som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes af lavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone.

VKO har siden 2001 stået vagt om boligejernes situation.

Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt om natten.

Skattereformen er fuldt finansieret.

Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5 mia. kr.

Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætningsforhold mellem lavere skat og bedre velfærd.

Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser for dansk økonomi af den internationale finanskrise.

Skattereformen underfinansieres de første år.

Det betyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr.

Dermed får danskerne flere penge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidrager til øget økonomisk aktivitet.

Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt 19.000 personer.

I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var mangelen på arbejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.

Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen.

De lavere marginalskatter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges.

Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejdsmarkedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.

Skattereformen er samtidig en grøn reform.

Den lavere skat på arbejde finansieres bl.a. gennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd.

Det bidrager til at sikre ambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet.

Der tages hensyn til energitunge virksomheders konkurrenceevne, ved at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012, hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres.

Højere afgift på spildevand og ekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.

Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag.

For at fremme folkesundheden og for at finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- og chokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt.

Dermed benyttes afgifter til aktivt at fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelsproblematikken.

Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.

Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.

Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde, ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.

Samlet er skattereformen et stort aktiv for Danmark.

Med skattereformen bliver Danmark rigere.

Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise.

Den er socialt afbalanceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd.

Skattereformen fremtidssikrer det danske skattesystem.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at partierne kan støtte intentionerne i de fleste af de ændringer, der er foreslået i lovforslaget.

Partierne vil dog fremhæve, at overgangs- og ikrafttrædelsesreglerne på en række områder ikke synes tilstrækkeligt gennemarbejdet, hvilket også ses dels af det betydelige antal nye overgangsbestemmelser, der blev indsat i lovforslaget, men som ikke var med i udkastet til lovforslaget, da det blev sendt i høring, og dels det siden hen meget store antal ændringsforslag, der er stillet til lovforslaget.

Partierne kan dog ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse og vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Der er tale om et meget omfattende og teknisk kompliceret lovforslag.

Lovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 30. april 2009.

Først derefter kunne udvalgsbehandlingen påbegyndes, og det giver efter partiernes opfattelse for lidt tid til en fuldt forsvarlig behandling.

At lovforslaget også efter ministerens og administrationens opfattelse må opfattes som meget kompliceret, ses af, at der den 15. maj 2009 blev stillet ikke færre end 39 ændringsforslag, herunder adskillige, der ændrer lovforslaget ret så vidtgående.

Samtidig forholder det sig således, at der, for så vidt angår reglerne for beskatning af investeringsforeninger, fortsat føres forhandlinger mellem Skatteministeriet og InvesteringsForeningsRådet.

Baggrunden er, at de foreslåede regler, som vedrører omkring 500.000 medlemmer af investeringsforeninger, klart er utilfredsstillende.

Disse forhandlinger kan først afsluttes til efteråret, hvorefter der kan ventes fremsat yderligere ændringsforslag til bestemmelserne i L 202.

Samlet set medfører lovforslaget et varigt merprovenu på 2,7 mia. kr. om året.

Det er ikke muligt for partierne at skønne over, om dette provenuskøn er rimeligt og realistisk, idet der indgår så mange forskellige enkeltelementer i lovforslaget, som f.eks. forhøjelse af tonnageafgift, fjernelse af retten til fradrag af advokat- og revisoromkostninger, ændring af reglerne for genvundne afskrivninger, afskaffelse af selskabers adgang til godtgørelse for omkostninger ved skattesager m.v.

Fra en række virksomheder og organisationer er der fremsat stærk kritik af reglerne for indgangsværdien for aktier, der har været ejet i mere end 3 år.

Indgangsværdien fastsættes efter lovforslaget til handelsværdien pr. 1. januar 2010, hvilket kan medføre, at en virksomhed beskattes af fortjenester, den aldrig har haft.

Dette forslag er alene begrundet i et ønske om at skaffe provenu til nedsættelsen af indkomstskatten.

Partierne finder det på basis af det fremlagte materiale vanskeligt at vurdere, hvorledes forslaget vil virke i praksis.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliances medlem af udvalget tager afstand fra forslaget om indførelsen af lagerbeskatning på aktier og obligationer, som i den grad bryder med det traditionelle princip om, at man først betaler skat, når man opnår gevinst.

Det er yderst beklageligt, at man som følge af lovforslaget fremover vil skulle betale skat af gevinster, som reelt set ikke eksisterer.

At fiktive gevinster beskattes, vil uden tvivl få afgørende konsekvenser for mange danske iværksættere.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Flemming Møller

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Mike Legarth

KF

Charlotte Dyremose

KF

Anders Samuelsen

LA

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

Thomas Jensen

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

1)

I det under nr. 6 foreslåede § 4 A, stk. 3, udgår nr. 3, og i stedet indsættes

3)

mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og

4)

aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

[Værnsreglen om »omvendte juletræer« justeres]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

2)

I den under nr. 13 foreslåede § 17 A indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

Stk. 5.

Hvis den skattepligtige for et indkomstår har medregnet merafkast i den personlige indkomst efter denne bestemmelse, kan den skattepligtige i et senere indkomstår fradrage merafkast, der tilbagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af afkastfordelingen i kapital- og venturefonden, i den personlige indkomst.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

[Efterregulering af kapitalfondspartneres merafkast]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

3)

Efter nr. 38 indsættes som nyt nummer

»01.

I § 27, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Den manglende effektive udbetaling anses for tillagt den oprindelige andel på tidspunktet for investeringsforeningens årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af investeringsforeningens indkomstår.««

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

[Beskatningstidspunkt for teknisk udlodning]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

4)

I det under nr. 48 foreslåede § 36, stk. 6, 4. pkt., ændres »alene sker vederlæggelse med aktier« til: »ikke sker vederlæggelse med andet end aktier«.

[Justering af reglen om efterfølgende skattefri omstruktureringer, så det bliver muligt at foretage en skattefri lodret fusion efter en skattefri aktieombytning uden tilladelse]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

5)

I det under nr. 55 foreslåede § 43, stk. 3, ændres i 1. pkt.

»jf. dog 2.-5. pkt.« til: »jf. dog 2.-6. pkt.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 6]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

6)

I det under nr. 55 foreslåede § 43, stk. 3, indsættes som 6. pkt.

Ved fradrag af tab, der er realiseret i indkomståret 2009, anses de først realiserede tab for anvendt først.

[FIFO-princip for anvendelse af tab, der er opstået i indkomståret 2009]

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

7)

I det under nr. 5 foreslåede § 6 A, stk. 1, 5. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 2, nr. 2«.

[Frist for ophør af udlejning af erhvervsejendom]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

8)

I det under nr. 7 foreslåede § 6 A, stk. 5, indsættes som 5. pkt.

Beskattes den genanbragte fortjeneste efter 4. pkt., bortfalder nedsættelsen af anskaffelsessummen efter stk. 1, 1. pkt.

[Bortfald af nedsættelse af anskaffelsessum ved genbeskatning]

Til § 7

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

9)

Nr. 1 affattes således

1.

I § 3, stk. 1, ændres stk. 2 og 3 til: stk. 2-6

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 11]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

10)

I det under nr. 3 foreslåede § 3, stk. 3, 5. pkt., ændres »sker« til: »udløses«.

[Justeringen af tidspunktet for eventuel overgang til anvendelse af lagerprincippet]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

11)

I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

Stk. 5.

Tab på aktier, som i henhold til stk. 3 og 4 beskattes efter realisationsprincippet, fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3 og 4.

Ved tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, der har karakter af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, finder reglerne i kursgevinstlovens § 31 tilsvarende anvendelse, når fonden i henhold til stk. 3 eller 4 anvender realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.

[Fondes tab på realisationsbeskattede aktier kan kun modregnes i gevinster på realisationsbeskattede aktier, og tab på aktiebaserede finansielle kontrakter undergives kildeartsbegrænsning, når fonden anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier]

Til § 8

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

12)

Nr. 2 affattes således

2.

I § 8, stk. 8, ændres aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, til: aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3,

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 18]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

13)

I det under nr. 7 foreslåede § 15 a, stk. 1, 5. pkt., ændres »mere end« til: »mindst«.

[Rettelse af teknisk karakter]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

14)

I det under nr. 7 foreslåede § 15 a, stk. 1, 6. pkt., ændres »alene sker vederlæggelse med aktier« til: »ikke sker vederlæggelse med andet end aktier«.

[Justering af reglerne om efterfølgende skattefri omstruktureringer, så det bliver muligt at foretage en skattefri lodret fusion efter en skattefri spaltning uden tilladelse]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

15)

I det under nr. 12 foreslåede § 15 c, stk. 1, 6. pkt., ændres »alene sker vederlæggelse med aktier« til: »ikke sker vederlæggelse med andet end aktier«.

[Justering af reglerne om efterfølgende skattefri omstruktureringer, så det bliver muligt at foretage en skattefri lodret fusion efter en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse]

Til § 11

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

16)

I det under nr. 4 foreslåede § 25, stk. 5, indsættes i 1. pkt.

efter »marked«: »og på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

[Adgang til at vælge lagerprincippet for unoteret gæld i fremmed valuta]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

17)

I det under nr. 4 foreslåede § 25, stk. 5, affattes 2. pkt.

således

Valget skal træffes samlet for fordringer omfattet af § 4, fordringer, der er erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked, og gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

[Valg af lagerprincip kan ske for hver kategori af fordringerne og hver kategori af gæld]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

18)

Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer

01.

Efter § 31 indsættes

§ 31 A.

Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, der har valgt realisationsbeskatning af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, i det omfang det fremgår af stk. 2-4.

Stk. 2.

Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Stk. 3.

Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier.

Tab, der ikke kan fradrages efter 1. pkt. fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.

Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på kontrakter, der er omfattet af § 31.

[Kildeartsbegrænsning på finansielle kontrakter vedrørende realisationsbeskattede porteføljeaktier]

Til § 12

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

19)

Nr. 5 affattes således

5.

I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3 og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, til: aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3,

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 18]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

20)

I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 16 C, stk. 3, nr. 6, ændres »§ 25 og § 26, stk. 2-4 og 6« til: »§ 9, stk. 4, § 25, § 26, stk. 2-4 og 6, og § 43, stk. 3«.

[Hjemmel til fremførselsadgang for uudnyttede aktietab]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

21)

Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer

01.

I § 16 C, stk. 12, 6. pkt.

, der bliver stk. 11, 6. pkt., ændres generalforsamlingens årlige godkendelse af udbytte m.v., dog senest den 31. december i samme år til: foreningens årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af foreningens indkomstår

[Opblødning af godkendelseskrav, således at det er nok, at foreningen har godkendt udbytte]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

22)

I det under nr. 15 foreslåede § 16 I, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber.

[Det foreslås, at der ikke sker beskatning af kapitalfondspartnere, hvis partnerens aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

23)

Det under nr. 15 foreslåede § 16 I, stk. 8, affattes således

Stk. 8.

Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 6, for selskabets danske og udenlandske skatter samt skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H og selskabsskattelovens § 32.

Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.

[Det foreslås, at der gives nedslag for skatter, som den skattepligtige betaler efter den almindelige CFC-beskatningsregel]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

24)

I den under nr. 15 foreslåede § 16 I indsættes som stk. 10

Stk. 10.

Hvis den skattepligtige for et indkomstår har betalt skat af merafkast efter denne bestemmelse, kan skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang merafkastet tilbagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af afkastfordelingen i kapital- og venturefonden.

I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 9, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor skatten tilbagebetales.

[Efterregulering af kapitalfondspartneres merafkast]

Til § 13

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

25)

Efter nr. 1 indsættes som nye numre

»01.

I § 3, stk. 2, nr. 11, ændres »og« til: »,«.

02.

I § 3, stk. 2, nr. 12, indsættes efter »etableringskonto og iværksætterkonto«: », og«.

03.

I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 13

»13)

tilbagebetalt merafkast efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 5.««

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 2]

Til § 14

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

26)

Det under nr. 5 foreslåede § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., affattes således

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

[Justeringen af forudsætningerne for skattefrihed af koncernselskabsaktier]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

27)

Nr. 9 og 10 affattes således

9.

I § 2 A, stk. 5, 6. pkt., ændres aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, til: aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3,

10.

I § 2 C, stk. 4, udgår § 8, stk. 2, og, og aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, ændres til: aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3,

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 18]

Til § 15

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

28)

Nr. 1 affattes således

1.

I § 23, 1. pkt., ændres 150 kr. (i 1987-niveau) til: 300 kr. (2010-niveau)

[Rettelse af fejl]

Til § 16

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

29)

Nr. 2 affattes således

2.

I § 3 C, stk. 7, 8. pkt., ændres aktieavancebeskatningslovens § 8, 9 A til: § 9, og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 ændres til: kursgevinstlovens §§ 31, 31 A og 32

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 18]

Til § 22

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

30)

I stk. 12 indsættes som 2.

og 3. pkt.

Personer omfattet af 1. pkt. kan dog vælge i stedet at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de pågældende investeringsforeningsbeviser, såfremt der inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.

Valget har virkning fra og med indkomståret 2010, idet aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

[Adgang til at vælge realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

31)

I stk. 15 indsættes som 2.

og 3. pkt.

Personer og dødsboer omfattet af 1. pkt. kan dog vælge i stedet at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på de pågældende ikkebørsnoterede fordringer og gæld, såfremt der inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.

Valget har virkning fra og med indkomståret 2010, idet kursgevinstlovens § 42, stk. 9, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

[Adgang til at vælge realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

32)

I stk. 16 indsættes som 2.

og 3. pkt.

Selskaber m.v. omfattet af 1. pkt. kan dog vælge i stedet at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på den pågældende ikkebørsnoterede gæld, såfremt der inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.

Valget har virkning fra og med indkomståret 2010, idet kursgevinstlovens § 41, stk. 10, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

[Adgang til at vælge realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

33)

I stk. 18, 1. pkt., ændres »3. pkt.« til: »3.-5. pkt.«.

[Justering af bestemmelsen, så det bliver muligt at gennemføre efterfølgende skattefri omstruktureringer i mellemperioden uanset holdingkravet]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

34)

I stk. 18, 2. pkt., ændres »mere end« til: »mindst«, og »spaltningsdatoen« ændres til: »vedtagelsen af spaltningen«.

[Rettelser af teknisk karakter]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

35)

I stk. 18, 3. pkt., ændres »tilførselsdatoen« til: »vedtagelsen af tilførslen«.

[Rettelse af teknisk karakter]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

36)

Stk. 18, 4. pkt., affattes således

Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. og 7. pkt., § 15 a, stk. 6, 2. pkt., § 15 c, stk. 1, 6. og 7. pkt., og § 15 c, stk. 6, 2. pkt., jf. denne lovs § 8, nr. 7, 8, 12 og 13, finder anvendelse ved spaltninger og tilførsler som nævnt i 2. og 3. pkt.

[Justering af bestemmelsen, så det bliver muligt at gennemføre efterfølgende skattefri omstruktureringer i mellemperioden uanset holdingkravet]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

37)

I stk. 18 indsættes som 5. pkt.

1.-4. pkt. omfatter ikke aktier, som afstås i indkomståret 2009.

[Ved salg af vederlagsaktier modtaget ved en skattefri omstrukturering gælder kun de gældende værnsregler, hvis aktierne afstås, inden de nye regler får virkning]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

38)

Som stk. 20 indsættes

Stk. 20.

Udgifter omfattet af ligningslovens § 8 I og § 8 J, jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ville være fradragsberettigede ved etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomheden i indkomståret 2009, kan fradrages i indkomståret 2010, hvis etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden først sker i indkomståret 2010.

[Udgifter til advokat og revisor og markedsundersøgelser, der er afholdt inden 2010, kan fradrages, selv om virksomheden først etableres i 2010]

Til nr. 1

Det foreslås, at den foreslåede værnsregel mod såkaldte »omvendte juletræer« begrænses til situationer, hvor moderselskabets selskabsaktionærer er skattepligtige i Danmark.

Baggrunden for dette ændringsforslag er, at der allerede efter gældende ret (regler, som videreføres med lovforslagets § 14, nr. 5) findes et værn i de tilfælde, hvor udbytterne udloddes til udenlandske selskaber, som ikke er udbyttets retmæssige ejer (beneficial owner).

Forslaget i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, om at anse aktierne for direkte ejet af selskaber, der er aktionær i det udbyttemodtagende udenlandske selskab, er derfor ikke nødvendigt.

Der skal efter gældende ret og lovforslaget alene ske fritagelse for kildebeskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, når beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datter­selskabs­direktivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Der skal med andre ord ske kildebeskatning, når denne beskatning ikke er afskåret efter direktivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Ændringsforslaget medfører, at det sidste eksempel (eksempel C) i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 6, ikke er relevant for aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.

Herudover foreslås det, at bestemmelsen i § 4 A, stk. 3, præciseres, således at det fremgår, at bedømmelsen foretages for hvert enkelt datterselskab af mellemholdingselskabet, hvis mellemholdingselskabet ejer flere datterselskaber.

Eksempel

Et mellemholdingselskab ejer 40 pct. af aktierne i driftsselskab (D1) og 18 pct. af aktierne i driftsselskabet (D2).

Mellemholdingselskabet har to selskabsaktionærer, der ejer 50 pct. hver.

Aktierne i D1 skal ikke anses for ejet direkte af de to selskabsaktionærer, idet de begge ejer mere end 10 pct. af aktierne i D1.

Derimod skal aktierne i D2 anses for ejet direkte af de to selskabsaktionærer, idet de ved direkte ejerskab kun ville eje 9 pct. af aktierne i D2.

Det kan bemærkes, at bestemmelsen vil finde anvendelse, selv om mellemholdingselskabet udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D1, når der ikke udøves reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D2.

Det skal endvidere bemærkes, at mellemholdingselskabets egne aktier anses for ejet indirekte af dets aktionærer.

Eksempel

Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i driftsselskab D og 5 pct. af egne aktier.

MH ejes bl.a. af selskab A, der ejer 49 pct. af den samlede aktiekapital i MH.

De øvrige aktionærer er fysiske personer.

Selskabet A ejer direkte 49 pct. af aktierne i MH og indirekte (49 pct. af 5) 2,45 pct. af aktierne i MH, dvs. i alt 51,45 pct.

Værnsreglen finder således anvendelse, og A anses for at eje 5,145 pct. af aktierne i D direkte.

Endelig forslås en ny fjerde betingelse, hvorefter værnsreglen ikke finder anvendelse, hvis aktierne i mellemholdingselskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Til nr. 2, 24 og 25

I lovforslaget foreslås det, at kapitalfondspartnere beskattes af deres merafkast som personlig indkomst.

Merafkastet beskattes på det tidspunkt, hvor kapitalfondspartneren endelig erhverver ret til merafkastet.

Hvornår der opnås endelig ret til merafkastet, afgøres ud fra de almindelige rets­erhvervelsesprincipper.

Kapital- og venturefonde vil ofte være kommanditselskaber, der skattemæssigt behandles på samme måde som interessentskaber.

Højesteret har i SKM2003.389.HR taget stilling til retserhvervelsen i interessentskaber

»Pligten til at betale skat af et interessentskabs overskud påhviler interessenterne direkte, og interessenterne er derfor som udgangspunkt skattepligtige af deres andele i interessentskabets overskud i det år, interessentskabet erhverver endelig ret til de indtægter, der er grundlag for overskuddet.

Beskatningen hos interessenterne udskydes ikke, selv om overskuddet som led i en sædvanlig regnskabsprocedure – først bliver opgjort, fordelt og udbetalt til interessenterne efter udgangen af indkomståret.

Overskudsfordelingen i interessentskabet X var tilrettelagt således, at en del blev fordelt på grundlag af faste objektive kriterier og en anden del som »individuelle vederlag« på grundlag af skønsprægede kriterier efter en konkret udmøntning, der blev besluttet af interessenterne hvert år efter udgangen af indkomståret.

Det forhold, at en del af overskuddet på denne måde blev fordelt ved beslutning efter udgangen af indkomståret, kan ikke medføre, at interessenternes skattepligt af denne del af overskuddet udskydes.«

Udgangspunktet vil således klart være, at deltagerne i kommanditselskabet (kapitalfonden) anses for at afstå aktierne på det tidspunkt, hvor kapitalfonden afstår aktierne, samt at deltagerne beskattes af aktieafståelsen på dette tidspunkt.

Hvis kapitalfonden er opbygget således, at der opgøres merafkast på baggrund af de enkelte salg, vil de øvrige investorer ofte have krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt mer­afkast.

Der kan f.eks. være udbetalt for meget merafkast, hvis de succesfulde investeringer realiseres først og de sidste investeringer reducerer investorernes samlede afkast.

Dette vil medføre, at der sker beskatning af merafkast, som kapitalfondspartneren reelt ikke får lov til at beholde.

Dette forekommer ikke rimeligt.

Det foreslås derfor, at der sker en efterregulering af merafkastbeskatningen, hvis der i kapitalfonden sker en efterregulering af merafkastet.

Det foreslås derfor, at kapitalfondspartneren, der investerer i personligt regi, vil kunne fradrage det tilbagebetalte merafkast i den personlige indkomst i det indkomstår, hvor tilbagebetalingen sker.

Hvis kapitalfondspartneren investerer via et selskab, er det nødvendigt at efter­regule­ringsmekanismen er anderledes, idet der i ligningslovens § 16 I gives credit for den skat, der betales af selskabet.

Det er derfor ikke sikkert, at medregningen af merafkastet har udløst beskatning af kapitalfondspartneren.

Efterreguleringen bør derfor foretages som en tilbagebetaling af den betalte skat.

Efterreguleringsmekanismen svarer til princippet i den almindelige CFC-beskatning, for så vidt angår periodeforskydninger mellem dansk og udenlandsk beskatning, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 14.

Til nr. 3

Det foreslås, at der fastsættes et seneste tidspunkt for medregning af minimumsudlodninger i den skattepligtige almindelige indkomst.

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 407 af 1. juni 2005 om investeringsforeninger og hedgeforeninger indførte man en adgang for udbytteudloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, til helt eller delvis at undlade at foretage minimumsudlodningen – en såkaldt teknisk udlodning.

Selv om den tekniske udlodning ikke indebærer en udbetaling til bevisholderen, beskattes bevisholderen af den tekniske udlodning mod en forhøjelse af bevisholderens anskaffelsessum, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og aktieavancebeskatningslovens § 27.

Skattepligten i forbindelse med udbyttebetalinger indtræder på retserhvervelsestidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor modtageren erhverver endelig ret til udbyttebetalingen.

Denne retserhvervelse sker typisk i forbindelse med generalforsamlingens godkendelse af årsregnskabet.

Hvor en investeringsforening ikke udbetaler udbytte helt eller delvis, forbliver midlerne i investeringsforeningen, og der erhverves ikke ret til udbyttet.

For at finde et skæringspunkt, hvorefter den skattemæssige retsstilling kan afgøres objektivt, f.eks. i forbindelse med køb og salg af investeringsbeviset, er det derfor nødvendigt at fastsætte et beskatningstidspunkt.

Det foreslås, at det tillæg til anskaffelsessummen, der foretages i forbindelse med den tekniske udlodning, sker på tidspunktet for investeringsforeningens årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløb af investeringsforeningens indkomstår.

Beskatningstidspunktet ved en delvis teknisk udlodning, dvs. at der faktisk udbetales udbytte, er således sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet for det faktisk udbetalte udbytte.

Beskatningstidspunktet foreslås som senest 6 måneder efter udløbet af investeringsforeningens indkomstår, da denne periode findes at være tilstrækkelig for investeringsforeningen til at få formalia på plads.

Til nr. 4, 14 og 15

Efter lovforslaget vil der gælde et holdingkrav i tilfælde, hvor en skattefri aktieombytning, en skattefri spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver gennemføres uden tilladelse fra SKAT.

Holdingkravet indebærer, at det er en betingelse for skattefriheden, at aktierne i det erhvervede selskab (ved skattefri aktieombytning), i de deltagende selskaber (ved skattefri spaltning) og i det modtagende selskab (ved skattefri tilførsel af aktiver) ikke afstås inden for en periode på 3 år fra tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende omstrukturering.

For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefrie omstruktureringer kan de pågældende aktier dog i den nævnte periode afstås i forbindelse med en efterfølgende skattefri omstrukturering.

Det er dog en betingelse herfor, at der ved den efterfølgende omstrukturering alene sker vederlæggelse med aktier, jf. forslaget til bestemmelserne i henholdsvis aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 4. pkt. (skattefri aktieombytning uden tilladelse), og fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. pkt. (skattefri spaltning uden tilladelse), og § 15 c, stk. 1, 6. pkt. (skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse).

I tilfælde, hvor der gennemføres en skattefri lodret fusion, sker der imidlertid ikke vederlæggelse med aktier.

Med ændringsforslaget præciseres det, at det også er muligt at gennemføre en efterfølgende skattefri lodret fusion efter en skattefri aktieombytning, en skattefri spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse, hvis der slet ikke sker vederlæggelse.

Til nr. 5 og 6

Den foreslåede regel i aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 3, giver mulighed for, at uudnyttede kildeartsbegrænsede aktietab fra indkomstårene 2002-2009 kan modregnes i gevinster på porteføljeaktier i indkomstårene 2010 og senere.

Der gælder dog visse begrænsninger for aktietab, der er realiseret efter den 22. april 2009.

Således kan aktietab vedrørende datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier, koncerninterne konvertible obligationer og egne aktier realiseret efter dette tidspunkt ikke anvendes til modregning i indkomståret 2010.

Endvidere kan tab på »unoterede« aktier, der er realiseret efter den 22. april 2009 kun modregnes i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier, hvis den skattepligtige anvender realisationsprincippet.

Som følge heraf er det nødvendigt med en prioriteringsregel for de aktietab, der i indkomståret 2009 er opstået før den 22. april 2009, og de aktietab, der er opstået den 22. april 2009 eller senere.

Med ændringsforslaget foreslås et FIFO-princip for anvendelse af tab, der er opstået i indkomståret 2009.

Det vil sige, at de først realiserede tab anses for modregnet først.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Eksempel

Et selskab med kalenderårsregnskab realiserer følgende gevinster og tab i 2009

1. april 2009

Tab på porteføljeaktier 100

1. maj 2009

Tab på datterselskabsaktier 100

1. juni 2009

Gevinst på porteføljeaktier 75

1. juli 2009

Gevinst på datterselskabsaktier 75

Samlet set er der i indkomståret 2009 et uudnyttet tab på 50.

Dette uudnyttede tab kan ikke anvendes til modregning i gevinster i indkomståret 2010 eller senere, da det i henhold til forslaget er tab på datterselskabsaktier, der er realiseret efter den 22. april 2009.

Havde tabet på porteføljeaktierne været realiseret efter tabet på datterselskabsaktierne, ville det uudnyttede tab på 50 kunne modregnes i gevinster i indkomståret 2010 eller senere.

Til nr. 7

Det foreslås, at en erhvervet erhvervsejendom ikke anses for udlejet, selv om den er udlejet på tidspunktet for erhvervelsen, hvis udlejningen er ophørt inden udløbet af fristerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2.

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, fremgår, at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted, kan begære reglen anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse, eller, hvis erhvervelsen har fundet sted i det forudgående år, ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

Udlejningen af erhvervsejendommen skal således være ophørt, inden rettidig selvangivelse indgives.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres, at det er fristen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, der finder anvendelse.

Til nr. 8

Det foreslås at tydeliggøre, at hvis den genanbragte fortjeneste beskattes, bortfalder nedsættelsen af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 9 og 11

I henhold til de foreslåede regler i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 7, nr. 3, anvender fonde under visse betingelser realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på alle porteføljeaktier – uanset om aktierne er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Det foreslås, at det præciseres, at tab på sådanne realisationsbeskattede aktier behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3 og 4.

Herefter behandles tab på aktier, der beskattes efter realisationsprincippet, på samme måde for fonde som for selskaber.

Det vil sige, at eventuelle tab kan fradrages i gevinster på andre realisationsbeskattede aktier, men at fonden ikke har mulighed for at fradrage tabet i anden skattepligtig indkomst.

Fonde kan kun fradrage tab på aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gevinst og tab på de pågældende aktier opgøres efter lagerprincippet.

Det bemærkes, at reglen i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 2, der giver mulighed for at fradrage den del af et underskud i fondens skattepligtige indkomst, der udgøres af nettotab efter aktieavancebeskatningsloven, således kun har betydning for tab på aktier, som beskattes efter lagerprincippet.

Det foreslås endvidere, at der indføres en fradragsbegrænsning for tab på visse finansielle kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier.

Kildeartsbegrænsningen omfatter tab på kontrakter, der omhandler aktier, som har karakter af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9.

Der indtræder dog kun kildeartsbegrænsning, hvis fonden har valgt at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier.

Begrænsningen af tabsfradraget skal ske efter de samme regler, som dem, der finder anvendelse i forhold til finansielle kontrakter, der vedrører datterselskabs- eller koncernselskabsaktier eller egne aktier.

Reglerne i kursgevinstlovens § 31 finder således tilsvarende anvendelse.

At kursgevinstlovens § 31 finder tilsvarende anvendelse, indebærer samtidig, at hvor der andre steder i lovgivningen er henvist til kursgevinstlovens § 31, så omfatter henvisningen også den foreslåede regel i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 5.

Til nr. 10

I henhold til den foreslåede bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 5. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 3, skal fonden anvende lagerprincippet på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet fra og med det indkomstår, hvor der sker beskatning efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 6 eller 8, af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere.

Beskatning efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 6 eller 8, sker imidlertid i det indkomstår, hvor hensættelsen er foretaget.

Det vil betyde, at lagerprincippet indføres med virkning for en række forudgående indkomstår, som så skal genoptages.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt.

Det foreslås på den baggrund, at overgangen til anvendelse af lagerprincippet i stedet sker fra og med det indkomstår, hvori beskatningen af det ubenyttede hensættelsesbeløb udløses.

Det vil sige, at lagerprincippet skal anvendes fra og med det indkomstår, hvori hensættelsen senest skal være benyttet (men ikke bliver det).

Til nr. 12, 19, 27 og 29

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringsforslaget under nr. 18.

Til nr. 13

Der er tale om en rettelse af teknisk karakter, så afgrænsningen af holdingkravet ved skattefri spaltning, der gennemføres uden tilladelse fra SKAT, følger den foreslåede definition af datterselskabsaktier i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 16

Det foreslås, at selskaber kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Vælges lagerprincippet, omfatter dette såvel gevinst og tab på gælden som sådan som gevinst og tab som følge af valutakursændringer.

Til nr. 17

Der foreslås en opblødning i kravet til, hvor meget der skal indgå, når et selskab ønsker at anvende lagerprincippet på fordringer eller gæld som nævnt i kursgevinstlovens § 25, stk. 5, 1. pkt.

Med den formulering, der indgår i det fremsatte lovforslag, er kravet, at lagerprincippet i givet fald skal anvendes for alle selskabets fordringer, der ikke i forvejen er undergivet lagerbeskatning, henholdsvis al gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Det foreslås, at fordringerne inddeles i tre kategorier henholdsvis koncerninterne fordringer, vederlagsfordringer og en restgruppe i form af øvrige fordringer.

Sidstnævnte kategori er medtaget for en sikkerheds skyld.

Lagerprincippet kan vælges særskilt for hver kategori, for de to af kategorierne eller for alle tre kategorier samlet.

For hver kategori skal valget omfatte alle fordringer, der indgår i den pågældende kategori.

Tilsvarende foreslås, at gælden inddeles i to kategorier, henholdsvis gæld optaget til handel på et reguleret marked og gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Lagerprincippet kan vælges for hver af de to kategorier eller for begge kategorier.

For hver kategori skal valget omfatte al gæld, der indgår i den pågældende kategori.

Til nr. 18

Kursgevinstlovens § 31 indeholder regler om tabsfradragsbegrænsning for selskabers tab på finansielle kontrakter, der vedrører aktier.

I lovforslaget er det foreslået, at adgangen til fradrag for tab begrænses, når kontrakten vedrører aktier, som for udsteder, erhverver eller et selskab, der er koncernforbundet med udsteder eller erhverver, har karakter af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller egne aktier.

Baggrunden for den begrænsede fradragsret er et ønske om at undgå de muligheder for skattearbitrage, som ville kunne opstå ved samspillet mellem reglerne om finansielle kontrakter og aktieavancebeskatningslovens regler om skattefrihed af gevinst ved salg af datterselskabsaktier m.v.

Der kan imidlertid også være visse muligheder for skattearbitrage ved samspillet mellem lagerbeskatningen af finansielle kontrakter og realisationsbeskatning af porteføljeaktier.

Der foreslås derfor en ny bestemmelse i kursgevinstlovens § 31 A, således at adgangen til fradrag også begrænses, når kontrakten vedrører aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet.

Tabsfradragsbegrænsningen indtræder dog kun, hvis den skattepligtige anvender realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier.

Den foreslåede bestemmelse afviger fra kursgevinstlovens § 31, ved at tab på kontrakten vil kunne fradrages i skattepligtige aktiegevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier.

Det foreslåede stk. 3 indeholder en prioriteringsrækkefølge, således at tab primært skal fradrages i nettogevinster på andre aktiebaserede kontrakter.

Hvis der herefter er et uudnyttet tab, kan det fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier.

Derimod foreslås det ikke, at tab på realisations­beskattede aktier kan fradrages i de lagerbeskattede gevinster på kontrakterne, idet den skattepligtige kan vælge kun (eller overvejende) at realisere tabene og ikke gevinsterne på porteføljeaktierne.

Ved det foreslåede stk. 4 angives, at reglerne i kursgevinstlovens § 31 går forud for reglerne i kursgevinstlovens § 31 A.

Til nr. 20

Det foreslås, at der indsættes hjemmel til at fremføre uudnyttede realiserede tab på aktier til fradrag ved opgørelse af senere års minimumsudlodninger.

Ved opgørelse af de udloddende investeringsforeningers minimumsudlodning skal medregnes realiserede nettogevinster på aktier, der er afstået efter en ejertid på mindre end 3 år.

Er der realiseret et nettotab på sådanne aktier, kan dette overskydende tab fremføres til fradrag i senere års aktiegevinster ved opgørelse af minimumsudlodning.

Hjemmelen til denne fremførsel lå i den henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 8, som i dag er indeholdt i ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 6.

Ved den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 6, hvorefter alle realiserede nettogevinster på aktier skal indgå i minimumsudlodningen, er fremførselsadgangen for uudnyttede realiserede tab på aktier ikke videreført.

Det har imidlertid ikke været hensigten at afskære muligheden for at fremføre uudnyttede realiserede aktietab.

Med den indsatte henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 3, sikres adgang til at fremføre uudnyttede aktietab fra indkomstårene 2002-2009.

Aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 3, indeholder en henvisning til den nugældende § 8, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven.

Med den indsatte henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, sikres adgang til at fremføre uudnyttede aktietab, der vedrører indkomståret 2010 eller senere indkomstår.

For begge kategorier af uudnyttede aktietab gælder, at tab kun kan fremføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår.

Til nr. 21

Det foreslås, at henvisningen til generalforsamlingen i ligningslovens § 16 C, stk. 12, ændres således, at der i stedet henvises til investeringsforeningens årlige godkendelse af regnskabet.

Udenlandske investeringsforeninger afholder ikke nødvendigvis generalforsamling.

Hvad enten der afholdes generalforsamling eller ej, skal det naturligvis være muligt at overholde de formelle krav og frister, der stilles i forbindelse med investeringsforeningers oplysningsforpligtelser m.v.

Den 2-måneders-frist, der gælder for indsendelse af oplysninger om størrelsen af minimumsudlodningen m.v., jf. ligningslovens § 16 C, stk. 12, løber således fra tidspunktet for investeringsforeningens godkendelse af regnskabet.

For en investeringsforening, der faktisk afholder generalforsamling, sker denne godkendelse på generalforsamlingen.

Derudover foreslås en maksimeret frist på 6 måneder til indsendelse.

Denne skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 4, hvortil der henvises i øvrigt.

I henhold til ligningslovens § 16 C, stk. 12 og 15, har skatteministeren fastsat nærmere regler om oplysningspligten og den fornødne dokumentation, jf. bekendtgørelse nr. 432 af 3. maj 2006.

Denne bekendtgørelse vil blive ændret som følge af lovændringen.

Til nr. 22

Det foreslås, at der ikke sker beskatning af kapitalfondspartnere efter ligningslovens § 16 I, hvis partnerens aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Til nr. 23

Det foreslås, at der tillige gives nedslag for skatter, som den skattepligtige (eller dennes selskab) måtte betale efter de almindelige CFC-beskatningsregler i ligningslovens § 16 H og selskabsskattelovens § 32, hvis den skattepligtige måtte blive omfattet af både ligningslovens § 16 I og almindelig CFC-beskatning.

Til nr. 26

Det foreslås, at det er en forudsætning for skattefrihed af koncernselskabsaktieudbytter, at udbyttemodtageren er et koncernselskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS.

Desuden er det en forudsætning, at udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Opfyldes forudsætningen ikke, skal der indeholdes kildeskat ved udlodningen.

Til nr. 28

Der er tale om en rettelse af en fejl.

Til nr. 30-32

Lovforslagets § 22, stk. 12, 15 og 16, indeholder særlige overgangsregler i forhold til visse investeringsforeningsbeviser og ikkebørsnoterede fordringer og gæld i fremmed valuta, som under de gældende regler beskattes efter lagerprincippet – obligatorisk eller efter valg – men hvor kravet henholdsvis valgmuligheden udgår som følge af de foreslåede ændringer i affattelsen af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 4, og kursgevinstlovens § 25, stk. 2.

Overgangsreglerne er udformet således, at anvendelse af lagerprincippet opretholdes for investeringsforeningsbeviser og ikkebørsnoterede fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget inden udløbet af indkomståret 2009.

Det foreslås, at skattepligtige, der er omfattet af disse overgangsregler, får mulighed for at vælge i stedet at anvende realisationsprincippet i forhold til de omhandlede beviser, fordringer og gæld.

I givet fald skal valget træffes inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010, idet der skal gives SKAT meddelelse herom inden udløbet af denne frist.

Valget får virkning fra og med indkomståret 2010.

Til nr. 33 og 36

Lovforslagets § 22, stk. 18, indeholder en særlig overgangsregel for omstruktureringer uden tilladelse fra SKAT, der gennemføres efter lovforslagets fremsættelse, men inden indkomståret 2010 er påbegyndt (mellemperioden).

I disse tilfælde vil de særlige mekanismer (fastsættelse af anskaffelsessum og -tidspunkt og udbyttebegrænsning), som i de gældende regler skal forhindre, at aktier, der modtages som vederlag ved omstruktureringen, afhændes kort tid efter denne, kun gælde, indtil indkomståret 2010 påbegyndes.

Overgangsreglen bestemmer derfor, at skattefriheden for omstruktureringer, der vedtages den 22. april 2009 eller senere, er betinget af, at vederlagsaktierne ikke afstås i en periode på 3 år efter omstruktureringen (holdingkravet) – på samme måde, som det vil være tilfældet ved omstruktureringer, der gennemføres, når de nye regler finder anvendelse.

Ved ændringsforslaget præciseres det, at der også efter en skattefri omstrukturering, der gennemføres i mellemperioden, under visse betingelser vil kunne foretages efterfølgende skattefri omstruktureringer, uden at dette vil være i strid med holdingkravet.

Ved sådanne efterfølgende omstruktureringer vil holdingkravet blive videreført på samme måde som for omstruktureringer, der gennemføres, når de nye regler finder anvendelse.

Til nr. 34 og 35

Der er tale om rettelser af teknisk karakter.

Til nr. 37

Lovforslagets § 22, stk. 18, indeholder en særlig overgangsregel for omstruktureringer uden tilladelse fra SKAT, der gennemføres efter lovforslagets fremsættelse, men inden indkomståret 2010 er påbegyndt.

I disse tilfælde vil de særlige mekanismer (fastsættelse af anskaffelsessum og -tidspunkt og udbyttebegrænsning), som i de gældende regler skal forhindre, at aktier, der modtages som vederlag ved omstruktureringen, afhændes kort tid efter denne, kun gælde, indtil indkomståret 2010 påbegyndes.

Overgangsreglen bestemmer derfor, at skattefriheden for omstruktureringer, der vedtages den 22. april 2009 eller senere, er betinget af, at vederlagsaktierne ikke afstås i en periode på 3 år efter omstruktureringen – på samme måde, som det vil være tilfældet ved omstruktureringer, der gennemføres, når de nye regler finder anvendelse.

Formålet med overgangsreglen har imidlertid ikke været at forhindre et skattepligtigt salg af vederlagsaktierne, inden de nye regler træder i kraft.

Indtil dette tidspunkt finder de gældende værnsregler fortsat anvendelse.

Overgangsreglen indebærer således et dobbelt værn ved afståelser i overgangsperioden, således at både afståelsen og omstruktureringen bliver skattepligtige ved afståelsen.

Det foreslås på den baggrund, at den ovennævnte værnsregel ikke finder anvendelse, hvis vederlagsaktierne afstås i indkomståret 2009.

Det indebærer, at skattefriheden for omstruktureringen kan bevares, selv om der afstås vederlagsaktier i indkomståret 2009.

Vederlagsaktierne vil kun være omfattet af de gældende regler om fastsættelse af anskaffelsessum og -tidspunkt og udbyttebegrænsning.

Afstås aktierne i stedet i indkomståret 2010, bliver omstruktureringen skattepligtig, mens aktieafståelsen alt andet lige ikke udløser aktieavancebeskatning.

Til nr. 38

Ved lovforslagets § 12, nr. 2 og 3, foreslås reglerne i ligningslovens § 8 I og § 8 J om fradrag for udgifter til markedsundersøgelser og til advokat og revisor ved etablering og udvidelse af erhvervsvirksomhed ophævet.

Efter de omhandlede bestemmelser kan de omtalte udgifter tidligst fradrages i det indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen finder sted.

Ophævelsen sker med virkning fra og med indkomståret 2010, jf. lovforslagets § 22, stk. 2, 1. pkt.

Det indebærer, at hvis de omhandlede udgifter afholdes i 2009 – dvs. mens bestemmelserne har virkning – men etablering først finder sted i 2010, vil omkostningerne ikke være fradragsberettigede.

Det foreslås, at der skal være fradrag for de udgifter, som er afholdt inden indkomståret 2010, men hvor etableringen eller udvidelsen af den erhvervsvirksomhed, som udgifterne vedrører, først finder sted i indkomståret 2010.

Udgifterne fradrages i givet fald i indkomståret 2010, hvor etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden finder sted.

Derved undgås, at den erhvervsdrivende tvinges til at forcere etableringen eller udvidelsen af virksomheden, så den finder sted i 2009.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 202

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse vedrørende høringssvar

2

Høringsskema og supplerende høringssvar, fra skatteministeren

3

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslaget

4

Henvendelse af 27/4-09 fra InvesteringsForeningsRådet

5

Henvendelse af 27/4-09 fra Plesner Advokatfirma

6

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

7

Henvendelse af 30/4-09 fra Finansrådet

8

Henvendelse af 29/4-09 fra Dansk Erhverv, Advokatsamfundet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Danske Advokater

9

Henvendelse af 1/5-09 fra Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA)

10

Supplerende bemærkninger til høringssvar fra Skatterevisorforeningen, fra skatteministeren

11

Henvendelse af 5/5-09 fra DI

12

Henvendelse af 5/5-09 fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

13

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 29/4-09 fra Finansrådet

14

Henvendelse af 6/5-09 fra LELLO Aps

15

Henvendelse af 6/5-09 fra Novo A/S

16

Henvendelse af 6/5-09 fra Realkreditrådet

17

Materiale udleveret af Finansrådet

18

Henvendelse af 7/5-09 fra Erik Ray Larsen, Hellerup

19

Henvendelse af 11/5-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

20

Henvendelse af 9/5-09 fra Revisionskontoret, Jens Høgsberg Kristensen

21

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 6/5-09 fra Novo A/S

22

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 6/5-09 fra Realkreditrådet

23

Materiale udleveret af Novo A/S

24

1. udkast til betænkning

25

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 6/5-09 fra LELLO ApS

26

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

27

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra DI

28

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/4-09 fra Plesner Advokatfirma

29

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/4-09 fra InvesteringsForeningsRådet

30

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 6/5-09 fra Erik Ray Larsen, Hellerup

31

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 29/4-09 fra Dansk Erhverv, Advokatsamfundet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Danske Advokater

32

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 9/5-09 fra Revisionskontoret, Jens Høgsberg Kristensen

33

Henvendelse af 14/5-09 fra Jens Høgsberg Kristensen, statsautoriseret revisor

34

Henvendelse af 14/5-09 fra agroSkat as

35

Henvendelse af 13/5-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

36

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 14/5-09 fra statsautoriseret revisor Jens Høgsberg Kristensen

37

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 1/5-09 fra Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA)

38

Henvendelse af 15/5-09 fra Jens Høgsberg Kristensen, statsautoriseret revisor

39

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 13/5-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

40

Ændringsforslag, fra skatteministeren

41

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

42

Henvendelse af 15/5-09 fra Finansrådet

43

2. udkast til betænkning

44

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 14/5-09 fra agroSkat as

45

Henvendelse af 18/5-09 fra Formuepleje A/S

46

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/5-09 fra Finansrådet

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 202

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren kan bekræfte, at der efter den foreslåede overgangsregel om indførelse af lagerbeskatning for børsnoterede aktier vil ske beskatning af fiktivt opgjorte avancer, jf. følgende eksempel, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvad forskellen på »porteføljeaktier« og »næringsaktier« er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvorfor bestemmelsen i § 1, nr. 33, i det udsendte høringsforslag, om at »Er aktierne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af aktiernes andel af selskabets indre værdi efter pkt. 1., hvis de forskellige rettigheder har betydning for disse værdier.« er udgået, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om at oplyse, hvad konsekvensen for opgørelsen af gevinster og tab på aktier er som følge af ændringen af § 1, nr. 33, fra formuleringen i det udsendte høringsforslag til lovforslagets formulering, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvad konsekvensen ville være af en udfasning hurtigere end 8 år i henhold til lovforslagets § 14, nr. 19, for henholdsvis selskaber og det oppebårne skatteprovenu, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvordan det merafkast opgøres, som kapitalfondspartnere oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, og som skal gøres til personlig indkomst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvad de provenumæssige virkninger vil være af, at satserne i tonnageskatteordningen fremover reguleres i overensstemmelse med personskattelovens § 20, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om en redegørelse for OECD’s modeloverenskomst (som kommer i 2010), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Tilbagetaget

10

Spm., om at der i lovforslaget arbejdes med et »holdningskrav« på 3 år, f.eks. i forslaget til ny stk. 6 i aktieavancebeskatningslovens § 36. På baggrund heraf ønskes det oplyst, i hvilke tilfælde aktieavancebeskatningsloven vil indeholde denne regel, hvis loven ændres som foreslået, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om at oplyse, hvad provenuet fra tonnageskatten har været de sidste 10 år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvor stor en andel af de rederivirksomheder, der har mulighed for at bruge den frivillige tonnagebeskatningsordning, der benytter ordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af Finansrådet under foretræde for Skatteudvalget den 7/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvorfor regeringen har opgivet gennemførelse af Skattekommissionens forslag om beskatning efter EBL af erstatning for ekspropriation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om nærmere at begrunde ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 22, stk. 7, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om at bekræfte, at SKAT i en række revisionssager med store forhøjelser netop i april måned har udsendt agterskrivelser for indkomståret 2005 af hensyn til gældende ligningsfrister, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om at bekræfte, at lovforslaget opfordrer selskaber, der har modtaget agterskrivelser i april 2009, til at undlade at fremsende indsigelser, men afvente afgørelse i maj måned 2009, hvorefter selskabet kan indbringe sagen for Landsskatteretten inden nærværende lovs ikrafttræden og herefter modtage omkostningsgodtgørelse efter de hidtidige regler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om at bekræfte, at den foreslåede ikrafttrædelsesregel i lovforslagets § 22, stk. 7, betyder, at selskaber, der har modtaget afgørelser fra SKAT i april og maj måned 2009, med fordel kan indsende en foreløbig klage til Landsskatteretten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvor mange sager der indbringes årligt for Landsskatteretten af selskaber m.v., der bliver omfattet af lovforslagets § 15, nr. 7 og 8, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om at oplyse, om den i L 202 – bilag 10 (Supplerende bemærkninger til høringssvar fra Skatterevisorforeningen) anførte nye praksis først gælder fra lovforslagets vedtagelse eller allerede er gældende på nuværende tidspunkt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om den i L 202 – bilag 10 (Supplerende bemærkninger til høringssvar fra Skatterevisorforeningen) anførte nye praksis vil blive udmeldt til virksomhederne gennem et Styresignal fra SKAT, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren ikke finder det uheldigt, at en række af de overgangsregler, der nu er foreslået i lovforslagets § 22, ikke har været i høring, men først er indføjet i det nu fremsatte lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om at redegøre for overgangsreglerne i lovforslagets § 22, stk. 16, når overgangsreglen kun gælder de aktiver eller gæld, der er stiftet inden udløbet af indkomståret 2009, når der føres en løbende konto for de enkelte debitorer og gældsposter i fremmed valuta, eller debitor- og kreditorbogholderiet føres i fremmed mønt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om at bekræfte, at der fortsat ved salg af en erhvervsejendom, der har været brugt af ejeren, efter salget kan genanbringes den skattepligtige avance efter EBL fra salget i anskaffelsessummen for en svensk skov, selv om denne drives ved hjælp af en skoventreprenør og ikke vil medføre skovning de næste mange år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om det ikke var rimeligt, at reglerne om genanbringelse af avance efter reglerne i EBL § 6 A var udformet således, at genanbringelse i en udenlandsk skov kun gjaldt fortjeneste fra salg af en skov, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om at uddybe, hvad der forstås ved »fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser« i lovforslagets § 11, nr. 4 (forslag til ny § 25, stk. 4), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om at bekræfte, at der ved opgørelse af indgangsværdier efter lovforslagets § 22, stk. 9, for porteføljeaktier anskaffet mindre end 3 år før påbegyndelsen af indkomståret 2010 bruges gennemsnitsmetoden, således at den skattemæssige anskaffelsessum for aktier anskaffet mindre end 3 år før 2010 er påvirket af anskaffelsessummen for aktier ejet mere end 3 år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om at bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets § 22, stk. 9, for porteføljeaktier virker således på grund af gennemsnitsreglen m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om at bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets § 22, stk. 9, for porteføljeaktier virker således på grund af gennemsnitsreglen m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om at begrunde, hvorfor betingelsen om balanceproportionalitet i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt., opretholdes for spaltning uden tilladelse fra SKAT, når der indføjes 3 års ejertidskrav i lovforslagets § 8, nr. 7, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om nærmere at redegøre for betydningen af ikrafttrædelsesreglerne om ophævelsen af ABL § 36 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 49, for den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne i det erhvervede selskab, og om denne også efter 2010 skal opgøres efter reglen i den nuværende ABL § 36 A, stk. 5, efter at ABL § 35 A er ophævet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om nærmere at belyse konsekvenserne af den foreslåede bestemmelse i ABL § 33 A, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 45. Herunder bedes oplyst, hvornår der sker skattemæssig statusskift ved skattefri fusion: på fusionsdagen eller den dag, hvor fusionen vedtages, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om i fortsættelse af kommentaren til Finansrådets henvendelse, jf. L 202 – bilag 13, at bekræfte, at de nye regler for beskatning af porteføljeaktier og dermed for bankers anlægsaktier i form af aktier i bankernes »forsyningsselskaber« vil gøre konsolidering af banksektoren vanskeligere, m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, hvad der taler imod at lade alle aktier i fælles selskaber og institutter være porteføljeaktier, jf. flere henvendelser fra finanssektoren, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, at flere henvendelser til udvalget, jf. bl.a. L 202 – bilag 14, giver udtryk for, at der bør indføres valgfrihed for anskaffelsesværdien af aktier, således at skatteyderen kan vælge mellem anskaffelsesværdien og værdien pr. 1. januar 2010, og hvad provenutabet ville være ved en sådan mulighed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af Novo A/S under foretræde for Skatteudvalget den 13/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpå