Legislator Case Law & Legislation
200814L00950 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love\n(Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag,dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2008 199 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

(Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag,dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

BTL L#LOKDOK32 2008 199 Valid

1.

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 29. april 2009.

Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 218.

Den 3., 17. og 22. april 2009 sendte skatteministeren indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Centralforeningen for Stampersonel,

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte (KTO),

Dansk IT,

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,

Dansk Transport og Logistik (DTL),

DI,

DSV A/S, Rockwool International A/S og Novozymes A/S,

Eversheds Advokataktieselskab,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

KL,

Landsforeningen af Menighedråd,

Plesner Advokatfirma,

Rejsearbejdere.dk og

TEKNIQ Installatørernes organisation.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med undtagelse af 5 henvendelser, der forventes kommenteret inden 2. behandling.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Dansk IT,

Dansk Transport og Logistik (DTL) og

Rejsearbejdere.dk.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at skattereformen afgørende sænker skatten på arbejde.

Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. og sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det hele taget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.

Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grundlag for skattepolitikken.

Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004 og »Lavere skat på arbejde« fra 2007 sænket skatten på arbejde.

Med skattereformen gennemføres så den største nedsættelse af skatten på arbejde nogen sinde.

Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til 56 pct.

Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten.

Nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.

Skattereformen er socialt afbalanceret.

Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder.

Som det fremgår af skatteministerens svar på lovforslag nr. L 195 – spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de laveste bruttoindkomster.

Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1.

I forhold til de samlede skattebetalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkomster.

Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.

Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitution samt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance i skattereformen.

Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden af skatteskalaen.

Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere.

Skattestoppet har siden 2001 sikret tryghed for danske boligejere.

Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med en fortsættelse af skattestoppet.

Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgifter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige).

Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skånsomt fra 2012 til og med 2019.

Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kan sove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel.

En kompensationsmodel, som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes af lavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone.

VKO har siden 2001 stået vagt om boligejernes situation.

Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt om natten.

Skattereformen er fuldt finansieret.

Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5 mia. kr.

Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætningsforhold mellem lavere skat og bedre velfærd.

Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser for dansk økonomi af den internationale finanskrise.

Skattereformen underfinansieres de første år.

Det betyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr.

Dermed får danskerne flere penge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidrager til øget økonomisk aktivitet.

Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt 19.000 personer.

I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var mangelen på arbejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordre på grund af mangel på arbejdskraft.

Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.

Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen.

De lavere marginalskatter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges.

Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejdsmarkedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.

Skattereformen er samtidig en grøn reform.

Den lavere skat på arbejde finansieres bl.a. gennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd.

Det bidrager til at sikre ambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet.

Der tages hensyn til energitunge virksomheders konkurrenceevne, ved at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012, hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres.

Højere afgift på spildevand og ekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.

Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag.

For at fremme folkesundheden og for at finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- og chokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt.

Dermed benyttes afgifter til aktivt at fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelsproblematikken.

Det personlige ansvar for ens egen folkesundhed er naturligvis fortsat det centrale, men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.

Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.

Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde, ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.

Samlet er skattereformen et stort aktiv for Danmark.

Med skattereformen bliver Danmark rigere.

Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise.

Den er socialt afbalanceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd.

Skattereformen fremtidssikrer det danske skattesystem.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget og stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at partierne isoleret set kan støtte op om mange af intentionerne i lovforslaget, herunder afskaffelsen af skattefordelen ved medarbejderobligationer, som i vid udstrækning hidtil har kommet de mest velstillede til gode, og som samtidig ikke har de samme gode begrundelser som aktieordninger.

Partierne kan også støtte flere af de øvrige enkelte elementer i lovforslaget.

Partierne skal således pege på, at den multimedieskat, der indføres, har en række afledede virkninger, som ikke er hensigtsmæssige for at fremme udbredelsen og brug af it, ligesom det vil hæmme hjemmearbejde og det fleksible familie- og arbejdsliv.

Den tilrettede ordning med pulje-pc'er løser ikke problemet med reduceret mulighed for hjemmearbejde.

Med lovforslaget hæves standardfradraget for dagplejere på 46 pct. af vederlaget for dagplejen til 60 pct. for at kompensere for den lavere værdi af de ligningsmæssige fradrag.

Skatteministeren erkender i sit svar på spørgsmål 11, at der er tale om en underkompensation, idet fuld kompensation ville kræve en sats på 60,43 pct. i en kommune med gennemsnitlig skatteprocent, hvilken underkompensation blot bliver endnu værre, når effekten af de stigende energiafgifter medregnes (kompensation herfor ville kræve et standardfradrag på omkring 62 pct.).

Denne underkompensation er ikke tilfredsstillende.

Partierne er dog stærkt kritiske overfor den samlede reform og kan ikke bakke op om den måde, som provenuet i lovforslaget anvendes på.

Partierne er bl.a. kritiske over for den samlede fordelingsprofil i reformen og at de underfinansierede skattelettelser ikke bidrager til at løse den nuværende økonomiske krise.

Det er partiernes opfattelse, at finansieringen af skattelettelserne ikke hverken kan eller bør betragtes isoleret fra anvendelsen af provenuet.

Skattereformen bør derfor i vid udstrækning betragtes som en samlet pakke, hvorfor partierne ikke kan bakke op om lovforslaget.

Partierne skal beklage, at den årlige særskilte afrapportering på personaleområdet bortfalder, navnlig når der henses til ministerens svar på spørgsmål 12, hvoraf det fremgår, at den udvidede indberetningspligt vedrørende personalegoder, som følger af L 201, vil gøre det lettere at følge udviklingen på personalegodeområdet og give Folketinget oplysninger herom.

Uden den årlige rapportering bliver det sværere for offentligheden og Folketinget at vurdere de skatteudgifter og den skævvridning af arbejdsmarkedet, der er forbundet med personalegoder, og evaluere anvendelsen de skatteudgifter, der er etableret.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Liberal Alliances medlem af udvalget udtaler vedrørende indførelse af en ny og ensartet multimediebeskatning, at en række undersøgelser fra f.eks.

HK Privat viser, at skatteprovenuet til staten bliver meget mindre, end regeringen forudsætter i sit lovforslag.

Den direkte konsekvens af multimediebeskatningen vil derfor i sidste ende være et mindre fleksibelt arbejdsmarked, lavere produktivitet og lavere beskæftigelse og vil dermed medvirke til at gøre Danmark fattigere.

Liberal Alliance påpeger, at man ved at fjerne multimediebeskatningen helt kan bidrage til et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor familierne kan finde en balance mellem et krævende arbejde og et godt familieliv samtidigt med, at man gør noget for miljøet og trængslen på det danske vejnet.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Flemming Møller

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Mike Legarth

KF

Charlotte Dyremose

KF

Anders Samuelsen

LA

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

Thomas Jensen

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

BTL L#LOKDOK32 2008 199 Valid

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

1)

Efter nr. 35 indsættes som nyt nummer

»01.

I § 9 A, stk. 7, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum

BTL L#LOKDOK32 2008 199 Valid

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

[Præcisering af fradragsbegrænsningens anvendelsesområde]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

2)

Efter nr. 55 indsættes som nyt nummer

»02.

I § 16 stk. 4, ændres »3. og 4. pkt.« til: »5. og 6. pkt.««

[Konsekvensændring som følge af § 1, nr. 55, i lovforslag nr. L 199]

BTL L#LOKDOK32 2008 199 Valid

Til nr. 1

Efter statsskattelovens § 6, litra a, kan der foretages fradrag for erhvervsmæssige udgifter (driftsudgifter).

Med hjemmel heri kan der efter fast praksis under visse betingelser indrømmes fradrag for dobbelt husførelse.

Lønmodtagere kan efter disse regler få fradrag for merudgifter til kost og logi m.v. på en rejse.

I stedet for dokumenterede faktiske merudgifter kan der ske fradrag med en standardsats på 400 kr. pr. uge fastsat af Skatterådet.

Som det fremgår, kan der være overlap mellem de dokumenterede udgifter, der kan dækkes efter rejsereglerne henholdsvis efter reglerne for dobbelt husførelse.

Forslaget om et loft over fradraget efter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A skal gælde generelt, hvorfor det foreslås i ligningslovens § 9 A, stk. 7, direkte at fastsætte, at begrænsningen af fradraget (loftet på 50.000 kr.) også omfatter fradrag for dobbelt husførelse.

I modsat fald kunne der være risiko for, at begrænsningen af fradraget ikke ville blive effektiv, da der under visse betingelser, når grænsen på de 50.000 kr. årligt var nået, alternativt kunne foretages fradrag for yderligere dokumenterede udgifter med henvisning til reglerne om dobbelt husførelse.

Ændringsforslaget har ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

BTL L#LOKDOK32 2008 199 Valid

Til nr. 2

Der er tale om, at ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af, at § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt., bliver § 16, stk. 4, 5. og 6. pkt., i medfør af lovforslagets § 1, nr. 55.

BTL L#LOKDOK32 2008 199 Valid

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

BTL L#LOKDOK32 2008 199 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 199

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsskema, fra skatteministeren

2

Meddelelse vedrørende høringssvar

3

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslaget

4

Henvendelse af 28/4-09 fra Rejsearbejdere.dk

5

Henvendelse af 29/4-09 fra TEKNIQ Installatørernes organisation

6

Kopi af UDU alm. del – samrådsspørgsmål AO og henvendelser fra Danmarks Lærerforening, formændene for Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasieskolernes Lærerforening vedrørende multimediebeskatningen

7

Kopi af svar på SAU alm. del – spm. 300-302 vedrørende multimediebeskatning

8

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

9

Kopi af svar på SAU alm. del – spm. 239 vedrørende grønne miljøtillæg på firmabiler

10

Kopi af svar på SAU alm. del – spm. 307, fra skatteministeren

11

Henvendelse af 29/4-09 fra Plesner Advokatfirma

12

Henvendelse af 1/5-09 fra Eversheds Advokataktieselskab

13

Henvendelse af 5/5-09 fra DI

14

Henvendelse af 4/5-09 fra DSV A/S, Rockwool International A/S og Novozymes A/S

15

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/4-09 fra Rejsearbejdere.dk

16

Henvendelse af 5/5-09 fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

17

Pressemeddelelse om åbent samråd om multimediebeskatningen og anvendelsen af it i undervisningen

18

Materiale udleveret af Rejsearbejdere.dk

19

Materiale udleveret af Dansk Transport og Logistik (DTL)

20

Henvendelse af 7/5-09 fra Rejsearbejdere.dk

21

Henvendelse af 8/5-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

22

Henvendelse af 11/5-09 fra Centralforeningen for Stampersonel

23

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

24

Henvendelse af 12/5-09 fra Dansk IT

25

1. udkast til betænkning

26

Talepapir fra samrådet 12/5-09 vedr. multimediebeskatningen, jf. samrådsspm. AO, fra undervisningsministeren

27

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 1/5-09 fra Eversheds Advokataktieselskab

28

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 29/4-09 fra TEKNIQ Installatørernes organisation

29

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/5-09 fra DSV A/S, Rockwool International A/S og Novozymes A/S

30

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 29/4-09 fra Plesner Advokatfirma

31

Ændringsforslag, fra skatteministeren

32

2. udkast til betænkning

33

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-09 fra Rejsearbejdere.dk

34

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra DI

35

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 8/5-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

36

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 13/5-09 fra Dansk IT

37

Henvendelse af 15/5-09 fra Rejsearbejdere.dk

38

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-09 fra Centralforeningen for Stampersonel

39

Henvendelse af 15/5-09 fra Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)

40

Henvendelse af 15/5-09 fra KL

41

Henvendelse af 15/5-09 fra Landsforeningen af Menighedsråd

42

Henvendelse af 15/5-09 fra Finansrådet

43

Kopi af UDU alm. del – svar på spm. 292, fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 199

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens kommentar til materialet udleveret af Rejsearbejdere.dk under foretræde for Skatteudvalget den 6/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af Dansk Transport og Logistik (DTL) under foretræde for Skatteudvalget den 7/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om med henvisning til DTL’s foretræde for udvalget 7/5-09 at oplyse, hvad provenuvirkningen vil være, hvis de ca. 1.200 selvstændige vognmænd med én lastbil undtages fra det foreslåede loft over rejsefradrag på 50.000 kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om at kommentere, at det for selvstændigt erhvervsdrivende vil være nemt at omgå det foreslåede loft over rejsefradrag ved at omdanne virksomheden til et aktie- eller anpartsselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at redegøre for, hvilke muligheder en langturschauffør med 200 arbejdsdage uden mulighed for at overnatte hjemme har for at blive kompenseret gennem henholdsvis godtgørelse og fradrag som selvstændig og som lønmodtager i dag, og hvis lovforslaget vedtages i den form, det foreligger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om at bekræfte, at en person, der fra arbejdsgiveren har fri telefon, beskattes af 3.000 kr. uanset familiens private telefonudgifter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvordan en ansat – f.eks. hovedaktionæren i et selskab – der af arbejdsgiveren får betalt fastnettelefon i hjemmet, fastnettelefon i sommerhus, mobiltelefon, mobiltelefon til ægtefælle og mobiltelefon til to teenagebørn, beskattes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvorfor regeringen har droppet Skattekommissionens forslag om beskatning af arbejdsgivers betaling af sundhedsforsikring for ansatte, og hvor stort provenuet fra denne skatteudgift ville have været til at finansiere skattelettelser i henholdsvis 2010, 2015 og 2019, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om at begrunde afskaffelsen af den årlige rapport om personalegoder samt oplyse, om regeringen mener, det giver en øget åbenhed om skatteudgifter og personalegoders skævvridning af det danske arbejdsmarked, at der ikke længere aflægges årlig rapport, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren ikke mener, at det forhold, at mange tildelinger også vil kunne blive tildelt efter 10-procents-reglen, udgør en begrundelse for fortsat at følge udviklingen i tildelingen og dermed denne skatteudgifts udvikling, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om ministeren er enig i, at fradraget burde forhøjes yderligere, hvis dagplejerne skal sikres kompensation for de forhøjede grønne afgifter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren er enig i, at det med den i L 201 foreslåede indberetningsforpligtelse vedrørende personalegoder vil være lettere at følge udviklingen på personalegodeområdet og relativt let at oplyse Folketinget herom, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om ministeren kan oplyse, hvornår statusrapporten til Folketinget om personalegoder/naturalieydelser for 2008 bliver offentliggjort, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →