Betænkning over Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love\n(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer somfølge af Forårspakke 2.0 m.v.)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love

(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer somfølge af Forårspakke 2.0 m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1.

Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 29. april 2009.

Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 221.

Den 3. og den 22. april 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Flertallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at partierne er stærkt kritiske over for den samlede reform.

Skattelettelserne i reformen er fordelt meget skævt og indebærer, at de, der tjener mest, også får langt den største del af skattelettelserne – ikke blot i kroner og øre, men også i procent af deres indkomst.

Herudover bidrager skattereformen ikke til at løse den økonomiske krise.

Ikke ét eneste job skabes i 2009, da reformen først træder i kraft i 2010.

Dette forværres efter Socialdemokratiets og SF’s opfattelse af, at underfinansierede skattelettelser er den forkerte medicin, fordi skattelettelser ikke i samme omfang som offentlige investeringer bidrager til at skabe job på det private arbejdsmarked.

Endelig er partierne skeptiske over for, at der igen skabes usikkerhed om den enkelte danskers skattebetaling mange år frem.

Lovforslaget gennemfører konsekvensændringer som følge af de ændringer, som regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført med Forårspakke 2.0.

Da partierne er imod helheden i skattepakken, kan partierne naturligvis heller ikke bakke de konsekvensændringer op, der er en udløber af den samlede pakke.

Det bemærkes, at en konsekvens af loven er, at hjemmeserviceordningen udhules yderligere, hvilket er i strid med regeringens løfter på området.

Det medfører risiko for tab af arbejdspladser og mere sort arbejde, når hjemmeserviceordningen forringes.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at Det Radikale Venstre havde et stærkt ønske om at medvirke til at gennemføre en skattereform baseret på et bredt flertal i Folketinget.

Det Radikale Venstre fandt, at Skattekommissionens arbejde var et fortrinligt grundlag for forhandlingerne.

Men efter at Venstre og Det Konservative Folkeparti var blevet enige om et udspil, lukkede vandene sig.

Det Radikale Venstre blev stillet over for ultimative krav om bl.a. fortsat skattestop.

Det Radikale Venstre var rede til at indgå en aftale på helt normale vilkår, hvorefter en indgået aftale kun kan ændres, hvis forligsparterne er enige, men var ikke rede til at acceptere et skattestop, som Det Radikale Venstre hele tiden har anset for at være skadeligt og uretfærdigt.

Derfor blev historien om skattereformen 2009 da også historien om en forspildt mulighed for i en økonomisk krisetid at samle en bred kreds af Folketingets partier.

Det Radikale Venstre har især tre kritikpunkter med hensyn til VKO-aftalen

For det første er den ikke forsvarlig, fordi den ikke er langtidsfinansieret.

Der tænkes ikke i første række på underfinansieringen de første år, som er ganske stor, og som påvirker statsfinanserne betænkeligt på et tidspunkt, hvor overskuddet er væk og underskuddet stigende.

Der tænkes på den varige finansiering.

Der er i hvert fald et par finansieringsbidrag, der varigt er urealistiske.

Det ene er et bidrag på 1,5 mia. kr., som skulle fremkomme ved forenkling m.v. af skatteadministrationen.

Skatteministeren er selvsagt forpligtet til til enhver tid at forenkle og effektivisere, men som finansieringsbidrag af en skattereform er det uegnet.

Det andet er indkomsten ved salg af CO 2 -kvoter, hvor man anslår, at der kan tjenes 2,4 mia. kr. om året.

Det er under udvalgsarbejdet oplyst, at med de nuværende priser er indtægten ca. 1,2 mia. kr.

Dertil kommer, at den varige virkning af en række finansieringsbidrag er baseret på usikre skøn.

F.eks. er det ganske usikkert, hvad lovforslag nr. L 202 om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning varigt kan bidrage med som finansiering.

Den varige virkning er anslået til 2,7 mia. kr.

For det andet er aftalen ikke fair, og den er ikke forsvarlig med hensyn til opsparingen.

Skattekommissionen foreslog et finansieringsbidrag på ca. 9 mia. kr. ved at nedsætte værdien af rentefradraget – med 3 års forsinkelse og gradvis indfaset.

VKO har barberet over halvdelen af dette bidrag væk, hvilket betyder, at tilskyndelsen til at stifte gæld ikke nedsættes nær så kraftigt og dermed ikke bidrager til en varig styrkelse af betalingsbalancen.

Skattekommissionens forslag betød, at mennesker med dyre huse og høje indkomster kom til at yde et bidrag til at finansiere de betydelige skattelettelser for højindkomstgrupperne.

Denne afbalancering mangler i VKO-forslaget, og bl.a. derfor er den ikke fair.

For det tredje er den ikke grøn.

For Det Radikale Venstre har det været afgørende, at en skattereform skulle yde et stærkt selvstændigt bidrag til at løse fremtidens klima- og miljkøproblemer.

Det sker ikke.

For så vidt angår energiafgifterne sker der væsentlige stigninger i afgifterne, men for de grønne afgifter gøres der for lidt – med bl.a. det resultat, at CO 2 -belastningen kun falder med 0,5 mio. t og ikke med 1,6 mio. t, som efter Skattekommissionens forslag.

Dertil kommer, at de grønne afgifter som resultat af skattestoppet atter fastfryses.

I forvejen har skattestoppet medført et årligt tab på 9 mia. kr. på de grønne afgifter.

Noget af det tabte genvindes, men ikke det hele, og nu fastfryses afgifterne igen.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at skattereformen afgørende sænker skatten på arbejde.

Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. og sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det hele taget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.

Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grundlag for skattepolitikken.

Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004 og »Lavere skat på arbejde« fra 2007 sænket skatten på arbejde.

Med skattereformen gennemføres så den største nedsættelse af skatten på arbejde nogen sinde.

Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til 56 pct.

Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten.

Nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.

Skattereformen er socialt afbalanceret.

Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder.

Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 – spørgsmål 3, er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de laveste bruttoindkomster.

Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1.

Med hensyn til de samlede skattebetalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkomster.

Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.

Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitution samt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance i skattereformen.

Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden af skatteskalaen.

Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere.

Skattestoppet har siden 2001 sikret tryghed for danske boligejere.

Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med en fortsættelse af skattestoppet.

Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgifter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige).

Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skånsomt fra 2012 til og med 2019.

Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kan sove trygt om natten, suppleres dette med en kompensationsmodel, som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes af lavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone.

VKO har siden 2001 stået vagt om boligejernes situation.

Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt om natten.

Skattereformen er fuldt finansieret.

Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5 mia. kr.

Dermed slås der endnu en gang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætningsforhold mellem lavere skat og bedre velfærd.

Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser på dansk økonomi af den internationale finanskrise.

Skattereformen underfinansieres de første år.

Det betyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr.

Dermed får danskerne flere penge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidrager til øget økonomisk aktivitet.

Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt 19.000 personer.

I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var mangelen på arbejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.

Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen.

De lavere marginalskatter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges.

Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejdsmarkedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.

Skattereformen er samtidig en grøn reform.

Den lavere skat på arbejde finansieres blandt andet gennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd.

Det bidrager til at sikre ambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet.

Der tages hensyn til energitunge virksomheders konkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012, hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres.

Højere afgift på spildevand og ekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.

Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag.

For at fremme folkesundheden og for at finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- og chokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt.

Dermed benyttes afgifter til aktivt at fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelsproblematikken.

Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.

Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.

Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde, ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.

Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark.

Med skattereformen bliver Danmark rigere.

Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise.

Den er socialt afbalanceret og fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd.

Skattereformen fremtidssikrer det danske skattesystem.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Flemming Møller

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Mike Legarth

KF

Charlotte Dyremose

KF

Anders Samuelsen

LA

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

Thomas Jensen

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

1)

Nr. 5 udgår.

[Ophævelse af dobbeltregulering af samme bestemmelse]

Ny paragraf

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

2)

Efter § 17 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændring

[Regulering af anskaffelsessummer efter § 5 A, stk. 1]

1.

I § 5 A, stk. 1, indsættes efter fra anskaffelsesåret: til indkomståret 2009 ganget med ændringen fra indkomståret 2010

Til § 28

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

3)

I § 28 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4.

For indkomstårene 2009 og 2010 modregner told- og skatteforvaltningen overskydende arbejdsmarkedsbidrag i uforfalden restskat med den virkning, at beregningsgrundlaget og dermed restskattetillægget reduceres med det godskrevne bidrag.

Det sker dog kun for overskydende bidrag, som kunne være indbetalt til told- og skatteforvaltningen inden fristen i kildeskattelovens § 59.

Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overskydende bidrag, som er konstateret for indkomstårene 2006-2008.

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

[Reduktion af restskattetillægget ved modregning af overskydende arbejdsmarkedsbidrag i restskat]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

4)

I § 28, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »§§ 13-17,«: »01,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til nr. 1

I § 1, nr. 44, i lovforslag nr. L 199, forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love.

(Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.), foreslås en nyaffattelse af ligningslovens § 9 C, stk. 4, om gradvis forhøjelse af det særlige tillæg på 25 pct. til befordringsfradraget, som er fastsat i § 9 C, stk. 4, for personer med lave indkomster.

Af den foreslåede bestemmelses 20. pkt. sammenholdt med ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelsen i dette lovforslags § 5, stk. 8, ses det, at der ved nyaffattelsen af bestemmelsen også er taget højde for indførelsen af den nye arbejdsmarkedsbidragslov fra indkomståret 2011.

§ 5, nr. 5, i nærværende lovforslag går tilsvarende ud på at justere ligningslovens § 9 C, stk. 4, men alene i lyset af indførelsen af den nye arbejdsmarkedsbidragslov fra indkomståret 2011.

Det foreslås på den baggrund, at forslaget i § 5, nr. 5, i lovforslag nr. L 197 udgår.

Til nr. 2 og 4

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af personskattelovens § 20, stk. 3, hvorefter reguleringstallet med virkning fra 2010 udgør 100,0 for indkomstårene 2009 og 2010, jf. § 1, nr. 30, i forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love.

(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat) (L 195).

Denne bestemmelse sigter mod tilfælde, hvor beløb reguleres med stigningen/ændringen i reguleringstallet fra år til år, og sikrer, dels at der ikke skal reguleres fra 2009 til 2010, dels overgangen fra det gældende reguleringstal på 182,7 i 2009 til det nye, nulstillede reguleringstal i 2010 på 100,0.

Med ændringsforslaget præciseres det, at reguleringen efter personskattelovens § 20 af anskaffelsessummer efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1, udgør den procentvise ændring i reguleringstallet fra anskaffelsesåret til 2009 ganget med den procentvise ændring fra 2010 til afståelsesåret.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Eksempel

En ejendom er anskaffet i 2006 og afstås i 2012.

Hvis det beregningsteknisk antages, at § 20-reguleringen sker med 3 pct. i 2011 og 2012, vil den samlede regulering fra 2006 til 2012 udgøre 15,6 pct. (ændringen fra 2006 til 2009: 182,7/167,7 = 8,9445 pct. ganget med ændringen fra 2010 til 2012: 106,1/100,0 = 6,1 pct.).

Det foreslås, at ændringsforslaget vedrørende ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A tillægges virkning fra indkomståret 2010.

Til nr. 3

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger i afsnit 3.3.1., har Landsskatteretten i en offentliggjort kendelse fra august 2006 (Skm2006.679.LSR) fastslået, at det er i strid med arbejdsmarkedsfondsloven og kildeskatteloven, at SKAT automatisk modregner overskydende arbejdsmarkedsbidrag i restskat med den virkning, at den bidragspligtige ikke får beregnet restskattetillæg af den del af restskatten, der svarer til det godskrevne bidrag.

Trods Landsskatterettens afgørelse i sagen er praksis blevet opretholdt, navnlig under hensyn til, at praksis var begunstigende for borgerne, og at en ændring ville forudsætte omkostningskrævende ændringer af systemteknisk art.

Modregningen blev indført for at servicere borgerne, således at de undgår at skulle huske på – som en frivillig indbetaling efter kildeskattelovens § 59 – at indbetale et beløb svarende til det overskydende bidrag til udligning af restskatten inden den 1. juli for at undgå restskattetillægget på 7 pct.

Efter det foreliggende lovforslag vil der fra og med indkomståret 2011 automatisk ske modregning af overskydende arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med slutopgørelsen.

I lovforslagets almindelige bemærkninger bebudes samtidig et ændringsforslag til nærværende lovforslag, hvorefter der søges tilvejebragt hjemmel for, at modregning med den virkning, at rentetillægget reduceres, også kan ske for indkomståret 2009 og 2010 og tidligere år.

Dette ændringsforslag følger op herpå.

Forslaget går ud på at indføre hjemmel for SKAT til fra og med indkomståret 2006 til indkomståret 2010 at foretage modregning af overskydende arbejdsmarkedsbidrag i uforfalden restskat med den virkning, at den bidragspligtige ikke får beregnet restskattetillæg af den del af restskatten, der svarer til det godskrevne bidrag.

Dette sker dog kun for overskydende bidrag, som kunne være indbetalt inden fristen i kildeskattelovens § 59.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 197

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsskema, fra skatteministeren

2

Meddelelse vedrørende høringssvar

3

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslaget

4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

5

1. udkast til betænkning

6

Ændringsforslag fra skatteministeren

7

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 197

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren mener, at det er i overensstemmelse med regeringens løfte om ikke at forringe hjemmeserviceordningen, at denne fastholdes nominelt og dermed forringes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvor store skattelettelser det ville udløse, hvis det generelle personfradrag også var gældende for arbejdsmarkedsbidraget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvor stor skattelettelsen ville være for den enkelte skatteyder, hvis det generelle personfradrag også var gældende for arbejdsmarkedsbidraget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvor mange skatteydere der i dag betaler arbejdsmarkedsbidrag, men på grund af personfradraget ikke indkomstskat i øvrigt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren kan bekræfte, at reglerne er som beskrevet, og at man skattemæssigt har modregning af underskud af virksomhed i lønindkomst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvorfor man ikke harmoniserer reglerne, så skat og arbejdsmarkedsbidrag behandles ens, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ministeren kan bekræfte, at deltagelse i skattearrangementer (10-mands-projekter, forældrelejligheder og lign.), hvor der er underskud i personlig indkomst, der fratrækkes øvrig personlig indkomst (løn, virksomhedsoverskud), giver en større skattebesparelse for den deltager, der driver selvstændig virksomhed, frem for den skatteyder der er lønmodtager, til skatteministeren, og ministerens svar herpå