Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love\n(Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love

(Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 30. april 2009.

Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 213.

Den 3. april, den 17. april, den 22. april og den 28. april 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Finansrådets Hus,

PricewaterhouseCoopers og

Scandinavian MedHelp.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med undtagelse af en henvendelse, der forventes kommenteret inden 2. behandling.

Deputationer

Endvidere har Scandinavian MedHelp mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at skattereformen afgørende sænker skatten på arbejde.

Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. og sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det hele taget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.

Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grundlag for skattepolitikken.

Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004 og »Lavere skat på arbejde« fra 2007 sænket skatten på arbejde.

Med skattereformen gennemføres så den største nedsættelse af skatten på arbejde nogen sinde.

Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til 56 pct.

Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten.

Nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.

Skattereformen er socialt afbalanceret.

Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder.

Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 – spørgsmål 3, er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de laveste bruttoindkomster.

Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1.

Med hensyn til de samlede skattebetalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkomster i skat.

Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.

Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitution samt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance i skattereformen.

Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden af skatteskalaen.

Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere.

Skattestoppet har siden 2001 sikret tryghed for danske boligejere.

Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med en fortsættelse af skattestoppet.

Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgifter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige).

Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skånsomt fra 2012 til og med 2019.

Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kan sove trygt om natten, suppleres dette med en kompensationsmodel, som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes af lavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone.

VKO har siden 2001 stået vagt om boligejernes situation.

Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt om natten.

Skattereformen er fuldt finansieret.

Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5 mia. kr.

Dermed slås der endnu en gang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætningsforhold mellem lavere skat og bedre velfærd.

Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser på dansk økonomi af den internationale finanskrise.

Skattereformen underfinansieres de første år.

Det betyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr.

Dermed får danskerne flere penge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidrager til øget økonomisk aktivitet.

Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt 19.000 personer.

I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var mangelen på arbejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.

Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen.

De lavere marginalskatter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges.

Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejdsmarkedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.

Skattereformen er samtidig en grøn reform.

Den lavere skat på arbejde finansieres bl.a. gennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd.

Det bidrager til at sikre ambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet.

Der tages hensyn til energitunge virksomheders konkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012, hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres.

Højere afgift på spildevand og ekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.

Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag.

For at fremme folkesundheden og for at finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- og chokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt.

Dermed benyttes afgifter til aktivt at fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelsproblematikken.

Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.

Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.

Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde, ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.

Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark.

Med skattereformen bliver Danmark rigere.

Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise.

Den er socialt afbalanceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd.

Skattereformen fremtidssikrer det danske skattesystem.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stemt imod de bærende dele af regeringens og Dansk Folkepartis skattepakke.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre kan imidlertid godt bakke op om dette lovforslag, som bidrager til at gøre skattekontrollen mere enkel og effektiv.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er dog kritiske over for, at lovforslaget først kommer nu, og undrer sig over, hvorfor regeringen ikke tidligere er kommet med forslag til sikring af en mere korrekt skattebetaling.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre bemærker, at der intet er i lovforslaget, der er i modstrid med det hidtil gældende skattestop, da det hovedsagelig handler om at sikre en mere korrekt skattebetaling i forhold til gældende regler.

I modsætning til de øvrige lovforslag, der gennemfører skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti i dansk lovgivning, ændrer dette lovforslag ikke på, hvor meget danskerne skal betale i skat, men ændrer navnlig administrationen af skattelovgivningen.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre kan godt bakke op om, at SKAT får flere oplysninger i forbindelse med aktiehandler, og at fradrag for tab bliver betinget af viden om erhvervelsen.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre kan også bakke op om udvidelsen af indberetningspligten for personalegoder, ligesom partierne støtter ordningen om dag til dag-rente ved betaling af forskudsskat efter, at indkomståret er udløbet, så borgerne ikke længere kan låne rentefrit af det offentlige.

Endvidere kan Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre også støtte feltlåsordningen og den intensiverede kamp mod sort arbejde.

Partierne opfordrer dog regeringen til at sikre, at feltlåsordningen først implementeres, når de tekniske forudsætninger er fuldt til stede, og opfordrer også regeringen til at være opmærksom på, om ordningen i praksis vil kunne indebære retssikkerhedsmæssige problemer for borgerne.

De øvrige elementer i forslaget bakker Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre også op.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er dog særdeles kritiske over for regeringens påstand om, at lovforslaget giver mulighed for årsværksbesparelser svarende til 73 medarbejdere i SKAT.

Regeringen har siden 2005 skåret drastisk i antallet af medarbejdere i SKAT og planlægger de kommende 4 år at skære yderligere 1.500 stillinger væk.

Samlet vil antallet af medarbejdere være blevet reduceret fra 10.000 til 7.000 medarbejdere.

Denne kritisable reduktion i antallet af medarbejdere i SKAT skal ses i lyset af, at SKAT’s indsats er blevet forværret på alle væsentlige områder.

SKAT er simpelthen blevet dårligere til at opkræve skatter under den nuværende regering.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre bemærker, at dette selvfølgelig ikke skyldes, at medarbejderne er blevet ringere, men derimod skyldes de omtalte nedskæringer i SKAT, som med skattedirektør Ole Kjærs ord »vil gøre det umuligt for os at udføre et kvalificeret stykke arbejde«.

Faktum er, at skattegabet har været stigende fra 2002, hvor det udgjorde 2,7 pct. af BNP, og frem til 2006, hvor det udgør 3,6 pct. af BNP.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre bemærker, at regeringen er langt fra at nå sin egen målsætning på 3,1 pct. af BNP.

Alene forskellen mellem regeringens målsætning og det nuværende niveau for skattegabet koster samfundet omtrent 9 mia. kr. om året.

Samtidig er restancerne eksploderet.

I perioden 2005-2008 er restancemassen steget med over 10 mia. kr.

I forlængelse af problemet med det mistede skatteprovenu bemærker Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, at det ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er problematisk, at skatteunddragelsen – bevidst eller ubevidst – tager til i omfang.

Det forringer danskernes opbakning til skattesystemet og udhuler på sigt tiltroen til velfærdssamfundet, hvis det kan konstateres, at en stor andel af danskerne kan slippe af sted med ikke at betale deres skat.

Det er på denne baggrund, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er særdeles kritiske over for regeringens strategi om at skære ned på antallet af medarbejdere i SKAT.

Men da reduktionen i antallet af medarbejdere er en politisk beslutning truffet på baggrund af lovforslaget og ikke en direkte konsekvens af lovforslaget, bakker Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre på trods af dette op om lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Flemming Møller

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Mike Legarth

KF

Charlotte Dyremose

KF

Anders Samuelsen

LA

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

Thomas Jensen

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 201

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsskema, fra skatteministeren

2

Meddelelse vedrørende høringssvar

3

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslaget

4

Supplerende høringssvar, fra skatteministeren

5

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

6

Henvendelse af 29/4-09 fra PricewaterhouseCoopers

7

Henvendelse af 4/5-09 fra PricewaterhouseCoopers

8

Henvendelse af 4/5 Scandinavian MedHelp

9

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/5-09 fra Scandinavian MedHelp

10

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/5-09 fra PriceWaterhouseCoopers

11

Henvendelse af 5/5-09 fra PricewaterhouseCoopers

12

Henvendelse af 6/5-09 fra PricewaterhouseCoopers

13

Materiale udleveret fra Scandinavian MedHelp

14

1. udkast til betænkning

15

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 6/5-09 fra PricewaterCoopers

16

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra PricewaterhouseCoopers

17

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 29/4-09 fra PriceWaterhouseCoopers

18

Henvendelse af 15/5-09 fra Finansrådets Hus

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 201

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om en vurdering af MedHelps forslag om, at man kunne give adgang til forskerskatteordningen, hvis et dansk sygehus bekræfter, at den pågældende læges kompetencer er højt efterspurgt på sygehuset, jf. forslag nr. 4 i MedHelps henvendelse omdelt på L 201 – bilag 8, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om Skatteministeriet har kendskab til, i hvilke andre lande man har ordninger, der ligner forskerskatteordningen, og hvad det nærmere indhold af disse landes ordninger er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af Scandinavian MedHelp under foretræde for Skatteudvalget 6/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren vil oplyse, hvor stort skattegabet er netop nu, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren vil oplyse, hvor stort skattegabet var i henholdsvis 2000, 2001, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren vil oplyse, hvor meget man forventer at kunne reducere skattegabet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ministeren kan oplyse, hvor store restancerne til kommunerne er pr. 1. januar 2009, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren vil oplyse, hvor meget restancerne til kommunerne er steget fra 2001 til 2009, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, i hvilke afdelinger af SKAT ministeren vurderer at denne besparelse vil ske, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, fra hvilket år ministeren forventer at denne besparelse vil kunne realiseres, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvordan ministeren vurderer at den nye dag til dag-rente ved betaling af forskudsskat kommer til at påvirke forskellige virksomhedstyper, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at forhindre skatteunddragelse via udenlandske fondshandlere og depotførere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvad Skatteministeriets vurdering af omfanget af den nuværende skatteunddragelse via udenlandske fondshandlere og depotførere er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om at redegøre for forudsætningerne bag provenuskønnet på 0,2 mia. kr. som følge af en styrket indsats imod sort arbejde og snyd samt for, hvor mange årsværk denne indsats vil kræve, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om at redegøre for, hvilke forskelle der er mellem lovforslagets forslag til indberetnings- og kontrolordning for aktier for personer, og det forslag, der blev fremlagt i Betænkning nr. 1392, »Aktieavancebeskatning«, september 2000, afsnit 2.3.1.5. »Indberetningsordning«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om at oplyse, i hvilket omfang gennemførelse af lovforslagets forslag til indberetningssystem og kontrolsystem for personers korrekte beskatning af aktieavance er afhængig af nyudvikling eller videreudvikling af edb-systemer hos SKAT, til skatteministeren, og ministerens svar herpå