Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1.

Ændringsforslag

Der er stillet to ændringsforslag til lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 29. april 2009.

Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 220.

Den 3. april, den 15. april, den 17. april, den 30. april og den 5. maj 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Skuespillerforbund og PricewaterhouseCoopers.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Dansk Forfatterforening,

Dansk Journalistforbund,

Dansk Skuespillerforbund,

Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) og

PricewaterhouseCoopers.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod det af et mindretal stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at skattereformen afgørende sænker skatten på arbejde.

Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. og sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det hele taget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.

Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grundlag for skattepolitikken.

Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004 og »Lavere skat på arbejde« fra 2007 sænket skatten på arbejde.

Med skattereformen gennemføres så den største nedsættelse af skatten på arbejde nogen sinde.

Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til 56 pct.

Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten.

Nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.

Skattereformen er socialt afbalanceret.

Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder.

Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 – spørgsmål 3, er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de laveste bruttoindkomster.

Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1.

Med hensyn til de samlede skattebetalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkomster i skat.

Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.

Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitution samt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance i skattereformen.

Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden af skatteskalaen.

Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere.

Skattestoppet har siden 2001 sikret tryghed for danske boligejere.

Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med en fortsættelse af skattestoppet.

Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgifter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige).

Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skånsomt fra 2012 til og med 2019.

Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kan sove trygt om natten, suppleres dette med en kompensationsmodel, som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes af lavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone.

VKO har siden 2001 stået vagt om boligejernes situation.

Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt om natten.

Skattereformen er fuldt finansieret.

Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5 mia. kr.

Dermed slås der endnu en gang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætningsforhold mellem lavere skat og bedre velfærd.

Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser på dansk økonomi af den internationale finanskrise.

Skattereformen underfinansieres de første år.

Det betyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr.

Dermed får danskerne flere penge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidrager til øget økonomisk aktivitet.

Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt 19.000 personer.

I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var mangelen på arbejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.

Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen.

De lavere marginalskatter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges.

Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejdsmarkedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.

Skattereformen er samtidig en grøn reform.

Den lavere skat på arbejde finansieres bl.a. gennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd.

Det bidrager til at sikre ambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet.

Der tages hensyn til energitunge virksomheders konkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012, hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres.

Højere afgift på spildevand og ekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.

Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag.

For at fremme folkesundheden og for at finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- og chokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt.

Dermed benyttes afgifter til aktivt at fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelsproblematikken.

Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.

Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.

Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde, ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.

Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark.

Med skattereformen bliver Danmark rigere.

Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise.

Den er socialt afbalanceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd.

Skattereformen fremtidssikrer det danske skattesystem.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af et mindretal stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Hvis det af et mindretal stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan principielt støtte den forenkling og forbedring af lov om arbejdsmarkedsbidrag, der finder sted.

Til gengæld er partierne kritiske over for, at kunstnere, der modtager ophavsretlige vederlag for udnyttelsen af eksempelvis musik, tekst, fotografier og skuespil for fremtiden skal betale arbejdsmarkedsbidrag af royalties, hvorimod forfattere, der modtager bibliotekspenge, fortsat er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag af denne indkomst.

Det kulturpolitiske hensyn, der tages til forfattere, burde også tages til øvrige kunstnere og de gældende regler på området altså bibeholdes.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for det af mindretallet stillede ændringsforslag og hverken for eller imod det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Flemming Møller

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Mike Legarth

KF

Charlotte Dyremose

KF

Anders Samuelsen

LA

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

Thomas Jensen

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til § 2

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, SF og RV)

1)

I stk. 1, nr. 2, indsættes efter »modtaget«: »for personligt arbejde«.

[Opretholdelse af gældende regler om, at visse grupper ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af ophavsretligt betingede vederlag m.v.]

Af s katteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

2)

I stk. 1, nr. 2, indsættes efter »Ethvert vederlag«: », som indgår i den personlige indkomst,«.

[Præcisering af bestemmelsen]

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at der ikke – som foreslået i lovforslaget – indføres arbejdsmarkedsbidrag af royalties og ophavsretligt betingede vederlag til kunstnere m.fl.

Ændringsforslaget sikrer dermed, at de grupper, der efter gældende regler ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af disse indkomster, heller ikke kommer til det.

Til nr. 2

Der er rejst tvivl om, hvorvidt bestemmelsen også omfatter indkomster, der efter personskattelovens bestemmelser er kapitalindkomst.

Det præciseres, at bestemmelsen alene omfatter vederlag af den pågældende art, når disse vederlag indgår i den personlige indkomst.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 196

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsskema, fra skatteministeren

2

Meddelelse vedrørende høringssvar

3

Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslaget

4

Henvendelse af 24/4-09 fra Dansk Skuespillerforbund

5

Kopi af SAU alm. del – spm. 328 vedrørende indsigelser fra Dansk Komponist Forening, Dansk Kunstnerråd og Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Dansk Artist Forbund til lovforslaget

6

Kopi af svar på SAU alm. del – spm. 328 vedrørende arbejdsmarkedsbidragsloven

7

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

8

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/4-09 fra Dansk Skuespillerforbund

9

Supplerende høringssvar, fra skatteministeren

10

Supplerende høringssvar fra Dansk Kunstnerråd, fra skatteministeren

11

Henvendelse af 5/5-09 fra PricewaterhouseCoopers

12

Materiale udleveret fra Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA)

13

Materiale udleveret fra Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA)

14

Materiale udleveret fra Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA)

15

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra PricewaterhouseCoopers (PWC)

16

1. udkast til betænkning

17

Ændringsforslag fra skatteministeren

18

2. udkast til betænkning

19

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 196

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) under foretræde for Skatteudvalget 6/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) under foretræde for Skatteudvalget 6/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) under foretræde for Skatteudvalget 6/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om der efter lovforslaget fremover vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af arbejdslegater, stipendier og livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond, Kunstrådet og eventuelle andre, lignende fonde/institutioner, jf. materialet fra Dansk Forfatterforening, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om det er korrekt, at udvidelsen af arbejdsmarkedsgrundlaget til vederlag i form af KODA- og Gramex-afgifter m.v. kun vedrører kunstnere, der er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. punkt 4 i materialet fra advokatfirmaet GS Tax udleveret under DJBFA m.fl.s foretræde for udvalget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om at yde teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, der lader de elementer i lovforslaget udgå, der indfører arbejdsmarkedsbidrag af royalties og ophavsretligt betingede vederlag til kunstnere m.fl., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ministeren konkret vil forholde sig til de indvendinger, der er kommet fra flere sider om, at det i lovforslaget oplyste merprovenu er for lavt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren kan uddybe vurderingen af provenuskønnet, herunder hvilke grupper der betaler hvor meget af det stipulerede provenu, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm., om det er blevet påpeget, at kunstnere vil blive ramt særlig hårdt af det foreliggende lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvad provenutabet ville være for staten, hvis også musikeres og andre kunstneres royaltyindtægter fortsat var fritaget for arbejdsmarkedsbidrag i lighed med biblioteksafgiften, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvorfor ministeren mener, at det er vigtigere at tage kulturpolitisk hensyn til forfattere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om det er Skatteministeriets vurdering, at forringelserne for skabende kunstnere fører til, at færre vil ernære sig som kunstnere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå