Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer\n(Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.)

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 20. maj 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer

(Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.)

[af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)]

1.

Ændringsforslag

Miljøministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. april 2009 og var til 1. behandling den 28. april 2009.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 17. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. MPU alm. del – bilag 434.

Den 1. april 2009 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Dansk Byggeri,

Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier,

Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og

Rohde Nielsen A/S.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier,

Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og

Rohde Nielsen A/S.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 68 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra et, som forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

3.

Tilkendegivelse fra miljøministeren

Miljøministeren har i forbindelse med udvalgsarbejdet tilkendegivet følgende over for udvalget

Ad fællesområder

Branchen har samlet givet udtryk for, at de har behov for flere fællesområder.

For det første vil samtlige overgangsområder overgå til fællesområder.

Og i stedet for at afvente, at konverteringsområderne løbende udtømmes, vil overgangsområderne blive udlagt i bekendtgørelse, efterhånden som de bliver miljøvurderet.

Når der er tildelt eneret i et auktionsområde, vil for det andet den resterende del af efterforskningsområdet desuden overgå til fællesområde i takt med, at de råstofmæssige og miljømæssige undersøgelser bliver gennemført.

For det tredje vil hele auktionsområdet efter endt eneret overgå til fællesområde, når der er foretaget de nødvendige vurderinger og undersøgelser.

Som udgangspunkt vil det være sådan, at når den resterende del af et auktionsområde overgår til fællesområde, vil der være tale om et område, hvor der ikke tidligere har været indvundet råstoffer.

Når der påbegyndes råstofindvinding i et område, skal der forud være foretaget undersøgelser, der redegør for de natur- og miljømæssige konsekvenser, der igen forudsætter kendskab til råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning.

En fyldestgørende miljøvurdering vil derfor normalt bygge på en efterforskning af området.

I det omfang der ikke er foretaget en sådan efterforskning, vil oplysningerne skulle tilvejebringes som et led i miljøvurderingen.

De resterende dele af et auktionsområde vil derfor blive udlagt, når en eller flere ansøgere har gennemført detailefterforskning og de nødvendige miljøundersøgelser og har fået indvindingstilladelse.

Efterfølgende indvindingstilladelser til fællesområderne kan meddeles på baggrund af en kortfattet ansøgning uden dokumentation for gennemførte undersøgelser.

Ad overgangsordning

For at afbøde virkningen af et faldende råstofforbrug på grund af finanskrisen stiller jeg ændringsforslag, der modificerer overgangsordningen ved, at de indvindingstilladelser, der bliver givet på baggrund af efterforskningstilladelser fra før loven blev sendt i høring, vil kunne forlænges yderligere, så de i alt kan løbe indtil udgangen af 2013 i stedet for 2011.

Ad miljøbeskyttelsen

Der er intet, der tyder på, at det vil medføre øget miljøbelastning, når der åbnes op for de større skibe.

Endvidere gør de store skibe det muligt at indvinde på dybere havområder, hvor der helt generelt er mindre miljørisiko.

Det har indtil nu ikke været muligt.

Fordi loven har begrænset skibsstørrelserne, har indvindingen nødvendigvis fundet sted på lavere vanddybde.

Udvalget har modtaget Dansk Hydraulisk Instituts rapport fra november 2007, som dokumenterer, at indvinding med et større indvindingsfartøj ikke ændrer miljøpåvirkningerne i forhold til mindre fartøjer.

Jeg vil over for udvalget redegøre nærmere for, hvordan rapportens konklusioner også vil være dækkende for større skibe end 6.000 m 3 .

Med de danske besejlingsforhold i sejlrender og havne – både i de indre danske farvande og på vestkysten – er det forventningen, at det også fremover vil være de mindre skibsstørrelser, der er dominerende i danske farvande.

Både land- og havmaterialer transporteres på lastbil frem til anvendelsesstedet.

En øget efterspørgsel efter havindvundne råstoffer vil medføre en øget transport fra havnene til anvendelsesstedet, men denne transport vil erstatte transporten fra grusgravene.

En øget tilførsel af havmaterialer til havne beliggende spredt i landet kan føre til en mindskelse af den samlede transport på bil.

Resultaterne af de intensive undersøgelser og overvågninger, der er udført i forbindelse med de større anlægsprojekter (bl.a.

Storebælts- og Øresundsforbindelserne samt Århus Havn), viser entydigt, at betydende miljøeffekter kun kan registreres i selve indvindingsområdet og i et område umiddelbart rundtom.

Når indvindingen ophører, sker der en naturlig retablering af området.

Et egentligt obligatorisk overvågningsprogram forventes ikke at kunne bidrage med ny viden, som vil stå mål med de omkostninger, der vil være forbundet hermed, hvorimod der fortsat efter en konkret vurdering vil blive stillet vilkår om overvågning i de enkelte indvindingstilladelser.

Der findes imidlertid ikke samme omfattende viden om eventuelle akkumulerede miljøkonsekvenser af den samlede råstofindvinding.

Jeg vil derfor som led i de miljøundersøgelser, der skal gennemføres i forbindelse med den generelle kortlægning, der skal foretages efter lovforslaget, også stille krav om gennemførelse af undersøgelser, der afdækker den mulige akkumulerede effekt af råstofindvinding i større farvandsområder.

Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for rammen af lovforslagets beregnede statslige merudgifter.

Ad vederlagets betydning for forholdet mellem hav- og landbaserede råstoffer

Et af formålene med lovforslaget er at skabe konkurrence mellem virksomheder, der kan indvinde på havet, dels konkurrence om muligheden for at indvinde materialer og dels konkurrence på afsætningsmarkedet.

Denne konkurrence vil alt andet lige føre i retning af faldende produktionsomkostninger for materialer fra havbunden og faldende priser på afsætningsmarkedet.

Det skønnes således ikke, at vederlaget vil medføre øget import af granit.

De faldende priser på materialerne fra havet vil naturligvis blive reduceret af vederlaget til staten, der vil virke i modsat retning, men auktionsordningen er et væsentligt element i forsøget på at vitalisere konkurrencen.

Ad fritagelse af offentlige anlæg for vederlag

Havbaserede råstoffer, som indgår i kystbeskyttelsesarbejder, der er godkendt af Kystdirektoratet, samt offentlige anlægsarbejder på søterritoriet og på kontinentalsoklen, der er vedtaget ved lov, er efter lovforslaget fritaget for vederlag.

Langt den overvejende del af de råstoffer, som anvendes ved offentlige anlægsarbejder på land, bruges til veje, broer og jernbaner.

Materialerne anvendes til opfyldninger under veje, jernbaner og broer eller indgår i vejenes konstruktion.

Desuden kan materialerne indgå ved udbygning og etablering af diger.

Hertil kommer mindre mængder, som indgår i den beton, som anvendes i anlæggene.

Det er imidlertid i dag kun i begrænset omfang, de havbaserede råstoffer anvendes i offentlige veje og jernbaner på land.

Der kan flere steder i landet konstateres en stigende mangel på forskellige landbaserede råstoftyper.

Som led i lovforslagets bestræbelser på at skabe rammerne for en øget tilførsel af havmaterialer til land stiller jeg derfor ændringsforslag om inden for visse fastlagte rammer også at undtage offentlige anlægsprojekter på land for vederlag.

Jeg vil 2 år efter lovens ikrafttræden over for udvalget redegøre for lovens virkninger.

4.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget udtrykker stor utilfredshed med processen om ændring af råstofloven, som er forløbet »on and off« i mere end 2 år.

Ministeren har haft meget lang tid til at udarbejde et lovforslag, der både er i overensstemmelse med EU-reglerne, og som ville kunne samle et flertal i Folketinget.

Bl.a. på den baggrund ønsker mindretallet at udtrykke sin utilfredshed med, at der forud for fremsættelse af lovforslaget kun var afsat 1 uge til høringen, hvilket ikke er rimelige vilkår for branchen eller andre, som ønsker at blive hørt.

Partierne undrer sig endvidere over, at miljøministerens administrative praksis vedrørende fartøjsgodkendelse siden den 3. juli 2007 er sket uden klar dansk lovhjemmel og alene med henvisning til EU-retten som fortolket af Europa-Kommissionen.

Partierne finder det generelt utilfredsstillende og kritisabelt, at branchen ikke i højere grad er blevet hørt og inddraget i udarbejdelsen af lovforslaget og herunder haft mulighed for at bidrage med nyttige erfaringer.

Ligeledes undrer det mindretallet, at ministeren på den ene side og branchen på den anden har meget forskellige opfattelser af, hvor meget kontakt og dialog der har været parterne imellem.

Partierne konstaterer, at Justitsministeriet i sin vejledning om lovkvalitet fra juni 2005 skriver

»Det er også et selvstændigt mål at sikre, at de berørte parter inddrages i udarbejdelsen af lovgivning, som vedrører deres forhold.«

Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Peter Juel Jensen

V

nfmd.

Eyvind Vesselbo

V

Erling Bonnesen

V

Birgitte Josefsen

V

Hans Christian Thoning

V

Jørn Dohrmann

DF

Liselott Blixt

DF

Per Ørum Jørgensen

KF

Knud Kristensen

KF

Torben Hansen

S

Mette Gjerskov

S

Flemming Møller Mortensen

S

Trine Mach

SF

Steen Gade

SF

fmd.

Johs. Poulsen

RV

Per Clausen

EL

Juliane Henningsen

IA

Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til § 1

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

1)

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

01.

I § 6 a, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres stk. 1-6 til: stk. 1-7

[Konsekvensrettelse]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

2)

I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 21 indsættes som stk. 4

Stk. 4.

I indvindingstilladelser efter § 20, stk. 2, nr. 3, til offentlige bygherrer til brug for udbygning eller nyanlæg af veje, broer, jernbaner og diger stilles der ikke vilkår om vederlag.

[Vederlagsfritagelse for offentlige anlægsarbejder]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

3)

Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer

02.

I § 26 a, stk. 2, og § 41, stk. 4, udgår , stk. 1,

[Konsekvensrettelser]

Til § 2

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

4)

I stk. 4 indsættes som 2. pkt.

Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan tilladelserne forlænges med 1 år ad gangen i op til 2 år.

[Forlængelse af overgangsordning]

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der indsættes et nyt stykke i bestemmelsen.

Til nr. 2

Efter lovforslagets § 20, stk. 2, nr. 3, kan tilladelse til efterforskning eller indvinding af sand til større opfyldningsopgaver og til kystbeskyttelse efter ansøgning meddeles til bygherren.

Ændringsforslaget supplerer bestemmelsen således, at offentlige bygherrer, f.eks.

Vejdirektoratet og Banedanmark, kan få indvindingstilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 3, til materialer fra havbunden, der anvendes som f.eks. stabilt grus, bundsikringsmateriale eller opfyldningssand ved udbygning og nyanlæg af veje, broer, jernbaner og diger, og at der ikke skal svares vederlag til staten for disse materialer.

Ordningen vil indebære et incitament til generelt at fremme anvendelsen af sømaterialer ved store offentlige anlægsprojekter og dermed sikre en forbedret samfundsmæssig råstofforsyning.

De nærmere regler om afgrænsning og administration af ordningen fastsættes i forbindelse med bekendtgørelse om tilladelsesordningen efter § 20 a, stk. 5.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at tilladelserne efter lovforslaget ikke kun gives med hjemmel i § 20, stk. 1.

Til nr. 4

Der er efter den gældende lov givet en række efterforskningstilladelser med oplysning om, at de efterfølgende indvindingstilladelser gives frem til udgangen af 2011.

Disse tilladelser gives efter bestemmelsen uden vederlag, fordi efterforskningstilladelserne er givet efter den gældende lov, før lovforslaget er sendt i høring, og således før den nye tilladelsesordning har været kendt.

For at tage højde for eventuelle særlige forhold gives der med ændringsforslaget mulighed for, at tilladelserne kan forlænges 1 år ad gangen indtil udgangen af 2013.

Bestemmelsen kan bl.a. give mulighed for at sikre virksomhedernes afskrivning af de afholdte efterforskningsudgifter, såfremt et faldende råstofforbrug og en heraf følgende omsætningsnedgang medfører, at investeringen ikke har kunnet afskrives over den i efterforskningstilladelsen forudsatte 2-årige indvindingsperiode.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

9

4

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 190

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2

Henvendelse af 17/4-09 fra Rohde Nielsen A/S

3

Henvendelse af 22/4-09 fra Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier

4

Materiale til brug for Rohde Nielsen A/S’ foretræde for udvalget 29/4-09

5

Henvendelse af 23/4-09 fra Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere

6

Invitation til møde om drøftelse af lovforslaget, fra miljøministeren

7

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Henvendelse af 1/5-09 fra Rohde Nielsen A/S

9

Notat fra Dansk Hydraulisk Institut, fra miljøministeren

10

Opfølgende notat fra foretræde 6/5-09 fra Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere

11

Henvendelse af 15/5-09 fra Rohde Nielsen A/S

12

Henvendelse af 19/5-09 fra Dansk Byggeri

13

Ændringsforslag samt tilkendegivelse fra miljøministeren

14

Henvendelse af 19/5-09 fra Foreningen af Dansk Ral- og Sandsugere og Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier

15

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 190

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/4-09 fra Rohde Nielsen A/S, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvilke konsekvenser det i givet fald vil have at udskyde lovforslaget til næste folketingssamling, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/4-09 fra Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til materiale fra Rohde Nielsen A/S, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/4-09 fra Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, ministeren i skematisk form vil opstille ændringerne i L 190 (om ændring af råstofloven) i forhold til L 161 (Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.), som blev fremsat i folketingsåret 2006-07, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvorfor det nu fremsatte lovforslag i forhold til det i 2007 fremsatte lovforslag bygger på en mere vidtgående tildeling af enerettigheder, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om en redegørelse for de konsekvensberegninger og analyser, der er foretaget til støtte for forslaget om, at indvinding af råstoffer fra havbunden skal baseres på eneretsrettigheder, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvilke faktuelle undersøgelser der er foretaget som grundlag for det fremsatte lovforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan forsyningssikkerheden på sigt vil blive sikret til samfundsbegrundede opgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om Europa-Kommissionen og Konkurrencerådet har godkendt et tilladelsessystem, der bygger på enerettigheder, jf. Europa-Kommissionens åbningsskrivelse og Konkurrencerådets henstilling om dette, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren, eventuelt efter indhentet udtalelse fra Konkurrencestyrelsen, vil redegøre for, hvorfor miljørestriktionen ved en 2.000-m 3 -tonnagegrænse anses for konkurrencestridig, når der findes en væsentlig europæisk flåde af fartøjer, der opfylder kravet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvilke forhandlinger der har været ført med Europa-Kommissionen med henblik på at fastholde miljørestriktionen ved en 2.000-m 3 -tonnagegrænse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvorfor 2.000-m 3 -tonnagegrænsen i 1996 blev anset for en hensigtsmæssig miljørestriktion, men nu menes at kunne fjernes, uden at dette har konsekvenser for miljøet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om ministeren over for Europa-Kommissionen har forklaret konkurrenceværnet af de tildelte indvindingstilladelser, der blev indført ved at give et 10-årigt opsigelsesvarsel for at kunne beskytte virksomhedernes investeringer i materiel, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om ministeren har drøftet behovet for en rimelig opsigelsesperiode med Europa-Kommissionen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om det er vurderet, i hvilket omfang indførelse af de foreslåede vederlag vil forrykke levering af materialer indvundet på søterritoriet til materialer indvundet på landjorden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om det er beregnet, hvilken miljø- og trafikal belastning der sker, når materialer indvindes på landjorden og transporteres med lastbil, frem for at materialer indvindes og transporteres til søs, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvilke miljørisici der vil være forbundet med, at skibe med tungere brændselsolie foretager råstofindvinding tæt på danske kyster, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om ministeren vil oplyse antallet af efterforsknings- og indvindingsansøgninger, der har været og er til behandling i By- og Landskabsstyrelsen fra 1/1-05 og til dags dato, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren vil oplyse arealet af de samlede indvindingsområder, der er udlagt i perioden 2005 til og med 2008 sammenholdt med arealet af de områder, der er ansøgt om at blive udlagt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren på denne baggrund vil kommentere, om ministeren fastholder, at indvindingsvirksomhedernes manglende indgivelse af indvindingsansøgninger er en af årsagerne til lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om ministeren vil redegøre for, i hvilket omfang ministeren har inddraget indvindingsbranchen og dens erfaringer ved forberedelse af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvor mange § 19-tilladelser med et 10-årigt opsigelsesvarsel der er udstedt i 2006, 2007 og 2008, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, i hvor mange tilfælde der er udstedt indvindingstilladelse til skibe på mere end 2.000 m 3 , siden ministeren 3/7-07 ophævede denne grænse i visse tilfælde, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm., om tonnagegrænsen på ca. 25.000 m 3 for den samlede indvindingsflåde i dag er overskredet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvorfor lovforslaget blev sendt i høring med et varsel på 1 uge og fremsat den sidste mulige dag i indeværende folketingsår, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm., om lovforslaget, der forudsætter oprettelse af en række yderligere årsværk (15 mio. kr. pr. år) og indførelse af en vederlagsbetaling fra branchen, opfylder regeringens »afbureaukratiseringsplan« for det erhvervsrettede område fra marts 2009, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, hvor ofte et arbejde om levering af sand udbydes med krav om, at sandleverandøren selv skal sørge for, at de fornødne licenser foreligger, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvilken overgangsregel der gælder for indvindingsansøgninger, som er indgivet senest 13/3-09, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvilke seks indvindingstilladelser der omfattes af overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 5, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvilke indtægter staten årligt oppebærer ved olie- og gasproduktion i Nordsøen sammenholdt med de ca. 25 mio. kr., som ministeren forventer oppebåret som indtægt i henhold til råstofloven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm., om det er korrekt, at By- og Landskabsstyrelsen og Naturklagenævnet har anlagt en praksis, hvorefter en konkurrerende virksomhed ikke er klageberettiget, når klagen sker af konkurrencemæssige grunde, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm., om ministeren – såfremt ministeren er enig i ovenstående – vil oplyse, hvorfor et andet udsagn gives i lovbemærkningerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om der ved indførelsen af den såkaldte »konverteringsordning«, jf. notat af 23/8-05, var forudsat, at denne skulle være en overgangsordning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om det er korrekt, at der ved konverteringsordningens indførelse i august 2005 allerede på det tidspunkt skulle foreligge et lovfor-slag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvorfor der ikke i lovbemærkningerne refereres til, at Europa-Kommissionen har gjort indsigelse mod tildeling af enerettigheder i henhold til råstoflovens § 20, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om baggrunden for, hvorfor forholdene om længden vedrørende enerettigheder ikke afklares, før lovforslaget vedtages, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm., om Europa-Kommissionen skal involveres i drøftelsen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvilke dele af den gældende administrative praksis der ikke har »hjemmel i gældende lov« og ikke »kan administreres således uden Folketingets accept«, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm., om der ifølge lovforslaget vil kunne gælde tilfælde, hvor der ikke skal betales vederlag for materialer, der leveres til politisk besluttede projekter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm., om der kan indføres regler, hvorved der kan udlægges rummelige indvindingsmængder i geografisk spredte områder, som står til rådighed for »beredskabsmængder« til mindre havneudvidelser, digebyggeri, mindre kystfodringsopgaver og lignende projekter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om oversendelse af åbningsskrivelse nr. 2006/4593 dateret 18/10-06, som er ministerens grundlag for lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/5-09 fra Rohde Nielsen A/S, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med, at der kunne udtages en stævning mod Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm., om der har været lovhjemmel til at administrere fartøjsgodkendelsesordningen, som ministeriet har gjort de sidste knap 2 år, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm., om den nuværende danske havnelogistik (oplagring, havnedybde m.m.) vil kunne håndtere skibe med større tonnage end de nuværende 2000 m 3 , til miljøministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvor mange danske havne der kan modtage skibe med den nuværende 2.000-m 3 -tonnagegrænse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om, hvor mange danske havne der kan modtage skibe med en tonnagegrænse på eksempelvis 10.000 m 3 eller 25.000 m 3 , til miljøministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om, hvor mange ansøgninger om efterforsknings- og indvindingstilladelser By- og Landskabsstyrelsen har modtaget i henholdsvis 2007, 2008 og 2009, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm., om ministeren vil dokumentere de analyser, der ligger til grund for antagelsen om, at lovforslaget vil øge forsyningssikkerheden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm., om ministeren vil dokumentere de analyser, der ligger til grund for antagelsen om, at lovforslaget vil føre til øget konkurrence, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm., om ministeren vil dokumentere de udenlandske undersøgelser, der ligger til grund for antagelsen om, at afskaffelse af 2.000-m 3 -tonnagegrænsen for skibene ikke vil føre til øget miljøbelastning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm., om ministeren vil redegøre for den miljømæssige betydning af den forventede mertransport på land som følge af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om, hvor mange danske arbejdspladser ministeren forventer vil gå tabt som følge af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om, hvordan ministeren er kommet frem til, at tonnagegrænsen på 2000 m 3 er konkurrenceforvridende, når der findes en stor flåde i EU med skibe under denne grænse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om 2000 m 3 tonnagegrænsen er indgået som miljøparameter i nogle af de VVM-redegørelser vedrørende indvinding, havnebyggeri m.m., der er udarbejdet siden 2001, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om, hvilke undersøgelser og analyser ministeren har foretaget, siden L 161 ikke blev vedtaget i 2007, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om, hvilke undersøgelser og analyser ministeren har foretaget om konkurrenceforholdene i Danmark og i udlandet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm., om enerettigheder ifølge ministeren vil føre til øget konkurrence, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm., om det 10-årige opsigelsesvarsel vedrørende tilladelser fortsat vil være gældende, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om kommentar til opfølgningsnotat i forbindelse med foretræde 6/5-09 fra Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/5-09 fra Rohde Nielsen A/S, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm., om det er korrekt, at modelberegningerne i den af ministeren anvendte rapport fra DHI vedrørende miljøpåvirkninger ved råstofudvinding er foretaget på baggrund af en skibsstørrelse på maks. 6.000 m 3 , til miljøministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm., om ministeren mener, at man uden fornyede beregninger og undersøgelser dermed kan lægge DHI-rapporten til grund, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-09 fra Dansk Byggeri, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-09 fra Foreningen af Dansk Ral- og Sandsugere og Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, til miljøministeren, og dennes svar herpå

68

Spm., om ministeren i detaljeret og skematisk form vil oplyse, præcis hvornår og hvor mange møder og kontakter der har været mellem branchen og henholdsvis miljøministeren og Miljøministeriet siden begyndelsen af det lovforberedende arbejde vedrørende L 161 fra folketingsåret 2006-07 og frem til i dag, til miljøministeren