Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven.\n(Erhvervsrettet danskundervisning på internettet, danskuddannelse til EU-grænsependlere m.v.)

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 28. april 2009

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven.

(Erhvervsrettet danskundervisning på internettet, danskuddannelse til EU-grænsependlere m.v.)

[af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)]

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2009 og var til 1. behandling den 12. marts 2009.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 20. februar 2009 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 92.

Den 5. marts 2009 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget er et symbol på den efter 2001 anderledes udlændingepolitik, som har betydet, at udlændinge, der kommer til Danmark, i højere grad end før bidrager til det danske samfund.

Med lovforslaget etableres et gratis, erhvervsrettet danskundervisningstilbud på internettet.

Det sker for, at den kvalificerede arbejdskraft, der kommer fra udlandet, får lettere ved at lære dansk og bruge sproget i sit arbejde.

Har man fået et job, kan man inden ankomsten til Danmark lære sproget, og ens familie kan ligeledes lære sproget.

Her skal det understreges, at der er tale om personer, der kommer hertil via de ordninger, som er aftalt mellem bl.a. regeringen og Dansk Folkeparti.

Det er vigtigt for Dansk Folkeparti at understrege, at er der en dansker, som er kvalificeret til jobbet, bør virksomheden ansætte danskeren frem for en udlænding.

Det er lige så væsentligt at understrege, at der inden for enkelte områder er sund fornuft i at ansætte en kvalificeret udlænding.

Der er tale om en balancegang, som også skal ses i lyset af tidens økonomiske situation.

Der gives med lovforslaget også mulighed for, at såkaldte pendlere, altså udlændinge, der ikke bor i Danmark, men arbejder i Danmark, får mulighed for at deltage i et danskkursus.

Her er der tale om en bestemt gruppe udlændinge, nemlig EU-borgere.

Denne form for indvandring er sværere at regulere end den form for indvandring, der sker via asyl- og familiesammenføringsreglerne, og indvandring af den førnævnte kvalificerede arbejdskraft fra lande uden for EU.

Den er sværere at regulere, fordi der i udgangspunktet er fri bevægelighed inden for EU, så længe der er et EU-positivt flertal i Folketinget.

Antallet af EU-borgere, der som grænsependlere arbejder i Danmark uden at bo her, og som dermed ikke folkeregistreres her i landet, har været stigende i de seneste år.

De pågældende udlændinge har i en periode med mangel på arbejdskraft bidraget til at udfylde huller på arbejdsmarkedet.

Det må forventes – uanset den aktuelle økonomiske afmatning – at der fortsat vil være et antal udlændinge, der pendler til deres arbejde i Danmark.

Dertil kommer, at der i Danmarks grænseområder er en vis tradition for at arbejde på tværs af landegrænserne, både ved den dansk-svenske og ved den dansk-tyske grænse.

Det skønnes, at godt 30.000 personer om året arbejder i Danmark uden at bo her.

Størstedelen af denne gruppe pendlere skønnes at bo i Sverige og Tyskland, og formentlig vil en stor del af grænsependlerne have pendlet i flere år og dermed ikke have behov for danskundervisning.

Lovændringerne vil altså betyde, at især tyskere og svenskere, der arbejder i Danmark uden at bo her, får ret til danskuddannelse.

Dette kan Dansk Folkeparti støtte.

EF-Domstolen har flere gange udtalt sig om, hvad der nærmere ligger i begrebet »en social fordel«.

EU-retten siger, at EU-borgere har adgang til sociale fordele, hvis de arbejder i et andet EU-land.

Det er Integrationsministeriets vurdering, - men ikke Dansk Folkepartis vurdering, - at danskuddannelsen kan anses for at være en social fordel.

Dansk Folkeparti vurderer ikke danskundervisning som værende en social fordel/rettighed.

Dansk Folkepartis ja til lovforslaget sker altså ikke med udgangspunkt i EU-retten eller med udgangspunkt i Integrationsministeriets vurdering/tolkning af EU-retten.

Der er dermed ikke fra Dansk Folkepartis side tale om en accept af EU-retten eller vurderingerne/fortolkningerne af denne.

Men Dansk Folkeparti finder det rimeligt, at svenskere og tyskere, som bidrager til det danske samfund, får tilbudt danskundervisning.

Dansk Folkeparti havde gerne set, at lovforslaget ikke havde taget udgangspunkt i EU-retten, men snarere i det fornuftige i, at udlændinge, der bidrager positivt til Danmark, også skal have visse fordele i Danmark.

Dansk Folkeparti forbeholder sig retten til at tage initiativer, såfremt udvidelsen af EU-borgernes såkaldte sociale rettigheder viser sig at have utilsigtede konsekvenser.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Karsten Lauritzen

V

Karen Jespersen

V

fmd.

Eyvind Vesselbo

V

Troels Christensen

V

Peter Skaarup

DF

Martin Henriksen

DF

Jesper Langballe

DF

Helle Sjelle

KF

Vivi Kier

KF

Henrik Dam Kristensen

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Ole Hækkerup

S

Sophie Hæstorp Andersen

S

Meta Fuglsang

SF

Anne Baastrup

SF

nfmd.

Morten Østergaard

RV

Johanne Schmidt‑Nielsen

EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 140

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra integrationsministeren

2

Udkast til tidsplan

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 140

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om lovforslaget indebærer nogen form for brugerbetaling, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om lovforslaget indebærer en øget udgift til den enkelte kommune, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren i forbindelse med en udbudsrunde vil sikre, at der stilles krav til udbydere om kvalitet, likviditet og leveringsdygtighed, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren vil være med til at sikre, at der sker en udligning til de kommuner, hvor der er en dokumenteret merudgift som følge af lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå