DK
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning\n(Sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen)
Table of Provisions (16)
Statutory Text (16 Articles)
Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 16. april 2009
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning
(Sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen)
[af klima‑ og energiministeren (Connie Hedegaard)]
1.
Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.
Klima- og energiministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-7.
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.
2.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2008 og var til 1. behandling den 2. december 2008.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring, og klima- og energiministeren sendte den 8. oktober 2008 høringsmaterialet til udvalget, jf. EPU alm. del – bilag 3.
Den 27. november 2008 sendte klima- og energiministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Et udkast til ændringsforslag til lovforslaget blev den 9. februar 2009 sendt i høring hos den samme kreds, som havde haft et udkast til lovforslaget i høring.
Klima- og energiministeren sendte samtidig høringsmaterialet til udvalget.
Den 14. april 2009 sendte klima- og energiministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Medarbejdere i Klima- og Energiministeriet foretog den 15. januar 2009 en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.
Klima- og energiministeren og medarbejdere i ministeriet gav den 26. februar 2009 udvalget en teknisk gennemgang af et udkast til ændringsforslag til lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Dansk Energi,
Elsparefonden,
Frede Hvelplund, Aalborg Universitet,
Henrik H. Thomsen, Vanløse, og
Ældre Sagen.
Klima- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 44 spørgsmål til klima- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3.
Udtalelse fra klima- og energiministeren
I forhold til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, ønskes det præciseret, at forbuddet ikke alene gælder ved overdragelse af anlæg, men også gælder vederlag ved hel eller delvis overdragelse af virksomheder, jf. også bestemmelsens ordlyd.
4.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af klima- og energiministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af klima- og energiministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1.
Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af klima- og energiministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 4-6 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2, 3 og 7.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
Eyvind Vesselbo
V
Jens Kirk
V
fmd.
Lars Christian Lilleholt
V
Kristian Pihl Lorentzen
V
Henrik Høegh
V
Ellen Trane Nørby
V
Morten Messerschmidt
DF
Tina Petersen
DF
Per Ørum Jørgensen
KF
Mette Gjerskov
S
Ole Vagn Christensen
S
Kim Mortensen
S
Thomas Jensen
S
Anne Grete Holmsgaard
SF
Trine Mach
SF
Margrethe Vestager
RV
nfmd.
Per Clausen
EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Til § 1
Af et mindretal (EL)
1)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer
01.
I § 22, stk. 3, indsættes efter virksomhedens net: , herunder stille samtlige digitale data om den enkeltes forbrug af elektricitet vederlagsfrit til rådighed for denne
[Tilgængelighed af digitale data]
Af klima- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
2)
I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 70, stk. 2, udgår 4.
og 5. pkt., og i stedet indsættes
Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil indtægtsrammen blive forhøjet med et beløb, der dækker forrentning, afskrivning samt drift og vedligeholdelse af nyinvesteringen.
Virksomheden kan vælge, at beregningen sker som en varig eller en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen.
Såfremt forhøjelsen beregnes som en annuitet, vil forhøjelsen være varig.
Såfremt forhøjelsen sker, således at den afspejler et serielån, bortfalder forhøjelsen ved udløbet af den forventede levetid, og ved fremtidige investeringer i anlægget vil der ske en fornyet beregning af indtægtsrammen.
Uanset om forhøjelsen sker, så den afspejler en annuitet eller et serielån, indregnes endvidere omkostninger til nedtagning af det erstattede anlæg og efterlevelse af myndighedskrav i forbindelse hermed.
Ved beregningen af forhøjelsen skal der ske modregning af et beløb, der dækker kassationsværdien af det erstattede anlæg.
Der skal endvidere ske modregning af et beløb, der dækker de omkostninger, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed ville have haft til drift, vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede anlæg, såfremt det erstattede anlæg fortsat skulle have været drevet med uændret funktionalitet.
[Ændring vedrørende indregning af nødvendige nyinvesteringer, der erstatter eksisterende anlæg]
Af klima- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
3)
Den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 70, stk. 4, affattes således
Stk. 4.
Såfremt en virksomheds forrentning af den nødvendige kapital, der udgøres af dens net-aktiver med et tillæg på 2 pct., overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint, betragtes overskridelsen som merforrentning.
Merforrentningen opgøres som et beløb.
Virksomhedens indtægtsramme nedsættes varigt med dette beløb.
Indtægtsrammen reduceres med 33 pct. af beløbet i det regnskabsår, der følger aflæggelsen af den årsrapport, hvor merforrentningen konstateres.
Indtægtsrammen reduceres året efter med de resterende 67 pct. af beløbet.
Nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser som følge af nedbringelse af merforrentning fra tidligere år.
[Ændring vedrørende nedbringelse af merforrentning]
Af klima- og energiministeren, tiltrådt af udvalget
4)
Den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 70, stk. 5, affattes således
Stk. 5.
Ændrede omkostninger til nettab som følge af ændringer i elpriserne på mere end det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. og 250.000 kr., regnet i forhold til omkostningerne til nettab i 2004, tillagt en pristalsregulering, indgår i beregningen af indtægtsrammen.
[Redaktionel korrektion samt præcisering af opgørelsen af ændringer i omkostningerne til nettab og ændring af minimumsgrænsen for indregning af sådanne ændringer]
Af klima- og energiministeren, tiltrådt af udvalget
5)
I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 70, stk. 7, indsættes som 2.
og 3. pkt.
Energitilsynet kan endvidere forhøje indtægtsrammen med et beløb, der kompenserer for væsentlige meromkostninger som følge af pålæg fra myndigheder, som ligger ud over forpligtelsen til at drive nettene, jf. § 20, stk. 1, og som ikke er omfattet af § 70, stk. 3.
Energitilsynet kan forud for sin afgørelse indhente udtalelse fra Energistyrelsen om, hvorvidt der er tale om forpligtelser, der går ud over den generelle forpligtelse i henhold til § 20, stk. 1.
[Forhøjelse af indtægtsrammer ved visse myndighedspålæg]
Af klima- og energiministeren, tiltrådt af udvalget
6)
I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 70, stk. 9, indsættes som 6. pkt.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.
[Genindsættelse af hjemmel til ministeren til at fastsætte regler]
Til § 3
Af klima- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
7)
Som stk. 3-5 indsættes
Stk. 3.
Netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders andre indtægter, jf. § 5, nr. 1, i lov om elforsyning som indsat ved § 1, nr. 1, der er bortfaldet inden den 8. oktober 2008, anses i reguleringsmæssig henseende som bortfaldet fra og med den 8. oktober 2008.
Stk. 4.
Ændringer i de regnskabsmæssige skøn eller den regnskabspraksis, som ligger til grund for indtægtsrammerne, jf. § 70, stk. 2, i lov om elforsyning som affattet ved § 1, nr. 4, foretaget inden den 8. oktober 2008 kræver ikke en tilsvarende ændring for sammenligningsåret 2004.
Stk. 5.
Bindende økonomiske dispositioner vedrørende nødvendige nyinvesteringer eller myndighedspålæg, som virksomhederne kan dokumentere er foretaget inden den 8. oktober 2008, behandles i reguleringsmæssig henseende efter de på dispositionstidspunktet gældende regler.
[Overgangsbestemmelser vedrørende »andre indtægter«, ændringer i regnskabspraksis og bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober 2008]
Til nr. 1
I den gældende lovgivning har forbrugerne ikke ret til at få udleveret de digitale data om deres forbrug og forbrugsmønstre, som netselskaberne råder over.
Med bestemmelsen ønskes en præcisering af forbrugernes rettigheder til de informationer om deres energiforbrug og forbrugsmønstre, som netselskaberne råder over.
Netselskaberne skal uden unødig forsinkelse stille alle informationer om forbrug og forbrugsmønstre vederlagsfrit til rådighed i et åbent digitalt format, således at det f.eks. bliver muligt for den enkelte forbruger at videregive data til en anden operatør efter eget valg.
Ændringsforslaget pålægger ikke netselskaberne at etablere fjernaflæsning af forbruget.
Det pålægger dem kun at videregive de oplysninger, de har om kunderne i kraft af fjernaflæsning.
Hvis en forbruger ønsker at spare energi og analysere sit elforbrug, er oplysninger om bl.a. elforbrug en vigtig forudsætning.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås en ændring vedrørende beregning af forhøjelsen af indtægtsrammen ved nødvendige nyinvesteringer, hvor disse erstatter eksisterende anlæg.
Det vil eksempelvis være tilfældet ved kabellægning af eksisterende luftledningsanlæg.
Hensigten er at sikre, at netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder får dækket deres meromkostninger, som følge af at nødvendige nyinvesteringer skal forrentes og afskrives.
Det indebærer en sådan forhøjelse af virksomhedens indtægtsramme ved en nødvendig nyinvestering, som er nødvendig, for at investeringen kan forrentes og afskrives, og at virksomheden kan afholde nødvendige omkostninger til drift og vedligeholdelse af anlægget og omkostninger til senere investeringer i fornyelse af anlægget.
Endvidere indregnes omkostninger til nedtagning af det erstattede anlæg, herunder myndighedspålagte omkostninger, f.eks. til retablering af arealer og bortskaffelse og destruktion af master m.v.
Endelig indregnes kassationsværdien af det erstattede anlæg.
Ved beregningen tages udgangspunkt i en standardlevetid for nyinvesteringen.
Ved beregningen skal der ske fradrag af de udgifter, som virksomheden kunne have imødeset, såfremt nyinvesteringen ikke var blevet gennemført, i form af en beregnet værdi af udgifter til drift, vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede anlæg, såfremt det erstattede anlæg skulle have været videreført med uændret funktionalitet.
Beregningen kan foretages som en annuitet, der resulterer i en varig forhøjelse af indtægtsrammen, hvorved der automatisk sikres økonomisk rum til fornyelse af anlægget ved levetidens udløb.
Beregningen kan også foretages således, at forhøjelsen afspejler et serielån, der løber over anlæggets levetid.
I dette tilfælde vil der ske en efterfølgende forhøjelse af indtægtsrammen, når der aktuelt skal ske en fornyelse af anlægget.
Denne sidste beregningsmetode svarer til den gældende beregning af forhøjelsen af indtægtsrammer ved nødvendige nyinvesteringer.
For hver nyinvestering vælger bevillingshaveren, om annuitetsmodellen eller serielånsmodellen skal anvendes.
Energitilsynet fastsætter standardlevetider for luftledningsanlæg, kabelanlæg, transformerstationer m.v.
Energitilsynet fastsætter endvidere gennemsnitlige værdier for omkostningerne til drift, vedligeholdelse og fornyelse for luftledningsanlæg og andre anlæg, som udskiftes som led i kabellægning af luftledninger.
For kabelanlæg og andre nødvendige nyinvesteringer fastsættes alene forventede gennemsnitlige værdier for omkostninger til drift og vedligeholdelse, idet anlægsomkostningerne fastlægges ud fra de konkrete anlæg.
Endelig fastsætter Energitilsynet anlægskategorierne, f.eks. i henhold til spændingsniveauer.
Standardlevetider, omkostninger og anlægskategorier gennemgås hvert tredje år af Energitilsynet med henblik på eventuel justering på basis af indhøstede erfaringer og den teknologiske udvikling.
Da der er tale om standardlevetider og gennemsnitlige omkostninger for kategorier af anlæg, vil der kunne være afvigelser herfra for konkrete anlæg.
Sådanne afvigelser giver ikke anledning til at anvende andre værdier i beregningerne for konkrete anlæg.
Såfremt en virksomhed kan dokumentere over for Energitilsynet, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt fastsatte kategorier af anlæg, kan dog anvendes virksomhedens egne dokumenterede omkostninger i beregningerne efter godkendelse af Energitilsynet.
Alle tillæg og fradrag opgøres på tidspunktet for idriftsættelsen af det nødvendige nyanlæg, der er tidspunktet for forhøjelsen af indtægtsrammen.
Klima- og energiministeren kan udstede regler for beregningen i henhold til 1. pkt.
Til nr. 3
Før den 1. januar 2005 kunne elnetvirksomheder og transmissionsvirksomheder opnå en forrentning af den såkaldte frie egenkapital (indskudskapitalen) svarende til renten for risikofri finansielle papirer med et procenttillæg.
Den tilladte forrentning for den frie egenkapital svarede stort set til den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint.
Den tilladte forrentning af den bundne kapital var lavere.
Jo mere velkonsolideret virksomheden var, des lavere var den tilladte forrentningsprocent for den bundne kapital.
Hvis en virksomhed i et regnskabsår opnåede en højere forrentning end den tilladte, skulle denne umiddelbart føres tilbage til forbrugerne gennem en nedsættelse af indtægtsrammen.
I år, hvor virksomheden var pålagt individuelle effektiviseringskrav, kunne den dog beholde ekstraordinære effektiviseringsgevinster på op til 5 pct. af virksomhedens indtægtsramme.
Med aftalerne af 29. marts 2004, herunder ELFOR-aftalen, blev skellet mellem den frie og den bundne kapital ophævet.
I følge ELFOR-aftalen »opnår kapitalen i en overgangsperiode en lavere forrentning, indtil det tidspunkt, hvor løbende effektiviseringer og prisudviklingen giver grundlag for en forrentning svarende til renten på langsigtede danske obligationer plus 1 %«.
Aftalen afspejler sig i lovbemærkningerne til § 1, nr. 70, i L 236 fremsat den 21. april 2004
»I denne periode må virksomhederne således forvente at opnå en lavere forrentning af den samlede egenkapital end den forrentning, man under den gældende indtægtsrammeregulering kunne opnå af den frie egenkapital.«.
ELFOR-aftalen nævner ikke, hvorledes man forholder sig, hvis forrentningsprocenten overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint.
I bekendtgørelsen om indtægtsrammer, udstedt med hjemmel i § 70, stk. 2, er angivet en mekanisme for afvikling af forrentningsprocenter ud over forrentningsloftet, der tillader virksomhederne at beholde en del af gevinsten ved effektivisering.
I praksis sikrer bekendtgørelsen imidlertid ikke i alle tilfælde en nedbringelse af for høj forrentning, hvilket betyder, at virksomheder har kunnet opnå og fastholde en højere forrentningsprocent end den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint.
Det har endvidere vist sig, at ikke kun effektivisering og prisreguleringsmekanismen medvirker til at forøge forrentningen.
Aktivitetsudvidelse som følge af generelle stigninger i elforbruget, bortfald af historiske omkostninger, f.eks. bortfald af pensionsforpligtelser til tidligere sporvejsfunktionærer, og omlægning af regnskabsprincipper har tillige bidraget til, at en række virksomheder har opnået eller snart vil opnå forrentningsprocenter på eller over forrentningsloftet.
Hertil kommer, at en række virksomheder anvender deres overskud til afvikling af underdækning fra perioden 2000-2004.
Denne afvikling af underdækning skal være afsluttet senest i 2010.
Derefter vil de pågældende virksomheders forrentning stige med et beløb svarende til det, de senest har anvendt på afvikling af underdækningen.
I praksis er det vanskeligt at opgøre, hvad der i konkrete tilfælde er årsag til en opstået merforrentning, herunder i hvor høj grad denne kan tilskrives effektivisering af driften.
Det var i lovforslaget, L 3, forudsat, at forrentning ud over den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint opfattes som en difference i forbrugernes favør, som skulle tilbageføres til forbrugerne efter regler fastsat af klima- og energiministeren.
En strafrente skulle sikre et incitament til, at denne merforrentning hurtigt blev ført tilbage til forbrugerne, ligesom den ville give virksomhederne et incitament til ikke fremover at opkræve indtægter, som ville resultere i merforrentning.
Branchen har i forbindelse med høringen af L 3 påpeget, at med en sådan bestemmelse bortfalder incitamentet til at fremme effektivisering ud over pålagte effektiviseringskrav.
Ændringsforslaget skal sikre, at virksomhederne har et incitament til fortsat at effektivisere driften.
Virksomhedens forrentningsprocent beregnes i indtægtsrammereguleringen som virksomhedens resultat før finansielle poster og skat, dvs. årets driftsmæssige indtægter minus årets driftsomkostninger, afskrivninger og opkrævet underdækning, sat i forhold til den nødvendige kapital opgjort ultimo regnskabsåret.
Den nødvendige kapital udgøres af virksomhedens netaktiver med et tillæg på 2 pct. som udtryk for omsætningskapitalen.
Med ændringsforslaget indskrives omsætningskapitalen i lovteksten, hvor den tidligere alene er fremgået af bekendtgørelsen.
Herudover præciserer bestemmelsen, at forrentningsprocenter højere end den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint betragtes som merforrentning.
Merforrentningen opgøres som et beløb.
Virksomhedens indtægtsramme nedsættes varigt med dette beløb, idet nedsættelsen sker i to trin.
Året efter at merforrentningen er konstateret i virksomhedens årsrapport, nedsættes indtægtsrammen med 33 pct. af det opgjorte beløb.
I det andet år efter at merforrentningen er konstateret, reduceres indtægtsrammen med de resterende 67 pct. af beløbet.
Nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser som følge af nedbringelse af merforrentning fra tidligere år, således at ingen virksomhed pålægges reduktioner, der i sig selv medfører, at forrentningsprocenten falder under den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint.
Merforrentning, der er opgjort i 2008 og tidligere, afvikles efter de hidtil gældende regler.
Såfremt virksomheden fortsat øger sit overskud, herunder gennem effektivisering, vil den kunne fastholde en forrentning ud over forrentningsloftet, idet sådanne ekstraordinære gevinster med den anførte mekanisme vil blive delt mellem virksomhederne og forbrugerne.
Herved sikres et incitament til fortsatte effektiviseringer.
Virksomheder, der ikke effektiviserer ekstraordinært, vil alt andet lige kunne opretholde en forrentning svarende til den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint.
Såfremt en virksomhed i et regnskabsår forudser, at den vil opnå en ekstraordinær og midlertidig høj forrentning, f.eks. på grund af særligt mange vakante stillinger eller på grund af udskudte omkostninger, vil den kunne anmelde en kompenserende midlertidig tarifnedsættelse, således at virksomheden ikke opnår en utilsigtet merforrentning og dermed ikke pålægges reduktioner i indtægtsrammen.
Klima- og energiministeren kan udstede regler for afviklingen af merforrentning i henhold til stk. 2, 1. pkt.
Til nr. 4
Bestemmelsen skal sikre, at virksomhederne kan få dækket væsentlige ændringer i omkostningerne til nettab som følge af ændringer i elpriserne siden 2004.
Grundlaget for beregningen af øgede omkostninger til nettab præciseres i ændringsforslaget, idet det fremhæves i selve lovteksten, at udgifterne til nettab i 2004 pristalsreguleres, inden det vurderes, om udgiften til nettab som følge af ændringer i elprisen er steget eller faldet så meget i forhold til 2004, at det medfører en ændring af indtægtsrammen.
I lovforslaget fremgik dette alene af bemærkningen til bestemmelsen.
I lovforslaget er der en skrivefejl, idet der stod »elnetpriserne«, mens det korrekte er »elpriserne«.
Dette er rettet i ændringsforslaget.
Derudover blev minimumsgrænsen for ændringer i omkostningerne til nettab på 250.000 kr. ved en fejl udeladt i lovforslaget.
Den indføjes med ændringsforslaget.
Minimumsgrænsen på 250.000 kr. sikrer de mellemstore og store netvirksomheder mod betydelige tab, mens grænsen på 3 pct. sikrer de små virksomheder, hvis samlede årlige omkostninger til nettab måske end ikke kommer op på 250.000 kr.
De anførte grænser svarer til minimumsgrænserne i den gældende regulering.
Til nr. 5
Det fremgår af bestemmelsen i § 20, stk. 1, at netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder skal vedligeholde, om- og udbygge nettene i fornødent omfang.
Det indebærer, at der inden for de gældende indtægtsrammer skal ske en løbende vedligeholdelse og tilpasning af nettene til et tidssvarende teknologisk niveau, herunder at der skal sikres en sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarlig standard af nettene.
Myndighedskrav om f.eks. forbedring af sikkerheden, der ligger inden for denne generelle forpligtelse, vil således ikke medføre forhøjelse af indtægtsrammerne, medmindre de er omfattet af bestemmelsen i 1. pkt. om fremskyndede aktiviteter.
Eksempelvis vil myndigheder kunne give pålæg om udskiftning af anlægskomponenter, der udgør en sikkerhedsrisiko, f.eks. på grund af manglende vedligeholdelse, eller fordi der er valgt en uhensigtsmæssig teknologisk løsning, uden at dette medfører forhøjelse af indtægtsrammerne.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at myndighederne i fremtiden pålægger virksomhederne væsentlig øgede omkostninger til udformningen af anlægget, der går ud over den generelle forpligtelse i henhold til § 20, stk. 1, eller bestemmelserne om fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg eller bestemmelserne om nyinvesteringer, jf. § 70, stk. 3.
Derfor giver ændringsforslaget mulighed for forhøjelse af indtægtsrammerne i de tilfælde, hvor netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder pålægges at afholde væsentlige meromkostninger, som ikke er dækket af bestemmelserne om fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg eller bestemmelserne om nyinvesteringer, jf. § 70, stk. 3.
Myndighederne kan f.eks. give pålæg om valg af teknisk udstyr, som er væsentlig dyrere end det, der er gængs på det pågældende tidspunkt.
Ved beregningen af forhøjelsen af indtægtsrammen tages hensyn til eventuelt sparede omkostninger eller andre økonomiske fordele ved det nye udstyr i forhold til det gængse udstyr.
Det er en forudsætning for forhøjelsen af indtægtsrammen, at der er tale om forpligtelser, der går ud over den generelle forpligtelse i henhold til § 20, stk. 1.
Energitilsynet kan indhente udtalelse herom fra Energistyrelsen forud for sin afgørelse om eventuel forhøjelse af indtægtsrammen.
Bestemmelsen vedrører alene pålæg, der er udstedt efter den 8. oktober 2008.
Til nr. 6
Bestemmelsen svarer til de hidtil gældende regler, der ved en fejl blev udeladt af lovforslaget.
Til nr. 7
Til § 3, stk. 3
Lovforslaget retter op på en situation, hvor der har hersket en uklarhed om indtægtsrammerne ved bortfald af netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders såkaldte »andre indtægter«, jf. § 5, nr. 1, dvs. indtægter fra salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, hvor tilknytningsforholdet til den bevillingspligtige aktivitet er ophørt, idet de med disse »andre indtægter« forbundne omkostninger ikke længere bæres af den bevillingspligtige aktivitet.
I lyset af denne uklarhed præciseres det med ændringsforslaget, at der ikke skal ske regulering af indtægtsrammerne bagud ved bortfald af »andre indtægter«, men at der skal ske en regulering fra og med den 8. oktober 2008.
Det indebærer, at »andre indtægter«, hvor tilknytningen til den bevillingspligtige aktivitet er ophørt inden den 8. oktober 2008, i reguleringsmæssig henseende betragtes som bortfaldet den 8. oktober 2008.
De udgår således af indtægtsrammen fra denne dato.
»Andre indtægter«, der bortfalder den 8. oktober 2008 eller derefter, udgår af indtægtsrammen på det tidspunkt, hvor tilknytningen til den bevillingspligtige aktivitet ophører, idet de med indtægterne forbundne omkostninger ikke længere bæres af den bevillingspligtige aktivitet.
Til § 3, stk. 4
Indtægtsrammereguleringen bygger, jf. § 70, stk. 2, på det princip, at netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders indtægter som udgangspunkt ikke må stige ud over niveauet for 2004 regnet i faste priser. 2004 er således sammenligningsåret.
Derfor forudsættes det, at ændringer i regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis i perioden efter den 1. januar 2005 skal gennemføres tilsvarende for 2004 for derved at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag for vurdering af udviklingen i tarifferne.
Der er i høringen af lovforslaget rejst tvivl om, hvorvidt denne forudsætning vil kunne betragtes som lovgivning med tilbagevirkende kraft for allerede foretagne ændringer i regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis.
Ændringsforslaget fastslår, at der for ændringer i regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis foretaget inden den 8. oktober 2008 ikke skal ske tilsvarende ændringer i sammenligningsåret 2004.
Såfremt en virksomhed ændrer i sine regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis den 8. oktober 2008 eller derefter, vil den skulle foretage tilsvarende ændringer i sammenligningsåret 2004.
Til § 3, stk. 5
Virksomheder kan have foretaget bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober 2008, f.eks. på baggrund af et forhåndstilsagn fra Energitilsynet vedrørende nødvendige nyinvesteringer, eller på baggrund af myndighedspålæg.
I det omfang virksomhederne kan dokumentere over for Energitilsynet, at de har foretaget bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober 2008 vedrørende nødvendige nyinvesteringer eller som følge af myndighedspålæg, vil de pågældende anlæg eller aktiviteter blive behandlet efter de på dispositionstidspunktet gældende regler.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
2
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 3
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra klima- og energiministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Invitation til teknisk gennemgang af lovforslaget, fra klima- og energiministeren
4
Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 15/1-09
5
Henvendelse af 27/1-09 fra Ældre Sagen
6
1. udkast til betænkning
7
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Orientering om udkast til ændringsforslag, fra klima- og energiministeren
9
Henvendelse af 18/2-09 fra Elsparefonden
10
Invitation til et opfølgende møde vedrørende lovforslaget, fra klima- og energiministeren
11
Henvendelse af 25/2-09 fra Frede Hvelplund, Aalborg Universitet
12
Materiale fra teknisk gennemgang af udkast til ændringsforslag til lovforslaget 26/2-09
13
To afgørelser fra Energiklagenævnet (opfølgning på teknisk gennemgang af ændringsforslaget til L 3), fra klima- og energiministeren
14
Notat om finansiering af kabellægning af luftledningsnettet, fra klima- og energiministeren
15
Henvendelse af 23/3-09 fra Dansk Energi
16
Henvendelse af 25/3-09 fra Dansk Energi
17
2. udkast til betænkning
18
Henvendelse af 26/3-09 fra Dansk Energi
19
Henvendelse af 30/3-09 fra Henrik H. Thomsen, Vanløse
20
Ændringsforslag, tekstbidrag, høringsnotat for den eksterne høring af ændringsforslaget til lovforsaget og høringsliste, fra klima- og energiministeren
21
Energitilsynets notat om indtægtsrammer, tariffer og Energitilsynets krav til reduktion af elnetvirksomhedernes indtægtsrammer, fra klima- og energiministeren
22
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 3
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ministeren vil foranledige, at de ændringsforslag, ministeren måtte stille, sendes til høring hos den kreds, som havde et udkast til lovforslaget til høring, og at høringssvarene og et notat herom sendes til udvalget, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om elnet- og transmissionsselskaberne under ét har fastholdt priserne på niveauet for 2004, jf. ELFOR-aftalen, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om udviklingen i elnet- og transmissionsselskabernes indtjening og egenkapital fra 2004 til 2007, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvor mange af net- og transmissionsselskaberne der udnytter deres nuværende indtægtsramme, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om transmissionsselskabernes »meromkostning« ved investeringer i kabellægning for op mod 11 mia. kr., til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om at belyse, hvorledes sammenhængen er mellem de nye principper i lovforslaget (nettoprincippet) og benchmarking og effektiviseringskrav, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om at redegøre for, hvilke dele af lovforslaget der har karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft – altså regulering, der påvirker allerede foretagne investeringer i elnettet eller værdien af foretagne handler med elnetselskaber, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om lovforslaget styrker eller svækker net- og transmissionsselskabernes incitament til og mulighed for at gennemføre den kabelhandlingsplan, som er under udarbejdelse i et samarbejde mellem Energinet.dk og el-sektoren, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/1-09 fra Ældresagen, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvad der i givet fald er grunden til, at Ældre Sagen ikke kan klage, eventuelt som formidler af et gruppesøgsmål, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om ministerens kommentar til, at Energitilsynet argumenterer med, at man ikke har en individuel interesse, hvis man ikke bliver særligt ramt i forhold til andre forbrugere inden for det samme område, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om et selskab efter en vedtagelse af lovforslaget kan foretage den samme type forøgelse af tariffen, som DONG Energy gennemførte, da det overtog en del af Københavns Energi, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om fremsendelse af Energitilsynets afgørelse af 23. juni 2008, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/2-09 fra Elsparefonden, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om ministeren vil tage initiativ til at ændre lovforslaget som foreslået i henvendelsen af 18/2-09 fra Elsparefonden eller i benægtende fald – som teknisk bistand – udarbejde et ændringsforslag herom, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvilke konsekvenser det vil få for de priser, forbrugerne skal betale, hvis de ændringsforslag, der er sendt i høring, jf. L 3 – bilag 8, stilles og vedtages, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvilke muligheder selskaberne får for at forøge deres indkomster og skabe et overskud, hvis de ændringsforslag, der er sendt i høring, jf. L 3 – bilag 8, stilles og vedtages, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om i forlængelse af udkastet til ændringsforslag, jf. L 3 – bilag 8, at belyse, hvor meget mere netselskaberne – i et minimums- og i et maksimumsscenarie – vil tjene i kraft af de foreslåede ændringer, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/2-09 fra Frede Hvelplund, Aalborg Universitet, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvilke økonomiske fordele og ekstra indtægter energiselskaberne har haft ved frivilligt at overgå fra den gamle regulering med omkostningsbestemte indtægtsrammer til den nye regulering, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvilken forskel det gør for energiselskaberne og forbrugerne, hvis lovforslaget bliver vedtaget i den fremsatte form, i forhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 og den tilhørende vejledning, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvilke konsekvenser en udskydelse af lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt vil have for energiselskaberne og for forbrugerne, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvordan man ville opgøre de forventede fremtidige omkostninger, hvis anlægget ikke var skrottet (jf. udkast til ændringsforslag, L 3 – bilag 8), og hvilke konsekvenser dette ændringsforslag kan få for energiselskabernes indtjening og de priser, forbrugerne skal betale, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvor stor en merforrentning energiselskaberne vil kunne opnå, hvis de ændringsforslag, der har været i høring, jf. L 3 – bilag 8, stilles og vedtages, og hvilke konsekvenser dette kan få for forbrugerne, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om konsekvenser for energiselskabernes indtjening og de priser, forbrugerne skal betale, hvis tarifforhøjelser, der er sket som følge af ændringer i regnskabspraksis før den 8/10-08, vil kunne fastholdes fremover, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvilke juridiske muligheder staten har for at få lagt elkabler i jorden, hvis energiselskaberne ikke frivilligt ønsker at investere i dette, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvad begrebet ekstraordinære effektiviseringer dækker over, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvilke juridiske muligheder staten har for at pålægge energiselskaberne at gennemføre effektiviseringer ud over dem, som energiselskaberne frivilligt ønsker at gennemføre, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvad der vil være mest økonomisk attraktivt for forbrugerne, a) at man gennem de bebudede ændringsforslag forsøger at gøre det økonomisk givtigt for elselskaberne at foretage effektiviseringer og forbedringer, eller b) at effektiviseringer og forbedringer sker gennem pålæg fra myndighederne, hvor selskaberne kompenseres for deres omkostninger med en forrentning af deres investering, der svarer til den lange byggeobligationsrente + 1 pct., til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om ministerens kendskab til vurderinger af, om der i det fremsatte lovforslag var dele af lovforslaget, der havde karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om at redegøre for, hvorfor der ikke er foretaget en vurdering af, om der i det fremsatte lovforslag var dele af lovforslaget, der havde karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft, som DONG Energy har rejst tvivl om, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om ministeren vil delagtiggøre udvalget i vurderingen af, om der i det fremsatte lovforslag var dele af lovforslaget, der havde karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis en sådan vurdering er foretaget, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvorfor ministeren har valgt at imødekomme DONG Energy i stedet for forbrugerne ved at acceptere, at stigninger i tariffen skabt af ændringer i regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis foretaget før den 8. oktober 2008 gøres permanente, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm., om ministeren kan bekræfte, at indtægtsrammen vil blive sænket, så den afspejler omkostningen ved nettab opgjort efter ensartede metoder for perioden efter den 8. oktober 2008 og for 2004, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, i hvilket omfang anvendelsen af et glidende 3-års-gennemsnit for opgørelsen af merforrentning i forbindelse med afvikling påvirker selskabernes incitament til at effektivisere – i modsætning til anvendelsen af det årlige tal for merforrentning, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvorledes forbrugerne stilles bedre med den afviklingsmodel for merforrentning, der fremgår af udkastet til ændringsforslag, jf. L 3 – bilag 8, i forhold til den oprindelige model i lovforslaget, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvorledes tilbagebetaling af en merforrentning over 7 år i stedet for 2 år stiller forbrugerne bedre, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvorfor der i udkastet til ændringsforslag, jf. L 3 – bilag 8, ikke beregnes »strafrenter« af den tilbageholdte merforrentning, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig for at sikre en hurtig returnering af merforrentning til forbrugerne, når der kan forudses stigende merforrentning på grund af udefrakommende faktorer i de kommende år, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvor stor »omsætningskapitalen« er for de ti største elnetselskaber, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-09 fra Dansk Energi, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/3-09 fra Dansk Energi, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-09 fra Dansk Energi, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-09 fra Henrik H. Thomsen, Vanløse, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå